Ny rapport kortlægger tyrkiske digitale platforme og sårbarheder for dokumentfalsk
Udlændingestyrelsen har i en ny temarapport analyseret de tyrkiske digitale systemer e-Devlet og UYAP. Rapporten belyser platformenes opbygning, adgangsforhold og de sikkerhedsmæssige udfordringer, herunder risikoen for korruption og produktion af falske dokumenter til brug i asylsager.
Overblik over de digitale platforme
De to centrale systemer udgør fundamentet for Tyrkiets digitale infrastruktur og benyttes af både borgere, juridiske instanser og herboende udlændinge.
| System | Primær funktion | Brugergrupper |
|---|---|---|
| e-Devlet | Portalen for offentlige tjenester (sundhed, uddannelse, bopæl) | Borgere, virksomheder og fastboende udlændinge |
| UYAP | Juridisk informationssystem (retssager, anklageskrifter, kendelser) | Dommere, anklagere, advokater og parter i retssager |
For at få adgang til begge systemer kræves et tyrkisk personnummer. Udlændinge med gyldig opholdstilladelse, herunder syrere under midlertidig beskyttelse med et ID-nummer der starter med 99, kan ligeledes benytte platformene. Adgangen deaktiveres dog øjeblikkeligt, hvis opholdsgrundlaget bortfalder.
Sårbarheder og risiko for misbrug
Rapporten dokumenterer en række uregelmæssigheder i håndteringen af retsdokumenter. Selvom systemerne benytter QR-koder og digitale logfiler til verificering, er der konstateret tilfælde, hvor vigtige dokumenter udelades, eller hvor der udstedes vilkårlige fortrolighedserklæringer, som begrænser advokaters indsigt.
Følgende problematikker fremhæves:
- Dokumentfalsk via sociale medier — Netværk tilbyder pakkeløsninger til asylansøgere, hvor prisen for verificerbare men falske retsdokumenter kan løbe op i 6.000 USD.
- Lav tærskel for efterforskning — Blot det at "like" eller kommentere indhold på sociale medier kan i Tyrkiet være tilstrækkeligt grundlag for at indlede en strafferetlig efterforskning.
- Korruption i retssystemet — Der foreligger rapporter om, at korrupte embedsmænd mod betaling kan manipulere data i UYAP eller fabrikere arrestordrer.
Juridisk vilkårlighed og politisk indflydelse
Analysen peger på en stigende udfordring med manglende uafhængighed i det tyrkiske retsvæsen. Siden 2016 er tusindvis af dommere og anklagere blevet udskiftet, hvilket har ført til kritik af systemets objektivitet. Tyrkiet er i 2024 placeret som nummer 107 ud af 180 lande på Transparency International’s korruptionsindeks.
En juridisk ekspert udtaler i rapporten:
"Det er i de senere år blevet mere sædvanligt, at anklagere indleder efterforskninger uden solide beviser. Den universelle regel om, at en person er uskyldig indtil det modsatte er bevist, er i praksis blevet vendt om, så borgerne nu selv skal bevise deres uskyld."
Konsekvenser for asylbehandlingen
Fundene i rapporten understreger nødvendigheden af grundig kildekritik ved behandling af tyrkiske dokumenter. Selvom et dokument fremstår med en gyldig QR-kode og digital signatur, kan det være illegitimt udstedt gennem uofficielle kanaler eller korrupte netværk.
- Første fase: Identificering af mistænkelige dokumenter via sociale medier og uofficielle rådgivere.
- Anden fase: Verificering af dokumenternes oprindelse via de officielle logfiler i UYAP, som dog kun er tilgængelige for myndighederne.
- Tredje fase: Vurdering af sagens politiske kontekst, herunder anklager om fornærmelse af præsidenten eller støtte til forbudte organisationer.




