Indenrigs- og SundhedsministerietFinanskrisen skaber geografiske forskydninger på det danske arbejdsmarked
En ny omfattende analyse af den regionale udvikling i Danmark viser, at finanskrisen har sat tydelige spor i landskabet. Mens befolkningstilvæksten centrerer sig omkring de økonomiske knudepunkter i Østjylland og på Sjælland, kæmper yderområderne med stigende ledighed og strukturelle udfordringer i erhvervslivet.
Den regionale ledighed er steget markant i kølvandet på den økonomiske krise, der ramte landet i efteråret 2008. Fra februar 2009 til februar 2010 voksede antallet af fuldtidsledige på landsplan fra 72.000 til 115.700 personer. Dette svarer til en stigning i ledighedsprocenten fra 2,6 pct. til 4,1 pct.
Analysen peger på, at de regionale forskelle i ledigheden følger konjunkturerne tæt. Hvor forskellene blev mindre i årene op til krisen, har lavkonjunkturen igen øget afstanden mellem de mest og mindst berørte områder. Særligt Syd- og Vestjylland har oplevet kraftige relative stigninger i ledigheden.
| Landsdel | Ledighedsprocent (Feb. 2009) | Ledighedsprocent (Feb. 2010) | Udvikling i pct. |
|---|---|---|---|
| København by | 3,5 | 5,3 | 50,4 |
| Bornholm | 4,8 | 5,6 | 22,2 |
| Sydjylland | 2,1 | 3,9 | 83,1 |
| Nordjylland | 3,3 | 5,0 | 52,6 |
| Hele landet | 2,6 | 4,1 | 60,7 |
Strukturelle barrierer bremser væksten i yderområderne
Yderområderne står over for en række barrierer, der besværliggør erhvervsmæssig genopretning. Særligt manglen på risikovillig kapital og logistiske udfordringer grundet infrastrukturen hæmmer virksomhedernes udviklingsmuligheder.
Industritunge områder som Nordjylland identificeres som særligt sårbare. Her er industribeskæftigelsen i visse sektorer faldet med ca. 28 pct. fra 2008 til 2009. Rapporten fremhæver dog, at geografi ikke altid er ensbetydende med stagnation.
Redegørelsen fastslår:
"Geografi er ikke noget definitivt parameter for et områdes udvikling. Således har Ringkøbing-Skjern Kommune, på trods af deres geografiske status som yderområde, haft både relativ høj vækst og et lavt ledighedsniveau."
Befolkningsvækst og bosætning
Selvom Danmark har haft en samlet befolkningstilvækst på 3,73 pct. i perioden 2000-2010, er fordelingen skæv. Unge flytter i stigende grad mod de større byer for at uddanne sig, hvilket resulterer i en nettofraflytning fra landdistrikterne.
For at modvirke denne tendens og sikre et Danmark i balance har regeringen iværksat flere tiltag:
- Statslige arbejdspladser: Nye institutioner placeres som udgangspunkt uden for hovedstaden. I 2009 udgjorde statslige jobs 4,35 pct. af den samlede beskæftigelse.
- Indsatspuljen: Der er udmøntet 150 mio. kr. til 34 kommuner, øremærket til nedrivning af faldefærdige bygninger og fysisk oprydning i yderområder.
- Finansieringsreform: En ny fordeling af midler skal sikre, at forholdet mellem skatteniveau og kommunal service bliver mere ensartet på tværs af landet.
Fokus på uddannelse og innovation
For at styrke de regionale arbejdsmarkeder peger analysen på behovet for en målrettet uddannelsesindsats, der kan løfte kompetenceniveauet i de mest udsatte landsdele. Samtidig skal innovation i små og mellemstore virksomheder (SMV'er) understøttes gennem regionale innovationsagenter og videnpiloter.
Selvom de regionale forskelle er blevet tydeligere under krisen, bemærker analysen, at Danmark fortsat er et homogent land i et internationalt perspektiv. Den fremtidige indsats vil fokusere på at mindske sårbarheden over for globale konjunkturer gennem øget mobilitet og styrket kobling mellem virksomheder og videninstitutioner.
