Ved et centralt møde i Panama er repræsentanter fra 196 lande blevet enige om rammerne for den første globale statusmåling af Kunming-Montreal-rammeaftalen for biodiversitet (KMGBF). Denne evaluering, der skal finde sted i 2026, markerer midtvejspunktet for de ambitiøse naturmål, der skal nås inden 2030.
Mødet, der samlede over 800 delegater, fastslog, at den kommende gennemgang skal være "hjælpende frem for straffende" (facilitative, not punitive). Formålet er at skabe gennemsigtighed om, hvorvidt verdenssamfundet er på rette vej til at stoppe og vende tabet af naturmangfoldighed.
Hovedpunkter i den kommende globale status
Den aftalte køreplan fastlægger, at rapporten i 2026 skal dække seks kritiske områder for at sikre en holistisk vurdering af indsatsen:
| Fokusområde | Beskrivelse af indsatsen |
|---|---|
| Nationale planer | Vurdering af landenes implementering, koordination og regionale repræsentation. |
| De 23 globale mål | Måling af det kollektive fremskridt mod de specifikke 2030-mål. |
| Strategiske mål | Evaluering af fremskridt mod rammeaftalens fire overordnede langsigtede visioner. |
| Implementering | Identifikation af finansielle og tekniske huller, særligt i udviklingslande. |
| Globalt samarbejde | Gennemgang af hvordan internationale organisationer bidrager til målene. |
| Inklusion | Fokus på bidrag fra oprindelige folk, lokale samfund, kvinder og unge. |
Videnskabelig rådgivning og politisk ambition
Under mødet i den videnskabelige komité (SBSTTA-27) understregede Panamas miljøminister, Juan Carlos Navarro, vigtigheden af evidensbaserede beslutninger:
"Vi har brug for videnskabeligt funderede beslutninger, der leverer konkrete resultater for mennesker og livet på Jorden."
Astrid Schomaker, eksekutivsekretær for FN's biodiversitetskonvention (CBD), advarede dog om, at tempoet skal sættes op:
"Denne gennemgang er et livsvigtigt kontrolpunkt. Det handler ikke kun om at måle fremskridt, men om at opbygge momentum og tillid. Vi er ved at løbe tør for tid i vores bestræbelser på at vende tabet af biodiversitet."
Udfordringer for udviklingslande
Et centralt tema under forhandlingerne var manglen på finansiering, hvilket hindrer ligeværdig deltagelse. Mange udviklingslande påpegede, at begrænset støtte til rejseomkostninger og manglende digital adgang gør det svært at få deres stemmer hørt i de afgørende beslutningsprocesser. Schomaker opfordrede donorer til at øge støtten, så implementeringen af rammeaftalen kan ske på et retfærdigt grundlag.
Næste skridt mod COP17
Resultaterne fra mødet i Panama vil blive forelagt ved COP17 i Armenien næste år. Her vil verdens ledere tage stilling til de konkrete anbefalinger og justere kursen mod 2030. Samtidig åbner et nyt møde om oprindelige folks rettigheder (SB8J 1) i Panama, hvilket markerer en historisk milepæl for anerkendelsen af lokale samfund som de primære forvaltere af verdens natur12.
