Adam Smiths 250-års jubilæum: The Wealth of Nations' moralske autoritet

250 år med Adam Smiths økonomiske grundværk

Adam Smiths hovedværk, The Wealth of Nations (1776), markerer i 2026 sit 250-års jubilæum. Værket, der ofte krediteres for at have grundlagt moderne økonomisk teori, bliver i en ny analyse af professor Daniel B. Klein fra George Mason University vurderet ud fra et perspektiv, der rækker ud over ren økonomi. Ifølge analysen var det netop Smiths baggrund som moralfilosof, der gav værket dets enorme gennemslagskraft¹.

Det intellektuelle design

Smith havde som mål at skabe et sammenhængende system bestående af tre overlappende søjler:

• Moralfilosofi: The Theory of Moral Sentiments (1759).
• Politisk økonomi: The Wealth of Nations (1776).
• Retslære: A Theory of Jurisprudence (et ufuldendt værk).

Smith betragtede mennesket som væsen, hvis sympati kommer til udtryk gennem tre primære motiver: godhed, retfærdighed og egeninteresse. I hans værker varierer det dominerende motiv afhængigt af den sociale afstand, som illustreret herunder:

Moralsk autoritet og 'The Great Enrichment'

Analysen peger på, at Smith ikke blot beskrev økonomi, men gav økonomisk aktivitet moralsk legitimitet. Ved at argumentere for, at ærlig indkomstskabelse bidrager til samfundets bedste, gav han individer 'grønt lys' til at forfølge deres egeninteresse uden at føle sig skyldige. Dette skabte et dynamisk miljø, der fremmede innovation.

Økonomen Deirdre McCloskey benævner den dramatiske stigning i velstand og levestandard, der fulgte efter 1776, som The Great Enrichment (Den Store Berigelse). Denne udvikling, ofte visualiseret som en 'hockeystav' i økonomiske modeller, sammenfalder med udbredelsen af Smiths idéer.

"Smith lærte os først, at når nogen ærligt forsøger at skaffe indkomst, bidrager hans aktiviteter med stor sandsynlighed til samfundets bedste," skriver Daniel B. Klein.

Den usynlige hånd som moralsk signal

Smiths berømte begreb om 'den usynlige hånd' tolkes her ikke kun som markedssignaler som priser, profit og tab, men også som signaler fra moralske autoriteter. Ved at forstå Smith som en moraltænker, der tog alvorligt, at mennesket primært er anbefalet til sin egen omsorg, bliver den økonomiske frihed, han talte for, en integreret del af et etisk system.