En omfattende analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) dokumenterer, hvordan forældreskabet skaber en markant ulighed i arbejdstid mellem mænd og kvinder. Analysen viser, at mens mænd og kvinder i høj grad arbejder lige meget før første barn, ændrer dette sig drastisk, når børnene kommer til, hvilket ikke blot har konsekvenser for familiernes økonomi, men også for rekrutteringsmulighederne i velfærdssektoren.
Arbejdstidsforskelle og potentiale
Ti år efter førstefødte arbejder mødre i gennemsnit 1,5 timer mindre om ugen end fædre. Dette mønster har direkte betydning for det samlede arbejdsudbud. Hvis mødre med børn i skolealderen og opefter øgede deres arbejdstid, så forskellen til mænd blev reduceret til det præ-forældreskab niveau (0,5 timer ugentligt), ville det svare til en stigning i arbejdsudbuddet på 12.600 fuldtidspersoner.
| Scenarie for arbejdsudbud | Potentiale (fuldtidspersoner) |
|---|---|
| Reduktion til 0,5 timers forskel (før-fødsel niveau) | 12.600 |
| Fuld eliminering af arbejdstidsforskel (0 timer) | 20.500 |
Sektorspecifikke tendenser
Tendensen til at gå på deltid er særligt udtalt i de store omsorgsfag, hvor rekrutteringsudfordringerne i forvejen er store. Analysen peger på følgende fordeling for kvinder 10 år efter første barns fødsel:
- SOSU-hjælpere og -assistenter: 47 pct. er gået på deltid
- Sygeplejersker: 45 pct. er gået på deltid
- Pædagoger: 37 pct. er gået på deltid
Til sammenligning er gennemsnittet for alle førstegangsmødre 30 pct. Mandlige medarbejdere i disse fag vælger i markant mindre grad deltid, hvilket understreger en kønsbestemt skævhed i måden, forældreskabet prioriteres på i arbejdslivet.
Økonomisk ulighed og langsigtede konsekvenser
Chefanalytiker Kristoffer Lind Glavind og AE påpeger, at forældreskabet er en af de primære kilder til indkomstulighed mellem kønnene. Et bredt anerkendt studie indikerer, at op mod 80 pct. af indkomstuligheden kan henføres til forskelle i løn, arbejdsmarkedsdeltagelse og arbejdstid opstået i forbindelse med forældreskab 1.
De økonomiske konsekvenser for den enkelte kvinde er betydelige:
"En kvinde, der går på deltid, taber 1,7 mio. kr. i indtægt de første 12 år efter første barn sammenlignet med en tilsvarende kvinde, der fortsætter på fuldtid." 2
Udover det umiddelbare indkomsttab medfører deltidsarbejdet lavere pensionsindbetalinger. Beregninger viser, at dette kan resultere i et fald i den samlede pensionsformue på ca. 350.000 kr. ved pensionsalderen.
