Investering i psykisk arbejdsmiljø rummer milliardpotentiale for samfundsøkonomien
Et markant løft i det psykiske arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser kan resultere i en årlig samfundsøkonomisk gevinst på cirka 5,5 milliarder kroner. Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som peger på reduceret sygefravær som den primære drivkraft bag den økonomiske gevinst.
Undersøgelsen estimerer, at en forbedring af arbejdsmiljøet fra det nuværende niveau til det bedst tænkelige scenarie vil give en gennemsnitlig gevinst på 2.300 kroner pr. fuldtidsmedarbejder. Med udgangspunkt i Danmarks cirka 2,4 millioner årsværk løber det samlede potentiale op i milliardbeløbet.
Forsknings- og analysechef Joachim Lynggaard Boll udtaler:
"Vores forskning giver for første gang et bud på de mulige økonomiske gevinster, hvis det psykiske arbejdsmiljø på danske arbejdspladser blev forbedret bredt set. Resultaterne er med til at give et fingerpeg om, hvad forbedringer i det psykiske arbejdsmiljø kan betyde rent samfundsøkonomisk."
Reduceret sygefravær udgør hovedparten af gevinsten
Forskningen er baseret på data fra over 70.000 lønmodtagere, der har vurderet 17 forskellige faktorer i deres arbejdshverdag. Beregningerne viser, at hele 99 procent af den økonomiske gevinst kan hentes gennem mindsket sygefravær, mens kun en marginal del vedrører færre omkostninger i sundhedsvæsenet.
Analysen peger på tre specifikke områder, hvor potentialet for forbedring er størst:
- Støtte fra kollegaer — øget opbakning i det daglige arbejde.
- Indflydelse på opgaverne — større medbestemmelse i arbejdets udførelse.
- Ledelseskvalitet — forbedret kontakt og ledelse fra nærmeste leder.
| Økonomisk nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Samlet årligt potentiale | 5,5 mia. kr. |
| Gevinst pr. fuldtidsmedarbejder | 2.300 kr. |
| Andel af gevinst fra reduceret sygefravær | 99% |
| Datagrundlag (antal respondenter) | 70.000+ |
Et konservativt skøn over de reelle omkostninger
Selvom beløbet på 5,5 milliarder kroner er betydeligt, vurderer forskerne bag projektet, at der er tale om et konservativt bud. Beregningerne medregner kun de kortsigtede effekter af sygefravær og sundhedsomkostninger.
Negative konsekvenser som depression, personaleomsætning samt faldende engagement og produktivitet er ikke indregnet i de nuværende tal. Tidligere beregninger fra NFA har desuden vist, at fravær specifikt relateret til stress koster samfundet mindst 16,4 milliarder kroner årligt.
Økonom Brian Krogh Graversen uddyber:
"Der er samlet set tale om et konservativt bud på de mulige gevinster, der ligger i at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, da flere typer af omkostninger ved et dårligt arbejdsmiljø kunne være inddraget. Vi ser på omkostningerne ved sygefravær og brug af sundhedsvæsnet, da det er de områder, der findes de bedste data for."
Fokus på fremtidig trivsel
Resultaterne skal tjene som et værktøj for danske arbejdspladser til at prioritere indsatser, der fremmer et sundt og sikkert psykisk arbejdsmiljø. Ved at identificere de økonomiske konsekvenser af de enkelte faktorer, får ledere og medarbejdere et mere præcist fundament for at målrette deres forbedringstiltag.
Forskningschef Jens Olav Dahlgaard udtaler:
"Den nye forskning sætter en tyk streg under potentialet ved at arbejde med at skabe et sikkert og sundt psykisk arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives. Det kræver viden og konkrete redskaber, hvis man skal skabe et godt arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt, at både ledere og medarbejdere tager et ansvar."
