Den Afrikanske Union (AU) afholder i øjeblikket topmøde i Addis Ababa, hvor kontinentets fremtidige strategiske placering i en fragmenteret verden er øverst på dagsordenen. En central del af denne strategi er styrkelsen af nationale institutioner, hvilket beskrives som fundamentet for både fred og udvikling i to nye flagskibsrapporter fra FN's kontor for den særlige rådgiver om Afrika (OSAA)1.
Statens rolle i fred og sikkerhed
Rapporten om årsager til konflikt i Afrika peger på, at fraværet af en stærk statslig tilstedeværelse er en af de mest gennemgående udfordringer. Når staten fejler i at levere basale tjenester, retsikkerhed og beskyttelse, skabes der et vakuum, som væbnede grupper og ekstremistiske organisationer udnytter til at vinde terræn og underminere statens legitimitet.
For at modvirke denne tendens er det nødvendigt at genopbygge statens kapacitet og sikre, at offentlige administrationer kan operere retfærdigt og inklusivt i alle regioner, herunder de mest underprioriterede områder.
Økonomisk suverænitet og finansiering
En af de største barrierer for Afrikas udvikling er det finansielle råderum. NEPAD 2025-rapporten understreger, at kontinentet hvert år mister enorme beløb til ulovlige pengestrømme og handelsmæssige fejlprissætninger – beløb, der langt overstiger den internationale udviklingsbistand.
| Initiativ | Formål | Tidshorisont / Omfang |
|---|---|---|
| Strategi for ressourcemobilisering | Dækning af finansieringsgap | 2025–2033 |
| Finansieringsbehov | Investeringsbehov under AU's 10-års plan | Over 3,3 billioner dollars |
| Teknologisk optimering | Effektivisering af skatteopkrævning | Løbende integration |
For at opnå reel uafhængighed skal afrikanske stater styrke deres evne til at mobilisere egne ressourcer (Domestic Resource Mobilization - DRM) gennem progressive skattesystemer og gennemsigtig forvaltning af offentlige midler.
Reform af internationalt samarbejde
Der opfordres til et paradigmeskift i det internationale udviklingssamarbejde. Alt for ofte omgår eksterne partnere de nationale systemer, hvilket svækker de institutioner, støtten burde styrke. Fremtidigt samarbejde skal i højere grad understøtte nationalt ledede strategier, offentlige reformer og digitale værktøjer til god regeringsførelse.
Jean-Paul Adam, direktør i OSAA, udtaler:
"Afrika kan ikke opnå bæredygtig udvikling uden bæredygtig finansiering, og bæredygtig finansiering er umulig uden stærkere mobilisering af egne ressourcer og større kontrol over økonomiske strømme. Afrikas fremtid vil blive formet af de institutioner, det bygger."
Afslutningsvis peger rapporterne på vigtigheden af at integrere traditionelle og lokale styreformer, da disse spiller en afgørende rolle for millioner af afrikanere og kan bidrage til at styrke statens samlede legitimitet og sociale samhørighed2.
