Højesteret har i en principiel dom afsagt den 18. december 2025 fastslået, at en advokat, der fungerer som rettergangsfuldmægtig, hæfter personligt for omkostningerne til en skønsmand. Afgørelsen præciserer rækkevidden af advokaters hæftelse i sager om syn og skøn, uanset deres specifikke tilknytningsform til sagen.
Sagens kerne
Sagen (BS-27162/2025-HJR) opstod i en tvist mellem en part (A) og Ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S. Det centrale spørgsmål var, om en advokat, der mødte ved en skønsforretning, kunne drages til ansvar for betalingen af skønsmandens honorar. Advokaten havde gjort gældende, at hæftelsen ikke var gældende, eller i det mindste kun delvist, men dette blev afvist i alle instanser.
Juridisk grundlag og Højesterets konklusion
Højesteret baserede sin afgørelse på retsplejelovens § 208, stk. 3, som eksplicit angiver, at både den part, der begærer syn og skøn, og dennes rettergangsfuldmægtig hæfter for de dertilhørende omkostninger.
| Punkt | Beskrivelse |
|---|---|
| Lovhjemmel | Retsplejelovens § 208, stk. 3 |
| Hæftelsesansvar | Solidarisk hæftelse mellem part og advokat |
| Rolle | Afgørende er, om advokaten optræder som rettergangsfuldmægtig |
| Status | Uden betydning om man er direkte antaget eller fungerer som forbindelsesadvokat |
Højesteret udtalte i dommen:
"Det er uden betydning for en advokats hæftelse som rettergangsfuldmægtig, om advokaten optræder efter aftale direkte med parten eller efter aftale med en anden advokat (som forbindelsesadvokat)."
Konsekvenser for advokater
Dommen understreger det vidtgående ansvar, som advokater påtager sig ved deltagelse i retssager og skønsforretninger. Da advokaten i den konkrete sag mødte fysisk op ved skønsforretningen, blev han anset for at have optrådt som rettergangsfuldmægtig for den part, der havde anmodet om syn og skøn. Der blev ikke fundet grundlag for at begrænse hans hæftelse til kun at gælde en del af beløbet.
Med afgørelsen stadfæstede Højesteret landsrettens tidligere dom, hvilket cementerer den retlige praksis på området1.
