Lovforslag varsler hårdere kurs mod dyremishandling og vanrøgt
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), har sendt et nyt lovforslag i høring, der lægger op til en gennemgribende stramning af dyrevelfærdsloven. Forslaget introducerer blandt andet markant højere strafferammer, skærpede bødepraksisser og en ny klippekortsordning for dyreejere.
Initiativet er en direkte opfølgning på den politiske aftale ”Sammen om dyrene”, som blev indgået i februar 2024 af et bredt flertal i Folketinget. Formålet er at sikre, at myndighederne har de nødvendige værktøjer til at gribe ind over for grove og gentagne overtrædelser af reglerne for dyrevelfærd.
Markante strafskærpelser og klippekort
Det centrale element i lovforslaget er en markant hævelse af strafferammen i straffeloven, så de mest alvorlige tilfælde af dyremishandling fremover kan straffes med op til seks års fængsel. Samtidig lægges der op til en generel forhøjelse af bødeniveauet, så det får mærkbare økonomiske konsekvenser at bryde loven.
Som noget nyt introduceres en klippekortsordning for rettighedsfrakendelse. Ordningen indebærer:
- At man som udgangspunkt mister retten til at holde dyr, hvis man bliver dømt for grove overtrædelser af dyrevelfærdsloven tre gange.
- At muligheden for betinget frakendelse indskrænkes, så det kun kan ske i helt særlige undtagelsestilfælde.
- At der indføres mulighed for udeblivelsesdomme i sager om rettighedsfrakendelse for at sikre en hurtigere proces.
Økonomisk prioritering af dyrevelfærd
Lovforslaget understøttes af en flerårig økonomisk plan, der afsætter midler til en række specifikke indsatser. Den samlede økonomiske ramme for aftalen varierer over de kommende år:
| Initiativ (udvalgte) | 2024 (mio. kr.) | 2025 (mio. kr.) | 2026 (mio. kr.) | 2027 (mio. kr.) |
|---|---|---|---|---|
| Det Statslige Dyrevelfærdsmærke | 3,5 | 3,5 | 3,5 | 3,5 |
| Styrket indsats for katte | 0,0 | 2,0 | 2,0 | 0,7 |
| Dyrenes Vagtcentral (1812) | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 1,0 |
| Samlede udgifter i alt | 6,7 | 11,9 | 11,2 | 7,4 |
Fokus på landbrugsdyr og kontrol
Udover de skærpede sanktioner indeholder den bagvedliggende aftale 31 initiativer, der berører både kæledyr og landbrugsproduktion. Blandt de væsentligste punkter er:
- Grisehold: Der indføres krav om uddannelse af medarbejdere i sobesætninger, og fiksering af søer skal udfases. Desuden undersøges muligheden for en afgift på halekupering for at fremme hold af grise med hele haler.
- Fjerkræ: Produktionen af buræg skal udfases frem mod 1. juli 2035, og statslige kantiner stopper indkøb af hurtigtvoksende kyllinger.
- Øget kontrol: Der lægges op til en mere målrettet dyrevelfærdskontrol hos især grise- og kvægbesætninger, hvor risikoen for overtrædelser vurderes at være størst.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) udtaler:
"Dyrevelfærd er for mig en af de vigtigste dagsordner som minister. Desværre har vi set flere kedelige eksempler på vanrøgt og mishandling af dyr, hvilket for mig blot understreger, at vi har brug for stærkere redskaber til at gribe ind over for dem, der ikke behandler dyr ordentligt. Hvis man gentagne gange svigter dyr, skal man ikke have lov til at holde dem."
Næste skridt
Lovforslaget er i øjeblikket i offentlig høring. Efter høringsperioden vil bemærkningerne blive gennemgået, før lovforslaget færdigbehandles og fremsættes i Folketinget. De nye regler forventes at træde i kraft løbende som led i implementeringen af dyrevelfærdsaftalen for 2024-2027.
