17.7.2007 DA Den Europæiske Unions Tidende L 185/9
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 833/2007
af 16. juli 2007
om udløbet af den i Rådets forordning (EF) nr. 1172/98 om statistisk registrering af vejgodstrafikken fastsatte overgangsperiode
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1172/98 af 25. maj 1998 om statistisk registrering af vejgodstrafikken , særlig artikel 5, stk. 4 og 5, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I henhold til forordning (EF) nr. 1172/98 har medlemsstaterne i en overgangsperiode fra den 1. januar 1999 kunnet anvende forenklet kodning for pålæsnings- og aflæsningssteder; der er ikke blevet krævet fuldstændig regional kodning for international transport inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
(2) I henhold til er det nødvendigt at fastsætte datoen for udløbet af overgangsperioden, nu hvor det er teknisk muligt at anvende en effektiv regional kodning for såvel national som international transport i overensstemmelse med nævnte forordnings bilag G, punkt 1 og 2.
(3) Det er nødvendigt at sikre, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) , der trådte i kraft i 2003, finder anvendelse.
(4) Nærværende forordning ændrer ikke status for eller indholdet af de variabler, der ifølge forordning (EF) nr. 1172/98 er frivillige.
(5) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Statistiske Program, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: