Landlåste udviklingslande bærer en tung logistikbyrde
Landlåste udviklingslande — de såkaldte LLDCs (Landlocked Developing Countries) — betaler markant mere for at transportere varer til og fra globale markeder end lande med direkte adgang til havet. En ny rapport fra FN's Kontor for den Højeste Repræsentant for de mindst udviklede lande, landlåste udviklingslande og små østatsudviklingslande (UN-OHRLLS) kortlægger for første gang i detaljer omfanget af denne ulighed målt i dollars per ton.
Rapporten er udarbejdet af konsulentfirmaet Equitable Maritime Consulting og bygger på data fra 2021. Den anvender en avanceret maskinlæringsmodel til at udfylde huller i eksisterende handelsstatistikker og inkluderer de ofte oversete port-hinterland-omkostninger — det vil sige udgifterne til at transportere gods mellem indlandets centre og de nærmeste havne.
"Transportlogistik udgør kernen i de unikke udviklingsudfordringer, som landlåste udviklingslande står over for. Høje transportlogistikomkostninger hæmmer LLDCs' evne til at konkurrere på internationale markeder, deltage i globale værdikæder og tiltrække de investeringer, der er afgørende for bæredygtig udvikling."
— Rabab Fatima, undergeneralsekretær og højeste repræsentant for de mindst udviklede lande, landlåste udviklingslande og små østatsudviklingslande
Ekportomkostninger 63 pct. højere end transitlande
Analysen sammenligner LLDCs' logistikomkostninger med tre grupper af sammenligningslande og viser en konsekvent og betydelig forskel:
| LLDC vs. transitlande (u-lande) | LLDC vs. udviklede lande | LLDC vs. øvrige u-lande | |
|---|---|---|---|
| Eksport | 63 % højere | 53 % højere | 44 % højere |
| Import | 75 % højere | 42 % højere | 34 % højere |
Kilde: UN-OHRLLS/Equitable Maritime Consulting, 2021-data
De 33 transitlande fungerer som gennemgangshavne for LLDCs og er geografisk tæt på dem. At omkostningsforskellen her er størst skyldes, ifølge rapporten, at netop disse lande — herunder mange i Østasien — generelt har lavere logistikomkostninger end selv udviklede lande, hvilket fremgår af nyere UNCTAD-analyser.
Regionale forskelle: Afrika og Eurasien hårdest ramt
Når LLDCs sammenlignes med kystlande inden for den samme region, tegner sig et differentieret billede:
| Afrikanske LLDC vs. kystlande i Afrika | Latinamerikanske LLDC vs. kystlande i Latinamerika | Eurasiske LLDC vs. kystlande i Eurasien | |
|---|---|---|---|
| Eksport | 65 % højere | 27 % højere | 60 % højere |
| Import | 46 % højere | 27 % højere | 79 % højere |
Kilde: UN-OHRLLS/Equitable Maritime Consulting, 2021-data
Afrika rummer halvdelen af verdens LLDCs — 16 lande, hvoraf 13 tillige er mindst udviklede lande. Afrikanske LLDCs har de højeste eksportomkostninger for de fleste varekategorier, særligt for højværdivarer som elektronik og fremstillingsprodukter.
Eurasien har 14 LLDCs, herunder en række centralasiatiske lande med særdeles lange og komplekse ruter til maritime havne. Her er importomkostningerne de højeste — op til 79 pct. over kystlandenes niveau. En medvirkende faktor er manglende jernbaneforbindelser: Trans-Asien Jernbanenetværket mangler ca. 1.400 km i Centralasien og 3.400 km i Nordøstasien.
Latinamerika tæller blot to LLDCs: Paraguay og Bolivia. Her er kløften til kystlandene relativt mindst, delvis fordi disse lande har adgang til veludviklede havne i store eksportøkonomier som Brasilien og Argentina.
Port-hinterland-omkostninger: Et særligt problem for tidsfølsomme varer
Et centralt fund i rapporten er, at de såkaldte port-hinterland-omkostninger — udgifterne til transport ad land mellem produktionssteder og nærmeste havn — bidrager væsentligt til den samlede logistikomkostning for LLDCs.
- For tidsfølsomme varer som elektronik og landbrugsprodukter kan port-hinterland-omkostningerne udgøre op til 12 pct. af de samlede enheds-logistikomkostninger på både eksport og import.
- For bulkvarer som kul og råolie er forskellen langt mindre udtalt, da disse varer er mindre prisfølsomme over for transportforsinkelser.
- I Eurasien stiger eksportomkostningerne for elektronik med ca. 12 pct., når port-hinterland-udgifterne medregnes.
- I Afrika kan inkluderingen af port-hinterland-omkostninger endda vende situationen for elektronik, så afrikanske LLDCs pludselig har højere omkostninger end deres kystnaboer.
Dette mønster afspejler og forstærker LLDCs' afhængighed af eksport af primære råvarer som kul og råolie, idet netop disse varer er lettere at konkurrere med logistikmæssigt, mens fremstillingsvarer og landbrugsprodukter med høj tidsværdi rammes hårdest.
Høje importomkostninger truer fødevare- og produktionssikkerhed
Rapporten dokumenterer, at LLDCs' tre vigtigste importkategorier — fremstillingsprodukter (other manufacturing), kemikalier og plast samt raffineret olie — alle er markant dyrere at importere end for kystlande.
- Høje importomkostninger for kemikalier og plast rammer landbrugssektoren direkte, da disse bruges til gødning, pesticider og emballage.
- Dyrere raffineret olie øger transportomkostninger på tværs af alle sektorer og driver fødevarepriserne op.
- Samlet svækker de høje importomkostninger den erhvervsmæssige konkurrenceevne, afskrækker udenlandske investeringer og belaster offentlige budgetter.
Rapporten anvender ny datamodel
Datasættet er konstrueret med udgangspunkt i UNCTAD's Trade and Transit (T&T)-database for perioden 2016-2021, suppleret med en international fragtmodel (International Freight Model, IFM) der dækker 227 lande og territorier samt alle 32 LLDCs. Modellen estimerer logistikomkostninger i dollar per metrisk ton (USD/ton) for 19 varekategorier og fire transportformer.
Da ca. 72 pct. af alle mulige kombinationer af ursprungsland, destinationsland, vare og transportform mangler i UNCTAD-databasen — og 76 pct. for LLDCs specifikt — anvender studiet en beslutningstræs-maskinlæringsmodel til at estimere de manglende datapunkter.
Politiske anbefalinger
Rapporten opstiller en række konkrete politikanbefalinger:
- Lukning af logistikomkostningsgabet: Opgradering af vej- og jernbaneforbindelser til gateway-havne, særligt i Afrika og Eurasien, bør prioriteres. Bedre jernbaneforbindelser kan markant reducere transittider for tidsfølsomme varer.
- Fokus på højværdivarer: LLDCs bør målrette indsatsen mod at sænke eksportlogistikomkostningerne for fremstillingsvarer, som har højere avancer og skabereffekter i forsyningskæden.
- Styrket regional integration: Investeringer i regionale integrationsinitiativers specifikke transitbestemmelser kan bidrage til at lukke kløften til kystnaboerne.
- Modernisering af grænse- og toldprocedurer: Implementering af single window-systemer, elektroniske transitsystemer og digitale handelsfaciliteringsplatforme kan reducere forsinkelser og omkostninger markant.
- Tilpassede indsatser pr. region: Afrikanske og eurasiske LLDCs bør prioritere handelsfremmende foranstaltninger og infrastrukturforbedringer, mens latinamerikanske LLDCs bør fokusere på specifikke varesektorer som husdyr, landbrug og transportudstyr.
Rapporten understreger, at handlingsprogrammet for LLDCs for årtiet 2024-2034, vedtaget af FN's Generalforsamling i december 2024, udgør en central ramme for at omsætte disse anbefalinger til praksis. Rapporten kan downloades i sin helhed fra UN-OHRLLS' hjemmeside.
