Search for a command to run...
(Kommissionens forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder (EØS-relevant tekst))
1. En kompetent myndighed, som agter at foretage en kontrol eller undersøgelse på stedet på en anden medlemsstats område (herefter benævnt »den anmodende myndighed«), fremsætter en skriftlig anmodning til den kompetente myndighed i den anden medlemsstat (herefter benævnt »den anmodede myndighed«). Anmodningen indeholder oplysninger om følgende:
a)
årsagerne til anmodningen, herunder de lovbestemmelser inden for den anmodende myndigheds retsområde, som anmodningen er baseret på
b)
omfanget af kontrollen eller undersøgelsen på stedet
c)
de foranstaltninger, som den anmodende myndighed allerede har truffet
d)
eventuelle foranstaltninger, som den anmodede myndighed skal træffe
e)
den metodologi, som foreslås anvendt til kontrollen eller undersøgelsen på stedet, og den anmodende myndigheds begrundelse for at vælge den.
2. Anmodningen fremsættes i tilstrækkelig lang tid forud for kontrollen eller undersøgelsen på stedet.
3. Hvis en anmodning om bistand i forbindelse med en kontrol eller undersøgelse på stedet haster, kan den fremsendes pr. e-mail og derefter bekræftes skriftligt.
4. Den anmodede myndighed kvitterer omgående for modtagelse af anmodningen.
5. Den anmodende myndighed giver adgang til eventuel information, som den anmodede myndighed har anmodet om, således at den anmodede myndighed kan yde den nødvendige bistand.
6. I lyset af årsagerne til og omfanget af kontrollen eller undersøgelsen på stedet fremsender den anmodede myndighed omgående eventuelle informationer og dokumenter, som den har adgang til, og som er relevante og nyttige for den anmodende myndighed.
7. Den anmodede myndighed og den anmodende myndighed tager behovet for kontrollen og undersøgelsen på stedet op til fornyet overvejelse i lyset de dokumenter og oplysninger, der er fremsendt i henhold til stk. 5 og 6.
8. Den anmodede myndighed beslutter, om den selv foretager kontrollen eller undersøgelsen på stedet, eller om den tillader den anmodende myndighed at foretage kontrollen eller undersøgelsen på stedet, eller om den tillader revisorer eller andre eksperter at foretage kontrollen eller undersøgelsen på stedet.
9. Den anmodede myndighed og den anmodende myndighed indgår aftale om fordelingen af omkostningerne i forbindelse med kontrollen eller undersøgelsen på stedet.
1. Hvis den anmodede myndighed har besluttet selv at foretage kontrollen eller undersøgelsen på stedet, sker det i overensstemmelse med den procedure, der er foreskrevet i lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område kontrollen eller undersøgelsen på stedet skal foretages.
2. Hvis den anmodende myndighed har anmodet om, at dens egne tjenestemænd ledsager de tjenestemænd fra den anmodede myndighed, som foretager kontrollen eller undersøgelsen, jf. artikel 101, stk. 5, i direktiv 2009/65/EF, indgår den anmodende myndighed og den anmodede myndighed aftale om de praktiske foranstaltninger i forbindelse med deltagelsen.
1. Hvis den anmodede myndighed har besluttet at tillade den anmodende myndighed at foretage kontrollen eller undersøgelsen på stedet, foretages kontrollen eller undersøgelsen på stedet i overensstemmelse med den procedure, der er foreskrevet i lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område kontrollen eller undersøgelsen på stedet skal foretages.
2. Hvis den anmodede myndighed har besluttet at tillade den anmodende myndighed at foretage kontrollen eller undersøgelsen på stedet, yder den anmodede myndighed den nødvendige bistand for at lette kontrollen eller undersøgelsen på stedet.
3. Hvis den anmodende myndighed opdager væsentlig information, som er relevant for den anmodede myndigheds varetagelse af sine opgaver, under kontrollen eller undersøgelsen på stedet, fremsender den omgående denne information til den anmodede myndighed.
1. Hvis den anmodede myndighed har besluttet at tillade revisorer eller eksperter at foretage kontrollen eller undersøgelsen på stedet, foretages kontrollen eller undersøgelsen på stedet i overensstemmelse med den procedure, der er foreskrevet i lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område kontrollen eller undersøgelsen på stedet skal foretages.
2. Hvis den anmodede myndighed har besluttet at tillade revisorer eller eksperter at foretage kontrollen eller undersøgelsen på stedet, yder myndigheden den nødvendige bistand for at lette revisorernes eller eksperternes varetagelse af deres opgaver.
3. Hvis den anmodende myndighed foreslår at udpege revisorer eller eksperter, fremsender den eventuel relevant information om revisorernes eller eksperternes identitet og erhvervskvalifikationer til den anmodede myndighed. Den anmodede myndighed underretter omgående den anmodende myndighed om, hvorvidt den accepterer den foreslåede udpegelse. Hvis den anmodede myndighed ikke accepterer den foreslåede udpegelse eller den anmodende myndighed ikke foreslår udpegelse af revisorer eller eksperter, har den anmodede myndighed ret til at foreslå revisorer eller eksperter.
4. Hvis den anmodede myndighed og den anmodende myndighed ikke er enige om udpegelse af revisorer eller eksperter, beslutter den anmodede myndighed, om den selv foretager kontrollen eller undersøgelsen på stedet, eller om den tillader den anmodende myndighed at foretage kontrollen eller undersøgelsen på stedet.
5. Medmindre den anmodede og den anmodende myndighed har aftalt andet, afholder den myndighed, som har foreslået de udpegede revisorer eller eksperter, de relevante omkostninger.
6. Hvis revisorerne eller eksperterne opdager væsentlig information, som er relevant for den anmodede myndigheds varetagelse af sine opgaver, under kontrollen eller undersøgelsen på stedet, fremsender de omgående denne information til den anmodede myndighed.
1. Hvis den anmodende myndighed finder det nødvendigt at interviewe personer, som befinder sig på en anden medlemsstats område, indgiver den en skriftlig anmodning til de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat.
2. Anmodningen indeholder oplysninger om følgende:
a)
årsagerne til anmodningen, herunder de lovbestemmelser inden for den anmodende myndigheds retsområde, som anmodningen er baseret på
b)
interviewenes omfang
c)
de foranstaltninger, som den anmodende myndighed allerede har truffet
d)
eventuelle foranstaltninger, som den anmodede myndighed skal træffe
e)
den metodologi, som foreslås anvendt til interviewene, og den anmodende myndigheds begrundelse for at vælge den.
3. Anmodningen fremsættes i tilstrækkelig lang tid forud for interviewene.
4. Hvis en anmodning om bistand i forbindelse med interview af personer, som befinder sig på en anden medlemsstats område, haster, kan den fremsendes pr. e-mail og derefter bekræftes skriftligt.
5. Den anmodede myndighed kvitterer omgående for modtagelse af anmodningen.
6. Den anmodende myndighed giver adgang til eventuel information, som den anmodede myndighed har anmodet om, således at den anmodede myndighed kan yde den nødvendige bistand.
7. I lyset af årsagerne til og omfanget af interviewene fremsender den anmodede myndighed omgående eventuelle informationer og dokumenter, som den har adgang til, og som er relevante og nyttige for den anmodende myndighed.
8. Den anmodede myndighed og den anmodende myndighed tager behovet for interview op til fornyet overvejelse i lyset de dokumenter og oplysninger, der er fremsendt i henhold til stk. 6 og 7.
9. Den anmodede myndighed beslutter, om den selv foretager interviewene, eller om den tillader den anmodende myndighed at foretage interviewene.
10. Den anmodede myndighed og den anmodende myndighed indgår aftale om fordelingen af omkostningerne i forbindelse med interviewene.
11. Den anmodende myndighed kan tage del i de interview, der anmodes om i overensstemmelse med stk. 1. Den anmodende myndighed kan før og under interviewene indgive spørgsmål, som skal stilles.
1. De kompetente myndigheder i administrationsselskabets hjemland og de kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland underretter hinanden om eventuelle kontroller og undersøgelser på stedet i forbindelse med det administrationsselskab eller investeringsinstitut, som er underlagt deres respektive tilsynsområder. Efter en sådan underretning kan den underrettede kompetente myndighed omgående anmode den underrettende kompetente myndighed om at medtage spørgsmål, der falder inden for den underrettede myndigheds tilsynsområde, i kontrollen eller undersøgelsen på stedet.
2. De kompetente myndigheder i administrationsselskabets hjemland kan anmode de kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland om bistand i forbindelse med kontrol og undersøgelse på stedet af investeringsinstituttets depositar, hvis det er nødvendigt for varetagelsen af tilsynsopgaver i forhold til administrationsselskabet.
3. De kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland og de kompetente myndigheder i administrationsselskabets hjemland indgår aftale om procedurerne til udveksling af oplysninger om resultaterne af de kontroller og undersøgelser på stedet, som er foretaget af det administrationsselskab og det investeringsinstitut, som er underlagt deres tilsyn.
4. Hvis det er nødvendigt, indgår de kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland og de kompetente myndigheder i administrationsselskabets hjemland aftale om yderligere foranstaltninger, som der er behov for i forbindelse med kontrollen eller undersøgelsen på stedet.
1. De kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland underretter omgåede de kompetente myndigheder i investeringsinstituttets værtsland, og, hvis investeringsinstituttet administreres af et administrationsselskab, der befinder sig i en anden medlemsstat end investeringsinstituttets hjemland, de kompetente myndigheder i administrationsselskabets hjemland om:
a)
en eventuel beslutning om inddragelse af et investeringsinstituts godkendelse
b)
en eventuel beslutning om, at et investeringsinstitut skal udsætte udstedelse, tilbagekøb eller indløsning af sine andele
c)
enhver anden alvorlig foranstaltning i forhold til et investeringsinstitut.
2. Hvis et investeringsinstitut administreres af et administrationsselskab, der befinder sig i en anden medlemsstat end investeringsinstituttets hjemland, underretter de kompetente myndigheder i administrationsselskabets hjemland omgående de kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland, hvis administrationsselskabets evne til at varetage sine opgaver behørigt i forhold til det investeringsselskab, som det administrerer, kan være væsentligt forringet, eller administrationsselskabet ikke opfylder kravene i kapitel III i direktiv 2009/65/EF.
3. Hvis et investeringsinstitut administreres af et administrationsselskab, som befinder sig i en anden medlemsstat end investeringsinstituttets hjemland, fremmer de kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland og administrationsselskabets hjemland udvekslingen af de oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af deres opgaver i henhold til direktiv 2009/65/EF, bl.a. ved at skabe en passende informationsstrøm. Den omfatter udveksling af oplysninger, som er nødvendige i forbindelse med:
a)
procedurer til godkendelse af et administrationsselskab, således at det kan varetage opgaver på en anden medlemsstats område, jf. artikel 17 og 18 i direktiv 2009/65/EF
b)
procedurer til godkendelse af et administrationsselskab, således at det kan administrere et investeringsinstitut, som er godkendt i en anden medlemsstat end administrationsselskabets hjemland, jf. artikel 20 i direktiv 2009/65/EF
c)
det løbende tilsyn med administrationsselskaber og investeringsinstitutter.
Kompetente myndigheder videregiver omgående og uden forudgående anmodning alle relevante oplysninger, som kan forventes at være af væsentlig interesse for varetagelsen af opgaver i henhold til direktiv 2009/65/EF, til andre kompetente myndigheder.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning anvendes fra den 1. juli 2011.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
