Search for a command to run...
(Kommissionens forordning (EF) nr. 29/2009 om fastlæggelse af krav til datalink-tjenester i det fælles europæiske luftrum)
17.1.2009 DA Den Europæiske Unions Tidende L 13/3
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 af 10. marts 2004 om interoperabilitet i det europæiske lufttrafikstyringsnet (»interoperabilitetsforordningen«) , særlig artikel 3, stk. 1,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«) , særlig artikel 8, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) De konstaterede og forventede stigninger i flytrafikken i Europa gør det påkrævet at forøge flyvekontrollens kapacitet sideløbende. Dette skaber en efterspørgsel efter forbedringer på operativt plan, bl.a. med henblik på at forbedre effektiviteten af kommunikationsforbindelserne mellem flyveledere og piloter. Talekommunikationskanalerne er efterhånden ved at være udnyttet fuldt ud, og de bør suppleres med luft-jord datalink-kommunikation.
(2) Ved en række undersøgelser og praktiske forsøg, gennemført inden for Fællesskabet og af Eurocontrol, er det bekræftet, at datalink-tjenester kan anvendes med henblik på at tilvejebringe yderligere flyvekontrolkapacitet. Disse tjenester bør indføres på en samordnet måde for at optimere deres potentielle fordele.
(3) Eurocontrol har i overensstemmelse med fået mandat til at opstille krav til en samordnet indførelse af datalink-tjenester. Nærværende forordning er baseret på Eurocontrols rapport af 19. oktober 2007.
(4) Forordningen bør ikke omfatte militære operationer og militær træningsflyvning som nævnt i .
(5) Ifølge den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen (ATM-masterplanen), der er resultatet af SESAR-projektets definitionsfase, som er udarbejdet på grundlag af Rådets forordning (EF) nr. 219/2007 af 27. februar 2007 om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) , bør der påregnes en hurtig indførelse af datalink-tjenester som et supplement til talekommunikation mellem flyveledere og piloter i en route-fasen.
(6) Datalink-tjenester bør indføres i sammenhængende og homogene dele af det fælles europæiske luftrum, idet der begyndes med det øvre luftrum med høj trafiktæthed. I betragtning af datalink-tjenesters betydning for den videre udvikling af det europæiske lufttrafikstyringsnet (i det følgende benævnt »EATMN«) bør anvendelsen af tjenesterne gradvis udbredes til størstedelen af det fælles europæiske luftrum, jf. af 10. marts 2004 om organisation og udnyttelse af det fælles europæiske luftrum (»luftrumsforordningen«) .
(7) Organisationen for International Civil Luftfart (i det følgende benævnt »ICAO«) og Den Europæiske Organisation for Udstyr til den Civile Luftfart (i det følgende benævnt »Eurocae«) har defineret et betydeligt antal datalink-tjenester. Kun de tjenester, der er valideret i tilstrækkelig grad på Eurocontrol niveau, bør underkastes en obligatorisk indførelse på grundlag af standarder, som er defineret af disse organisationer.
(8) Muligheden for at forøge trafikafviklingskapaciteten ved hjælp af datalink-tjenester afhænger af den procentdel af flyvninger, der opereres med datalink-kapacitet. En betydelig procentdel og ikke under 75 % af flyvningerne bør udstyres med en sådan kapacitet for at muliggøre en tilstrækkelig kapacitetsforøgelse.
(9) Operatører har behov for tilstrækkelig tid til at forsyne deres luftfartøjer — såvel nye luftfartøjer som den eksisterende flåde — med det nye udstyr. Der bør tages hensyn til dette, når der fastsættes frister for at gøre udstyr obligatorisk.
(10) En række luftfartøjer, som hovedsagelig er beregnet til langdistanceflyvninger hen over oceanerne, er allerede udstyret med datalink-kapacitet på grundlag af standarder, der er kendt som Future Air Navigation Systems (FANS) 1/A. Ud fra en økonomisk betragtning ville det ikke være berettiget at anmode operatører om at installere yderligere datalink-udstyr om bord på sådanne luftfartøjer med henblik på at opfylde kravene i denne forordning. Der bør dog skabes konvergens på længere sigt mellem de tekniske løsninger, der benyttes til operationer på tværs af oceanerne, og de løsninger, som opstilles i denne forordning. Der bør derfor fastsættes en passende frist i den henseende.
(11) Betingelserne for at give starttilladelse til et luftfartøj med datalink-komponenter, som midlertidigt er ude af funktion, bør fastlægges i den gældende minimumsudstyrsliste, der kræves i henhold til bilag III til Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 af 16. december 1991 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart og i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF samt gennemførelsesbestemmelserne hertil.
(12) Kriterier for en eventuel fritagelse, herunder navnlig på grundlag af økonomiske eller tvingende tekniske hensyn, bør opstilles for undtagelsesvis at give operatører mulighed for ikke at udstyre specifikke luftfartøjstyper med datalink-kapacitet.
(13) Statsluftfartøjer af transporttypen udgør den største kategori inden for statsluftfartøjer, der anvendes til almen lufttrafik i det luftrum, som forordningen finder anvendelse på. Når medlemsstaterne beslutter at udstyre nye luftfartøjer af denne type med datalink-kapacitet i henhold til standarder, der ikke er specifikke for militærets driftskrav, bør de gennemføre tekniske løsninger, der er i overensstemmelse med denne forordning.
(14) Den ensartede anvendelse inden for det fælles europæiske luftrum af specifikke procedurer er afgørende for, at der opnås interoperabilitet og sammenhæng i operationerne.
(15) ICAO har defineret standardiserede luft-jord applikationer til »context management« (i det følgende benævnt »CM«) og datalink-kommunikation mellem flyveleder og pilot (i det følgende benævnt »CPDLC«) med henblik på at indføre datalink-tjenester. Luftfartstjenesteudøverne og operatører bør understøtte disse applikationer og benytte et fælles sæt af standardiserede meldinger for at sikre, at der implementeres interoperable datalink-tjenester ende-til-ende.
(16) Adskillige kommunikationsprotokoller kan benyttes til at udveksle data mellem luft-jord applikationer. Men der bør som minimum udbredes et fælles sæt i jordsegmentet for at sikre den overordnede interoperabilitet inden for det luftrum, som er omfattet af denne forordning. De protokoller, som ICAO har opstillet, og som bygger på luftfartstelekommunikationsnettet (Aeronautical Telecommunication Network) (i det følgende benævnt »ATN«) og very high frequency digital link Mode 2 (i det følgende benævnt »VDL 2«), anses for øjeblikket for at være den eneste validerede løsning med henblik på en harmoniseret udbredelse. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at denne løsning står til rådighed.
(17) ICAO’s regionale supplerende procedurer, der gælder for Europa, ændres p.t. for at tillade, at det gøres obligatorisk at medbringe datalink-komponenter i visse medlemsstaters luftrum.
(18) Operatører og organisationer, der udøver kommunikationstjenester med henblik på dataudveksling mellem luft-jord applikationer, bør have mulighed for at anvende andre protokoller end ATN/VDL 2. De pågældende protokoller bør dog opfylde passende krav for at sikre, at interoperabiliteten mellem lufttrafiktjenesteenheder og luftfartøjer opretholdes ende-til-ende.
(19) Lufttrafiktjenesteudøvere kan vælge at benytte andre organisationer til at udøve luft-jord datalink-kommunikationstjenester. Af hensyn til en passende sikkerhed, sikring og effektivitet i disse tjenester bør der i dette tilfælde oprettes serviceniveauaftaler mellem de berørte parter.
(20) For at sikre datalink-tjenesters interoperabilitet ende-til-ende bør luftfartøjer og lufttrafiktjenesteenheder med datalink-kapacitet kunne etablere datalink-kommunikation, uanset på hvilken måde operatørerne og lufttrafiktjenesteudøverne har valgt at sikre, at luft-jord kommunikationstjenester står til rådighed. Der bør derfor træffes passende foranstaltninger i den henseende.
(21) Oplysninger om flyvningers datalink-kapacitet bør indgå i flyveplanen og behandles og overføres mellem lufttrafiktjenesteenhederne. Lufttrafiktjenesteenhederne bør også behandle og overføre logon-information, som gør det muligt at benytte luft-jord datalink-applikationer, og som gør det muligt for den næste lufttrafiktjenesteenhed at påbegynde dataudveksling med luftfartøjet.
(22) Luftfartstjenesteudøvere og andre enheder, der udøver luft-jord datalink-kommunikationstjenester, bør træffe foranstaltninger for på passende vis at sikre informationsudvekslingen.
(23) Lufttrafiktjenesteudøverne bør føre et regelmæssigt tilsyn med tjenestekvaliteten for så vidt angår luft-jord datalink-kommunikationen.
(24) Der bør opstilles en fælles adresseringsplan for på entydig vis at identificere alle luftbårne og jordbaserede stationer, der berøres af datalink-kommunikation.
(25) Med henblik på at opretholde eller forbedre det eksisterende sikkerhedsniveau i operationerne bør medlemsstaterne forpligtes til at sikre, at de berørte parter gennemfører en sikkerhedsvurdering, herunder fareidentifikation, risikovurdering og risikoreduktion.
(26) I henhold til bør gennemførelsesbestemmelser om interoperabilitet beskrive de særlige procedurer, som benyttes til at vurdere overensstemmelse eller anvendelsesegnethed for komponenter samt verifikation af systemerne.
(27) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Fælles Luftrum —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
