Justering af antidumpingtold på import af grafitelektroder fra Indien

30.12.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 350/24

---

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1354/2008

af 18. december 2008

om ændring af forordning (EF) nr. 1628/2004 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien og om ændring af forordning (EF) nr. 1629/2004 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 af 6. oktober 1997 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt »grundforordningen«), særlig artikel 15 og artikel 19,

under henvisning til forslag fra Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

I. Tidligere undersøgelse og gældende foranstaltninger

(1) Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 1628/2004 en endelig udligningstold på importen af grafitelektroder af den art, der anvendes til elektriske ovne, med en tilsyneladende densitet på 1,65 g/cm3 eller derover og en elektrisk modstand på 6,0 μΩ.m eller derunder, henhørende under KN-kode ex 8545 11 00 , og nipler, der anvendes til sådanne elektroder, henhørende under KN-kode ex 8545 90 90 , uanset om de importeres sammen eller separat, med oprindelse i Indien. Tolden er på mellem 7,0 % og 15,7 % for individuelt nævnte eksportører, og der er en resttold på 15,7 % på importen fra andre eksportører.

(2) Samtidig indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1629/2004 en endelig antidumpingtold på import af den samme vare med oprindelse i Indien.

II. Indledning af en delvis interimsundersøgelse

(3) Efter indførelsen af den endelige udligningstold fremsatte den indiske regering bemærkninger om, at omstændighederne i forbindelse med de to subsidieordninger (Duty Entitlement Passbook Scheme (toldgodtgørelsesordning) og Income Tax Exemption (indkomstskatteordningen) under Section 80 HHC i Income Tax Act (indkomstskatteloven) var ændret, og at disse ændringer var af varig art. Følgelig blev det hævdet, at subsidieringsniveauet sandsynligvis er faldet, og de foranstaltninger, der delvist er blevet fastsat på grundlag af disse ordninger, bør revideres.

(4) Kommissionen undersøgte den dokumentation, der var fremlagt af den indiske regering, og fandt den tilstrækkelig til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 19. Efter høring af det rådgivende udvalg offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en delvis interimsundersøgelse af de gældende foranstaltninger på eget initiativ.

(5) Formålet med denne delvise interimsundersøgelse er at vurdere behovet for opretholdelse, ophævelse eller ændring af de gældende foranstaltninger, for så vidt angår de virksomheder, der har draget fordel af en af eller begge de ændrede subsidieordninger, og for sådanne virksomheder også for så vidt angår andre ordninger, hvis der foreligger tilstrækkelig dokumentation i overensstemmelse med bestemmelserne i indledningsmeddelelsen.

III. Undersøgelsesperiode

(6) Undersøgelsen omfattede perioden fra 1. oktober 2006 til 30. september 2007 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«).

IV. Parter berørt af undersøgelsen

(7) Kommissionen underrettede officielt den indiske regering, de to indiske eksporterende producenter, der var opført i meddelelsen om indledning af den delvise interimsundersøgelse, og EF-producenterne om indledningen af den delvise interimsundersøgelse. De berørte parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt. Parternes mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og blev taget i betragtning, hvor det var relevant.

(8) Kommissionen sendte spørgeskemaer til to samarbejdsvillige eksporterende producenter og til den indiske regering. Der blev modtaget besvarelser fra både de to samarbejdsvillige eksporterende producenter og den indiske regering.

(9) Kommissionen indhentede og efterprøvede også alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på konstatering af subsidiering. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende berørte parter:

1) Den indiske regering

— Handelsministeriet, New Delhi.

2) Eksporterende producenter i Indien

— Graphite India Limited (GIL), Kolkatta

— Hindustan Electro Graphite (HEG) Limited, Noida.

V. Offentliggørelse og bemærkninger til proceduren

(10) Den indiske regering og de øvrige interesserede parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for, at det påtænktes at foreslå ændring af den toldsats, som gælder for de to samarbejdsvillige indiske producenter, og at opretholde de gældende foranstaltninger for alle øvrige virksomheder, som ikke samarbejdede i forbindelse med denne delvise interimsundersøgelse. De fik også en rimelig frist til at fremsætte bemærkninger. Der blev taget behørigt hensyn til alle indlæg og bemærkninger, jf. nedenstående.

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE

(11) Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er samme vare, som er omhandlet i forordning (EF) nr. 1628/2004, dvs. grafitelektroder af den art, der anvendes til elektriske ovne, med en tilsyneladende densitet på 1,65 g/cm3 eller derover og en elektrisk modstand på 6,0 μΩ.m eller derunder, henhørende under KN-kode ex 8545 11 00 , og nipler, der anvendes til sådanne elektroder, henhørende under KN-kode ex 8545 90 90 , uanset om de importeres sammen eller separat, med oprindelse i Indien.

C. SUBSIDIER

I. Indledning

(12) På grundlag af de oplysninger, der blev forelagt af den indiske regering og de samarbejdsvillige eksporterende producenter, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:

a) Advance Authorization Scheme (forhåndtilladelsesordningen, tidligere kendt som Advance Licence Scheme (forhåndslicensordningen))

b) Duty Entitlement Passbook Scheme (toldgodtgørelsesordningen)

c) Export Promotion Capital Goods Scheme (eksportfremmeordningen for investeringsgoder)

d) Income Tax Exemption (indkomstskattefritagelsesordning)

e) Electricity Duty Exemption of the state of Madhya Pradesh (delstaten Madhya Pradesh's ordning for fritagelse for elektricitetsafgift).

(13) De nævnte ordninger a) til c) er baseret på Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992 (nr. 22 af 1992) (»loven om udlandshandel«), der trådte i kraft den 7. august 1992. Ved loven om udlandshandel bemyndiges den indiske regering til at udstede bekendtgørelser vedrørende eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser opføres i »Export and Import Policy«-dokumenter, der udstedes af handelsministeriet hvert femte år og ajourføres regelmæssigt. Et af disse dokumenter er relevant for undersøgelsesperioden i den foreliggende sag, nemlig dokumentet for perioden 1. september 2004 til 31. marts 2009 (i det følgende benævnt »EXIM-policy 04-09«). Desuden fastlægger den indiske regering også de procedurer, der styrer eksport- og importpolitikken for 2004-2009 i den såkaldte »Handbook of Procedures — 1 September 2004 to 31 March 2009, Volume I« (i det følgende benævnt »HOP I 04-09«). Handbook of Procedures ajourføres også regelmæssigt.

(14) Den under d) nævnte indkomstskatteordning er baseret på »Income Tax Act of 1961« (i det følgende benævnt »indkomstskatteloven af 1961«), som ændres årligt ved »Finance Act« (i det følgende benævnt »finansloven«).

(15) Den under e) nævnte ordning for fritagelse for elektricitetsafgift (Electricity Duty Exemption) er baseret på Section 3-B i Madhya Pradesh Electricity Duty Act of 1949 (loven af 1949 om elektricitetsafgifter i Madhya Pradesh).

(16) I overensstemmelse med antisubsidiegrundforordningens artikel 11, stk. 10, indbød Kommissionen den indiske regering til yderligere konsultationer vedrørende både de ændrede og de uændrede ordninger for at kaste lys over de faktiske forhold med hensyn til de ordninger, der er rejst påstand om, og nå til en gensidigt acceptabel løsning. Da der efter disse konsultationer ikke forelå en gensidigt acceptabel løsning med hensyn til disse ordninger, medtog Kommissionen dem i undersøgelsen af spørgsmålet om subsidiering.

II. Specifikke ordninger

1. Advance Authorisation Scheme (AAS) (forhåndstilladelsesordningen)

a) Retsgrundlag

(17) Ordningen er beskrevet detaljeret i stk. 4.1.1 til 4.1.14 i EXIM-policy 04-09 og i kapitel 4.1 til 4.30 i HOP I 04-09. Denne ordning blev kaldt Advance Licence Scheme under den foregående fornyede undersøgelse, som førte til indførelse af den gældende endelige udligningstold ved forordning (EF) nr. 1628/2004.

b) Støtteberettigelse

(18) AAS består af seks underordninger, der er beskrevet nærmere nedenfor. Disse underordninger er bl.a. forskellige med hensyn til støtteberettigelse. Producent-eksportører og forhandler-eksportører, der er »forbundet« med støttende producenter, er berettiget til støtte efter AAS-ordningerne for fysisk eksport og årligt behov. Producent-eksportører, der leverer til den endelige eksportør, er støtteberettiget efter AAS-ordningen for mellemleverancer. Hovedleverandører, der leverer til kategorier »ligestillet med eksport« som nævnt i stk. 8.2 i EXIM-policy 04-09, såsom leverandører til eksportorienterede virksomheder, er berettigede til AAS-ordningen for transaktioner ligestillet med eksport. Mellemleverandører til producent-eksportører er berettigede til eksportligestillingsfordele i henhold til underordningerne for attester til forudgående frigivelse (»Advance Release Orders« eller »ARO«) og løbende indenlandsk remburs.

c) Praktisk gennemførelse

(19) Forhåndstilladelser kan udstedes for:

i) Fysisk eksport: Dette er den vigtigste underordning. Den gør det muligt toldfrit at importere råmaterialer til fremstilling af en specifik færdig eksportvare. »Fysisk« betyder i denne forbindelse, at eksportvaren skal forlade indisk område. Tilladelsen til import og forpligtelsen til eksport (herunder eksportvarens type) er specificeret i licensen.

ii) Årligt behov: En sådan tilladelse er ikke knyttet til en bestemt eksportvare, men til en bredere varegruppe (f.eks. kemiske og dermed forbundne produkter). Licensindehaveren kan — op til en bestemt værditærskel, der fastsættes efter tidligere eksportresultater — toldfrit importere ethvert råmateriale, der skal benyttes til fremstilling af enhver vare, der henhører under den relevante varegruppe. Licensindehaveren kan vælge at eksportere enhver færdig vare i varegruppen, hvor sådanne toldfri materialer er anvendt.

iii) Mellemleverancer: Denne underordning omfatter tilfælde, hvor to producenter har til hensigt at fremstille en enkelt eksportvare og stå for hver sin del af produktionsprocessen. Producent-eksportøren fremstiller mellemproduktet. Den pågældende kan toldfrit importere råmaterialer og kan til dette formål opnå en forhåndstilladelse for mellemleverancer. Den endelige eksportør færdiggør produktionen og er forpligtet til at eksportere den færdige vare.

iv) Transaktioner ligestillet med eksport: Denne underordning gør det muligt for en hovedleverandør toldfrit at importere råmaterialer, som er nødvendige for produktionen af varer, der skal sælges i »transaktioner ligestillet med eksport« til de kundekategorier, der er anført i stk. 8.2(b) til (f), (g), (i) og (j) i EXIM policy 04-09. Ifølge den indiske regering forstås der ved transaktioner ligestillet med eksport transaktioner, hvor de leverede varer ikke forlader landet. En række kategorier af leverancer anses for at være transaktioner ligestillet med eksport, forudsat at varerne er fremstillet i Indien, f.eks. leverancer af varer til eksportorienterede virksomheder eller til virksomheder i særlige økonomiske zoner.

v) Attester til forudgående frigivelse (ARO): En indehaver af en forhåndstilladelse, der ønsker at købe råvarerne fra indenlandske kilder i stedet for at importere dem direkte, kan vælge at købe dem ved anvendelse af attester til forudgående frigivelse. I sådanne tilfælde godkendes forhåndstilladelserne som attester til forudgående frigivelse og påtegnes til fordel for den indenlandske leverandør ved levering af de derpå anførte varer. Påtegnelsen af attesten til forudgående frigivelse giver den indenlandske leverandør ret til de fordele, der indrømmes transaktioner ligestillet med eksport, jf. stk. 8.3 i EXIM-policy 04-09 (dvs. forhåndstilladelse for mellemleverancer/transaktioner ligestillet med eksport, eksportrestitution og tilbagebetaling af endelige forbrugsafgifter). ARO-mekanismen yder refusion af skatter og afgifter til leverandøren, i stedet for at disse beløb tilbagebetales til den endelige eksportør i form af godtgørelse eller refusion af told. Skatter og afgifter kan refunderes for både lokale og importerede råmaterialer.

vi) Løbende indenlandsk remburs: Denne underordning dækker også indenlandske leverancer til en indehaver af en forhåndstilladelse. Indehaveren af en forhåndstilladelse kan henvende sig til en bank for at åbne en indenlandsk remburs til fordel for en indenlandsk leverandør. Banken ugyldiggør tilladelsen til direkte import for den værdi og de varemængder, der købes i landet i stedet for at blive importeret. Den indenlandske leverandør vil være berettiget til de fordele, der indrømmes transaktioner ligestillet med eksport, jf. stk. 8.3 i EXIM-policy 04-09 (dvs. forhåndstilladelse for mellemleverancer/transaktioner ligestillet med eksport, eksportrestitution og tilbagebetaling af endelige forbrugsafgifter).

(20) Det blev konstateret, at en af de samarbejdsvillige eksportører i undersøgelsesperioden opnåede indrømmelser under den første underordning, dvs. AAS-ordningerne for fysisk eksport. Derfor er det ikke nødvendigt at undersøge, om de resterende underordninger er udligningsberettigede.

(21) Efter indførelsen af den gældende endelige udligningstold ved forordning (EF) nr. 1628/2004 har den indiske regering modificeret det verifikationssystem, der anvendes på AAS. Af hensyn til de indiske myndigheders kontrol er indehavere af forhåndstilladelser i praksis retligt forpligtede til at føre »korrekt og behørigt regnskab over forbrug og anvendelse af toldfrit importerede varer og varer købt på hjemmemarkedet« i et nærmere angivet format (kapitel 4.26 og 4.30 samt tillæg 23 til HOP I 04-09), dvs. et regnskab over det faktiske forbrug. Dette regnskab skal kontrolleres af en ekstern statsautoriseret revisor, som udsteder en attest, hvoraf det fremgår, at de foreskrevne regnskaber og relevante fortegnelser er blevet undersøgt, og at de oplysninger, der forelægges i henhold til tillæg 23, er sandfærdige og korrekte i alle henseender. Førnævnte bestemmelser finder dog kun anvendelse på forhåndstillader, der er udstedt fra og med den 13. maj 2005. For alle forhåndstilladelser eller forhåndslicenser, som er udstedt før denne dato, skal indehaverne følge de bestemmelser om kontrol, som tidligere fandt anvendelse, dvs. de skal føre et korrekt og behørigt regnskab over forbrug og anvendelse af importerede varer i henhold til licenser i det format, der er angivet i tillæg 18 (kapitel 4.30 og tillæg 18 i HOP I 02-07)

(22) For så vidt angår den underordning, som den samarbejdsvillige eksporterende producent anvendte i undersøgelsesperioden, dvs. fysisk eksport, fastsætter den indiske regering den mængde og værdi, som importtilladelsen og eksportforpligtelsen vedrører, og dette fremgår af tilladelsen. Desuden skal de tilsvarende transaktioner bekræftes på tilladelsen af statens embedsmænd på import- og eksporttidspunktet. Den mængde import, der er tilladt i henhold til denne ordning, fastsættes af den indiske regering på grundlag af såkaldte standard input/output-normer (»SION«). Der er fastsat sådanne normer for de fleste varer (herunder den pågældende vare), som er offentliggjort i HOP II 04-09.

(23) Importerede råmaterialer kan ikke afhændes og skal bruges til fremstilling af den færdige eksportvare. Eksportforpligtelsen skal opfyldes inden for en fastsat frist efter udstedelsen af licensen (24 måneder med mulighed for to forlængelser på hver 6 måneder).

(24) Det fremgik af den fornyede undersøgelse, at de forhåndslicenser, der var blevet anvendt for import af råmaterialer i undersøgelsesperioden, var blevet udstedt før den 13. maj 2005. De indiske myndigheders nye verifikationskrav i HOP I 04-09, der er beskrevet i betragtning 21, var således endnu ikke blevet afprøvet i praksis. Virksomheden kunne desuden ikke godtgøre, at den havde ført det krævede regnskab over faktisk forbrug og lagerbeholdning i det format, der er foreskrevet i kapitel 4.30 og tillæg 18 i HOP I 02-07, og som gælder for forhåndslicenser udstedt før den 13. maj 2005. På baggrund af denne situation konkluderes det, at den undersøgte eksportør ikke kunne godtgøre, at han levede op til de EXIM-bestemmelser, som var relevante på det pågældende tidspunkt.

d) Bemærkninger

(25) Den samarbejdsvillige eksportør, der havde udnyttet AAS i UP hævdede, at han, selv om de var udstedt før den 13. maj 2005, frivilligt havde ladet en statsautoriseret revisor kontrollere de forhåndslicenser, der var blevet anvendt, i overensstemmelse med kravene i HOP I 04-09, og at dette viser, at der nu er oprettet et ordentligt verifikationssystem i henhold til de nye bestemmelser i HOP.

(26) Et certifikat i form af tillæg 23 til HOP, som var underskrevet af en statsautoriseret revisor og dateret den 1. februar 2008, var rent faktisk blevet forelagt Kommissionens personale under kontrolbesøget hos virksomheden. Da forhåndslicenserne var dateret i 2004 og senere, og de nye bestemmelser i HOP ikke fandt anvendelse på dem, må det dog konkluderes, at virksomheden gjorde dette på frivilligt plan, og at det ikke viser, at den indiske regering rent faktisk havde indført et effektivt verifikationssystem. Ydermere blev det ikke godtgjort, at den overskydende toldeftergivelse, som den statsautoriserede revisor havde beregnet, rent faktisk var blevet tilbagebetalt til regeringen.

e) Konklusion

(27) Fritagelsen for importafgifter er et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2, dvs. et finansielt bidrag fra den indiske regering, der har medført en fordel for de undersøgte eksportører.

(28) Desuden er forhåndstilladelserne for fysisk eksport helt klart retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for at være specifikke og udligningsberettigede, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a). Uden en eksportforpligtelse kan en virksomhed ikke opnå fordele under disse ordninger.

(29) Den underordning, der blev benyttet i den aktuelle sag, kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. Den indiske regering anvendte ikke nogen verifikationsordning eller -procedure til effektivt at bekræfte, hvorvidt der blev forbrugt råmaterialer ved fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilke mængder (bilag II, del II, punkt 4, i grundforordningen) samt for substitutionsgodtgørelsesordninger (bilag III, del II, punkt 2, i grundforordningen). SION-normerne kan ikke i sig selv anses for at være et system til verifikation af det faktiske forbrug, fordi de er udformet således, at den indiske regering ikke med tilstrækkelig præcision kan kontrollere, hvilke mængder råmaterialer der er forbrugt i produktionen til eksport. Endvidere foretog den indiske regering ikke en effektiv kontrol på grundlag af korrekte forbrugsregnskaber i undersøgelsesperioden. Den indiske regering foretog desuden heller ikke nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktisk involverede råmaterialer, selv om dette normalt ville være nødvendigt, når der ikke fandtes en effektiv kontrolordning (grundforordningens bilag II, del II, punkt 5, og bilag III, del II, punkt 3).

(30) Denne underordning er derfor udligningsberettiget.

f) Beregning af subsidiebeløbet

(31) Da der ikke er tale om tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger, er den udligningsberettigede fordel eftergivelsen af den samlede importafgift, der normalt skal betales ved import af råmaterialer. I den forbindelse skal det bemærkes, at det i grundforordningen ikke er fastsat, at kun eftergivelse af overskydende afgifter kan udlignes. Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og dens bilag I, punkt i), kan der kun foretages udligning af for store eftergivne afgiftsbeløb, hvis betingelserne i bilag II og III til grundforordningen er opfyldt. Disse betingelser var imidlertid ikke opfyldt i dette tilfælde. Hvis det konstateres, at der ikke findes en passende overvågningsprocedure, finder ovennævnte undtagelse for godtgørelsesordninger således ikke anvendelse, og i stedet gælder derfor den normale regel om, at det er de ubetalte afgiftsindtægter, der er givet afkald på, som skal udlignes, og ikke de beløb, som angiveligt er eftergivet for meget. Som det fremgår af bilag II, del II, og bilag III, del II, til grundforordningen påhviler det ikke undersøgelsesmyndigheden at beregne sådanne eftergivelser af for store beløb. Tværtimod skal den ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), kun fastslå, at der foreligger tilstrækkelige beviser for, at et verifikationssystem, der angiveligt anvendes, ikke er hensigtsmæssigt.

(32) Subsidiebeløbet for den eksportør, der benyttede AAS, blev beregnet på grundlag af de importafgifter, som der var givet afkald på (basistold og særlig tillægstold) for de varer, der var importeret i henhold til den underordning, som blev benyttet for den pågældende vare i undersøgelsesperioden. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), blev de gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket subsidiebeløbet, når der blev fremsat berettigede krav herom. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over eksportomsætningen fra den pågældende vare i undersøgelsesperioden, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(33) Den subsidiemargen, der blev konstateret under denne ordning for den pågældende samarbejdsvillige producent i undersøgelsesperioden, er på 0,3 %.

2. Duty Entitlement Passbook Scheme (DEPBS) (toldgodtgørelsesordning)

a) Retsgrundlag

(34) DEPBS-ordningen er beskrevet detaljeret i stk. 4.3 i EXIM-policy 04-09 og i kapitel 4 i HOP I 04-09.

b) Støtteberettigelse

(35) Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører er berettigede til denne ordning.

c) Praktisk gennemførelse af DEPBS

(36) En støtteberettiget eksportør kan anmode om DEPBS-kreditter, der beregnes som en procentdel af værdien af de varer, der eksporteres under denne ordning. De indiske myndigheder har fastsat sådanne DEPBS-satser for de fleste varer, herunder den pågældende vare. De fastsættes på grundlag af SION-normer under hensyntagen til det formodede indhold af importerede råmaterialer i eksportvaren og tolden på disse importerede råmaterialer, uanset om der rent faktisk er betalt importafgift eller ej.

(37) For at være berettiget til fordelene under denne ordning skal en virksomhed foretage eksport. På tidspunktet for eksporttransaktionen skal eksportøren afgive en erklæring til de indiske myndigheder, hvoraf det fremgår, at eksporten finder sted i henhold til DEPBS-ordningen. For at varerne kan eksporteres, udsteder de indiske toldmyndigheder under forsendelsesproceduren et eksportforsendelsesdokument. Dette dokument viser bl.a. størrelsen af den DEPBS-kredit, der skal indrømmes for den pågældende eksporttransaktion. Eksportøren kender på dette tidspunkt størrelsen af den fordel, han vil modtage. Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, har den indiske regering ingen beføjelser med hensyn til indrømmelse af en DEPBS-kredit. Den DEPBS-sats, der benyttes til beregning af fordelen, er den sats, der var gældende på tidspunktet for eksportangivelsen.

(38) DEPBS-kreditter er frit omsættelige og er gyldige i en periode på 12 måneder fra udstedelsesdatoen. De kan benyttes til at betale told på senere import af enhver vare, der kan indføres uden restriktioner, undtagen investeringsgoder. Varer, der er indført ved anvendelse af sådanne kreditter, kan sælges på hjemmemarkedet (og pålægges omsætningsafgift) eller anvendes på anden måde.

(39) Ansøgninger om DEPBS-kreditter indgives elektronisk og kan dække en ubegrænset mængde eksporttransaktioner. Der er reelt ingen faste frister for at ansøge om DEPBS-kreditter. Det elektroniske system, der anvendes til forvaltning af DEPBS, udelukker ikke automatisk eksporttransaktioner, der foretages efter de frister, der er nævnt i kapitel 4.47 i HOP I 04-09. Som det klart fremgår af kapitel 9.3 i HOP I 04-09, kan ansøgninger, der modtages efter fristen, altid tages i betragtning mod betaling af et strafgebyr (dvs. 10 % af godtgørelsen).

d) Bemærkninger

(40) En af de samarbejdsvillige eksportører hævdede, at alle de DEPBS-kreditter, som virksomheden havde opnået, var blevet anvendt til import af materialer, der blev anvendt ved fremstillingen af den pågældende vare, på trods af at virksomheden som nævnt ovenfor kunne have brugt dem til andre formål. Denne eksportør hævdede, at virksomhedens faktiske brug af DEPBS-kreditter således i denne sammenhæng kunne sidestilles med en almindelig toldtgodtgørelsesordning, og at det således kun var den overskydende toldeftergivelse, der i givet fald skulle udlignes. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a) nr. ii), og bilag I, punkt i), til grundforordningen kan overskydende toldeftergivelse kun udlignes, hvis betingelserne i bilag II og III til grundforordningen er opfyldt. Disse betingelser var ikke opfyldt i dette tilfælde, jf. betragtning 43. Dermed gælder den normale regel om, at det er de ubetalte afgiftsindtægter, der er givet afkald på, som skal udlignes, og ikke de beløb, som angiveligt er eftergivet for meget.

e) Konklusioner vedrørende DEPBS

(41) DEPBS tilvejebringer subsidier i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2. En DEPBS-kredit er et finansielt bidrag fra Indiens regering, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter, hvorved den indiske regering giver afkald på toldindtægter, den ellers ville have fået. Desuden medfører DEPBS-kreditten en fordel for eksportøren, fordi virksomhedens likviditet forbedres.

(42) DEPBS er retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a).

(43) Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i forhold til de råmaterialer, der faktisk er benyttet. Desuden forefindes der ingen ordning eller procedure, der skal fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. bilag I, punkt i), og bilag II og III til grundforordningen. Endelig er eksportører berettiget til DEPBS-fordelene, uanset om de overhovedet importerer råmaterialer. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise, at noget råmateriale var importeret. Selv eksportører, der køber alle deres råmaterialer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råmaterialer, er således stadig berettigede til fordelene ved DEPBS.

f) Beregning af subsidiebeløbet

(44) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, og artikel 5 beregnedes det udligningsberettigede subsidiebeløb udtrykt ved den fordel, som det blev konstateret, at modtageren havde opnået i undersøgelsesperioden. I denne forbindelse konstateredes det, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en eksporttransaktion i henhold til denne ordning. På dette tidspunkt er det sandsynligt, at den indiske regering giver afkald på tolden, hvilket udgør et finansielt bidrag i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Den indiske regering har ingen mulighed for at bestemme, om subsidiet skal indrømmes eller ej, og heller ingen mulighed for at fastsætte beløbets størrelse, når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, der bl.a. viser størrelsen af den DEPBS-kredit, som skal indrømmes for den pågældende eksporttransaktion. Ydermere bogførte de samarbejdsvillige eksporterende producenter DEPBS-kreditterne som indtægter efter periodiseringsprincippet på tidspunktet for eksporttransaktionen.

(45) Når der blev fremsat berettigede krav herom, blev gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket kreditterne for at nå frem til subsidiebeløbet, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a). Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i den fornyede undersøgelsesperiode, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(46) De subsidiemargener, der blev konstateret under denne ordning for de pågældende samarbejdsvillige eksporterende producenter i undersøgelsesperioden, er på 6,2 % og 5,7 %.

3. Export Promotion Capital Goods Scheme (EPCGS) (eksportfremmeordning for investeringsgoder)

a) Retsgrundlag

(47) EPCGS-ordningen er beskrevet detaljeret i kapitel 5 i EXIM-policy 04-09 og i kapitel 5 i HOP I 04-09.

b) Støtteberettigelse

(48) Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører, forhandler-eksportører »forbundet« med støttende producenter samt leverandører af tjenesteydelser.

c) Praktisk gennemførelse

(49) Med forbehold af en eksportforpligtelse har virksomheder lov til at importere nye (og siden april 2003 også indtil 10 år gamle brugte) investeringsgoder til nedsat told. Med henblik herpå udsteder den indiske regering efter anmodning og betaling af et gebyr en EPCGS-licens. Indtil den 31. marts 2000 blev der anvendt en reel toldsats på 11 % (inklusive et tillæg på 10 %), mens importvarer af høj værdi var pålagt en nultold. Siden april 2000 har ordningen betydet, at der anvendes en reduceret importtoldsats på 5 % på alle investeringsgoder, der indføres under ordningen. For at opfylde eksportforpligtelsen skal de importerede investeringsgoder anvendes til at fremstille en vis mængde eksportvarer inden for en bestemt periode.

(50) Indehaveren af EPCGS-licensen kan også købe investeringsgoderne i Indien. I så fald kan den lokale producent af investeringsgoder benytte fordelen ved toldfri import af dele, der er nødvendige til fremstilling af sådanne investeringsgoder. Alternativt kan den lokale producent gøre krav på en fordel for den anslåede eksport, for så vidt angår levering af investeringsgoder til en indehaver af en EPCGS-licens.

d) Konklusion vedrørende EPCG-ordningen

(51) EPCGS tilvejebringer subsidier i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2. Toldnedsættelsen er et finansielt bidrag fra Indiens regering, da denne indrømmelse reducerer de toldindtægter, som staten ellers ville have haft. Desuden medfører toldnedsættelsen en fordel for eksportørerne, fordi toldbesparelsen ved import forbedrer virksomhedernes likviditet.

(52) Endvidere er EPCG-ordningen retligt betinget af eksportresultater, da licenser ikke kan opnås uden en eksportforpligtelse. Den anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a).

(53) Ordningen kan således ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Investeringsgoder er ikke omfattet af anvendelsesområdet for sådanne tilladelige ordninger (jf. grundforordningens bilag I, punkt i)), da de ikke forbruges ved produktionen af de eksporterede varer.

e) Beregning af subsidiebeløbet

(54) Subsidiebeløbet blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af den ikke betalte told på importerede investeringsgoder, fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for sådanne investeringsgoder. Efter fast praksis er det således beregnede beløb for den fornyede undersøgelsesperiode blevet justeret ved at tillægge renter i denne periode, så der sker en afspejling af den fulde værdi af fordelen over tid. Handelsrenten i Indien i den fornyede undersøgelsesperiode blev anset for velegnet til dette formål. Den langfristede handelsrente i Indien i den fornyede undersøgelsesperiode blev anset for velegnet til dette formål. I tilfælde, hvor der blev fremsat berettigede krav, blev gebyrer, som nødvendigvis påløber for at opnå subsidiet, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), fratrukket dette beløb, og resultatet heraf var subsidiebeløbet. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over eksportomsætningen i undersøgelsesperioden, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(55) De subsidiemargener, der blev konstateret under denne ordning for de pågældende samarbejdsvillige producenter i undersøgelsesperioden, er på 0,7 % og 0,3 %.

f) Bemærkninger

(56) En af de samarbejdsvillige eksportører påpegede en fejl, der navnlig vedrørte det anvendte rentebeløb, i den metode, der oprindeligt var blevet brugt ved beregningen af fordelene ved EPCGS. Denne fejl, som berørte begge de samarbejdsvillige eksportører, blev rettet.

4. Income Tax Exemption Scheme (ITES) (indkomstskattefritagelsesordning)

Section 80HHC i Income Tax Act 1961 (indkomstskatteloven af 1961)

(57) Under denne ordning kunne eksportører opnå delvis indkomstskattefritagelse for fortjenesten ved eksportsalg. Retsgrundlaget for denne fritagelse er Section 80HHC i indkomstskatteloven af 1961.

(58) Denne bestemmelse i loven er afskaffet fra og med ligningsåret 2005/06 (dvs. for regnskabsåret fra 1. april 2004 til 31. marts 2005), og der kunne således ikke opnås fordele under 80HHC i indkomstskatteloven af 1961 efter den 31. marts 2004. De samarbejdsvillige eksporterende producenter opnåede ikke fordele under denne ordning i undersøgelsesperioden. Da ordningen er ophørt, udlignes fordele i henhold til Section 80HHC i indkomstskatteloven af 1961 derfor ikke, jf. grundforordningens artikel 15, stk. 1.

Section 80 I A i indkomstskatteloven af 1961

a) Retsgrundlag

(59) Ordningens retsgrundlag er Section 80 I A i indkomstskatteloven af 1961. Denne bestemmelse blev indført i indkomstskatteloven ved »Finance Act of 2001« (finansloven af 2001).

b) Støtteberettigelse

(60) Section 80 I A i indkomstskatteloven af 1961 finder anvendelse på virksomheder, der beskæftiger sig med etablering af infrastrukturanlæg, herunder produktion og distribution af energi, i alle dele af Indien.

c) Praktisk gennemførelse

(61) I henhold til Section 80 I A i indkomstskatteloven af 1961 er et beløb svarende til fortjenesten af aktiviteterne i forbindelse med energifremstilling fritaget for skat i 10 på hinanden følgende år, inden for de første 15 år efter at energifremstillingsanlægget er taget i drift. Det pågældende anlæg skal være nyt og være taget i drift efter den 31. marts 2003 og før den 1. april 2010.

(62) Beregningen af indkomstskattefradraget udgør en del af virksomhedens årlige selvangivelse og underkastes revision sammen med virksomhedens resultatopgørelse og øvrige regnskaber. Den skal være i overensstemmelse med indkomstskatteloven af 1961, dvs. at den regnskabsmæssige værdiansættelse af den producerede elektricitet skal afspejle markedsværdien. Indkomstskattemyndighederne skal kontrollere, om beregningen af indkomstskattefradraget er sket i overensstemmelse med bestemmelserne i indkomstskatteloven af 1961, og kontrollere virksomhedens reviderede regnskaber. Undersøgelsen har vist, at der er dokumentation for, at myndighederne i praksis har kontrolleret beregningen og foretaget justeringer af disse, hvor det var berettiget.

(63) Undersøgelsen har vist, at begge de undersøgte eksporterende producenter har etableret kraftværker, som var bundet til deres grafitfremstillingsanlæg. De har derfor anmodet om et indkomstskattefradrag i henhold til bestemmelserne i indkomstskatteloven af 1961.

d) Konklusion vedrørende ITES under Section 80 I A i indkomstskatteloven af 1961

(64) Fritagelsen for indkomstskat er et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 2, stk. 2, dvs. et finansielt bidrag fra den indiske regering, der har medført en fordel for de undersøgte eksportører.

(65) Undersøgelsen har dog vist, at adgangen til ITES under Section 80 I A i indkomstskatteloven ikke er begrænset til visse virksomheder, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2, litra a). Det fremgår, at denne ordning er til rådighed for alle virksomheder på grundlag af objektive kriterier. Der er i dette tilfælde heller ikke blevet fundet andre beviser for, at ordningen er specifik.

(66) Desuden er den bundet til en anden vare (elektricitet) end den pågældende vare, og fordele under ordningen opnås på grundlag af en aktivitet, som ikke er produktion og salg af den pågældende vare. Under disse omstændigheder konkluderes det, at de fordele, som de pågældende eksportører kan opnå under denne ordning, ikke bør udlignes.

5. Electricity Duty Exemption Scheme (EDE) (afgiftsfritagelsesordning for elektricitet)

(67) Under »Industrial Promotion Policy of 2004« (erhvervsfremmepolitikken fra 2004) giver delstaten Madhya Pradesh (i det følgende benævnt »MP«) industrivirksomheder, der investerer i elektricitetsproduktion til bundet forbrug, afgiftsfritagelse for elektricitet.

a) Retsgrundlag

(68) Beskrivelsen af den afgiftsfritagelsesordning for elektricitet, som MP's regering anvender, kan findes i Section 3-B i »Electricity Duty Act of 1949« (loven af 1949 om elektricitetsafgifter).

b) Støtteberettigelse

(69) Alle industrivirksomheder i MP's retsområde, som investerer i nye kraftværker, hvis produktion er bundet.

c) Praktisk gennemførelse

(70) I henhold til en meddelelse fra MP's regering af 29. september 2004 kan virksomheder eller personer, der investerer i nye kraftværker, hvis produktion er bundet, og som har en kapacitet på over 10 KW, få en erklæring om afgiftsfritagelse fra MP's elektricitetsinspektorat. Fritagelsen gives kun til elektricitet, der produceres til eget forbrug, og kun hvis det nye kraftværk, hvis produktion er bundet, ikke erstatter et eksisterende kraftværk. Fritagelsen indrømmes for en periode på fem år.

(71) Ved en meddelelse fra MP's regering af 5. april 2005 blev det nye kraftværk, som blev etableret af en af de samarbejdsvillige eksporterende producenter i denne undersøgelse, fritaget for elektricitetsafgift i en periode på 10 år.

d) Bemærkninger

(72) Den samarbejdsvillige eksportør, som blev fritaget for elektricitetsafgift, hævdede, at EDE-ordningen ikke er specifik, men finder anvendelse på alle støtteberettigede virksomheder uden undtagelse. Ifølge denne eksportør blev den oprindelige politik, hvorunder der blev givet en fritagelsesperiode på fem år, efterfølgende revideret og udvidet til 10 år af regeringen i Madhya Pradesh. Hverken den samarbejdsvillige eksportør eller den indiske regering forelagde dog nogen offentliggjort meddelelse om en sådan ændring af politikken i deres besvarelser.

e) Konklusion vedrørende EDE-ordningen

(73) Denne ordning er et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2. Den udgør et finansielt bidrag fra MP's regering, da denne begunstigelsesordning reducerer statsindtægter, der ellers ville være opnået. Desuden medfører den en fordel for den begunstigede virksomhed.

(74) Selv om erhvervsfremmepolitikken fra 2004 og meddelelsen fra MP's regering af 29. september 2004 indeholder bestemmelser om en fritagelsesperiode på fem år blev den pågældende eksporterende producent indrømmet en fritagelsesperiode på 10 år. Det fremgår således, at denne begunstigelsesordning ikke ydes på grundlag af kriterier og vilkår, der er klart fastsat i love, regler eller andre officielle dokumenter.

f) Beregning af subsidiebeløbet

(75) Fordelen for den eksporterende producent er beregnet på grundlag af størrelsen af den elektricitetsafgift, der normalt skulle erlægges i den fornyede undersøgelsesperiode, men som ikke betaltes i henhold til denne ordning. Subsidiebeløbet er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over det samlede salg i den fornyede undersøgelsesperiode, da subsidiet vedrørte alt hjemmemarkeds- og eksportsalg og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(76) Der fremkom således en subsidiemargen på 0,7 % for en virksomhed, der opnåede fordele i henhold til ordningen for fritagelse for elektricitetsafgift.

III. Udligningsberettigede subsidiebeløb

(77) Der mindes om, at det i forordning (EF) nr. 1628/2004 blev konstateret, at det udligningsberettigede subsidiebeløb var på henholdsvis 15,7 % og 7 % udtrykt som værdi for de to eksporterende producenter, der samarbejdede i forbindelse med denne delvise interimsundersøgelse.

(78) Under denne delvise interimsundersøgelse blev der konstateret følgende udligningsberettigede subsidiebeløb udtrykt som værdi:

Virksomhed	ALS	DEPBS	EPCGS	EDE	I alt
Graphite India Ltd	nul	6,2 %	0,1 %	nul	6,3 %
HEG Ltd	0,3 %	5,7 %	0,5 %	0,7 %	7,2 %

IV. Udligningsforanstaltninger

(79) Det kan konstateres, at subsidieringsniveauet for de samarbejdsvillige producenter har ændret sig, jf. bestemmelserne i antisubsidiegrundforordningens artikel 19 og de årsager til denne delvise interimsundersøgelse, der fremgår af punkt 3 i indledningsmeddelelsen, og den udligningstold, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1628/2004, skal derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(80) Den udligningsberettigede told, der er genstand for undersøgelsen, er resultat af en antisubsidie- og en antidumpingundersøgelse, der blev gennemført samtidigt (i det følgende benævnt »de oprindelige undersøgelser«). I henhold til grundforordningens , og af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab , blev den antidumpingtold, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1629/2004, justeret i det omfang, at subsidiebeløbene og dumpingmargenerne havde baggrund i samme forhold.

(81) De subsidieordninger, der blev undersøgt og fundet udligningsberettigede i forbindelse med denne fornyede undersøgelsesprocedure, var — med undtagelse af EDE — eksportsubsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a).

(82) Antidumpingtolden bør derfor justeres igen, således at den afspejler de nye subsidieringsniveauer, der blev konstateret i forbindelse med denne undersøgelse, for så vidt angår eksportsubsidierne. Desuden bør udligningstolden ikke være højere end den skadestærskel, der blev konstateret i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 15, stk. 1. Som i forbindelse med den oprindelige undersøgelse blev restsubsidiemargenen fastsat til niveauet for virksomheden med den højeste individuelle margen, da graden af samarbejdsvilje var høj (100 %).

(83) Udlignings- og antidumpingtolden bør derfor justeres som anført nedenfor:

Virksomhed	Subsidiemargen	Dumpingmargen	Skadestærskel	Udligningstoldsats	Antidumpingtold
Graphite India Ltd	6,3 %	31,1 %	15,7 %	6,3 %	9,4 %
HEG Ltd	7,2 %	24,4 %	7,0 %	7,0 %	0 %
Alle andre	7,2 %	31,1 %	15,7 %	7,2 %	8,5 %

(84) En af de samarbejdsvillige eksportører hævdede, at antidumpingtolden ikke burde ændres, da denne delvise interimsundersøgelse var begrænset til at vedrøre subsidieringsniveauet.

(85) I den forbindelse skal der mindes om, at det af denne undersøgelses indledningsmeddelelse fremgik, at »for virksomheder, der er underlagt både antidumping- og udligningsforanstaltninger, kan antidumpingforanstaltningen blive justeret i overensstemmelse med en eventuel ændring i udligningsforanstaltningen«. Ændringen af antidumpingtolden er ikke en følge af nye resultater vedrørende dumpingniveauet, men en automatisk følge af, at de oprindelige dumpingmargener var blevet ændret for at afspejle niveauet for de konstaterede eksportsubsidier, og disse er nu blevet revideret.

(86) De virksomhedsspecifikke udligningstoldsatser i denne forordning er udtryk for den situation, der blev konstateret under den delvise fornyede undersøgelse. De finder derfor udelukkende anvendelse ved import af den pågældende vare, der er fremstillet af disse virksomheder. Varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder virksomheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(87) Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle udligningstoldsatser (f.eks. efter ændring i den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen sammen med alle relevante oplysninger, navnlig om ændringer i virksomhedens aktiviteter vedrørende produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Efter konsultation af det rådgivende udvalg bemyndiges Kommissionen til om nødvendigt at ændre forordningen i overensstemmelse hermed ved at ajourføre listen over virksomheder, som er omfattet af individuelle toldsatser —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: