Search for a command to run...
(Rådets direktiv 2006/117/Euratom af 20. november 2006 om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel)
1. Dette direktiv opstiller en fællesskabsordning for overvågning af og kontrol med grænseoverskridende overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel, så befolkningen sikres en fyldestgørende beskyttelse.
2. Dette direktiv gælder for grænseoverskridende overførsel af radioaktivt affald eller brugt brændsel, når:
a) oprindelseslandet eller bestemmelseslandet eller et transitland er en medlemsstat i Fællesskabet, og
b) forsendelsens mængder og koncentration overskrider niveauerne i og .
3. Dette direktiv gælder ikke for overførsel af strålekilder, som ikke længere skal anvendes, til en leverandør eller producent af strålekilder eller til et godkendt anlæg.
4. Dette direktiv gælder ikke for overførsel af radioaktive materialer, som gennem oparbejdning genindvindes med henblik på genanvendelse.
5. Dette direktiv gælder ikke for grænseoverskridende overførsel af affald, som kun indeholder naturligt forekommende radioaktivt materiale, der ikke stammer fra praksis.
6. Dette direktiv anfægter ikke folkeretlige rettigheder og forpligtelser.
Dette direktiv anfægter ikke den ret, som en medlemsstat eller en virksomhed i den medlemsstat, til hvilken
a) radioaktivt affald skal overføres til behandling, eller
b) andet materiale skal overføres med henblik på at genindvinde det radioaktive affald
har til at sende det behandlede radioaktive affald tilbage til oprindelseslandet. Det anfægter heller ikke den ret, som en medlemsstat eller en virksomhed i den medlemsstat, til hvilken brugt brændsel skal overføres til oparbejdning, har til at sende radioaktivt affald, som er genindvundet ved oparbejdningsprocessen, tilbage til oprindelseslandet.
Uanset den enkelte medlemsstats kompetence til at fastlægge sin egen strategi for kredsløbet for brugt brændsel anfægter dette direktiv ikke den ret, som en medlemsstat har til at eksportere brugt brændsel med henblik på oparbejdning under hensyntagen til principperne for det indre marked på nuklearområdet, navnlig de frie varebevægelser. Disse overførsler og eksporter overvåges og kontrolleres i overensstemmelse med procedurerne i dette direktiv.
Dette direktiv anfægter ikke den ret, som en medlemsstat har til at sende følgende sikkert tilbage til oprindelseslandet:
a) overførsler af radioaktivt affald og brugt brændsel, som falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, men som ikke er behørigt godkendt i overensstemmelse med dette direktiv, og
b) radioaktivt forurenet affald eller materiale, som indeholder en radioaktiv kilde, når dette materiale ikke er blevet anmeldt som radioaktivt affald af oprindelseslandet.
I dette direktiv forstås ved:
1) »radioaktivt affald«: luftformigt, flydende eller fast radioaktivt materiale, som oprindelseslandet, bestemmelseslandet eller en fysisk eller juridisk person, hvis afgørelse accepteres af disse lande, ikke finder yderligere anvendelse for, og som i sin egenskab af radioaktivt affald kontrolleres af en tilsynsmyndighed efter oprindelses- og bestemmelseslandenes love og bestemmelser
2) »brugt brændsel«: nukleart brændsel, som er blevet bestrålet i en reaktorkerne og permanent fjernet fra den; brugt brændsel kan enten betragtes som en anvendelig ressource, der kan oparbejdes, eller være bestemt til endelig deponering uden nogen påtænkt fornyet anvendelse og behandles som radioaktivt affald
3) »oparbejdning«: en proces eller operation, hvis formål er at udvinde radioaktive isotoper af brugt brændsel med henblik på fornyet anvendelse
4) »overførsel«: alle tiltag, som er nødvendige for at transportere radioaktivt affald eller brugt brændsel fra oprindelseslandet eller oprindelsesmedlemsstaten til bestemmelseslandet eller bestemmelsesmedlemsstaten
5) »overførsel inden for Fællesskabet«: en overførsel, hvor både oprindelseslandet og bestemmelseslandet er medlemsstater
6) »overførsel uden for Fællesskabet«: en overførsel, hvor oprindelseslandet og/eller bestemmelseslandet er tredjelande
7) »deponering«: anbringelse af radioaktivt affald eller brugt brændsel på et dertil godkendt anlæg uden tanke på senere udtagning
8) »oplagring«: opbevaring af radioaktivt affald eller brugt brændsel på et anlæg, der sørger for dets indeslutning, med tanke på senere udtagning
9) »indehaver«: en fysisk eller juridisk person, der inden overførslen af radioaktivt affald eller brugt brændsel er ansvarlig for sådant materiale i henhold til national lovgivning, og som planlægger at foretage overførsel til en modtager
1. En indehaver, som planlægger at foretage eller lade foretage en overførsel af radioaktivt affald eller brugt brændsel inden for Fællesskabet, indgiver en behørigt udfyldt ansøgning om tilladelse hertil til de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten.
2. Ansøgningen kan omfatte mere end én overførsel, hvis
a) det radioaktive affald eller det brugte brændsel, den vedrører, hovedsagelig har samme fysiske, kemiske og radioaktive egenskaber, og
b) affaldet skal overføres fra samme indehaver til samme modtager, og samme kompetente myndigheder er involveret, og
c) de pågældende forsendelser i de tilfælde, hvor overførslerne berører tredjelande, skal foretages via samme indførsels- og/eller udførselstoldsted i Fællesskabet og via samme toldsted(er) i det eller de pågældende tredjelande, medmindre andet er aftalt mellem de berørte kompetente myndigheder.
1. De kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten sender den i artikel 6 nævnte behørigt udfyldte ansøgning til de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og i givet fald i transitmedlemsstaterne med henblik på samtykke.
2. De kompetente myndigheder i de involverede medlemsstater træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at alle oplysninger vedrørende overførsler omfattet af dette direktiv behandles på behørig vis og beskyttes mod misbrug.
1. Senest 20 dage efter modtagelsen af ansøgningen kontrollerer de kompetente myndigheder i bestemmelses- og transitmedlemsstaten, at ansøgningen er behørigt udfyldt i overensstemmelse med artikel 5, nr. 17.
2. Hvis ansøgningen er behørigt udfyldt, sender de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten en bekræftelse på modtagelsen til de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten med kopi til de øvrige berørte kompetente myndigheder senest 10 dage efter udløbet af den periode på 20 dage, der er fastsat i stk. 1.
3. Hvis nogle af de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater finder, at ansøgningen ikke er behørigt udfyldt, anmoder de de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten om de manglende oplysninger og orienterer de øvrige kompetente myndigheder om en sådan ansøgning. Ansøgningen fremsættes senest ved udløbet af den periode, der er fastsat i stk. 1.
De kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten sender de ønskede oplysninger til de berørte kompetente myndigheder.
Senest 10 dage efter modtagelsen af de manglende oplysninger og tidligst efter udløbet af den periode på 20 dage, der er fastsat i stk. 1, sender de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten en bekræftelse på modtagelsen til de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten med kopi til de øvrige berørte kompetente myndigheder.
4. De tidsfrister, der er fastsat i stk. 1, 2 og 3 for at sende en bekræftelse på modtagelsen, kan afkortes, hvis de kompetente myndigheder i bestemmelsesstaten og transitmedlemsstaterne finder, at ansøgningen er behørigt udfyldt.
1. Senest to måneder efter bekræftelsen på modtagelsen meddeler de kompetente myndigheder i alle de berørte medlemsstater de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten deres samtykke eller de betingelser, de finder nødvendige for at meddele samtykke, eller deres afslag på ansøgningen.
De kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og i eventuelle transitmedlemsstater kan dog anmode om en yderligere frist på højst en måned ud over den i første afsnit fastsatte frist, inden de afgiver deres svar.
2. Hvis der efter udløbet af de i stk. 1 fastsatte frister ikke er kommet noget svar fra de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og/eller de påtænkte transitmedlemsstater, anses de pågældende lande for at have givet deres samtykke til den ønskede overførsel.
3. Medlemsstaterne begrunder et eventuelt afslag eller eventuelle betingelser, der er knyttet til et samtykke, hvorved:
a) transitmedlemsstater kan påberåbe sig relevant national lovgivning, fællesskabsret eller international lovgivning, som gælder for transport af radioaktivt materiale
b) bestemmelsesmedlemsstaten kan påberåbe sig relevant lovgivning, som gælder for håndtering af radioaktivt affald eller brugt brændsel, eller relevant national lovgivning, fællesskabsret eller international lovgivning, som gælder for transport af radioaktivt materiale.
Betingelser, som de kompetente myndigheder i medlemsstaterne opstiller, uanset om de er transit- eller bestemmelsesland, må ikke være strengere end dem, der gælder for tilsvarende overførsler, som foretages inden for disse medlemsstater.
4. Medlemsstater, der har givet samtykke til transit i forbindelse med en given overførsel, kan ikke afslå at give samtykke til genoverførsel i følgende tilfælde:
a) hvis det oprindelige samtykke vedrørte materiale, som blev overført med henblik på behandling eller oparbejdning, forudsat at genoverførslen vedrører radioaktivt affald eller andre produkter, der svarer til det oprindelige materiale efter behandling eller oparbejdning, og forudsat at al relevant lovgivning er overholdt
b) under de i artikel 12 beskrevne omstændigheder, hvis genoverførslen foretages på samme betingelser og med samme specifikationer.
5. Ubegrundede forsinkelser og/eller manglende samarbejde hos en anden medlemsstats myndigheder meddeles Kommissionen.
1. Såfremt alle de samtykker, der er nødvendige for overførslen, foreligger, kan de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten give indehaveren tilladelse til at foretage overførslen, og de underretter bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndigheder og eventuelle transitmedlemsstater eller -tredjelande herom.
2. Den i stk. 1 omhandlede tilladelse ændrer ikke noget ved det ansvar, der påhviler indehaveren, transportvirksomheden, ejeren, modtageren eller andre fysiske eller juridiske personer, som er involveret i overførslen.
3. En enkelt tilladelse kan omfatte mere end én overførsel, forudsat at betingelserne fastsat i artikel 6, stk. 2, er opfyldt.
4. En tilladelse gælder for en periode på højst tre år.
Ved fastsættelsen af denne gyldighedsperiode tager medlemsstaterne hensyn til alle betingelser, der er knyttet til en bestemmelses- eller transitmedlemsstats samtykke.
1. Inden 15 dage efter modtagelsen sender modtageren de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten en bekræftelse på modtagelsen af overførslen.
2. Bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndigheder sender kopi af bekræftelsen på modtagelsen til oprindelsesmedlemsstaten og alle transitmedlemsstater eller transittredjelande.
3. De kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten sender en kopi af bekræftelsen på modtagelsen til den oprindelige indehaver.
1. Bestemmelsesmedlemsstaten, oprindelsesmedlemsstaten eller transitmedlemsstater kan beslutte, at overførslen ikke må fuldføres, hvis betingelserne for overførslen ikke længere er opfyldt i overensstemmelse med dette direktiv eller ikke er i overensstemmelse med tilladelser eller samtykker givet i henhold til dette direktiv.
Den pågældende medlemsstat underretter ufortøvet de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater, der berøres af overførslen.
2. Kan en overførsel ikke fuldføres, eller er betingelserne for en overførsel ikke opfyldt i overensstemmelse med dette direktiv, sikrer de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten, at indehaveren af det radioaktive affald eller det brugte brændsel tager dette tilbage, medmindre der kan findes en anden sikker løsning. De kompetente myndigheder sikrer endvidere, at den person, der er ansvarlig for overførslen, iværksætter afhjælpende foranstaltninger om nødvendigt.
3. Indehaveren hæfter for de omkostninger, der opstår i tilfælde, hvor overførslen ikke kan eller ikke må fuldføres.
1. Såfremt radioaktivt affald eller brugt brændsel, der henhører under dette direktivs anvendelsesområde, skal føres ind i Fællesskabet fra et tredjeland, og bestemmelseslandet er en medlemsstat, indgiver modtageren en ansøgning om tilladelse hertil til den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder. Ansøgningen kan omfatte mere end én overførsel, forudsat at betingelserne i artikel 6, stk. 2, er opfyldt.
Ansøgningen skal omfatte dokumentation for, at modtageren har truffet en aftale med den i tredjelandet etablerede indehaver, som er godkendt af de kompetente myndigheder i det pågældende tredjeland, og som fastsætter, at indehaveren skal tage det radioaktive affald eller det brugte brændsel tilbage, hvis en overførsel ikke kan fuldføres i overensstemmelse med dette direktiv, jf. stk. 5.
2. De kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten sender med henblik på samtykke den i stk. 1 nævnte ansøgning til de kompetente myndigheder i eventuelle transitmedlemsstater.
Artikel 8 og artikel 9 finder anvendelse.
3. Såfremt alle de samtykker, der er nødvendige for overførslen, foreligger, kan de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten give modtageren tilladelse til at foretage overførslen, og de underretter de kompetente myndigheder i eventuelle medlemsstater, oprindelsestredjelande eller transittredjelande herom.
Artikel 10, stk. 2, 3 og 4, finder anvendelse.
4. Inden 15 dage efter modtagelsen sender modtageren de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten en bekræftelse på modtagelsen af overførslen. Bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndigheder sender kopi af bekræftelsen til oprindelseslandet og alle transitmedlemsstater eller transittredjelande.
5. Bestemmelsesmedlemsstaten eller eventuelle transitmedlemsstater kan beslutte, at overførslen ikke må fuldføres, hvis betingelserne for overførslen ikke længere er opfyldt i overensstemmelse med dette direktiv, eller ikke er i overensstemmelse med tilladelser eller samtykker givet i henhold til dette direktiv. Den pågældende medlemsstat underretter ufortøvet de kompetente myndigheder i oprindelseslandet om denne beslutning.
6. Modtageren hæfter for de omkostninger, der opstår i tilfælde, hvor overførslen ikke kan eller ikke må fuldføres.
1. Hvis radioaktivt affald eller brugt brændsel skal føres ind i Fællesskabet fra et tredjeland, og bestemmelseslandet ikke er en medlemsstat, indgiver den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for håndtering af overførslen i den medlemsstat, gennem hvis toldsted det radioaktive affald eller brugte brændsel først indføres i Fællesskabet (»første transitmedlemsstat«), en ansøgning om tilladelse til overførslen til den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder. Ansøgningen kan omfatte mere end én overførsel, forudsat at betingelserne i artikel 6, stk. 2, er opfyldt.
Ansøgningen skal omfatte dokumentation for, at den i et tredjeland etablerede modtager har truffet en aftale med den i et tredjeland etablerede indehaver, som er godkendt af de kompetente myndigheder i tredjelandet, og som fastsætter, at indehaveren skal tage det radioaktive affald eller det brugte brændsel tilbage, hvis en overførsel ikke kan gennemføres i overensstemmelse med dette direktiv, jf. stk. 5.
2. De kompetente myndigheder i den første transitmedlemsstat sender med henblik på samtykke den i stk. 1 nævnte ansøgning til de kompetente myndigheder i eventuelle andre transitmedlemsstater.
Artikel 8 og artikel 9 finder anvendelse.
3. Såfremt alle de samtykker, der er nødvendige for overførslen, foreligger, kan de kompetente myndigheder i den første transitmedlemsstat give den ansvarlige person, der er nævnt i stk. 1, tilladelse til at foretage overførslen, og de underretter de kompetente myndigheder i eventuelle andre medlemsstater eller transit- eller oprindelsestredjelande herom.
Artikel 10, stk. 2, 3 og 4, finder anvendelse.
4. Den ansvarlige person, der er nævnt i stk. 1, meddeler inden 15 dage efter ankomsten de kompetente myndigheder i den første transitmedlemsstat, at det radioaktive affald eller det brugte brændsel har nået sit bestemmelsessted i tredjelandet, og anfører det sidste toldsted i Fællesskabet, gennem hvilket overførslen er foretaget.
Denne meddelelse bekræftes ved en erklæring eller en attestering fra modtageren, hvori det angives, at det radioaktive affald eller det brugte brændsel har nået det rette bestemmelsessted, og hvori indførselstoldstedet i tredjelandet er anført.
5. En transitmedlemsstat kan beslutte, at overførslen ikke må fuldføres, hvis betingelserne for overførslen ikke længere er opfyldt i overensstemmelse med dette direktiv, eller ikke er i overensstemmelse med tilladelser eller samtykker givet i henhold til dette direktiv. Den pågældende medlemsstat underretter ufortøvet de kompetente myndigheder i oprindelseslandet om denne beslutning. Den ansvarlige person, der er nævnt i stk. 1, hæfter for de omkostninger, der opstår i tilfælde, hvor overførslen ikke kan eller ikke må fuldføres.
1. Hvis radioaktivt affald eller brugt brændsel skal eksporteres ud af Fællesskabet til et tredjeland, indgiver indehaveren en ansøgning om tilladelse hertil til de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten. Ansøgningen kan omfatte mere end én overførsel, forudsat at betingelserne i artikel 6, stk. 2, er opfyldt.
2. De kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten:
a) underretter på forhånd de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet om den planlagte overførsel og indhenter deres samtykke, og
b) sender den i stk. 1 omhandlede ansøgning til de kompetente myndigheder i eventuelle transitmedlemsstater med henblik på samtykke.
Artikel 8 finder anvendelse.
3. Såfremt alle de samtykker, der er nødvendige for overførslen, foreligger, kan de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten give indehaveren tilladelse til at foretage overførslen, og de underretter bestemmelseslandets kompetente myndigheder og de kompetente myndigheder i eventuelle transitmedlemsstater eller transittredjelande herom.
Artikel 10, stk. 2, 3 og 4, finder anvendelse.
4. Indehaveren meddeler inden 15 dage efter ankomsten de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten, at det radioaktive affald eller det brugte brændsel har nået sit bestemmelsessted i tredjelandet, og anfører det sidste toldsted i Fællesskabet, gennem hvilket overførslen er foretaget.
Denne meddelelse bekræftes ved en erklæring eller en attestering fra modtageren, hvori det angives, at det radioaktive affald eller det brugte brændsel har nået det rette bestemmelsessted, og hvori indførselstoldstedet i tredjelandet er anført.
5. Oprindelsesmedlemsstaten eller eventuelle transitmedlemsstater kan beslutte, at overførslen ikke må fuldføres, hvis betingelserne for overførslen ikke længere er opfyldt i overensstemmelse med dette direktiv, eller ikke er i overensstemmelse med tilladelser eller samtykker givet i henhold til dette direktiv. Den pågældende transitmedlemsstat underretter ufortøvet de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten om denne beslutning.
Artikel 12, stk. 2 og 3, finder anvendelse.
1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder må ikke tillade overførsler
a) til et bestemmelsessted syd for 60° sydlig bredde
b) til en stat, der er part i partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, (AVS-EF-aftalen), som ikke er en medlemsstat, dog med forbehold af artikel 2, eller
c) til et tredjeland, som ifølge de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten ikke har den administrative eller tekniske kapacitet eller den forvaltningsmæssige struktur til at håndtere det radioaktive affald eller det brugte brændsel sikkert efter de i stk. 2 nævnte kriterier, jf. den fælles konvention. Medlemsstaterne bør i deres overvejelser tage behørigt hensyn til alle relevante oplysninger fra andre medlemsstater. Medlemsstaterne underretter hvert år Kommissionen og det rådgivende udvalg, der nedsættes i henhold til artikel 21, herom.
2. Kommissionen opstiller efter proceduren i artikel 21 kriterier, som bl.a. tager hensyn til relevante sikkerhedsstandarder fra Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA), og som gør det lettere for medlemsstaterne at vurdere, om kravene til overførsel ud af Fællesskabet er opfyldt.
1. Der anvendes et standarddokument til alle overførsler, der er omfattet af dette direktiv.
2. Kommissionen udarbejder efter proceduren i artikel 21 det standarddokument, der i et bilag skal indeholde en liste over mindstekravene i en behørigt udfyldt ansøgning.
Standarddokumentet og dets bilag offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, og gøres tilgængeligt i elektronisk form senest den 25. december 2008. Eventuelle ajourføringer af standarddokumentet foretages efter samme procedure.
3. Ansøgningen om tilladelse til en overførsel skal være udfyldt og eventuel yderligere dokumentation og oplysninger, som er nævnt i artikel 10, 13, 14 og 15, skal foreligge på et sprog, som kan godtages af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, som ansøgningen om tilladelse er indgivet til i overensstemmelse med dette direktiv.
Efter anmodning fra de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet eller transitlande indgiver indehaveren en bekræftet oversættelse til et sprog, som disse kan godtage.
4. Eventuelle yderligere betingelser for tilladelse til en overførsel vedføjes standarddokumentet.
5. Hver overførsel, som omfattes af dette direktiv, herunder også når tilladelsen omfatter mere end én overførsel i et enkelt dokument, ledsages af det udfyldte standarddokument til bekræftelse af, at godkendelsesproceduren er behørigt fulgt, uden at dette i øvrigt berører andre ledsagedokumenter, der kræves i henhold til andre relevante retsforskrifter.
6. Dokumenterne stilles til rådighed for de kompetente myndigheder i oprindelses- og bestemmelseslandet samt eventuelle transitlande.
1. Medlemsstaterne sender senest den 25. december 2008. Kommissionen navn og adresse på de(n) kompetente myndighed(er) og alle de oplysninger, der er nødvendige for hurtig kommunikation med disse.
2. Medlemsstaterne sender regelmæssigt Kommissionen eventuelle ændringer i disse data.
1. Kommissionen opstiller efter proceduren i artikel 21 anbefalinger for et sikkert og effektivt system for fremsendelse af de dokumenter og oplysninger, der vedrører dette direktivs bestemmelser.
2. Kommissionen opstiller og vedligeholder en platform for elektronisk kommunikation med henblik på at offentliggøre
a) navn og adresse på de(n) kompetente myndighed(er) i hver medlemsstat
b) de sprog, som kan accepteres af de kompetente myndigheder i hver af medlemsstaterne, og
c) alle almindelige betingelser og eventuelle yderligere krav, der skal være opfyldt, for at de kompetente myndigheder i hver af medlemsstaterne kan godkende en overførsel.
1. Senest den 25. december 2011 og derefter hvert tredje år fremsender medlemsstaterne deres rapporter om gennemførelsen af dette direktiv til Kommissionen.
2. På grundlag af disse rapporter udarbejder Kommissionen efter proceduren i artikel 21 en sammenfattende rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, hvori der lægges særlig vægt på gennemførelsen af artikel 4.
1. Kommissionen bistås i de opgaver, der er fastsat i artikel 16, stk. 2, artikel 17, stk. 2, artikel 19, stk. 1, og artikel 20, stk. 2, af et rådgivende udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har en repræsentant for Kommissionen som formand (i det følgende benævnt »udvalget«).
2. Kommissionens repræsentant forelægger i udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver, eventuelt ved afstemning, en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte alt efter, hvor meget spørgsmålet haster.
3. Udtalelsen optages i mødeprotokollen. Hver medlemsstat har ret til at anmode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen.
4. Kommissionen tager hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til udtalelsen.
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 25. december 2008. De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
1. Direktiv 92/3/Euratom ophæves med virkning fra den 25. december 2008 uden at dette berører medlemsstaternes pligt til at overholde fristen for gennemførelse i national ret og anvendelse af nævnte direktiv.
2. Henvisninger til det ophævede direktiv betragtes som henvisninger til nærværende direktiv og skal læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilaget.
1. Er en ansøgning om tilladelse behørigt indgivet til de kompetente myndigheder i oprindelseslandet inden den 25. december 2008, gælder direktiv 92/3/Euratom for alle overførsler, der er omfattet af samme tilladelse.
2. Når oprindelsesmedlemsstaten træffer afgørelse om ansøgninger om tilladelse, der er indgivet inden den 25. december 2008, og som omfatter mere end én overførsel af radioaktivt affald eller brugt brændsel til et bestemmelsestredjeland, tager den alle relevante omstændigheder i betragtning, herunder navnlig:
a) den planlagte tidsplan for gennemførelsen af alle de overførsler, der er omfattet af samme ansøgning
b) begrundelsen for at medtage alle overførslerne i den samme ansøgning
c) muligheden for at give tilladelse til et mindre antal overførsler, end ansøgningen omfatter.
3. Indtil det i artikel 17 omhandlede standarddokument foreligger, finder det hidtidige standarddokument i Kommissionens beslutning 93/552/Euratom tilsvarende anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. november 2006.
EUT C 286 af 17.11.2005, s. 34.
Udtalelse af 5.7.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
Kommissionens beslutning 93/552/Euratom af 1. oktober 1993 om det i Rådets direktiv 92/3/Euratom omhandlede standardledsagedokument til overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald (EFT L 268 af 29.10.1993, s. 83).
SAMMENLIGNINGSTABEL
10) »modtager«: en fysisk eller juridisk person, som radioaktivt affald eller brugt brændsel overføres til
11) »oprindelsesland eller oprindelsesmedlemsstat« og »bestemmelsesland eller bestemmelsesmedlemsstat«: henholdsvis det land eller den medlemsstat, fra hvilken en overførsel planlægges indledt eller indledes, og det land eller den medlemsstat, hvortil en overførsel planlægges eller finder sted
12) »transitland eller transitmedlemsstat«: ethvert andet land eller enhver anden medlemsstat end oprindelseslandet, oprindelsesmedlemsstaten, bestemmelseslandet eller bestemmelsesmedlemsstaten, gennem hvis område en overførsel planlægges eller finder sted
13) »kompetente myndigheder«: myndigheder, som i henhold til oprindelseslandets, transitlandets eller bestemmelseslandets respektive love eller andre retsforskrifter er bemyndiget til at gennemføre overvågnings- og kontrolordningen for overførsel af radioaktivt affald eller brugt brændsel
14) »lukket strålekilde«: som defineret i direktiv 96/29/Euratom, herunder, hvor det er relevant, indkapslingen omkring det radioaktive materiale, hvis den er en integrerende del af strålekilden
15) »strålekilde, som ikke længere skal anvendes«: en lukket strålekilde, der ikke længere anvendes og heller ikke senere skal anvendes til den form for praksis, tilladelsen blev/var udstedt til
16) »godkendt anlæg«: et anlæg, som er beliggende på en stats område og af denne stats kompetente myndighed efter national lovgivning er blevet godkendt til langtidsoplagring eller deponering af lukkede strålekilder, eller et anlæg, som efter national lovgivning er behørigt godkendt til midlertidig oplagring af lukkede strålekilder
17) »behørigt udfyldt ansøgning«: det standarddokument, der opfylder alle betingelser som fastsat i overensstemmelse med artikel 17.
| Dette direktiv |
|---|
| Artikel 1 | Artikel 1 |
| Artikel 2 | Artikel 5 |
| Artikel 3 | Betragtning 1 |
| Artikel 4, stk. 1, første punktum | Artikel 6, stk. 1 |
| Artikel 4, stk. 1, andet punktum | Artikel 7, stk. 1 |
| Artikel 4, stk. 2 | Artikel 17, stk. 1 |
| Artikel 4, stk. 3 | ingen |
| Artikel 5, stk. 1 | Artikel 6, stk. 2 |
| Artikel 5, stk. 2 | Artikel 10, stk. 4 |
| Artikel 6, stk. 1, første afsnit | Artikel 9, stk. 1 |
| Artikel 6, stk. 1, andet afsnit | Artikel 17, stk. 1 |
| Artikel 6, stk. 2 | Artikel 9, stk. 3 |
| Artikel 6, stk. 3 | Artikel 9, stk. 1, andet afsnit |
| Artikel 6, stk. 4 | Artikel 9, stk. 2 |
| Artikel 7, stk. 1 | Artikel 10, stk. 1 |
| Artikel 7, stk. 2 | Artikel 17, stk. 1 |
| Artikel 7, stk. 3 | Artikel 10, stk. 2 |
| Artikel 8 | Artikel 17, stk. 5 |
| Artikel 9, stk. 1, første punktum | Artikel 11, stk. 1 |
| Artikel 9, stk. 1, andet punktum | Artikel 17, stk. 1 |
| Artikel 9, stk. 2, første punktum | Artikel 11, stk. 2 |
| Artikel 9, stk. 2, andet punktum | Artikel 11, stk. 3 |
| Artikel 10, stk. 1 | Artikel 13 |
| Artikel 10 stk. 1, sidste punktum | Artikel 17, stk. 1 |
| Artikel 10, stk. 2 | Artikel 14 |
| Artikel 10, stk. 3 | Artikel 13 |
| Artikel 11 | Artikel 16, stk. 1 |
| Artikel 12, stk. 1 | Artikel 15, stk. 1 |
| Artikel 12, stk. 2 | Artikel 15, stk. 3 |
| Artikel 12, stk. 3 | Artikel 10, stk. 2 |
| Artikel 12, stk. 4 | Artikel 17, stk. 1 |
| Artikel 12, stk. 5 | Artikel 15, stk. 4, første afsnit |
| Artikel 12, stk. 6 | Artikel 15, stk. 4, andet afsnit |
| Artikel 13 | Artikel 1, stk. 3 |
| Artikel 14 | Artikel 2 |
| Artikel 15 stk. 1 | Artikel 12, stk. 2 |
| Artikel 15, stk. 2 | Artikel 13, stk. 1, andet afsnit |
| Artikel 16 | Artikel 9, stk. 4 |
| Artikel 17 | Artikel 18 |
| Artikel 18 | Artikel 20 |
| Artikel 19 | Artikel 21 |
| Artikel 20, første, andet og tredje led | Artikel 17, stk. 1 |
| Artikel 20, fjerde led | Artikel 16, stk. 2 |
| Artikel 20, femte led | Artikel 20, stk. 2 |
| Artikel 21 | Artikel 22 |
| Artikel 22 | Artikel 26 |
| Artikel 3 (ny) | |
| Artikel 4 (ny) | |
| Artikel 8 (ny) | |
| Artikel 19 (ny) | |
| Artikel 23 (ny) | |
| Artikel 24 (ny) | |
| Artikel 25 (ny) |
