Search for a command to run...
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1161/2005 om udarbejdelse af ikke-finansielle kvartalsregnskaber efter institutionelle sektorer)
1. Medlemsstaterne indberetter ikke-finansielle kvartalsregnskaber efter institutionelle sektorer til Kommissionen som nærmere angivet i bilaget, i første omgang dog ikke posterne P.1, P.2, D.42, D.43, D.44, D.45 og B.4G.
2. En tidsplan for indberetning af henholdsvis post P.1, P.2, D.42, D.43, D.44, D.45 og B.4G og enhver beslutning om at kræve en opdeling af de i bilaget anførte transaktioner efter modsektor vedtages af Kommissionen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 8, stk. 3. En sådan beslutning må ikke vedtages, før Kommissionen i henhold til artikel 9 har aflagt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne forordning.
3. De i stk. 1 omhandlede kvartalsdata indsendes til Kommissionen senest 90 kalenderdage efter udgangen af det kvartal, dataene vedrører. I en overgangsperiode på tre år fra denne forordnings ikrafttræden indsendes de i stk. 1 omhandlede kvartalsdata til Kommissionen senest 95 kalenderdage efter udgangen af det kvartal, dataene vedrører. Eventuelle korrigerede data for de foregående kvartaler indberettes samtidig.
4. Kommissionen kan justere den i stk. 3 anførte indberetningsfrist med højst fem dage. Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 8, stk. 3.
5. Første indberetning af kvartalsdata omfatter data for tredje kvartal 2005. Medlemsstaterne indsender disse data senest den 3. januar 2006. Første indberetning omfatter også tilbageregnede data for tidsrummene fra og med første kvartal 1999.
For Republikken Kroatien omfatter første indberetning af kvartalsdata data for tredje kvartal 2014. Republikken Kroatien indberetter disse data senest den 29. december 2015. Første indberetning skal omfatte tilbageregnede data fra første kvartal 2012.
1. Alle medlemsstater indberetter de i bilaget nævnte data for sektoren udlandet (S.2) og sektoren offentlig forvaltning og service (S.13). Udgør en medlemsstats bruttonationalprodukt i løbende priser normalt mere end 1 % af den tilsvarende fællesskabstotal, indberetter denne medlemsstat de i bilaget nævnte data for alle institutionelle sektorer.
2. Kommissionen afgør, hvor stor en procentdel af Fællesskabets samlede bruttonationalprodukt i løbende priser en medlemsstats bruttonationalprodukt normalt udgør, jf. stk. 1, på grundlag af det aritmetiske gennemsnit af de årlige data for de seneste tre år, som medlemsstaterne har indberettet.
3. Kommissionen kan justere den i stk. 1 nævnte andel (1 %) af fællesskabstotalen. Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 8, stk. 3.
4. Kommissionen kan indrømme undtagelser fra denne forordning, hvis der er behov for større tilpasninger af nationale statistiske systemer. Sådanne undtagelser gælder højst tre år fra tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden eller fra tidspunktet for gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i henhold til proceduren i artikel 8, stk. 2.
For data, der indberettes i henhold til denne forordning, gælder de standarder, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 2223/96 (i det følgende benævnt »ENS-forordningen«).
1. Medlemsstaterne anvender ved udarbejdelsen af de data, der kræves i denne forordning, alle de kilder, de anser for relevante, idet de først og fremmest anvender direkte oplysninger, såsom administrative kilder eller virksomheds- og husholdningsundersøgelser.
Kan der ikke indhentes sådanne direkte oplysninger, navnlig til de i henhold til artikel 2, stk. 5, krævede tilbageregnede data, kan der indberettes estimater.
2. Data, der indberettes af medlemsstaterne i henhold til denne forordning, skal være konsistente med de ikke-finansielle kvartalsregnskaber for den offentlige forvaltning og service og med de kvartalsvise hovedaggregater for den samlede økonomi, der indberettes til Kommissionen i henhold til ENS-forordningens dataindberetningsprogram.
3. De kvartalsdata, der indberettes af medlemsstaterne i henhold til denne forordning, afstemmes med de tilsvarende årlige data, der indberettes i henhold til ENS-forordningens dataindberetningsprogram.
1. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kvaliteten af de indberettede data løbende forbedres, således at de opfylder de fælles kvalitetsstandarder, der fastlægges af Kommissionen. Foranstaltninger til fastsættelse af fælles kvalitetsstandarder, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 8, stk. 3.
2. Medlemsstaterne forelægger inden et år efter første dataindberetning Kommissionen en ajourført beskrivelse af anvendte kilder og metoder og af den statistiske behandling, der er foretaget.
3. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om større metodologiske eller andre ændringer, der har betydning for de indberettede data, senest tre måneder efter en sådan ændrings ikrafttræden.
1. Kommissionen bistås af Udvalget for Det Statistiske Program.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Senest fem år efter denne forordnings ikrafttræden forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om dens gennemførelse.
Rapporten skal navnlig indeholde:
a) oplysninger om kvaliteten af de udarbejdede statistikker
b) en vurdering af, hvor stor gavn Fællesskabet, medlemsstaterne samt leverandørerne og brugerne af de statistiske oplysninger har af de udarbejdede statistikker set i forhold til, hvad det koster at udarbejde dem
c) en redegørelse for mulige forbedringer og ændringer, der anses for nødvendige på baggrund af de opnåede resultater.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG
Dataindberetning
![]()
![]()
![]()
() EUT C 42 af 18.2.2004, s. 23.
() Europa-Parlamentets udtalelse af 30.3.2004 (EUT C 103 E af 29.4.2004, s. 141), Rådets fælles holdning af 8.3.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Europa-Parlamentets holdning af 26.5.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
() EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1267/2003 (EUT L 180 af 18.7.2003, s. 1).
() EFT L 52 af 22.2.1997, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
() EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
() EFT L 181 af 28.6.1989, s. 47.
() EFT L 59 af 6.3.1991, s. 19.