Search for a command to run...
(Kommissionens forordning (EF) nr. 1569/2007 af 21. december 2007 om indførelse af en mekanisme til konstatering af, om de regnskabsstandarder, som tredjelandsudstedere af værdipapirer anvender, er ækvivalente, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF og 2004/109/EF)
Ved denne forordning fastsættes det, på hvilke betingelser almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i et tredjeland kan anses for at være ækvivalente med International Financial Reporting Standards, i det følgende benævnt »IFRS«, ligesom der indføres en mekanisme til konstatering af sådan eventuel ækvivalens.
Almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i et tredjeland kan anses for at være ækvivalente med IFRS vedtaget efter forordning (EF) nr. 1606/2002, hvis regnskaber udarbejdet efter almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i det pågældende tredjeland gør det muligt for investorer at danne sig samme skøn over udsteders aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og udsigter som regnskaber udarbejdet efter IFRS, så investorer sandsynligvis træffer de samme beslutninger om at købe, beholde eller afhænde en udsteders værdipapirer.
Afgørelse om, hvorvidt et tredjelands almindeligt anerkendte regnskabsprincipper er ækvivalente, kan træffes på Kommissionens initiativ, efter anmodning fra en medlemsstats kompetente myndighed eller efter anmodning fra en myndighed, der er ansvarlig for regnskabsstandarder eller markedstilsyn i et tredjeland.
Når Kommissionen på basis af en anmodning eller på eget initiativ træffer en afgørelse om ækvivalens, skal den offentliggøre afgørelsen.
1. Tredjelandsudstedere kan for at opfylde forpligtelserne i henhold til direktiv 2004/109/EF få tilladelse til at anvende regnskaber udarbejdet efter et tredjelands regnskabsstandarder og, som en undtagelse fra artikel 35, stk. 5, i forordning (EF) nr. 809/2004, at fremlægge historiske regnskabsoplysninger i henhold til den pågældende forordning i en periode, der begynder når som helst efter den 31. december 2008 og slutter senest den ►M2 31. marts 2016 ◄ , i følgende tilfælde:
a) Den tredjelandsmyndighed, der er ansvarlig for de pågældende nationale regnskabsstandarder, forpligter sig offentligt til at konvergere sådanne standarder mod International Financial Reporting Standards (IFRS) senest den ►M2 31. marts 2016 ◄ , og begge nedenstående betingelser er opfyldt:
i) Den tredjelandsmyndighed, der er ansvarlig for de pågældende nationale regnskabsstandarder, har opstillet et omfattende konvergensprogram, hvis gennemførelse kan være afsluttet før den ►M2 31. marts 2016 ◄ .
ii) Konvergensprogrammet gennemføres behørigt snarest muligt, og der afsættes fornødne ressourcer til dets gennemførelse.
b) Den tredjelandsmyndighed, der er ansvarlig for de pågældende nationale regnskabsstandarder, forpligter sig offentligt til at gå over til International Financial Reporting Standards inden den ►M2 31. marts 2016 ◄ , og der er i tredjelandet truffet effektive foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres fuldstændigt senest pr. denne dato.
2. Enhver beslutning, jf. stk. 1, om fortsat at acceptere anvendelse af regnskaber, der er udarbejdet efter et tredjelands regnskabsstandarder, vedtages efter proceduren i artikel 24 i direktiv 2003/71/EF og artikel 27, stk. 2, i direktiv 2004/109/EF.
3. I de tilfælde, hvor Kommissionen fortsat tillader, at regnskaber udarbejdes efter et tredjelands regnskabsstandarder, jf. stk. 1, skal Kommissionen med jævne mellemrum undersøge, om betingelserne i litra a) eller b) (alt efter tilfældet) fortsat er opfyldt, og rapportere dette til Europa-Parlamentet.
4. Hvis betingelserne i stk. 1, litra a) eller b), ikke længere er opfyldt, beslutter Kommissionen efter proceduren omhandlet i artikel 24 i direktiv 2003/71/EF og artikel 27, stk. 2, i direktiv 2004/109/EF at ændre sin afgørelse efter stk. 1 om de pågældende regnskabsstandarder.
5. Ved anvendelsen af denne artikel rådfører Kommissionen sig først med ESMA om, alt efter tilfældet, konvergensprogrammet eller fremskridtene med hensyn til overgang til IFRS.
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
() EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.
() EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
() EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.
