Danske myndigheder afviser systematisk fremmed påvirkning af EP-valget
Valget til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024 blev gennemført uden tegn på koordinerede eller systematiske påvirkningskampagner fra fremmede magter som eksempelvis Rusland eller Kina. Det viser den samlede monitorering foretaget af Politiets Efterretningstjeneste (PET), Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og den tværministerielle task force mod påvirkningskampagner.
Forløbet afspejler tendenser fra tidligere danske valghandlinger, hvor myndighederne heller ikke har fundet beviser for omfattende, statsligt styrede forsøg på at manipulere vælgerne eller den politiske proces.
Status over valgperioden
Selvom myndighederne har været i højt beredskab, har de observerede aktiviteter ikke haft karakter af målrettede operationer mod det danske valg.
| Kategori | Observation under EP-valget 2024 | Konsekvens |
|---|---|---|
| Statlig påvirkning | Ingen tegn på koordineret indsats | Ingen |
| Cyberangreb | Overbelastningsangreb mod valg.im.dk | Kortvarig nedetid, ingen betydning for valget |
| Desinformation | Generelle russiske narrativer | Begrænset lokal effekt |
Efterretningstjenesternes vurderinger
Myndighederne understreger, at fraværet af systematiske kampagner ved dette valg ikke betyder, at truslen er forsvundet. Fremmede aktører benytter sig løbende af sociale skillelinjer, polarisering og fordrejet information for at påvirke den offentlige opinion.
Anders Henriksen, chef for kontraspionage i PET, udtaler:
"Vi ser løbende russiske forsøg på påvirkning af den danske befolkning, men i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet har vi ikke set det, vi betegner som systematisk og koordineret påvirkning. Det betyder, at vi ikke har set fremmede efterretningstjenester udføre større påvirkningskampagner eller deciderede påvirkningsoperationer for eksempelvis at forsøge at skabe splittelse hos danskerne og danske politikere."
Anja Dalgaard-Nielsen, chef for efterretning i FE, udtaler:
"Selvom vi ikke har set konkrete eksempler på systematisk og koordineret påvirkning i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet, er der ingen tvivl om, at Rusland løbende arbejder på at påvirke både befolkning og politikere i hele Europa. Det er således også vores vurdering, at Rusland har rettet deres operationer mod andre og større lande i forbindelse med det netop afholdte valg."
Hændelser på valgdagen
På selve valgdagen blev hjemmesiden valg.im.dk, som hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, ramt af et såkaldt DDoS-angreb (overbelastning). Hjemmesiden var som følge heraf utilgængelig i en kort periode. FE vurderer, at pro-russiske cyberaktivister stod bag hændelsen, men understreger, at angrebet hverken påvirkede valghandlingen eller resultatet, og at det ikke betragtes som en del af en koordineret påvirkningskampagne.
Lovgrundlag og beredskab
Den danske indsats mod fremmed påvirkning er forankret i både lovgivning og et tværgående myndighedssamarbejde:
- Straffelovens § 108 — Forbyder aktiviteter, der hjælper fremmede efterretningstjenester med at øve indflydelse på beslutningstagning eller den almene meningsdannelse i Danmark. Strafferammen er op til 6 års fængsel, som kan stige til 12 år ved valg eller i krigstid.
- Tværministeriel Task Force — Etableret i september 2017 med deltagelse fra blandt andet Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, PET og FE. Gruppens formål er at sikre et effektivt forsvar mod statslige påvirkningskampagner gennem koordination og analyse.
Arbejdet med at sikre danske demokratiske processer fortsætter i regi af de relevante myndigheder for at imødegå fremtidige trusler mod informationssikkerheden og den politiske stabilitet.

