Regeringen foreslår modernisering af gebyrstrukturen på IPR-området
Erhvervsministeriet har fremsat et lovforslag, der skal sikre en tidssvarende finansiering af Patent- og Varemærkestyrelsen. Forslaget indebærer en generel justering af gebyrerne på 20 pct. for patenter, varemærker, design og brugsmodeller. Formålet er at fremtidssikre styrelsens IT-systemer og styrke sikkerheden omkring sagsbehandlingen af immaterielle rettigheder.
Investering i digital sikkerhed og sagsbehandling
Da Patent- og Varemærkestyrelsen er en fuldt ud brugerfinansieret statsvirksomhed, er gebyrindtægterne fundamentet for styrelsens drift. Den nuværende gebyrstruktur har været stort set uændret siden 2002.
Lovforslaget skal imødekomme de stigende krav til digitale kundeløsninger og generel IT-sikkerhed. Det vurderes, at gebyrerne i dag ville have været ca. 45 pct. højere, hvis de løbende var blevet reguleret i takt med pris- og lønudviklingen de sidste to årtier.
Udvalgte gebyrændringer
Herunder ses et udpluk af de foreslåede ændringer for centrale ydelser:
Ydelse
Nuværende gebyr
Forslag (1. jan 2026)
Ansøgning om dansk patent
3.000 kr.
3.600 kr.
Registrering af varemærke
2.000 kr.
2.400 kr.
Ansøgning om design
1.200 kr.
1.440 kr.
Årsgebyr for patent (1. år)
500 kr.
660 kr.
Årsgebyr for patent (20. år)
5.100 kr.
6.830 kr.
Øget international konkurrenceevne
Sideløbende med de generelle prisstigninger foreslår regeringen at nedsætte videresendelsesgebyret for internationale patentansøgninger (PCT-ansøgninger).
Målet er at bringe det danske gebyrniveau på linje med de internationale standarder hos Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) og Verdensorganisationen for intellektuel ejendomsret (WIPO). Dette tiltag forventes at gøre det mere attraktivt for virksomheder at benytte den danske styrelse til internationale ansøgningsprocesser.
Økonomiske konsekvenser og tidsplan
Lovforslaget forventes at have følgende betydning for erhvervslivet og staten:
Øget provenu — De ændrede gebyrer forventes at tilføre styrelsen ca. 76 mio. kr. i perioden 2026-2029.
IT-modernisering — Midlerne øremærkes til nødvendige investeringer i styrelsens digitale infrastruktur.
Ikrafttrædelse — Lovforslaget forventes færdigbehandlet i Folketinget i december 2025, så de nye takster kan træde i kraft den 1. januar 2026.
I lovforslaget bemærkes det:
"Den manglende justering af gebyrerne betyder, at Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrindtægter ikke længere står i et rimeligt forhold til de omkostninger, der følger af stigende krav til styrelsens services, herunder navnlig i forhold til kundevendte IT-løsninger og generel IT-sikkerhed."
Lovforslaget blev fremsat af erhvervsminister Morten Bødskov den 5. november 2025.
Forslaget har været i offentlig høring hos relevante interessenter og organisationer.
De nye regler finder ikke anvendelse på fornyelsesgebyrer, der forfalder før henholdsvis april og juli 2026 (afhængigt af rettighedstype).
Dette lovforslag har til formål at gennemføre en række ændringer i lovgivningen på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald og en generel forenkling af reglerne. Forslaget berører selskabsloven, årsregnskabsloven, lov om erhvervsfremme, lov om finansiel virksomhed og flere andre love, med det overordnede mål at reducere administrative byrder og strømline offentlige opgaver.
Patent- og Varemærkestyrelsen har reguleret gebyrer for patent 1. januar 2024
Patent- og Varemærkestyrelsen har foretaget en prisregulering af publicerings- og årsgebyrer for patenter, herunder validerede europæiske patenter. Det betyder, at gebyrerne er steget med ca. 4,4 %.
Patent- og Varemærkestyrelsen har reguleret gebyrer for patent 1. januar 2025
Patent- og Varemærkestyrelsen har foretaget en prisregulering af publicerings- og årsgebyrer for patenter, herunder validerede europæiske patenter. Det betyder, at gebyrerne er steget med ca. 3,0 pct.
Patentreform styrker patentbeskyttelse og europæisk innovation
Nu træder enhedspatent og fælles patentdomstol i kraft, hvilket bl.a. gør det lettere og billigere for virksomheder at beskytte deres innovation mod kopiering.
Patent- og Varemærkestyrelsen har reguleret gebyrer for patent
Patent- og Varemærkestyrelsen har foretaget en prisregulering af publicerings- og årsgebyrer for patenter, herunder validerede europæiske patenter. Det betyder, at gebyrerne er steget med ca. 3,9 %.
Nyt system til elektronisk indlevering af ansøgning om varemærkeregistrering
Den 16. december 2025 lancerer Patent- og Varemærkestyrelsen eFiling på varemærkeområdet, hvilket moderniserer IT-systemerne og optimerer ansøgningsprocessen for brugerne.
Selskabsloven
Lovforslaget ophæver §§ 210-212 i selskabsloven, hvilket fjerner de specifikke betingelser for, at et kapitalselskab kan yde økonomisk bistand (kapitalejerlån) til selskabets kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.fl. Dette betyder, at adgangen til kapitalejerlån ikke længere indeholder begrænsninger ud over, hvad der kræves efter EU's selskabsretlige regler. Ledelsen har dog fortsat pligt til at sikre, at et eventuelt kapitalejerlån er i selskabets interesse og forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske situation, jf. selskabslovens §§ 115-118 og § 127. Erhvervsstyrelsens kontrol med kapitalejerlån ophører, men styrelsen vil fortsat kontrollere overholdelsen af reglerne om selvfinansiering og korrekt regnskabsføring. Konsekvensændringer foretages i §§ 213, 214, 215 og 367.
Årsregnskabsloven og Lov om Ligestilling af Kvinder og Mænd
Årsregnskabslovens § 99 b ophæves, hvilket afskaffer kravet om, at visse virksomheder i ledelsesberetningen skal redegøre for måltal og politikker for at fremme det underrepræsenterede køn i virksomhedens øverste ledelsesorganer. Formålet er at undgå dobbeltrapportering, da virksomhederne allerede er forpligtet til at inkludere disse oplysninger i henhold til andre bestemmelser. Som en konsekvens heraf ophæves § 11, stk. 5, 3. pkt., i lov om ligestilling af kvinder og mænd, hvilket betyder, at statslige aktieselskaber fremover skal indberette om måltal og politikker for kønsrepræsentation på lige fod med andre offentlige institutioner.
Lov om Anvendelsen af Visse af Den Europæiske Unions Retsakter om Økonomiske Forbindelser til Tredjelande m.v.
Eksportkontrollovens § 1 f, stk. 2, ophæves, hvilket fjerner Erhvervsstyrelsens hjemmel til uden retskendelse at få adgang til erhvervsmæssige lokaler og transportmidler til brug for tilsyns- og kontrolopgaver. Styrelsen bevarer dog hjemmel til at kræve alle nødvendige oplysninger.
Lov om Erhvervsfremme
Lovforslaget styrker Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses rolle ved at give den beføjelse til at udpege klynger inden for erhvervs- og teknologiområder og til at helt eller delvist finansiere klynger og klyngeindsatser. Dette centraliserer opgaven og giver bestyrelsen mulighed for at udbyde midler fra både nationale finanslove og EU's Regionalfond. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for administration af disse tilskud.
Udbudsloven
Udbudslovens § 138, stk. 1, 2. pkt., ophæves, hvilket fjerner ordregiveres pligt til at indhente en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved vurdering af en økonomisk aktørs pålidelighed. Ordregiveren træffer fortsat selv beslutning om udelukkelse og vurdering af pålidelighed.
Varemærkeloven, Designloven, Patentloven og Brugsmodelloven
De særlige kapitler om en enhed for håndhævelse og piratkopiering i varemærkeloven (Kapitel 6 A), designloven (Kapitel 7 A), patentloven (Kapitel 9 A) og brugsmodelloven (Kapitel 10 A) ophæves, sammen med de tilhørende gebyrbestemmelser. Dette betyder, at den særlige enhed i Patent- og Varemærkestyrelsen ikke længere vil vejlede forbrugere og SMV'er i konkrete piratkopieringssager eller afgive skriftlige vejledende udtalelser mod gebyr. Samarbejdet med politi og anklagemyndighed fortsætter som en del af styrelsens almindelige myndighedsarbejde.
Lov om Finansielle Rådgivere, Investeringsrådgivere og Boligkreditformidlere
Lovforslaget afskaffer kravet om tilladelse som finansiel rådgiver og ændrer lovens titel til 'Lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere'. Afskaffelsen sker i to tempi: Fra 1. januar 2025 kan rådgivning om ind- og udlån (undtagen boligkreditaftaler) til forbrugere udøves uden tilladelse som finansiel rådgiver. Eksisterende finansielle rådgivere, der ønsker at fortsætte med at rådgive om forsikrings- eller investeringsprodukter, skal ansøge om nye tilladelser som forsikringsformidler eller investeringsrådgiver senest den 28. februar 2025. Finanstilsynet vil inddrage tilladelser for finansielle rådgivere fra 1. marts 2025, medmindre en ansøgning om ny tilladelse er indgivet.
Lov om Finansiel Virksomhed
Lovforslaget ophæver bestemmelserne om refinansieringsregistre (§§ 152 i-152 y), da området nu er reguleret af EU-lovgivning (STS-forordningen), hvilket forenkler det danske regelsæt. Desuden ophæves § 331, som pålægger Finanstilsynet at fremme offentlig forbrugerinformation på det finansielle område, da private aktører vurderes at løse denne opgave tilfredsstillende. Finanstilsynet vil dog fortsat informere om behandlede sager og forbrugerbeskyttende lovgivning. Endvidere lempes kravet om individuel egnethedsvurdering for bestyrelsesmedlemmer, der ikke er bestyrelsesformænd, i gruppe 3- og 4-pengeinstitutter og gruppe 2-forsikringsselskaber. Disse medlemmer skal fortsat hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet. Afgifter for finansielle rådgivere til Finanstilsynet afskaffes.
Lov om Forsikringsvirksomhed
§ 29 i lov om forsikringsvirksomhed ændres for at reducere anmeldelseskravet for visse dele af det tekniske grundlag, som forsikringsselskaber skal indsende til Finanstilsynet. Dette omfatter principper for genforsikring, regler for afgivelse af helbredsoplysninger og regler for overførsler af pensionsordninger, da Finanstilsynet allerede modtager disse oplysninger på anden vis. Lempelsen af egnethedsvurderingen for bestyrelsesmedlemmer i gruppe 2-forsikringsselskaber, der ikke er bestyrelsesformænd, indføres også her.
Ikrafttrædelse
Loven træder i kraft den 1. januar 2025, dog med visse undtagelser. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af de dele af § 11, der vedrører afskaffelsen af tilladelsen som finansiel rådgiver, for at sikre en smidig overgang. Bestemmelserne om rapportering af kønsfordeling i ledelsen har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller senere.
Høring over IP Fast Track-ordning: Nye støttemuligheder for mikrovirksomheders immaterielle rettigheder
Dette høringsmateriale omhandler et udkast til en ny bekendtgørelse, der etablerer en "IP fast track-ordning". Formålet er at gøre det lettere og billigere for mikrovirksomheder at beskytte deres imma
Ændring af gebyrtakster for godkendelse af bekæmpelsesmidler
Miljøministeriet har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler i høring. Bekendtgørelsen, som forventes at træde i kraft den 1. juli 2025, vil erstatte den gældende bekendtgørelse
