Japansk arkitekt udfordrer byggebranchen med cirkulære boligformer og økologisk bevidsthed
Den japanske arkitekt Mio Tsuneyama og tegnestuen Studio mnm præsenterer en ny tilgang til byudvikling i Tokyo, hvor arkitektur betragtes som et levende kredsløb frem for statiske konstruktioner. Gennem genanvendelse af urbane ressourcer, affaldsmaterialer og innovative bofællesskaber udforsker Tsuneyama, hvordan byggeriet kan bidrage positivt til både samfund og økologi.
Denne filosofiske og praktiske omstilling i hendes arbejde tog for alvor fart efter det store Tōhoku-jordskælv i 2011, som markerede et skifte fra fokus på minimalistisk æstetik til social relevans.
Arkitektur som et socialt og materielt kredsløb
Mio Tsuneyama anvender oversete ressourcer som tomme huse, jord, sollys og restmaterialer i sit arbejde. Hendes projekter placerer arkitekturen i en kontinuerlig cyklus fra produktion til bortskaffelse. Et centralt element i hendes praksis er begrebet "Urban Wild Ecology", udviklet i samarbejde med arkitekten Fuminori Nousaku.
Mio Tsuneyama udtaler:
”Erfaringerne fra jordskælvet i 2011 ændrede mit perspektiv på arkitektur fuldstændig. Indtil da havde jeg fokuseret på at designe raffinerede, minimalistiske rum, men jeg indså, at arkitektur er nødt til at bidrage til samfundet på en meningsfuld måde.”
Fra affald til boligressourcer
To af Tsuneyamas mest markante projekter i Tokyo illustrerer denne tilgang:
| Projekt | Årstal | Karakteristika |
|---|---|---|
| House for Seven People | 2013 | Transformation af en bygning fra 1977 til et kollektivt bofællesskab med fokus på fælles køkken og sociale zoner. |
| Holes in the House | 2017- | Gradvis renovering af en 4-etagers stålkonstruktion ved brug af genbrugsmaterialer og uden optagelse af banklån. |
Eksperimenterende bofællesskaber og genbrug
I projektet House for Seven People transformerede Tsuneyama en ældre stål- og trækonstruktion til et bofællesskab for syv personer. Projektet opstod som et modsvar til de isolerende boligtyper, der præger Tokyo, og som ofte tvinger indbyggere til at søge sociale behov dækket på caféer og barer. Ved at skabe rummelige fællesarealer og køkkenfaciliteter tilbydes en alternativ boform, der bryder med byens kapitalistiske boligmarked.
I sit eget hjem og tegnestue, Holes in the House, har Tsuneyama og Fuminori Nousaku anvendt materialer, der ellers var øremærket til deponi. Blandt andet blev store træpaneler fra en nedrevet udstillingsmodel på Nationalmuseet reddet og brugt til gulve og vægge.
Mio Tsuneyama forklarer:
”Idéen om færdiggørelse er baseret på et kapitalistisk koncept, hvor man skal aflevere en færdig bygning for at få betalt. Ved at bygge langsomt og fleksibelt over tid, kan vi behandle bygninger som levende rum, der konstant udvikler sig.”
Urban Wild Ecology: At røre jorden let
Gennem arbejdet med deres egen have og kompostering har Tsuneyama og Nousaku udviklet en dybere forståelse for materialernes nedbrydelighed. Dette har ført til et bevidst fravalg af materialer som plastikfilm og limtræ, der ikke kan vende tilbage til jorden uden at forurene.
- Minimal forstyrrelse — Bygninger opføres med uafhængige fundamenter for at beskytte mikroorganismer og jordens økosystem.
- Bionedbrydelighed — Valg af materialer, der kan dekomponere naturligt.
- Cirkulær tankegang — Fokus på at vedligeholde og reparere frem for at udskifte gennem eksterne serviceydelser.
Fremtidens arkitektrolle
Ifølge Tsuneyama bør arkitektens rolle være at udfordre byggebranchens nuværende regler og logikker. Hun peger på, at den næste generation af arkitekter i højere grad søger mod organiske designprocesser og genbrug af eksisterende strukturer frem for nedrivning.
Mio Tsuneyama udtaler:
”Arkitektur er et midlertidigt knudepunkt i et komplekst netværk af ressourcer, viden og teknologier. Vi skal bruge det, der allerede findes, og mindske vores fodaftryk ved at lade mere af jordens overflade forblive uberørt.”
Med begrænset plads på Tokyos lossepladser understreges nødvendigheden af at tænke i materialecirkulation frem for deponering, uanset om der er tale om renovering eller nybyggeri.
