Search for a command to run...
(Rådets forordning (EF) nr. 1275/2005 om ændring af forordning (EF) nr. 2268/2004 vedrørende antidumpingtold på import af wolframcarbid fra Kina)
affattes således:
»1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af wolframcarbid, wolframcarbid blandet med metallisk pulver og sammensmeltet wolframcarbid med oprindelse i Folkerepublikken Kina og henhørende under KN-kode 2849 90 30 og ex 3824 30 00 (Taric-kode 3824 30 00 10).
Partiklerne er uregelmæssige og ikke frit flydende i modsætning til partiklerne i »presseklart pulver«, der er kugle- eller kornformede, homogene og frit flydende. Den manglende flydeevne kan måles ved hjælp af en kalibreret tragt, f.eks. et HALL-flowmeter efter ISO-standard 4490.« "
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juli 2005.
EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 461/2004 (EUT L 77 af 13.3.2004, s. 12).
EUT L 395 af 31.12.2004, s. 56.
3.8.2005 DA Den Europæiske Unions Tidende L 202/1
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt »grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter høring af det rådgivende udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ved forordning (EF) nr. 771/98 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på 33 % på importen af wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«). Efter en udløbsundersøgelse blev tolden genindført ved forordning (EF) nr. 2268/2004 .
(2) Mens den ovennævnte udløbsundersøgelse stadig var i gang, modtog Kommissionen en anmodning om en interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3. Anmodningen var indgivet af European Association of Metals (Eurometaux) (i det følgende benævnt »ansøgeren«) på vegne af tre producenter, der tilsammen tegner sig for en betydelig del (mere end 80 %) af den samlede produktion i Fællesskabet af wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid. Ansøgeren hævdede, at en ny varetype, der falder ind under varedækningen for de gældende foranstaltninger mod wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid, var kommet på markedet. Ansøgeren hævdede, at den nye varetype havde samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og endelige anvendelsesformål som den vare, der er omfattet af de gældende foranstaltninger. Under disse omstændigheder hævdede ansøgeren, at både den vare, der er omfattet af de gældende foranstaltninger, og den nye varetype derfor burde anses for at være en enkelt vare, og at de gældende foranstaltninger også burde anvendes på importen af den nye varetype.
(3) Kommissionen har efter høring af det rådgivende udvalg fastslået, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en delvis interimsundersøgelse, og den indledte den 31. marts 2004 en undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i grundforordningen . Undersøgelsen var begrænset til definitionen af den vare, der er omfattet af de gældende foranstaltninger, og havde til formål at vurdere behovet for at ændre dækningsområdet for de gældende foranstaltninger.
(4) Undersøgelsesperioden omfattede tidsrummet fra 1. januar 2003 til 31. december 2003.
(5) Kommissionen underrettede de fællesskabsproducenter, der stod bag anmodningen, samt alle kendte importører og brugere i Fællesskabet og alle kendte eksportører i Kina om indledningen af den fornyede undersøgelse.
(6) Kommissionen anmodede om oplysninger fra alle ovennævnte parter og fra de andre parter, der gav sig til kende inden for den frist, der var fastsat i meddelelsen om indledningen af undersøgelsen. Kommissionen gav desuden de interesserede parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt.
(7) Der blev ikke modtaget nogen besvarelser af spørgeskemaet fra importørerne, forhandlerne eller eksportørerne. De fem største eksportører af wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid fremsatte imidlertid skriftlige bemærkninger.
(8) Følgende tre selskaber i EF-erhvervsgrenen besvarede Kommissionens spørgeskema:
— H.C. Starck GmbH, Tyskland
— Wolfram Bergbau- und Hütten-GmbH, Østrig
— Eurotungstène Poudres SA, Frankrig.
(9) Følgende syv brugere i EU besvarede spørgeskemaet:
— Boart Longyear, GmbH & Co KG, Tyskland
— Ceratizit SARL, Luxembourg
— Ceratizit GmbH, Tyskland
— F.I.L.M.S. SpA, Italien
— MISCELE SRL, Italien
— Harditalia SRL, Italien
— TRIBO Hartmetall GmbH, Tyskland.
(10) Den pågældende vare, som defineret i forordningen om indførelse af de gældende foranstaltninger, er wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid med oprindelse i Folkerepublikken Kina og henhørende under KN-kode 2849 90 30 . Begge varer er forbindelser af kulstof og wolfram, der fremstilles ved varmebehandling (opkulning for den første vares vedkommende og smeltning for den anden vares vedkommende). Begge varer er mellemprodukter, der benyttes som råstoffer ved fremstilling af emner i hårdt metal såsom skæreværktøjer og komponenter med stor slidstyrke, slidbestandige belægninger, borehoveder til olieboring og mineværktøjer samt præge- og lokkeværktøjer til strækning og formning af metaller.
(11) Eksportørerne hævdede i deres skriftlige bemærkninger, at indledningen af undersøgelsen var udtryk for »retlig inkonsekvens«, og at de derfor ikke havde besvaret Kommissionens spørgeskema. Efter deres opfattelse kunne påstanden om, at der var kommet en ny varetype på markedet, ikke undersøges inden for rammerne af en fornyet undersøgelse begrænset til definitionen af den pågældende vare i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, men kræver snarere en fuldstændig antidumpingundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 5. Selve formålet med den aktuelle fornyede undersøgelse er imidlertid at vurdere, hvorvidt den nye varetype og den vare, der er genstand for de gældende foranstaltninger, skal anses for at være den pågældende vare, dvs. om de har samme egenskaber og endelige anvendelsesformål og derfor kan betragtes som en enkelt vare. Denne vurdering kan kun foretages i forbindelse med en fornyet undersøgelse af de gældende foranstaltninger mod importen af den pågældende vare. En undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 5 kan kun komme på tale for en anden vare. Eksportørernes påstand er derfor ikke begrundet og må afvises. Det skal bemærkes, at de pågældende eksportørers manglende samarbejdsvilje førte til, at visse relevante oplysninger ikke forelå, hvorfor der blev gjort brug af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.
(12) Den nye varetype består hovedsagelig af den vare, der er genstand for de gældende foranstaltninger, men iblandet en lille mængde af et andet metallisk pulver (mest kobolt, men andre metaller i pulverform, såsom nikkel, chrom og andet, alt efter de bestemte egenskaber, der kræves, kan også blandes med den pågældende vare). Denne nye varetype tariferes i øjeblikket under KN-kode 3824 30 00 (»Ikke-agglomererede metalcarbider, blandede indbyrdes eller med metalliske bindemidler«), der omfatter en række blandinger på forskellige tilberedelsestrin. Ligesom den vare, der er genstand for de gældende foranstaltninger (se betragtning 10), er den nye varetype et mellemprodukt, der benyttes ved fremstillingen af emner i hårdt metal.
(13) For at afgøre, om den nye varetype skulle betragtes som den pågældende vare og derfor henhøre under dækningsområdet for de gældende foranstaltninger, blev det undersøgt, om den nye varetype og den vare, der er genstand for de gældende foranstaltninger, havde samme kemiske og fysiske egenskaber og endelige anvendelsesformål. Det blev også undersøgt, hvordan brugerne i Fællesskabet opfattede den nye varetype.
(14) Som nævnt i betragtning 12 er den nye varetype et mellemprodukt, der består af den vare, der er genstand for de gældende foranstaltninger, blandet med et andet metallisk pulver.
(15) Det fremgik af undersøgelsen, at en simpel blanding af den vare, som er omfattet af de gældende foranstaltninger, og et metallisk pulver ikke ændrer egenskaberne for den af foranstaltningerne omfattede vare. Det er korrekt, at den nye varetype har en svagt anderledes struktur end den vare, der er genstand for de gældende foranstaltninger, idet der er tilføjet en lille mængde kobolt, men det blev fastslået, at begge varer har samme fysiske og kemiske egenskaber og forarbejdes efter nøjagtig samme fremgangsmåde, der fører til identiske endelige anvendelsesformål. Det er kun i de efterfølgende forarbejdningsfaser (se også betragtning 18), at f.eks. kobolt fungerer som et bindemiddel, der sikrer, at de nøje blandede komponenter hænger sammen. Kun fra denne fase opnås der nye fysiske og kemiske egenskaber (se også betragtning 24). Det blev også — ligesom for tilføjelsen af kobolt — fastslået, at en tilføjelse af andre stoffer, f.eks. nikkel, chrom og/eller andre komponenter, ikke i sig selv ændrer egenskaberne ved den vare, der er omfattet af de gældende foranstaltninger. Tilføjelsen af disse andre stoffer i formalingsfasen afhænger af de specifikke egenskaber, der kræves (se betragtning 18).
(16) Det blev desuden konstateret, at ingen producenter i Fællesskabet fremstiller den nye varetype.
(17) Der er derfor ingen grundlæggende fysiske eller kemiske forskelle mellem den nye varetype og den vare, der er genstand for de gældende foranstaltninger.
(18) Både den vare, der er genstand for de gældende foranstaltninger, og den nye varetype indgår i samme fase af produktionsforløbet for wolfram. Ligesom den vare, der er omfattet af de gældende foranstaltninger, skal den nye varetype omhyggeligt formales (sammen med andre tilsætningsstoffer af metaller eller carbider og organiske bindemidler) og granuleres ved vakuum- eller forstøvningstørring (homogen partikelformning), før den bliver til et presseklart pulver. Et presseklart pulver er forstadiet til fremstillingen af komponenter af hårdt metal (færdigvare fremstillet ved presning og sintring, dvs. formgivning ved høje temperaturer), hvor det tilføjede metalpulver endelig bliver aktivt som bindemiddel. Både den vare, der er genstand for de gældende foranstaltninger, og den nye varetype skal derfor gennem tilsvarende processer omdannes til et presseklart pulver. Det presseklare pulver skal opfylde de meget præcise krav til dets sammensætning, der stilles af kunderne, dvs. mine-, metalsmednings- og belægningsindustrien.
(19) Det følger af ovenstående, at den vare, der er omfattet af de gældende foranstaltninger, og den nye varetype begge eksklusivt indgår i samme fase i produktionsforløbet, og at tilføjelsen af en lille mængde kobolt eller et andet i betragtning 15 nævnt stof ikke vil ændre egenskaberne ved den vare, der er genstand for de gældende foranstaltninger. Alle har samme endelige anvendelsesformål, dvs. yderligere forarbejdning.
(20) Brugerne af den pågældende vare er hovedsagelig mindre producenter af et bredt sortiment af emner af hårdt metal. De få samarbejdsvillige brugere bekræftede ovennævnte undersøgelsesresultater, nemlig at både den vare, der er omfattet af de gældende foranstaltninger, og den nye varetype forarbejdes på fællesskabsmarkedet.
(21) Det fremgik også af undersøgelsen, at et begrænset antal brugere, hvoraf kun én samarbejdede i fuldt omfang, har importeret den nye varetype fra Kina. Den samarbejdsvillige bruger erklærede, at den nye varetype blev benyttet til nøjagtig samme formål som den vare, der er genstand for de gældende foranstaltninger.
(22) I betragtning af konklusionen om, at den nye varetype, der importeres fra Kina, anvendes til samme formål som den vare, der er genstand for de gældende foranstaltninger, kan det fastslås, at brugerne ikke ser en forskel mellem de to varer.
(23) Den nye varetype henhører under samme KN-kode (3824 30 00 ) som presseklare pulvere, dvs. den yderligere forarbejdede vare.
(24) Følgende kriterier kan benyttes til at skelne den nye varetype fra presseklare pulvere henhørende under KN-kode 3824 30 00 : det makroskopiske aspekt, partikelstørrelsen, den kemiske sammensætning og strømningsegenskaberne. For så vidt angår det makroskopiske aspekt er der en klar forskel i synlighed. Partiklerne i den nye varetype kan ikke ses med det blotte øje, mens partiklerne i presseklare pulvere er synlige. For så vidt angår den kemiske sammensætning er partiklerne i de presseklare pulvere kendetegnet ved en veldefineret og homogen spredning af alle de kemiske komponenter, mens dette ikke er tilfældet for den nye varetype. Endvidere har partiklerne i den nye varetype uregelmæssig form, mens partiklerne i de andre blandinger er kugleformede. Endelig har den nye varetype meget dårlige strømningsegenskaber, mens presseklart pulver er frit flydende og har en homogen sammensætning. Den manglende flydeevne kan måles ved hjælp af en kalibreret tragt, f.eks. et HALL-flowmeter efter ISO-standard 4490.
(25) Det fremgik af undersøgelsen, at den angiveligt nye varetype grundlæggende er identisk med den vare, der er genstand for de gældende foranstaltninger. Tilføjelsen af et metallisk pulver som beskrevet i betragtning 15 ændrer ikke dens egenskaber eller anvendelsesformål.
(26) På grundlag af disse resultater og navnlig det forhold, at begge varer har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og af brugerne betragtes som samme vare, finder Kommissionen, at den vare, der er omfattet af de gældende foranstaltninger, og den nye varetype er en og samme vare, nemlig den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.
(27) I betragtning af ovenstående findes det hensigtsmæssigt at præcisere, at de gældende antidumpingforanstaltninger mod den pågældende vare også omfatter den nye varetype, som i øjeblikket importeres under KN-kode ex 3824 30 00 —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: