Center for SelvmordsforskningNy strategi skal forebygge selvmord under økonomiske kriser
Center for Selvmordsforskning fremhæver behovet for en koordineret, tværsektoriel indsats for at imødegå risikoen for stigende selvmordsrater under en global recession. Nye anbefalinger peger på, at økonomisk sikkerhed, ansvarlig mediedækning og tidlig opsporing i sundhedsvæsenet er afgørende faktorer for at redde liv.
Erfaringer fra tidligere kriser viser en direkte sammenhæng mellem økonomisk tilbagegang og en stigning i antallet af selvmord. En ny videnskabelig artikel i tidsskriftet Nature - Mental Health opstiller nu en ramme for, hvordan samfundet kan forberede sig på de menneskelige konsekvenser af en kommende økonomisk krise.
Forskningen understreger, at de omfattende økonomiske hjælpepakker, der blev udrullet under COVID-19-pandemien, sandsynligvis ikke vil blive gentaget. Derfor er der behov for målrettede strategier, der beskytter de mest sårbare grupper i samfundet.
Fem indsatsområder for forebyggelse
For at dæmme op for de negative konsekvenser af en recession foreslås en model med fokus på fem specifikke områder:
| Fokusområde | Centrale anbefalinger |
|---|---|
| Økonomiske aspekter | Undgå stramninger for de svageste; styrk gældsrådgivning og aktiv beskæftigelsesindsats. |
| Folkesundhed | Iværksæt oplysningskampagner om psykisk sundhed og styrk det sociale sammenhold. |
| Mediedækning | Undgå sensationel rapportering og bring historier, der indgyder håb og viser handlemuligheder. |
| Sundhedssektor | Uddan personale til at genkende økonomiske stressfaktorer og gribe ind tidligt. |
| Monitorering | Etabler overvågning i realtid for hurtigt at identificere nye risikogrupper. |
Særligt udsatte befolkningsgrupper
Visse grupper er i markant højere risiko for at opleve selvmordstanker eller udføre selvskade, når økonomien vender. Det drejer sig særligt om:
- Unge mennesker og børn fra økonomisk trængte familier.
- Personer med eksisterende psykiatriske lidelser.
- Etniske minoriteter.
- Borgere i lav- og mellemindkomstlande, hvor ressourcerne i sundhedssektoren ofte er begrænsede.
Behov for tidlig intervention og uddannelse
En væsentlig del af strategien indebærer en styrkelse af sundheds- og socialsektoren. Klinisk personale skal i højere grad trænes i at spørge ind til patienternes økonomiske situation, herunder arbejdsløshed og gæld, da disse faktorer er tæt forbundet med psykisk sårbarhed.
Samtidig opfordres medierne til at spille en aktiv rolle i forebyggelsen. Ved at fravælge dramatiske overskrifter og i stedet formidle information om, hvor man kan søge hjælp, kan medierne medvirke til at reducere smitteeffekten af selvmord relateret til økonomiske kriser.
I artiklen i Nature - Mental Health understreges vigtigheden af handling:
"Selvmord er ikke uundgåeligt – men en global indsats er altafgørende, hvis vi skal lykkes med at forebygge selvmord under en kommende økonomisk krise."
Vejen frem
Effektiv forebyggelse kræver, at data om selvmordsforsøg og selvskade indsamles og analyseres løbende. Ved at benytte realtidsovervågning kan beslutningstagere evaluere effekten af politiske tiltag og justere strategierne, før krisen for alvor får fat i de mest udsatte dele af befolkningen.
Det er konklusionen, at en kombination af økonomisk tryghed, tilgængelig hjælp og en ansvarlig offentlig dialog er fundamentet for at minimere de menneskelige omkostninger ved en recession.
Sundhedsstyrelsen
