Lovguiden Logo
A close-up shot of a flying bat against a natural background, showcasing its wing span.

EUROBATS' nye generalsekretær vil styrke beskyttelsen af Europas 55 flagermusarter

Foto: Jit Roy / Pexels

Ny leder med felt- og politikerfaring

Zrinka Domazetović, kroatisk økolog med over 20 års erfaring i biodiversitetspolitik, tiltrådte i 2024 som udøvende sekretær for EUROBATS, den eneste internationale traktat i verden, der udelukkende er dedikeret til beskyttelse af flagermus. Hun afløser dermed en ledelse og bringer en kombination af feltbiologisk baggrund og diplomatisk erfaring med sig, herunder ledelse af kroatiske delegationer ved CITES og Bern-konventionen samt formandskabet for det seneste EUROBATS-partsmøde.

Domazetović har siden studietiden ved universitetet i Kroatiens hovedstad — hvor hun erhvervede en kandidatgrad i økologi — kombineret feltarbejde med flagermus og politisk arbejde for naturbevarelse. I næsten to årtier arbejdede hun i det kroatiske ministerium ansvarligt for naturbeskyttelse.

"Undervejs indså jeg, at beskyttelse af biodiversitet handler lige så meget om mennesker og relationer som om arter og levesteder. Uanset om det er på lokalt plan eller den internationale scene, afhænger vellykket naturbevaring af åben kommunikation, forståelse for forskellige perspektiver, samarbejde, tilpasningsevne og — når det er nødvendigt — kompromis."

EUROBATS: 39 parter og 55 flagermusarter

EUROBATS-aftalen trådte i kraft i 1994 og har i dag 39 parter fra 63 ratstater i Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Aftalens formål er at beskytte alle 55 europæiske flagermusarter gennem lovgivning, uddannelse, målrettede bevaringsforanstaltninger og internationalt samarbejde.

Parterne vedtager resolutioner og vejledningsdokumenter om de vigtigste udfordringer i bevaringen af flagermus og deres levesteder. Emnerne spænder bredt:

Selvom resolutionerne kun er formelt bindende for EUROBATS-parterne, sætter de standarder for ikke-partsstater, infrastrukturfinansierende institutioner, forvaltere af beskyttede områder og erhvervsudviklere. Eksperter fra sekretariatet og det rådgivende udvalg har eksempelvis præsenteret EUROBATS' retningslinjer for flagermusvenlige vindmølleprojekter for kolleger i Australien og New Zealand.

Vindenergi og geopolitik som presserende udfordringer

Domazetović peger på to sammenvævede udfordringer som de mest presserende for flagermusbeskyttelsen i Europa.

For det første trækker den geopolitiske og finansielle situation opmærksomhed og ressourcer væk fra biodiversitetsbeskyttelse. For at imødegå dette vil EUROBATS-sekretariatet uddybe samarbejdet med andre multilaterale miljøaftaler og skærpe dokumentationen af de økosystemtjenester, som flagermus leverer.

For det andet udgør udbygningen af vindenergi — særligt til havs — en særlig kompleks udfordring:

"Lange konsekvensudredningsundersøgelser og tilladelses­procedurer for landbaserede anlæg betragtes til tider som hindringer. Men undersøgelserne af havvindmøllers påvirkninger på flagermusbestande er endnu mere komplekse end dem for landbaserede møller."

EUROBATS er i gang med at opdatere sine retningslinjer for at adressere havvindmøller mere indgående og opstille klare undgåelses- og afhjælpningsforanstaltninger til beskyttelse af de flagermusarter, der jager og migrerer til havs.

COVID-19-misinformation truede flagermusbestande globalt

COVID-19-pandemien illustrerede tydeligt, hvor skadelig fejlinformation kan være. Sensationsprægede eller unøjagtige rapporter om virusets oprindelse udløste uberettigede masseaflivninger af flagermus i dele af Afrika, Asien og Sydamerika.

EUROBATS' rådgivende udvalg overvåger løbende akademisk og mediemæssig dækning af zoonotiske sygdomme og er klar til at udsende evidensbaserede svar, når unøjagtigheder truer med at skabe fjendtlighed over for flagermus.

Siden 1997 har parter og ikke-partsstater fejret International Bat Night den sidste fulde weekend i august med præsentationer, udstillinger, workshops og aftenvandringer, hvor besøgende ofte kan "høre" flagermus via ultralydsdetektorer.

Flagermus og skovforvaltning: centrale principper

EUROBATS har udgivet vejledning i flagermusvenlig skovforvaltning, der gælder på tværs af Europas meget varierede skovtyper. Centralt i vejledningen står følgende principper:

Landskabsplanlægning

  • Undgå fragmentering af skovarealer; bevarer korridorer langs vandløb
  • Integrér rådgivning fra flagermusspecialister tidligt i skovplanlægningen

Skovdrift

  • Bevar stående døde træer, gamle og store træer samt træer med huller
  • Øg variation i træarter og skovstruktur; brug hjemmehørende arter
  • Bevar løvtræer i nåleskove og begræns pesticidanvendelse
  • Undgå store renafdrifter og dræning af skovarealer

Tre arter fremhæves som særligt vejledende eksempler: Bechsteins flagermus (Myotis bechsteinii), der er stærkt afhængig af modne løvskove med veludviklet underskov; den store brunflagermus (Nyctalus noctula), der er udbredt i hele Europa og overvintrer i træhuller og klipper; og den brede læderlæbeflagermus (Barbastella barbastellus), der betragtes som sjælden næsten overalt og i høj grad er afhængig af stående døde træer.

Optimistisk udsigt trods udfordringer

Til trods for de aktuelle udfordringer er Domazetović optimistisk på flagermusbeskyttelsens vegne i Europa:

"Europa sætter den globale standard for flagermusbeskyttelse, og vi bør gribe enhver lejlighed til at dele vores erfaringer og praksis med resten af verden. Disse bemærkelsesværdige flyvende, ekkolokaliserende og migrerende pattedyr fortjener denne indsats."

EUROBATS-sekretariatet har hjemsted i Bonn, Tyskland, og samarbejder tæt med øvrige konventioner under FN's Miljøprogram (UNEP).