Politikerne har skelet ret så meget til Hattie. Det skal de nok holde op med

Massiv kritik af John Hatties uddannelsesforskning

Den internationalt anerkendte forsker John Hattie har i årtier præget uddannelsespolitikken i store dele af den vestlige verden. Hans forskningsoversigter har fungeret som et videnskabeligt fundament for store reformer, men nu sår et internationalt forskerhold alvorlig tvivl om gyldigheden af hans arbejde. Kritikken går på, at forskningen er så fejlbehæftet, at den potentielt skaber mere forvirring end gavn i uddannelsessektoren.

Hans Henrik Sievertsen (Professor MSO) og Mikkel Giver Kjer (Chefanalytiker) har i et debatindlæg belyst, hvordan Hatties teorier har haft en gennemgribende indflydelse på både det politiske og praktiske plan¹.

Hattie og den danske folkeskolereform

I Danmark har John Hatties teorier ikke blot været akademisk interessante; de har været retningsvisende for landets skolepolitik. Da rammerne for den seneste folkeskolereform blev fastlagt, skelede de danske beslutningstagere i høj grad til Hatties konklusioner for at skabe en mere målrettet og effektiv undervisning.

Denne indflydelse udmøntede sig i flere konkrete pædagogiske tiltag, som siden er blevet implementeret på tværs af landets kommuner:

• Synlig læring: Et koncept, der skal gøre elevernes læringsmål og fremskridt eksplicitte.
• Læringsmålstyret undervisning: Fokus på målbare resultater og dataunderstøttet pædagogik.
• Evidensbaseret praksis: En stræben efter at basere undervisningen på de metoder, Hattie identificerede som mest effektive.

Implementering og økonomisk støtte

Udrulningen af Hatties tanker er sket i tæt samarbejde mellem kommuner, skoler og fonde. Navnlig A.P. Møller Fonden har spillet en central rolle ved at yde økonomisk støtte til projekter, der har haft til formål at implementere "synlig læring" i den danske folkeskole.

Eksperternes konklusion

Kritikken fra det internationale forskerhold markerer et potentielt vendepunkt i uddannelsesdebatten. Hvis fundamentet for de seneste års pædagogiske prioriteringer viser sig at være statistisk og metodisk svagt, kan det kræve et opgør med den måde, man i Danmark har tænkt skoleudvikling på.