Fra forrådnelse til konstruktion: Svampes mange roller på Det Kongelige Akademi

Forskning på Det Kongelige Akademi: Svampe som både byggesten og trussel mod kulturarven

Forskere ved Det Kongelige Akademi undersøger i øjeblikket svampes komplekse roller i samfundet. Mens én gren af forskningen fokuserer på at anvende organismerne som fremtidens bæredygtige byggemateriale, arbejder en anden på at beskytte historiske genstande mod deres naturlige nedbrydningsprocesser.

Forskningen foregår i et krydsfelt mellem Institut for Konservering og Institut for Arkitektur og Teknologi. Her arbejder lektor og mikrobiolog Michela Gambino og professor i arkitektur Phil Ayres med den samme biologiske viden, men med diametralt modsatte målsætninger.

To perspektiver på samme organisme

Svampe spiller en dobbeltrolle i vores fysiske miljø. De fungerer både som effektive nedbrydere af organisk materiale og som potentielle ressourcer i en grøn omstilling af byggebranchen.

Svampe som trussel mod historien

Inden for konservering anses svampe som en af de mest kritiske faktorer i ødelæggelsen af natur- og kulturarv. Ifølge Michela Gambino kan visse arter overleve under ekstreme forhold og nedbryde alt fra historiske fotografier til moderne kunst.

Lektor Michela Gambino udtaler:

"Indendørs er svampe den største trussel mod kulturarven. De kan gro på alt – fra bøger til malerier – og selv ved lav luftfugtighed finder nogle arter måder at overleve på og ødelægge materialer."

Fremtidens bio-baserede byggematerialer

I modsætning hertil arbejder Phil Ayres på at udnytte svampes væksegenskaber. Ved at dyrke mycelium på restprodukter som træflis og landbrugsaffald udvikles nye materialer, der kan integreres i arkitekturen. Formålet er at mindske byggeriets klimabelastning ved at bruge lokale, vedvarende ressourcer.

Professor Phil Ayres udtaler:

"Vi forsøger at forvandle arkitektur fra at være en klimabelastning til at blive et klimaaktiv. Svampe gør det muligt for os at arbejde med lokale ressourcer, skabe materialer med lavt energiforbrug og udvikle nye æstetiske og funktionelle udtryk."

Tværfagligt samarbejde styrker resultaterne

Selvom målene er forskellige, er udvekslingen af viden afgørende for begge forskere. Den mikrobiologiske indsigt i temperatur, fugtighed og næring er nødvendig både for at forhindre vækst i museale samlinger og for at sikre stabil vækst i produktionen af byggematerialer.

• Viden om vækstbetingelser — Mikrobiologisk ekspertise hjælper med at kontrollere, hvilke arter der koloniserer bestemte materialer.
• Sterile miljøer — Arkitektoniske eksperimenter kræver rene miljøer for at sikre, at kun den ønskede svamp udvikler sig.
• Holdbarhed og forfald — Forskningen rejser nye spørgsmål om, hvorvidt fremtidens arkitektur skal være permanent eller have en naturlig udløbsdato.

Status på anvendelse

Anvendelsen af svampebaserede produkter er allerede en realitet i flere brancher. Særligt inden for interiør og tekniske installationer vinder teknologien frem:

1. Akustikpaneler af mycelium er i kommerciel produktion.
2. Isoleringsmaterialer baseret på svampe anvendes som alternativ til traditionelle produkter.
3. Eksperimenterende arkitektur, hvor vævede strukturer og biologisk nedbrydning indgår som en del af værkets udtryk.

Arbejdet på Det Kongelige Akademi understreger nødvendigheden af at forstå svampes biologi fundamentalt, uanset om målet er at forlænge levetiden af fortidens skatte eller at skabe fundamentet for fremtidens bæredygtige byggeri.