Nye anbefalinger styrker beredskabet for sårbare borgere under kriser
Danske kommuner og regioner har nu modtaget et sæt målrettede anbefalinger, der skal sikre kontinuerlig hjælp til landets mest sårbare borgere under alvorlige kriser. Retningslinjerne fokuserer på at opretholde kritiske funktioner ved hændelser som omfattende strømsvigt eller cyberangreb, hvor den vante infrastruktur kan være sat ud af kraft.
De nye anbefalinger er resultatet af et bredt samarbejde mellem statslige myndigheder, KL og Danske Regioner. Formålet er at skabe en robust ramme for beredskabsplanlægningen, så hjælpen når frem til borgere i både eget hjem og på plejecentre, uanset krisesituationens karakter.
Fokusområder for det styrkede beredskab
Anbefalingerne adresserer en række kritiske punkter i krisehåndteringen, herunder logistikken bag hjælpeforanstaltninger, koordinationen mellem myndigheder og effektiv krisekommunikation. Der lægges desuden vægt på at inddrage både private virksomheder og civilsamfundets organisationer i den samlede planlægning.
Retningslinjerne er særligt målrettet følgende grupper:
- Borgere i døgninstitutioner — herunder plejehjem, botilbud samt børne- og ungehjem.
- Borgere med medicinsk udstyr — personer i eget hjem, der er afhængige af respiratorer, iltapparater eller andet livsvigtigt udstyr.
- Hjemmeboende med nedsat funktionsevne — borgere med fysiske eller psykiske udfordringer, som er afhængige af kommunal eller regional støtte.
- Modtagere af kritisk hjemmepleje — herunder hjælp til personlig pleje, medicinhåndtering og madlevering.
Minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, udtaler:
"Uanset om man bor på plejehjem, får hjælp i hjemmet eller eksempelvis bor på et børne- og ungehjem, så skal hjælpen selvfølgelig frem, hvis krisen rammer. Det er et stort skridt mod, at vi får tænkt sårbare borgere bedre ind i beredskabsplanlægningen."
Samarbejde på tværs af sektorer
Implementeringen af de nye anbefalinger kræver et tæt samspil mellem forskellige forvaltningslag. For kommunerne fungerer materialet som en konkret vejledning til at planlægge et beredskab, der kan opretholdes i op til tre døgn.
KL’s formand, Martin Damm, udtaler:
"I kommunerne har vi en vigtig opgave i at sikre tryghed for sårbare borgere. De nye anbefalinger vil være en god rettesnor for, hvordan vi kan planlægge et op til tre dages beredskab."
Danske Regioners formand, Anders Kühnau, udtaler:
"Patienter og sårbare grupper er helt afhængige af adgang til el, vand og forsyninger. Derfor er det vigtigt med en fælles ramme for vores arbejde, da planlægning og øvelser skal målrettes de ekstraordinære situationer, som den stigende usikkerhed og trusselsniveauet medfører."
Baggrund og proces
Arbejdet med anbefalingerne blev igangsat i juli 2025 af en arbejdsgruppe under Styrelsen for Samfundssikkerhed. Gruppen har bestået af repræsentanter fra en række ministerier og styrelser, herunder Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ældreministeriet samt Social- og Boligministeriet.
| Aktør | Rolle i beredskabet |
|---|---|
| Kommuner | Ansvar for plejehjem, hjemmepleje og botilbud |
| Regioner | Ansvar for sygehusvæsen og sundhedsberedskab |
| Staten | Overordnet koordination og nationale retningslinjer |
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde understreger alvoren:
"Vi ser ind i et nyt og mere alvorligt risikobillede, og derfor er vi nødt til at styrke beredskabet på tværs af stat, regioner og kommuner. Vi skal blandt andet sikre, at sårbare mennesker, der er afhængige af livsnødvendigt udstyr i eget hjem, kan være trygge ved, at de kan få hjælp ved længerevarende strømnedbrydelser."
Den videre proces
Offentliggørelsen af anbefalingerne er det første skridt i en løbende indsats for at robustgøre det danske beredskab. I forbindelse med økonomiaftalerne for 2026 er der opnået enighed om at fastholde fokus på beredskabsplanlægningen i både regioner og kommuner. Myndighederne vil fremadrettet undersøge, hvordan øvrige sårbare grupper, som ikke er dækket af de nuværende anbefalinger, bedst kan understøttes i fremtiden.









