Historisk fondsgenopfyldning ved Montrealprotokollens 35. partsmøde
Parterne i Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, mødtes til det 35. partsmøde (MOP35) i Nairobi, Kenya, fra 23. til 27. oktober 2023. Det var det første partsmøde i mere end 20 år, der fandt sted ved hjemstedet for FN's Miljøprogram (UNEP). På trods af en tung dagsorden lykkedes det parterne at afslutte mødet med en række centrale beslutninger efter langvarige forhandlinger, og der blev i alt vedtaget 27 beslutninger.
Rekordstort bidrag til den Multilaterale Fond
Hovedpunktet på dagsordenen var genopfyldningen af den Multilaterale Fond (MLF) for perioden 2024-2026 til støtte for udviklingslandenes implementering af Montrealprotokollen. Fonden blev genopfyldt med næsten 1 milliard amerikanske dollars — det højeste beløb, der nogensinde er godkendt i fondens historie.
Beløbet er nødvendigt for at støtte de såkaldte Artikel 5-parter (udviklingslandene) i en periode, hvor de fortsat udfaser hydrochlorfluorcarboner (HCFC'er) og påbegynder nedfasningen af hydrofluorcarboner (HFC'er), som har en stærkt klimaopvarmende effekt.
Centrale beslutningsemner
Ud over fondsgenopfyldningen behandlede parterne en bred vifte af emner:
- Import og eksport af forbudt køleudstyr
- Mulig revision af HFC-basislinjen for visse Artikel 5-parter som følge af COVID-19
- Kritisk-anvendelsesundtagelse for fortsat brug af små mængder methylbromid i landbruget, hvor alternativer ikke er mulige
- Vurdering af processerne for effektiv implementering af Montrealprotokollen
- Identificering af huller i den globale atmosfæriske overvågning af kontrollerede stoffer og muligheder for forbedring
Parterne drøftede og traf derudover beslutninger om en række nye udfordringer, herunder:
- Stratosfæriske aerosolinjektioner (geoenginering)
- Meget kortlivede stoffer
- Stigende emissioner af HFC'er og kulstoftetraklorid, der påvirker ozonniveauerne
Videnskabelig rådgivning og fremtidige vurderinger
De tre vurderingspaneler til Montrealprotokollen orienterede parterne om de seneste oplysninger i synteserapport fra den kvadrennale vurdering fra 2022. Parterne godkendte desuden kommissoriet for den næste kvadrennale vurdering i 2026, som skal kortlægge de fremtidige veje for Montrealprotokollen.
Højniveausegment med opfordring til universel ratificering
Højniveausegmentet åbnede torsdag den 26. oktober med taler fra centrale aktører:
Inger Andersen, administrerende direktør for UNEP, opfordrede parterne til at arbejde for universel ratificering af Kigalitillægget med henblik på at reducere HFC'er og samtidig styrke energieffektiviteten — og dermed fortsat bidrage til at undgå global opvarmning.
Soipan Tuya, kabinetssekretær for miljø, klimaændringer og skovbrug i Kenya, understregede behovet for fortsat finansiel støtte til udviklingslandene via den Multilaterale Fond.
Energieffektivitet og kølemiddelforvaltning
En workshop om energieffektivitet til fremme af overgangen til energieffektive teknologier med lavt eller nul globalt opvarmningspotentiale blev afholdt den 22. oktober, og resultaterne blev præsenteret for MOP35.
Beslutningen om energieffektivitet anmoder det Teknologiske og Økonomiske Vurderingspanel om at fortsætte opdateringen af oplysninger om energieffektive teknologier for 2024. En beslutning om livcyklus-kølemiddelforvaltning indeholder desuden en anmodning til Ozonsekretariatet om at afholde en workshop om emnet i 2024 for at dele erfaringer og vurdere udfordringer.
Sidearrangementer og ungdomsdeltagelse
I forbindelse med mødet blev der afholdt i alt 22 sidearrangementer og 5 udstillinger, herunder et arrangement med en ungdomsdelegation med ønske om at engagere sig i Montrealprotokollens arbejde. Det Videnskabelige Vurderingspanel præsenterede desuden resultater om geoenginering, mens det Teknologiske og Økonomiske Vurderingspanel præsenterede data om HFC-23 — en særdeles potent drivhusgas — hvilket tiltrak stor opmærksomhed fra delegaterne.
Vurderingspanelerne benyttede ligeledes lejligheden i Nairobi til at mødes separat med UNEP's administrerende direktør for at drøfte bekymringer om nye udfordringer, der potentielt kan påvirke ozonlagets genopretning, samt sammenhænge med andre processer på videnskabs- og vurderingsområdet.
