Landsretten afviser at slette 40 år gammelt pantebrev

En ny afgørelse fra Vestre Landsret slår fast, at et ældre, ikke-digitaliseret pantebrev ikke kan slettes administrativt, selvom lånets afviklingsplan for længst er udløbet. Sagen understreger domstolenes strenge praksis, når det gælder sletning af rettigheder med større økonomisk værdi.

Baggrund for striden

Sagen omhandlede et pantebrev med en hovedstol på 100.000 kroner, der oprindeligt blev tinglyst i 1984 med pant i en bygning på lejet grund. Ejeren af bygningen forsøgte at få pantebrevet slettet via tinglysningslovens § 20, som giver mulighed for at slette rettigheder, der åbenbart er ophørt.

Den kærende part fremførte, at gælden ifølge pantebrevets egne bestemmelser måtte betragtes som indfriet:

• Pantebrevet blev udstedt den 25. maj 1984
• Dokumentet var underlagt en 15-årig afviklingsplan
• Lånet burde dermed være fuldt tilbagebetalt senest i år 2000 – for over 24 år siden

Beløbets størrelse er afgørende

Trods de logiske argumenter om den udløbne tidsfrist, valgte både Tinglysningsretten og efterfølgende Landsretten at afvise sletningen. Begrundelsen beror på en stram fortolkning af retspraksis på området.

Retten lagde i sin afgørelse vægt på, at pantebrevets hovedstol udgør et "ikke ubetydeligt beløb". Denne vurdering bevirker, at tinglysningslovens § 20 ikke kan anvendes som lovhjemmel til administrativ sletning i den konkrete sag.

Fakta om sagen

Med stadfæstelsen af afgørelsen forbliver pantebrevet foreløbigt tinglyst på ejendommen, indtil gælden eventuelt kan bevises indfriet på anden vis, eller rettighedshaveren aktivt kvitterer for aflysning.