Ny politisk aftale skal sikre hurtigere hjælp ved skolefravær og mistrivsel
En bred kreds af partier i Folketinget er blevet enige om en ny aftale, der reformerer reglerne for fravær og specialundervisning i folkeskolen. Formålet er at erstatte langvarige pædagogiske udredninger med tidligere forebyggende indsatser og give elever og forældre styrkede rettigheder, når hverdagen i skolen udfordres.
Opgør med bureaukrati og 9-timersreglen
Som et centralt element i aftalen ophæves den hidtidige grænse, hvor specialundervisning først blev aktuel ved et støttebehov på mindst ni timer ugentligt. Dette betyder, at kravet om en omfattende pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) ved dette timetal bortfalder.
Ressourcerne skal i stedet flyttes fra de kommunale forvaltninger og ud på de enkelte skoler. Her skal pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) i højere grad fungere som sparringspartner for lærerne i den daglige undervisning frem for primært at producere skriftlige rapporter.
Ny trinmodel for fravær og støtte
For at håndtere den stigende andel af elever med højt fravær indføres en fast trinmodel. Modellen forpligter skoleledelsen til at reagere systematisk, når en elev er væk fra undervisningen.
| Fraværsniveau | Handling | Ansvarlig |
|---|---|---|
| Ulovligt fravær | Straks kontakt til hjemmet | Skoleleder |
| Over 10 dages fravær pr. kvartal | Obligatorisk dialog med forældre | Skoleleder |
| Over 15 dages fravær pr. kvartal | Iværksættelse af bindende støtteplan | Skoleleder og PPR |
Obligatoriske støtteplaner
Når en elev udviser tegn på mistrivsel eller har et fravær på over 15 dage i et kvartal, skal skolen udarbejde en støtteplan. Planen skal indeholde konkrete handlinger og udpege ansvarlige personer for indsatsen.
- Opfølgning — Der skal ske en evaluering af planen mindst hver tredje måned.
- Rettighed — Både elever og forældre får ret til at anmode om en støtteplan uden krav om en forudgående diagnose.
- Fraværsundervisning — Begrebet sygeundervisning erstattes af fraværsundervisning, der også skal fokusere på at genskabe elevens tilknytning til skolefællesskabet.
Forstærket undervisning og mellemformer
For at inkludere flere elever i den almene undervisning introduceres begrebet forstærket undervisning. Dette dækker over særlige organiseringer af almenklasser, hvor der er færre elever eller tilknyttet ekstra specialpædagogisk ekspertise. Målet er at skabe rammer, der kan rumme elever, som ellers ville have behov for segregeret specialundervisning.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye udtaler:
"Inklusionsloven fra 2012 fungerer ikke efter hensigten. Børn skal ikke vente på psykologiske vurderinger og rapporter, før der kommer hjælp. Med dagens aftale får eleverne ret til, at der sættes ind med hurtig og konkret støtte."
Økonomi og implementering
Aftalen finansieres blandt andet gennem en omlægning af eksisterende midler til pædagogiske kompetencer. Fra skoleåret 2027/2028 afsættes der ca. 160 mio. kr. årligt til at styrke PPR tæt på eleverne. Derudover afsættes der 30 mio. kr. årligt i perioden 2026-2029 til et nyt videnscenter for ufrivilligt skolefravær.
Sara Emil Baaring (S) udtaler:
"Vi sikrer en rettighed for alle de børn, som i dag har et bekymrende skolefravær. Det må ikke være op til den enkelte klasselærer alene at råbe op – systemet skal gribe dem."
Anni Matthiesen (V) udtaler:
"De børn og unge, der kæmper, fortjener at blive grebet hurtigere. Med aftalen sikrer vi bedre forebyggelse, så folkeskolen kan rumme flere børn og give dem støtte i tide."
Næste skridt
Regeringen forventer at fremsætte de nødvendige lovforslag i den kommende samling. De nye regler forventes at træde i kraft fra starten af skoleåret 2027/2028, så kommuner og skoler får tid til at omstille organiseringen af PPR og de pædagogiske indsatser.
Folkeskoleforligskredsen består af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
