Search for a command to run...
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA)
I dette direktiv forstås ved:
a) »barn« : en person under 18 år
b) »seksuel lavalder« : den alder, under hvilken det i overensstemmelse med national ret er forbudt at tage del i seksuelle aktiviteter med et barn
c) »børnepornografi« :
i) enhver form for materiale, der afbilleder et barn, der er involveret i virkelig eller simuleret eksplicit seksuel adfærd
ii) enhver afbildning af et barns kønsorganer primært med seksuelt formål
iii) enhver form for materiale, der afbilleder en person, der ser ud som et barn, der er involveret i virkelig eller simuleret eksplicit seksuel adfærd, eller enhver form for afbildning af kønsorganerne på en person, der ser ud som et barn, primært med seksuelt formål, eller
iv) realistiske billeder af et barn, der er involveret i eksplicit seksuel adfærd, eller realistiske billeder af et barns kønsorganer, primært med seksuelt formål
d) »børneprostitution« : brug af et barn til kønslig omgængelse, hvor der gives penge eller anden form for aflønning eller erkendtlighed som modydelse for barnets deltagelse i kønslig omgængelse eller gives løfte herom, uanset om betalingen, løftet eller erkendtligheden gives til barnet eller en tredjepart
e) »pornografisk optræden« :
direkte udstilling rettet mod et publikum, herunder ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi af:
i) et barn, der er involveret i virkelig eller simuleret eksplicit seksuel adfærd, eller
ii) et barns kønsorganer primært med seksuelt formål
f) »juridisk person« : en enhed, der har retssubjektivitet i henhold til den gældende ret, der finder anvendelse, dog ikke stater og andre offentlige organer under udøvelsen af offentligretlige beføjelser samt offentligretlige internationale organisationer.
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de forsætlige handlinger omhandlet i stk. 2-6 er strafbare.
2. At udsætte et barn, der endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, for at overvære seksuelle aktiviteter, også uden dets egen deltagelse, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst ét år.
3. At udsætte et barn, der endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, for med seksuelt formål at overvære seksuelt misbrug, også uden dets egen deltagelse, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst to år.
4. At deltage i seksuelle aktiviteter med et barn, der endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst fem år.
5. At deltage i seksuelle aktiviteter med et barn, hvor:
i) en anerkendt position med hensyn til tillid, myndighed eller indflydelse i forhold til barnet misbruges, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst otte år, hvis barnet endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, og mindst tre år, hvis barnet er over denne alder, eller
ii) et særligt værgeløst barns situation misbruges, navnlig som følge af et psykisk eller fysisk handicap eller en afhængighedssituation, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst otte år, hvis barnet endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, og mindst tre år, hvis barnet er over denne alder, eller
iii) der gøres brug af tvang, magt eller trusler, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst ti år, hvis barnet endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, og mindst fem år, hvis barnet er over denne alder.
6. At bringe et barn til at deltage i seksuelle aktiviteter med en tredjepart ved hjælp af tvang, magt eller trusler, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst ti år, hvis barnet endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, og mindst fem år, hvis barnet er over denne alder.
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de forsætlige handlinger omhandlet i stk. 2-7 er strafbare.
2. En gerningsmand, der får et barn til eller rekrutterer det til at deltage i pornografisk optræden, eller som drager fordel af eller på anden måde udnytter et barn til sådanne formål, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst fem år, hvis barnet endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, og mindst to år, hvis barnet er over denne alder.
3. At presse eller tvinge et barn til deltagelse i pornografisk optræden eller at true et barn med dette formål skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst otte år, hvis barnet endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, og mindst fem år, hvis barnet er over denne alder.
4. Bevidst overværelse af pornografisk optræden, hvori der deltager et barn, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst to år, hvis barnet endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, og mindst ét år, hvis barnet er over denne alder.
5. En gerningsmand, der får et barn til eller rekrutterer det til at deltage i børneprostitution, eller som drager fordel af eller på anden måde udnytter et barn til sådanne formål, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst otte år, hvis barnet endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, og mindst fem år, hvis barnet er over denne alder.
6. At presse eller tvinge et barn til børneprostitution, eller at true et barn med dette formål, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst ti år, hvis barnet endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, og mindst fem år, hvis barnet er over denne alder.
7. At have kønslig omgængelse med et barn, hvor der er tale om børneprostitution, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst fem år, hvis barnet endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, og mindst to år, hvis barnet er over denne alder.
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de uretmæssige, forsætlige handlinger, der er omhandlet i stk. 2-6, er strafbare.
2. Anskaffelse eller besiddelse af børnepornografi skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst ét år.
3. Bevidst erhvervelse af adgang til børnepornografi ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst ét år.
4. Distribution, udbredelse eller transmission af børnepornografi skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst to år.
5. Udbydelse, levering eller tilrådighedsstillelse af børnepornografi skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst to år.
6. Fremstilling af børnepornografi skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst tre år.
7. Det skal være op til medlemsstaterne at bestemme, om denne artikel skal finde anvendelse på de tilfælde i forbindelse med børnepornografi, der er omhandlet i artikel 2, litra c), nr. iii), når en person, der ser ud som et barn, faktisk var 18 år eller derover på det tidspunkt, hvor vedkommende blev afbildet.
8. Det skal være op til medlemsstaterne at bestemme, om denne artikels stk. 2 og 6 skal finde anvendelse på tilfælde, hvor det er fastslået, at pornografisk materiale som omhandlet i artikel 2, litra c), nr. iv), er fremstillet og besiddes af fremstilleren udelukkende til dennes eget private brug, for så vidt der ved fremstillingen ikke er anvendt pornografisk materiale som omhandlet i artikel 2, litra c), nr. i), ii) eller iii), og for så vidt handlingen ikke indebærer nogen risiko for udbredelse af materialet.
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at følgende forsætlige handlinger er strafbare:
Forslag, der fremsættes af en voksen ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi, om at møde et barn, der endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, med henblik på at begå lovovertrædelserne i artikel 3, stk. 4, og artikel 5, stk. 6, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst et år, hvis dette forslag er blevet fulgt op med faktiske handlinger, der fører til et sådant møde.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at forsøg på ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi at begå lovovertrædelserne i artikel 5, stk. 2 og 3, hvor en voksen hverver et barn, der endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, til børnepornografi, der fremstiller barnet, er strafbart.
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at anstiftelse af, medvirken i og tilskyndelse til at begå lovovertrædelserne i artikel 3-6 er strafbart.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at forsøg på at begå lovovertrædelserne i artikel 3, stk. 4, 5 og 6, artikel 4, stk. 2, 3, 5, 6 og 7, samt artikel 5, stk. 4, 5 og 6, er strafbart.
1. Det skal være op til medlemsstaterne at bestemme, om artikel 3, stk. 2 og 4, finder anvendelse på seksuelle aktiviteter mellem samtykkende ligestillede, når der ikke er stor forskel på deres alder og psykologiske og fysiske udvikling eller modenhed, for så vidt handlingerne ikke involverer misbrug.
2. Det skal være op til medlemsstaterne at bestemme, om artikel 4, stk. 4, finder anvendelse på en pornografisk optræden, der finder sted som led i forhold mellem samtykkende, hvor barnet har nået den seksuelle lavalder, eller mellem samtykkende ligestillede, når der ikke er stor forskel på deres alder og psykologiske og fysiske udvikling eller modenhed, for så vidt handlingerne ikke involverer misbrug eller udnyttelse, og der ikke gives penge eller anden form for aflønning eller erkendtlighed som modydelse for den pornografiske optræden.
3. Det skal være op til medlemsstaterne at bestemme, om artikel 5, stk. 2 og 6, finder anvendelse på fremstilling, erhvervelse eller besiddelse af materiale, der involverer børn over den seksuelle lavalder, når nævnte materiale er fremstillet og besiddes med disse børns samtykke og udelukkende til de involverede personers private brug, for så vidt handlingerne ikke involverer misbrug.
For så vidt som følgende omstændigheder ikke allerede udgør en del af indholdet af de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3-7, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at følgende omstændigheder i overensstemmelse med de relevante nationale retsforskrifter kan betragtes som skærpende omstændigheder i forbindelse med de relevante lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3-7:
a) lovovertrædelsen er begået mod et særligt værgeløst barn, såsom børn med psykisk eller fysisk handicap, i en afhængighedssituation eller i en tilstand af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
b) lovovertrædelsen er begået af et af barnets familiemedlemmer, af en person, der bor sammen med barnet, eller af en person, der har misbrugt sin anerkendte position med hensyn til tillid eller myndighed
c) lovovertrædelsen er begået af flere personer, der handlede i fællesskab
d) lovovertrædelsen er begået inden for rammerne af en kriminel organisation som defineret i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet ()
e) gerningsmanden har tidligere været dømt for lovovertrædelser af samme art
f) gerningsmanden har forsætligt eller på uforsvarlig vis bragt barnet i livsfare, eller
g) lovovertrædelsen er begået med brug af grov vold, eller barnet blev forvoldt alvorlig skade ved lovovertrædelsen.
1. For at undgå risikoen for, at lovovertrædelsen gentages, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at en fysisk person, som er blevet dømt for de i artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser, midlertidigt eller varigt kan udelukkes fra at udøve i det mindste professionelle aktiviteter, der indebærer direkte og regelmæssig kontakt med børn.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at arbejdsgivere, når de rekrutterer en person til professionelle aktiviteter eller organiserede frivillige aktiviteter, der indebærer direkte og regelmæssig kontakt med børn, har ret til at anmode om oplysninger i overensstemmelse med national ret på enhver relevant måde, såsom adgang efter anmodning eller via den berørte person, om eksistensen af straffedomme for en af lovovertrædelserne i artikel 3-7, som er opført i strafferegisteret, eller eksistensen af enhver udelukkelse fra at udøve aktiviteter, der indebærer direkte og regelmæssig kontakt med børn, som følge af en sådan straffedom.
3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til med henblik på anvendelse af denne artikels stk. 1 og 2 at sikre, at oplysninger om eksistensen af straffedomme for en af de i artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser eller af enhver udelukkelse fra at udøve aktiviteter, der indebærer direkte og regelmæssig kontakt med børn, som følge af en sådan straffedom, videregives i overensstemmelse med procedurerne i Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne (), når anmodningen fremsættes med den berørte persons samtykke, jf. artikel 6 i rammeafgørelsen.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at deres kompetente myndigheder har ret til at beslaglægge og konfiskere redskaber og udbytte fra de i artikel 3, 4 og 5 omhandlede lovovertrædelser.
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at juridiske personer kan drages til ansvar for de i artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser, som for at skaffe dem vinding begås af en person, der handler enten individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person, baseret på:
a) beføjelse til at repræsentere den juridiske person
b) beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne, eller
c) beføjelse til at udøve intern kontrol.
2. Medlemsstaterne træffer også de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den juridiske person kan drages til ansvar, hvis manglende tilsyn eller kontrol fra en af de i stk. 1 omhandlede personers side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den juridiske persons myndighed, at begå de i artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser for at skaffe den juridiske person vinding.
3. Juridiske personers ansvar i henhold til stk. 1 og 2 udelukker ikke strafferetlig forfølgning af fysiske personer, der begår, anstifter eller medvirker til de i artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser.
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der over for juridiske personer, der kendes ansvarlige i henhold til artikel 12, stk. 1, kan iværksættes sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskrækkende virkning, og som skal omfatte strafferetlige bøder og andre sanktioner, som for eksempel:
a) udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud
b) midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve kommerciel virksomhed
c) anbringelse under retsligt tilsyn
d) tvangsopløsning, eller
e) midlertidig eller permanent lukning af forretningssteder, der er blevet brugt til at begå lovovertrædelsen.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der over for juridiske personer, der kendes ansvarlige i henhold til artikel 12, stk. 2, kan iværksættes sanktioner eller foranstaltninger, der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskrækkende virkning.
Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med de grundlæggende principper i deres retssystemer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at deres kompetente nationale myndigheder har ret til at undlade at retsforfølge eller straffe børn, som er ofre for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse for deres indblanding i kriminelle aktiviteter, som de er blevet tvunget til at begå som en direkte følge af, at de har været udsat for en af de i artikel 4, stk. 2, 3, 5, og 6 og artikel 5, stk. 6, nævnte handlinger.
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at efterforskning af lovovertrædelserne i artikel 3-7, og retsforfølgning herfor ikke er afhængigt af ofrets eller dettes repræsentants anmeldelse eller anklage, og at retsforfølgningen kan fortsætte, selv om den pågældende person trækker sin forklaring tilbage.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for, at der kan ske retsforfølgning for de i artikel 3, artikel 4, stk. 2, 3, 5, 6 og 7, omhandlede lovovertrædelser og for de i artikel 5, stk. 6, omhandlede alvorlige lovovertrædelser, når der er anvendt børnepornografi som omhandlet i artikel 2, litra c), nr. i) og ii), i en tilstrækkelig lang periode efter, at ofret har nået myndighedsalderen, i et omfang svarende til den pågældende lovovertrædelses grovhed.
3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at personer, enheder eller tjenester, som er ansvarlige for efterforskning eller retsforfølgning af de i artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser, har effektive efterforskningsværktøjer af den art, der anvendes i forbindelse med organiseret kriminalitet eller andre alvorlige forbrydelser, til deres rådighed.
4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sætte efterforskningsenheder eller -tjenester i stand til at forsøge at identificere ofre for de i artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser navnlig ved at analysere børnepornografisk materiale såsom fotografier og lydoptagelser, der transmitteres eller stilles til rådighed ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi.
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den tavshedspligt, der i henhold til national ret påhviler visse personer, hvis primære opgave er at arbejde med børn, ikke er til hinder for, at disse personer kan anmelde situationer til myndigheder med ansvar for børns beskyttelse, hvis de har rimelig grund til at formode, at et barn udsættes for de i artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at anspore enhver person, som i god tro har kendskab til eller mistanke om, at en af de i artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser har fundet sted, til at anmelde dette til de kompetente myndigheder.
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at fastslå jurisdiktionskompetencen med hensyn til de i artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser, når:
a) lovovertrædelsen helt eller delvis er begået på den pågældende medlemsstats område, eller
b) gerningsmanden er statsborger i den pågældende medlemsstat.
2. Hver medlemsstat skal underrette Kommissionen, når den beslutter at fastslå yderligere jurisdiktionskompetence for så vidt angår en af de i artikel 3 og 7 omhandlede lovovertrædelser, der er begået uden for den pågældende medlemsstats område, f.eks. når
a) lovovertrædelsen er begået mod en af dens statsborgere eller mod en person, der har sædvanligt opholdssted på den pågældende medlemsstats område, eller
b) lovovertrædelsen er begået for at skaffe en juridisk person, som har hjemsted i den pågældende medlemsstats område, vinding, eller
c) gerningsmanden har sædvanligt opholdssted i den pågældende medlemsstat.
3. Medlemsstaterne sikrer, at deres jurisdiktionskompetence omfatter situationer, hvor en lovovertrædelse omhandlet i artikel 5 og 6 og, i det omfang det er relevant, artikel 3 og 7, er begået ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi, hvortil der er opnået adgang fra den pågældende medlemsstatens område, uanset om informations- eller kommunikationsteknologien befinder sig på den pågældende medlemsstats område.
4. Med hensyn til retsforfølgning for lovovertrædelserne i artikel 3, stk. 4, 5 og 6, artikel 4, stk. 2, 3, 5, 6 og 7, og artikel 5, stk. 6, når de er begået uden for den pågældende medlemsstats område, jf. denne artikels stk. 1, litra b), skal hver medlemsstat træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det ikke er en betingelse for at fastslå statens jurisdiktionskompetence, at gerningerne er strafbare på gerningsstedet.
5. Med hensyn til retsforfølgning for lovovertrædelserne i artikel 3-7, når de er begået uden for den pågældende medlemsstats område, jf. denne artikels stk. 1, litra b), skal hver medlemsstat træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det ikke er en betingelse for at fastslå statens jurisdiktionskompetence, at der kun kan ske retsforfølgning på grundlag af en anmeldelse indgivet af ofret på gerningsstedet eller en angivelse fra den stat, hvor lovovertrædelsen blev begået.
1. Børneofre for lovovertrædelserne i artikel 3-7 ydes bistand, støtte og beskyttelse i henhold til artikel 19 og 20 under hensyntagen til barnets tarv.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at et barn ydes bistand og støtte, så snart de kompetente myndigheder har en rimeligt begrundet formodning om, at barnet har været udsat for en af de i artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser.
3. Medlemsstaterne sikrer, at såfremt der hersker usikkerhed om alderen på den person, der er udsat for en af de i artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser, og der er grund til at formode, at personen er et barn, antages personen at være et barn og får øjeblikkelig adgang til bistand, støtte og beskyttelse i overensstemmelse med artikel 19 og 20.
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ofre ydes bistand og støtte før, under og i en passende tid efter afslutningen af en straffesag, således at de bliver i stand til at udøve de rettigheder, der er fastsat i rammeafgørelse 2001/220/RIA og i dette direktiv. Medlemsstaterne skal navnlig tage de fornødne skridt til at sikre beskyttelse af børn, som anmelder tilfælde af misbrug inden for familien.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at bistand og støtte til et barneoffer ikke ydes på betingelse af, at barnet indvilliger i at samarbejde under den strafferetlige efterforskning, retsforfølgning eller retssag.
3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de særlige foranstaltninger, der træffes for at hjælpe og støtte børneofre med at nyde deres rettigheder i henhold til dette direktiv, iværksættes efter en konkret vurdering af de særlige forhold, der gør sig gældende for det enkelte barneoffer, og under hensyntagen til barnets ønsker, behov og problemer.
4. Børneofre for lovovertrædelserne i artikel 3-7 betragtes som særligt udsatte ofre i henhold til artikel 2, stk. 2, artikel 8, stk. 4, og artikel 14, stk. 1, i rammeafgørelse 2001/220/RIA.
5. Medlemsstaterne træffer, når dette er hensigtsmæssigt og muligt, foranstaltninger til at yde barneofrets familie bistand og støtte til at gøre de i dette direktiv fastsatte rettigheder gældende, når familien befinder sig på medlemsstatens område. Navnlig anvender medlemsstaterne, når det er hensigtsmæssigt og muligt, artikel 4 i rammeafgørelse 2001/220/RIA på barneofrets familie.
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de kompetente myndigheder i forbindelse med efterforskning og straffesager, i overensstemmelse med ofres stilling i det pågældende retssystem, udpeger en særlig repræsentant for barneofret i tilfælde, hvor de personer, som har forældremyndigheden, ifølge national ret er udelukket fra at repræsentere barnet som følge af interessekonflikter mellem dem og barneofret, eller hvor barnet er uledsaget eller adskilt fra familien.
2. Medlemsstaterne sikrer, at børneofre i overensstemmelse med ofres stilling i det pågældende retssystem har øjeblikkelig adgang til juridisk rådgivning og til juridisk bistand, herunder med henblik på at kræve erstatning. Juridisk rådgivning og bistand skal være gratis, hvis ofrene ikke har tilstrækkelige økonomiske ressourcer.
3. Med forbehold af retten til forsvar træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at i efterforskningen vedrørende en af de i artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser:
a) finder forhør af barneofret sted uden ugrundet ophold, efter at forholdene er blevet anmeldt til de kompetente myndigheder
b) finder forhør af barneofret om nødvendigt sted i lokaler, der er indrettet eller tilpasset til dette formål
c) foretages forhør af barneofret af eller gennem personer, der er uddannet til dette formål
d) foretages alle forhør af barneofret, hvis det er muligt og hensigtsmæssigt, af den samme person
e) begrænses antallet af forhør mest muligt, og forhør foretages kun, hvis det er strengt nødvendigt for den pågældende efterforskning og straffesag
f) kan barneofret ledsages af sin juridiske repræsentant eller eventuelt af en voksen efter eget valg, medmindre der er truffet en begrundet beslutning om, at den pågældende person ikke kan ledsage barnet.
4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at alle forhør af barneofret eller om nødvendigt af et barnevidne i forbindelse med efterforskningen af de i artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser kan optages med audiovisuelt udstyr, og at disse audiovisuelle optagelser af forhøret kan benyttes som bevismateriale i straffesagen i overensstemmelse med deres nationale bestemmelser.
5. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det i straffesager vedrørende en af de i artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser kan besluttes:
a) at retsmødet skal finde sted for lukkede døre
b) at barneofret kan høres i retslokalet uden at være til stede, navnlig ved hjælp af hensigtsmæssig kommunikationsteknologi.
6. Medlemsstaterne træffer, hvor dette er i børneofrenes interesse og under hensyntagen til andre overordnede interesser, de nødvendige foranstaltninger til at beskytte barneofres privatliv, identitet og udseende for at hindre, at offentligheden får kendskab til oplysninger, der kan gøre det muligt at identificere dem.
Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at forebygge eller forbyde:
a) udbredelse af materiale, der reklamerer for lejlighed til at begå nogen af de i artikel 3-6 omhandlede lovovertrædelser, og
b) tilrettelæggelse for andre, hvad enten i kommercielt øjemed eller ej, af rejsearrangementer med det formål at begå nogen af de i artikel 3-5 omhandlede lovovertrædelser.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at personer, som frygter, at de måske vil begå en af de i artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser, om nødvendigt kan få adgang til effektive interventionsprogrammer eller -foranstaltninger, som er udformet med henblik på at vurdere og fjerne risikoen for, at sådanne lovovertrædelser begås.
1. Medlemsstaterne træffer egnede foranstaltninger såsom uddannelse til at modvirke og begrænse den efterspørgsel, der giver anledning til enhver form for seksuel udnyttelse af børn.
2. Medlemsstaterne iværksætter egnede aktioner, herunder via internettet, såsom informations- og bevidstgørelseskampagner, forsknings- og uddannelsesprogrammer, eventuelt i samarbejde med relevante organisationer i civilsamfundet og andre interessehavere, med henblik på at øge bevidstheden om problemet og begrænse risikoen for, at børn bliver ofre for seksuelt misbrug eller seksuel udnyttelse.
3. Medlemsstaterne fremmer regelmæssig uddannelse af embedsfolk, som det er sandsynligt vil komme i kontakt med børneofre for seksuelt misbrug eller seksuel udnyttelse, f.eks. de sagsbehandlende politifolk, således at de sættes i stand til at indkredse og håndtere børneofre og potentielle børneofre for seksuelt misbrug eller seksuel udnyttelse.
1. Med forbehold af interventionsprogrammer eller -foranstaltninger, der pålægges af de kompetente retslige myndigheder i henhold til national ret, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der indføres effektive interventionsprogrammer eller -foranstaltninger for at forebygge og mindske risikoen for, at lovovertrædelser i form af seksuelle overgreb mod børn gentages. Sådanne programmer eller foranstaltninger skal være tilgængelige på ethvert tidspunkt i løbet af straffesagen, i og uden for fængslet, i overensstemmelse med national ret.
2. De i stk. 1 omhandlede interventionsprogrammer eller -foranstaltninger skal imødekomme de særlige udviklingsbehov hos børn, der begår seksuelle overgreb.
3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at følgende personer kan få adgang til de interventionsprogrammer eller -foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1:
a) personer, der retsforfølges for en af de i artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser, på vilkår som hverken er til skade for eller i strid med retten til forsvar eller for forudsætningerne for en retfærdig rettergang, navnlig i overensstemmelse med princippet om uskyldsformodning, og
b) personer, som er blevet dømt for en af de i artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser.
4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at for de personer, der er omhandlet i stk. 3, foretages en vurdering af den farlighed, de udgør, og af, hvilken fare der er for, at de vil gentage nogen af lovovertrædelserne i artikel 3-7, med det formål at fastlægge hensigtsmæssige interventionsprogrammer eller -foranstaltninger.
5. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de personer, der er omhandlet i stk. 3, og for hvem der er foreslået interventionsprogrammer eller -foranstaltninger i overensstemmelse med stk. 4,
a) fuldt ud underrettes om årsagen til forslaget
b) indvilger i at deltage i de specifikke programmer eller foranstaltninger under fuldstændigt kendskab til kendsgerningerne
c) kan afvise og, for så vidt angår dømte personer, bliver gjort opmærksom på de eventuelle konsekvenser af en sådan afvisning.
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre øjeblikkelige fjernelse af internetsider udbudt på deres område, som indeholder eller udbreder børnepornografi, og til at søge at få fjernet lignende sider, der udbydes uden for deres område.
2. Medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger til at blokere adgangen til internetsider, der indeholder eller udbreder børnepornografi, for internetbrugere på deres eget område. Disse foranstaltninger skal etableres via gennemsigtige procedurer og indeholde tilstrækkelige sikkerhedsgarantier, navnlig med henblik på at sikre, at restriktionen begrænses til det nødvendige og forholdsmæssigt afpassede omfang, og at brugerne informeres om årsagen til restriktionen. Sikkerhedsgarantierne omfatter også muligheden for domstolsprøvelse.
Rammeafgørelse 2004/68/RIA erstattes herved for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i vedtagelsen af dette direktiv, idet dette dog ikke berører medlemsstaternes forpligtelser for så vidt angår frister for gennemførelse af rammeafgørelsen i national ret.
For så vidt angår de medlemsstater, der deltager i vedtagelsen af dette direktiv, gælder henvisninger til rammeafgørelse 2004/68/RIA som henvisninger til nærværende direktiv.
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 18. december 2013.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de bestemmelser, som gennemfører de forpligtelser, der pålægges dem i medfør af dette direktiv, i deres nationale lovgivning.
3. Medlemsstaterne sikrer ved vedtagelsen af bestemmelserne, at de indeholder en henvisning til dette direktiv, eller at de ved den officielle offentliggørelse ledsages af en sådan henvisning. Metoderne til at lave en sådan henvisning fastsættes af medlemsstaterne.
1. Kommissionen forelægger senest den 18. december 2015 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af, i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme dette direktiv, om nødvendigt ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.
2. Senest den 18. december 2015 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af gennemførelsen af de i artikel 25 omhandlede foranstaltninger.
Dette direktiv træder i kraft på dagen for dets offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
() EUT C 48 af 15.2.2011, s. 138.
() Europa-Parlamentets holdning af 27.10.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 15.11.2011.
() EUT C 364 af 18.12.2000, s. 1.
() EUT C 115, af 4.5.2010, s. 1.
() EUT L 13 af 20.1.2004, s. 44.
() EFT L 82 af 22.3.2001, s. 1.
() EUT L 328 af 15.12.2009, s. 42.
() EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1.
() EFT L 182 af 5.7.2001, s. 1
() EUT L 68 af 15.3.2005, s. 49.
() EUT L 49 af 17.2.2007, s. 30.
() EUT L 300 af 11.11.2008, s. 42.
() EUT L 93 af 7.4.2009, s. 23.
