Search for a command to run...
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 af 6. juli 2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber EØS-relevant tekst)
Ved denne forordning fastlægges fælles rammer for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af data til europæiske miljøøkonomiske regnskaber med henblik på udarbejdelse af miljøøkonomiske regnskaber som satellitregnskaber til det europæiske nationalregnskabssystem 2010 (ENS 2010), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 (), ved at fastlægge metodologi, fælles standarder, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler, som skal benyttes til opstilling af miljøøkonomiske regnskaber.
Denne forordning bidrager også til at tilvejebringe pålidelige oplysninger om de vigtigste udviklingstendenser for, belastninger på og faktorer bag miljøændringer og støtter derved overvågning og evaluering af Unionens fremskridt med hensyn til at opfylde sine miljømål, der er fastsat i EU-retten, samt sine internationale miljøforpligtelser.
I denne forordning forstås ved:
1) »luftemission« : fysisk strøm af gasformige stoffer eller partikler fra den nationale økonomi (produktions- eller forbrugsprocesser) til atmosfæren (som en del af miljøsystemet)
2) »miljørelaterede skatter« : en afgift, hvis beskatningsgrundlag er en fysisk enhed (eller en substitut for en fysisk enhed) af noget, som har en dokumenteret, specifikt negativ indvirkning på miljøet og som er identificeret i ►M3 ENS 2010 ◄ som en skat
3) »materialestrømsregnskab for økonomien som helhed (EW-MFA)« : konsistente opgørelser over materialeinput i de nationale økonomier, ændringer i materialebeholdninger inden for økonomien og materialeoutput til andre økonomier eller til miljøet.
4) »miljøbeskyttelsesudgifter« : de økonomiske ressourcer, som residente enheder afsætter til miljøbeskyttelse. Miljøbeskyttelse omfatter alle aktiviteter og aktioner, der har forebyggelse mod og nedbringelse og eliminering af forurening og enhver anden forringelse af miljøet som deres hovedformål. Disse aktiviteter og aktioner omfatter alle foranstaltninger, som træffes for at genoprette miljøet, efter at det er blevet forringet. Aktiviteter, som, selv om de gavner miljøet, primært tilfredsstiller tekniske behov eller interne krav vedrørende hygiejne eller sikkerhed hos en virksomhed eller anden institution, er ikke omfattet af denne definition
5) »sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser« : de produktionsaktiviteter i en national økonomi, der frembringer miljøvenlige produkter (miljøvenlige varer og tjenesteydelser). Miljøvenlige produkter er produkter, der er fremstillet med miljøbeskyttelse, jf. nr. 4), og ressourceforvaltning for øje. Ressourceforvaltning omfatter bevarelse, vedligehold og forbedring af beholdningen af naturressourcer og derfor en beskyttelse af disse ressourcer mod udtømmelse
6) »fysiske energistrømsregnskaber« : konsistente opgørelser over strømmene af fysisk energi ind i de nationale økonomier, de strømme, der cirkulerer inden for økonomien, og output til andre økonomier eller til miljøet.
7) »skovregnskaber« : aktivkonti over skovressourcer bestående af træbevoksede arealer og tømmertræ på træbevoksede arealer samt regnskaber for økonomiske aktiviteter vedrørende skovbrug og skovning
8) »miljøsubsidier og lignende overførsler« : løbende overførsler og kapitaloverførsler som omhandlet i ENS 2010, som har til formål at understøtte aktiviteter, der beskytter miljøet og værner om naturressourcer og dertil knyttede produkter
9) »økosystemregnskaber« : et sæt regnskaber, der har til formål at tilvejebringe konsistente oplysninger om økosystemers udstrækning og tilstand og om strømmene af tjenester fra økosystemer til det socioøkonomiske system.
1. De miljøøkonomiske regnskaber, der skal udarbejdes efter de fælles rammer som omhandlet i artikel 1, grupperes i følgende moduler:
a)
et modul for luftemissionsregnskab, jf. bilag I
b)
et modul for miljørelaterede skatter efter økonomisk aktivitet, jf. bilag II
c)
et modul for materialestrømsregnskab for økonomien som helhed, jf. bilag III.
d)
et modul for regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter, jf. bilag IV
e)
et modul for regnskaber for sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser, jf. bilag V
f)
et modul for fysiske energistrømsregnskaber, jf. bilag VI.
g)
et modul for skovregnskaber, jf. bilag VII
h)
et modul for regnskaber over miljøsubsidier og lignende overførsler, jf. bilag VIII
i)
et modul for økosystemregnskaber, jf. bilag IX.
2. Hvert bilag skal indeholde følgende oplysninger:
a)
målsætningerne for de regnskaber, der skal udarbejdes
b)
regnskabernes dækningsområde
c)
listen over de områder, for hvilke der skal udarbejdes og indberettes data
d)
det første referenceår, indberetningshyppighed og -frister for udarbejdelse af regnskaberne
e)
indberetningsskemaer
f)
den maksimale varighed af de i artikel 8 nævnte overgangsperioder, inden for hvilke Kommissionen kan indrømme undtagelser.
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9, hvis det er nødvendigt for at tage hensyn til den miljømæssige, økonomiske og tekniske udvikling, med henblik på at:
a)
supplere denne forordning ved at yde metodologisk vejledning
b)
ændre bilag I-VI, hvad angår de i stk. 2, litra c), d) og e), nævnte oplysninger
c)
ændre bilag VII, VIII og IX, hvad angår de i stk. 2, litra c), d) og e), nævnte oplysninger, forudsat at
i)
listen over områder, jf. stk. 2, litra c), kun ændres med op til fire områder for hvert bilag hvert tredje år, og
ii)
de i stk. 2, litra d), nævnte oplysninger kun ændres for at fastsætte det første referenceår og indberetningshyppighed og -frister for eventuelle tilføjede områder.
1. Kommissionen udarbejder et program for pilot- og gennemførlighedsundersøgelser, som medlemsstaterne gennemfører på frivillig basis for at forbedre indberetningen og datakvaliteten, udarbejde lange tidsserier og udvikle metodologi. Programmet skal omfatte pilotundersøgelser, der skal afprøve de nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber. Kommissionen lægger i forbindelse med udarbejdelsen af programmet særlig vægt på moduler, der tilvejebringer data om energisubsidier, herunder subsidier til fossile brændstoffer, og sikrer, at medlemsstaterne og respondenterne ikke pålægges yderligere administrative eller økonomiske byrder.
2. Resultaterne af pilotundersøgelserne evalueres og offentliggøres af Kommissionen, der sammenholder fordelene ved at råde over disse data med omkostningerne ved indsamlingen og respondenternes administrative byrde. Disse resultater tages i betragtning i de forslag om indførelse af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber, som Kommissionen kan medtage i den rapport, der er omhandlet i artikel 10.
3. Ud over programmet for pilot- og gennemførlighedsundersøgelser foretager Kommissionen (Eurostat) senest den 27. juni 2026 i samarbejde med medlemsstaterne en vurdering af de metodologiske muligheder og gennemførligheden af pengemæssig værdiansættelse, mulige indberetningsværdier, hvis disse værdier mangler, og mulige alternative målemetoder for regnskaber over økosystemtjenester under hensyntagen til de internationale standarder i det integrerede miljøøkonomiske regnskabssystem — økosystemregnskaber (SEEA EA). På grundlag af resultaterne af vurderingen og undersøgelserne kan Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag om ændring af denne forordning med henblik på at medtage de pengemæssige økosystemregnskaber.
1. I overensstemmelse med bilagene til denne forordning indsamler medlemsstaterne de nødvendige data til observation af områderne, jf. artikel 3, stk. 2, litra c).
2. Medlemsstaterne tilvejebringer under anvendelse af princippet om administrativ forenkling de nødvendige data ved at kombinere nedennævnte kilder:
a)
undersøgelser
b)
procedurer for statistiske skøn, i sager hvor visse af områderne ikke er blevet observeret for alle enheder
c)
administrative kilder.
d)
andre relevante kilder, metoder eller innovative tilgange, for så vidt de gør det muligt at udarbejde miljøøkonomiske regnskaber, der er sammenlignelige og opfylder de gældende specifikke kvalitetskrav.
Medlemsstater, som beslutter at benytte de kilder, metoder eller innovative tilgange, der er omhandlet i litra d), underretter Kommissionen (Eurostat) hurtigst muligt og inden udgangen af det år, der går forud for indførelsen af metoden, og giver nærmere oplysninger om kvaliteten af de indhentede data.
3. Medlemsstaterne holder Kommissionen underrettet og leverer detaljerede oplysninger om de anvendte metoder og kilder.
1. Medlemsstaterne indberetter de i bilaget omhandlede data, herunder også fortrolige data, til Kommissionen (Eurostat) inden for de heri fastsatte frister.
2. Dataene indberettes i et passende teknisk format, som vil blive fastlagt af Kommissionen ved hjælp af gennemførselsretsakter. Disse gennemførselsretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 2.
1. Med henblik på denne forordning finder kvalitetskriterierne i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009 anvendelse på de data, der skal indberettes.
2. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen (Eurostat) en rapport om kvaliteten af de indberettede data.
3. Ved anvendelsen af de kvalitetskriterier, der henvises til i stk. 1, på de data, der er omfattet af nærværende forordning, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter for at fastsætte de nærmere retningslinjer for, strukturen i og hyppigheden af kvalitetsrapporterne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 2.
4. Kommissionen (Eurostat) vurderer kvaliteten af de indberettede data og kan inden for én måned fra modtagelsen af dataene anmode den pågældende medlemsstat om at forelægge yderligere oplysninger om dataene eller et revideret datasæt, hvor det er relevant.
1. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, med henblik på at indrømme medlemsstaterne fravigelser, såfremt det er nødvendigt at foretage større ændringer af deres nationale statistiske systemer. Der kan indrømmes fravigelser fra bilagene i den deri nævnte overgangsperiode. Der kan også indrømmes fravigelser fra de gennemførelsesforanstaltninger og delegerede retsakter, der vedtages i henhold til denne forordning. Disse fravigelser kan indrømmes for en maksimal varighed af to år. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 11, stk. 2.
Dette stykkes første afsnit finder ikke anvendelse på ændringer som følge af ændringer i klassifikationer og nomenklaturer eller ændringer af regnskabsrammer for nationale og regionale regnskaber i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 549/2013.
2. Med henblik på at opnå en fravigelse fra bilag VII, VIII og IX i henhold til stk. 1 indgiver den berørte medlemsstat en behørigt begrundet anmodning herom til Kommissionen senest den 27. december 2026. Med henblik på at opnå en fravigelse i henhold til stk. 1 fra gennemførelsesforanstaltninger eller delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne forordning, som træder i kraft efter den 26. december 2024, indgiver den pågældende medlemsstat en behørigt begrundet anmodning herom til Kommissionen inden for tre måneder fra datoen for den pågældende foranstaltnings eller retsakts ikrafttræden.
1. Med henblik på gennemførelsen af denne forordning yder Unionen finansiel støtte fra programmet for det indre marked, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/690 (), til de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 223/2009, til:
a)
udvikling af metodologier til statistikker i henhold til nærværende forordning, herunder medlemsstaters deltagelse i de repræsentative pilot- og gennemførlighedsundersøgelser, der er omhandlet i artikel 4
b)
forbedring af regnskabers statistiske kvalitet, navnlig med henblik på udvikling eller forbedring af processer, herunder digitalt baserede løsninger, der har til formål at udarbejde statistikker af højere kvalitet
c)
forbedring af regnskabers aktualitet og mindskelse af den administrative byrde og indberetningsbyrden.
2. Størrelsen af Unionens finansielle bidrag i henhold til denne artikel fastsættes i overensstemmelse med reglerne for programmet for det indre marked som led i den årlige budgetprocedure, forudsat at der er midler til rådighed. Budgetmyndigheden fastsætter hvert år den disponible bevilling.
3. Med henblik på gennemførelsen af denne forordning kan der også stilles et finansielt bidrag til rådighed for de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 223/2009, fra andre af Unionens gældende finansielle programmer i overensstemmelse med reglerne for disse programmer.
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 3 og 4, og artikel 10, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 11. august 2011. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 3, stk. 3 og 4, og artikel 10 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 3 eller 4, eller artikel 10 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
1. Kommissionen (Eurostat) opretter en statistisk dataportal for miljøøkonomiske regnskaber (»resultattavle«), som sammenfatter nøgleindikatorerne fra miljøøkonomiske regnskaber på en brugervenlig og interaktiv måde.
Dataportalen skal vise de data, som medlemsstaterne indgiver i hvert af de moduler, der er beskrevet i denne forordning, og data om investeringer i modvirkning af klimaændringer, jf. artikel 10, stk. 4.
2. Dataportalen skal være i drift senest den 31. december 2024 og ajourføres af Kommissionen (Eurostat) en gang om året. Dataportalen gøres offentligt tilgængelig på Eurostats websted.
Senest den 31. december 2013 og hvert tredje år derefter forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af denne forordning. Rapporten evaluerer navnlig kvaliteten af de indberettede data, dataindsamlingsmetoderne, den administrative byrde på medlemsstaterne og på respondenterne samt gennemførligheden og effektiviteten af disse statistikker.
Rapporten ledsages om nødvendigt og under hensyntagen til de resultater, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, af forslag:
—
om indførelse af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber, f.eks. vandregnskaber (kvantitative og kvalitative), regnskaber for ressourceforvaltningsudgifter, subsidier eller støtteforanstaltninger, der kan være miljøskadelige, samt affaldsregnskaber
—
udformet med henblik på at forbedre datakvaliteten og dataindsamlingsmetoderne yderligere, hvorved dataenes dækning og sammenlignelighed øges og den administrative byrde for virksomheder og forvaltninger mindskes.
Senest den 31. december 2024 og derefter mindst hvert andet år udsender Kommissionen (Eurostat) en digital publikation, der indeholder data og statistikker om modvirkning af klimaændringer, herunder investeringer, udarbejdet på grundlag af de relevante data, der er tilgængelige fra modulerne for miljøøkonomiske regnskaber og, hvis det er relevant, fra andre datakilder.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9 med henblik på, hvis det er relevant, at ændre bilag V, afdeling 3, for at medtage områder vedrørende andre investeringer i modvirkning af klimaændringer. De data, der indgår i den digitale publikation, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, skal indeholde en opdeling af disse data pr. medlemsstat, herunder om investeringer, og dække alle økonomiske sektorer og aktiviteter.
Senest den 27. december 2026 vurderer Kommissionen kvaliteten af de tilgængelige data om energisubsidier, herunder subsidier til fossile brændstoffer, om tilpasning til klimaændringer og om vand og forelægger, hvis det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag om indførelse af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber for energisubsidier, herunder subsidier til fossile brændstoffer, tilpasning til klimaændringer, herunder udgifter hertil, og vandregnskaber.
1. Kommissionen bistås af Udvalget for det Europæiske Statistiske System, som blev nedsat ved forordning (EF) nr. 223/2009. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
MODUL FOR LUFTEMISSIONSREGNSKAB
Afdeling 1
MÅL
Luftemissionsregnskaber registrerer og præsenterer data på en måde, som er forenelig med nationalregnskabssystemet. De registrerer de nationale økonomiers emissioner til atmosfæren opdelt efter økonomisk aktivitet i overensstemmelse med ►M3 ENS 2010 ◄ . De økonomiske aktiviteter omfatter produktion og forbrug.
I dette bilag fastlægges de data, som medlemsstaterne skal indsamle, sammenstille, indberette og evaluere til brug for luftemissionsregnskabet. Disse data vil blive udarbejdet på en sådan måde, at emissioner knyttes sammen med erhvervs og husholdningers økonomiske produktions- og forbrugsaktiviteter. De data om direkte emissioner, som indberettes i henhold til denne forordning, vil blive kombineret med de økonomiske input-output-tabeller, tilgangs- og anvendelsestabellerne og dataene vedrørende husholdningernes forbrug, som allerede indberettes til Kommissionen (Eurostat) som led i ►M3 ENS 2010 ◄ -dataindberetningen.
Afdeling 2
DÆKNING
Luftemissionsregnskabet har samme systemgrænser som ►M3 ENS 2010 ◄ og er også baseret på residensprincippet.
I overensstemmelse med ►M3 ENS 2010 ◄ er residensbegrebet baseret på følgende princip: En enhed anses for at være en resident enhed i et land, når dens økonomiske interessetyngdepunkt ligger inden for dette lands økonomiske område — dvs. når den udøver økonomiske aktiviteter igennem længere tid (et år eller mere) på dette område.
Luftemissionsregnskaber registrerer emissioner fra aktiviteter fra alle residente enheder, uanset hvor disse emissioner rent faktisk sker geografisk.
Luftemissionsregnskaber registrerer strømme af gasformige og partikelformige reststoffer fra den nationale økonomi, der strømmer ud i atmosfæren. Med henblik på denne forordning defineres begrebet »atmosfære« som en komponent i miljøsystemet. Systemgrænsen refererer til grænsen mellem den nationale økonomi (som en del af det økonomiske system) og atmosfæren (som en del af miljøsystemet). Efter at have passeret systemgrænsen er de udledte stoffer uden for menneskelig kontrol og indgår i materialernes naturlige kredsløb og kan forårsage mange forskellige miljøpåvirkninger.
Kommissionen sikrer ved udøvelsen af sine beføjelser i henhold til dette stykke, at dens delegerede retsakter ikke pålægger medlemsstaterne eller respondenterne væsentlige yderligere byrder. Kommissionen begrunder sine delegerede retsakter behørigt.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9 med henblik på at specificere de energiprodukter, der er omhandlet bilag VI, afdeling 3, på grundlag af de lister, der er fastsat i bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 ().
Sådanne delegerede retsakter må ikke medføre væsentlige yderligere byrder for medlemsstaterne eller respondenterne. Når Kommissionen udarbejder og efterfølgende ajourfører de i første afsnit omhandlede lister, skal den behørigt begrunde aktionerne, eventuelt under anvendelse af input fra relevante eksperter vedrørende en omkostningseffektivitetsanalyse, herunder en vurdering af byrden for respondenter og af produktionsomkostningerne.
5. For at lette en ensartet anvendelse af bilag V, fastlægger Kommissionen senest den 31. december 2015 ved hjælp af gennemførelsesretsakter et vejledende kompendium over de miljøvenlige varer og tjenesteydelser samt økonomiske aktiviteter, der skal være omfattet af bilag V inden for følgende kategorier: specifikke miljøtjenesteydelser, specifikke miljøvenlige produkter (tilknyttede produkter), tilpassede varer og miljøteknologier. Kommissionen ajourfører dette kompendium efter behov.
De i første afsnit omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 2.
Afdeling 3
OMRÅDER
Medlemsstaterne skal udarbejde statistikker over emissionerne af følgende luftforurenende stoffer:
| Type | Formel | Indberetningsenhed |
|---|---|---|
| Kuldioxid uden emissioner fra biomasse | CO2 | 1 000 ton (Gg) |
| Kuldioxid fra biomasse | Biomasse CO2 | 1 000 ton (Gg) |
| Dinitrogenoxid | N2O | ton (Mg) |
| Methan | CH4 | ton (Mg) |
| Perfluorcarboner | PFC | ton (Mg) CO2-ækvivalenter |
| Hydrofluorcarboner | HFC | ton (Mg) CO2-ækvivalenter |
| Svovlhexafluorid og nitrogentrifluorid | SF6 NF3 | ton (Mg) CO2-ækvivalenter |
| Nitrogenoxider | NOX | ton (Mg) NO2-ækvivalenter |
| Ikkemethanholdige flygtige organiske forbindelser | NMVOC | ton (Mg) |
| Kulilte | CO | ton (Mg) |
| Partikler < 10 μm | PM10 | ton (Mg) |
| Partikler < 2,5 μm | PM2,5 | ton (Mg) |
| Svovloxider | SOX | ton (Mg) SO2-ækvivalenter |
| Ammoniak | NH3 | ton (Mg) |
Alle data angives med én decimal.
Afdeling 4
FØRSTE REFERENCEÅR, INDBERETNINGSHYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER
Statistikkerne udarbejdes og indberettes hvert år.
Statistikkerne indberettes inden 21 måneder efter udgangen af referenceåret.
Med henblik på at opfylde brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der er tilstrækkelige landedata til rådighed, et samlet skøn for EU-27 for dette moduls vigtigste aggregater. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør om muligt skøn for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er fastsat i punkt 2.
Det første referenceår er det år, i hvilket denne forordning træder i kraft.
Ved den første dataindberetning skal medlemsstaterne medsende årlige data fra 2008 frem til det første referenceår.
Ved hver efterfølgende dataindberetning til Kommissionen leverer medlemsstaterne årlige data for årene n-4, n-3, n-2, n-1 og n, hvor n er referenceåret.
Afdeling 5
INDBERETNINGSSKEMAER
—
husholdningernes luftemissioner
—
udligningsposter, hvorved forstås indberetningsposter, som klart udligner forskellene mellem de luftemissionsregnskaber, som er indberettet i henhold til denne forordning, og de data, som er indberettet i forbindelse med de officielle nationale luftemissionsopgørelser.
Luftemissioner efter branche — NACE rev. 2 (A*64)
Husholdningernes luftemissioner
—
transport
—
opvarmning/køling
—
andet
Udligningsposter
Samlede luftemissionsregnskaber (produktionstransaktioner + husholdninger) for hvert af de områder, der er anført i afdeling 3
minus nationale residenter i udlandet
—
nationale fiskerfartøjer, som opererer i udlandet
—
landtransport
—
søfart
—
luftfart
plus ikkeresidenter på det nationale område
+
landtransport
+
skibsfart
+
luftfart
(+ eller –)
andre tilpasninger samt statistiske afvigelser
=
Samlede emissioner af det forurenende stof X indberettet til UNFCCC ()/CLRTAP ()
Afdeling 6
OVERGANGSPERIODERNES MAKSIMALE VARIGHED
Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra den første indberetningsfrist.
BILAG II
MODUL FOR MILJØRELATEREDE SKATTER EFTER ØKONOMISK AKTIVITET
Afdeling 1
MÅL
Statistikker over miljørelaterede skatter registrerer og præsenterer dataene med udgangspunkt i de enheder, der betaler skatterne, på en måde, som er fuldt ud forenelig med de data, der indberettes i henhold til ►M3 ENS 2010 ◄ . De registrerer de nationale økonomiers miljørelaterede skatteindtægter efter økonomisk aktivitet. Økonomiske aktiviteter omfatter produktion og forbrug.
I dette bilag fastlægges de data, som medlemsstaterne skal indsamle, udarbejde, indberette og evaluere for miljørelaterede skatteindtægter opdelt efter økonomisk aktivitet.
Statistikker over miljørelaterede skatter kan benytte skattestatistikker og statistikker over offentlige finanser direkte, men hvis der er mulighed for det, er der fordele ved at anvende de skattedata, der indberettes i henhold til ►M3 ENS 2010 ◄ .
Statistikkerne over miljørelaterede skatter baseres på beløb, som fremgår af skatteansættelser eller angivelser, eller periodeafgrænsede indbetalinger for at sikre konsistens med ►M3 ENS 2010 ◄ og forbedre sammenligneligheden på internationalt plan.
Det fremgår også af ►M3 ENS 2010 ◄ , hvilke brancher og sektorer der betaler skatterne. Oplysninger om skatter indberettet i henhold til ►M3 ENS 2010 ◄ fremgår af regnskaberne for de institutionelle sektorer og tilgangs- og anvendelsestabellerne.
Afdeling 2
DÆKNING
Miljørelaterede skatter har samme systemgrænser som ►M3 ENS 2010 ◄ og består af obligatoriske, ensidige betalinger i kontanter eller naturalier, som opkræves af det offentlige eller EU-institutioner.
Miljørelaterede skatter falder ind under følgende kategorier i ►M3 ENS 2010 ◄ :
—
produktions- og importskatter (D.2)
—
løbende indkomst- og formueskatter mv. (D.5)
—
kapitalskatter (D.91).
Afdeling 3
OMRÅDER
Medlemsstaterne udarbejder statistikker over miljørelaterede skatter for følgende områder:
—
energiskatter
—
transportskatter
—
forureningsskatter
—
ressourceskatter.
Medlemsstaterne skal som et særligt område også indberette statens skatteindtægter, der er registreret i det europæiske national- og regionalregnskabssystem i forbindelse med deres deltagelse i EU's emissionshandelssystem.
Medlemsstaterne skal som særskilt område også indberette andre miljøafgifter, som er medtaget i de samlede energi-, transport-, forurenings- eller ressourceafgifter, og som opkræves på brændstoffers kulstofindhold (andre CO2-afgifter).
Alle data angives i mio. national valuta.
Afdeling 4
FØRSTE REFERENCEÅR, INDBERETNINGSHYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER
Statistikkerne udarbejdes og indberettes hvert år.
Statistikkerne indberettes inden 16 måneder efter udgangen af referenceåret. Dette gælder fra referenceåret 2020.
Med henblik på at tilgodese brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der foreligger tilstrækkelige landedata, et samlet estimat for EU-27 for dette moduls vigtigste aggregater. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør så vidt muligt estimater for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er fastsat i punkt 2.
Det første referenceår er 2020.
Ved hver dataindberetning til Kommissionen leverer medlemsstaterne årlige data for årene n-4, n-3, n-2, n-1 og n, hvor n er referenceåret. Medlemsstaterne kan indberette alle foreliggende data for årene før 2016.
Afdeling 5
INDBERETNINGSSKEMAER
For hvert af de i afdeling 3 nævnte områder indberettes dataene med udgangspunkt i de enheder, der betaler skatterne.
For producenter indberettes dataene opdelt efter en hierarkisk klassificering af de økonomiske aktiviteter, NACE rev. 2 (aggregeringsniveau A*64 som fastsat i ►M3 ENS 2010 ◄ ).
For forbrugere indberettes data for:
—
husholdninger
—
ikke-residenter.
Såfremt skatten ikke kan henføres til en af ovenstående aktivitetsgrupper, indberettes dataene som ikke fordelt.
Afdeling 6
OVERGANGSPERIODERNES MAKSIMALE VARIGHED
Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra den første indberetningsfrist.
BILAG III
MODUL FOR MATERIALESTRØMSREGNSKAB FOR ØKONOMIEN SOM HELHED (EW-MFA)
Afdeling 1
MÅL
EW-MFA omfatter alle faste, gasformige og flydende materialer, undtagen luft- og vandstrømme, målt i masseenheder pr. år. Ligesom nationalregnskabssystemet tjener EW-MFA to hovedformål. De detaljerede materialestrømme giver et righoldigt empirisk datagrundlag for en lang række analytiske undersøgelser. De anvendes også til udarbejdelse af forskellige materialestrømsindikatorer for de nationale økonomier.
I dette bilag fastlægges de data, som medlemsstaterne skal indsamle, udarbejde, indberette og evaluere til brug for EW-MFA.
Afdeling 2
DÆKNING
Sondringen mellem beholdninger og strømme er et fundamentalt princip i et materialestrømssystem. Almindeligvis er en strøm en variabel, som måler en mængde pr. tidsperiode, mens en beholdning er en variabel, som måler en mængde på et bestemt tidspunkt. EW-MFA er et strømbegreb. Det måler strømmene af indgående og udgående materialer og beholdningsændringer inden for økonomien i masseenheder pr. år.
EW-MFA er konsistent med principperne i nationalregnskabssystemet som f.eks. residensprincippet. I EW-MFA opgøres de materialestrømme, der er forbundet med de aktiviteter, som udøves af alle residente enheder i en national økonomi uanset deres geografiske placering.
I EW-MFA er der to typer materialestrømme, der overskrider systemgrænserne, som er relevante:
1.
Materialestrømmene mellem den nationale økonomi og det naturlige miljø. Disse omfatter indvinding af materialer (dvs. råstoffer, rå eller ubehandlede materialer) fra og udledning af materialer (ofte benævnt residualer) til det naturlige miljø.
2.
Materialestrømmene mellem den nationale økonomi og den øvrige verdens økonomi. Disse omfatter import og eksport.
Alle strømme, som passerer disse systemgrænser, opgøres i EW-MFA, tillige med forøgelserne af de menneskeskabte beholdninger. Alle andre materialestrømme inden for økonomien er ikke omfattet af EW-MFA. Dette betyder, at den nationale økonomi betragtes som en helhed i EW-MFA, og f.eks. strømme af produkter mellem brancherne medregnes ikke. Tilsvarende ses der bort fra naturlige strømme inden for det naturlige miljø.
Afdeling 3
OMRÅDER
Medlemsstaterne udarbejder statistikker, der dækker de områder, som er nævnt i afdeling 5 for EW-MFA, når det er relevant.
Indenlandsk ressourceindvinding (domestic extraction — DE) omfatter den årlige mængde faste, flydende og luftformige materialer (undtagen luft og vand), der indvindes fra det naturlige miljø.
Fysisk import og fysisk eksport omfatter alle importerede eller eksporterede varer opgjort i masseenheder. Handlede varer omfatter varer på alle produktionsstadier fra råvarer til færdigvarer.
Afdeling 4
FØRSTE REFERENCEÅR, INDBERETNINGSHYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER
Statistikkerne udarbejdes og indberettes hvert år.
Statistikkerne indberettes inden 16 måneder efter udgangen af referenceåret. Dette gælder fra referenceåret 2021.
Med henblik på at opfylde brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der foreligger tilstrækkelige landedata, et samlet skøn for EU-27 for dette moduls vigtigste aggregater. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør om muligt skøn for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er fastsat i punkt 2.
Det første referenceår er 2021.
Ved hver dataindberetning til Kommissionen leverer medlemsstaterne årlige data for årene n-4, n-3, n-2, n-1 og n, hvor n er referenceåret. Medlemsstaterne kan indberette alle foreliggende data for årene før 2017.
Afdeling 5
INDBERETNINGSSKEMAER
Der udarbejdes data opgjort i masseenheder for de områder, som er opført i følgende skemaer:
Skema A — Indenlandsk ressourceindvinding
MF.1
Biomasse
MF.1.1
Afgrøder (undtagen foderafgrøder)
MF.1.1.1
Korn
MF.1.1.2
Rodfrugter og rodknolde
MF.1.1.3
Sukkerafgrøder
MF.1.1.4
Bælgfrugter
MF.1.1.5
Nødder
MF.1.1.6
Olieholdige afgrøder
MF.1.1.7
Grøntsager
MF.1.1.8
Frugt
MF.1.1.9
Fibre
MF.1.1.A
Andre afgrøder (undtagen foderafgrøder) i.a.n.
MF.1.2
Afgrøderesidualer (anvendte), foderafgrøder og biomasse til græsning
MF.1.2.1
Afgrøderesidualer (anvendte)
MF.1.2.1.1
Strå
MF.1.2.1.2
Andre afgrøderesidualer (blade af sukkerroer og foderroer osv.)
MF.1.2.2
Foderafgrøder og biomasse til græsning
MF.1.2.2.1
Foderafgrøder inkl. høstede græsmarker
MF.1.2.2.2
Biomasse til græsning
MF.1.3
Træ
MF.1.3.1
Tømmer (industrikævler)
MF.1.3.2
Brænde og andre skovprodukter
MF.1.4
Fangst af vildfisk, vandplanter/vanddyr, jagt og indsamling
MF.1.4.1
Fangst af vildfisk
MF.1.4.2
Alle andre vanddyr og vandplanter
MF.1.4.3
Jagt og indsamling
MF.2
Metalmalme (råmalme)
MF.2.1
Jern
MF.2.2
Ikkejernholdige metaller
MF.2.2.1
Kobber
MF.2.2.2
Nikkel
MF.2.2.3
Bly
MF.2.2.4
Zink
MF.2.2.5
Tin
MF.2.2.6
Guld, sølv, platin og andre ædle metaller
MF.2.2.7
Bauxit og andre aluminiumholdige metaller
MF.2.2.8
Uran og thorium
MF.2.2.9
Andre ikkejernholdige metaller
MF.3
Ikkemetalliske mineraler
MF.3.1
Marmor, granit, sandsten, porfyr, basalt og andre dekorativ- eller bygningssten (undtagen skifer)
MF.3.2
Kridt og dolomit
MF.3.3
Skifer
MF.3.4
Kemiske mineraler og mineralsk gødning
MF.3.5
Salt
MF.3.6
Kalksten og gipssten
MF.3.7
Ler og kaolin
MF.3.8
Sand og grus
MF.3.9
Andre ikkemetalliske mineraler i.a.n.
MF.3.A
Udgravede jordmaterialer (herunder jord), kun hvis anvendt (frivillig indberetning)
MF.4
Fossile energimaterialer/-bærere
MF.4.1
Kul og andre faste energiprodukter/-bærere
MF.4.1.1
Brunkul
MF.4.1.2
Stenkul
MF.4.1.3
Olieskifer og tjæreholdigt sand
MF.4.1.4
Tørv
MF.4.2
Flydende og gasformige energimaterialer/-bærere
MF.4.2.1
Råolie, naturgaskondensater og flydende naturgas
MF.4.2.2
Naturgas
Skema B (import — handel i alt) og D (eksport — handel i alt)
MF.1
Biomasse
MF.1.1
Afgrøder (undtagen foderafgrøder)
MF.1.1.1
Korn
MF.1.1.2
Rodfrugter og rodknolde
MF.1.1.3
Sukkerafgrøder
MF.1.1.4
Bælgfrugter
MF.1.1.5
Nødder
MF.1.1.6
Olieholdige afgrøder
MF.1.1.7
Grøntsager
MF.1.1.8
Frugt
MF.1.1.9
Fibre
MF.1.1.A
Andre afgrøder (undtagen foderafgrøder) i.a.n.
MF.1.2
Afgrøderesidualer (anvendte), foderafgrøder og biomasse til græsning
MF.1.2.1
Afgrøderesidualer (anvendte)
MF.1.2.1.1
Strå
MF.1.2.1.2
Andre afgrøderesidualer (blade af sukkerroer og foderroer osv.)
MF.1.2.2
Foderafgrøder og biomasse til græsning
MF.1.2.2.1
Foderafgrøder inkl. høstede græsmarker
MF.1.3
Træ
MF.1.3.1
Tømmer (industrikævler)
MF.1.3.2
Brænde og andre skovprodukter
MF.1.4
Fangst af vildfisk, vandplanter/vanddyr, jagt og indsamling
MF.1.4.1
Fangst af vildfisk
MF.1.4.2
Alle andre vanddyr og vandplanter
MF.1.5
Levende dyr og animalske produkter (bortset fra vildtlevende fisk, vandplanter og vanddyr, nedlagte og indsamlede dyr)
MF.1.5.1
Levende dyr (bortset fra vildtlevende fisk, vandplanter og vanddyr, nedlagte og indsamlede dyr)
MF.1.5.2
Kød og tilberedt kød
MF.1.5.3
Mejeriprodukter, fugleæg og honning
MF.1.5.4
Andre produkter fra dyr (animalske fibre, skind, pelse, læder mv.)
MF.1.6
Produkter hovedsagelig fra biomasse
MF.2
Metalmalme (råmalme)
MF.2.1
Jern
MF.2.2
Ikkejernholdige metaller
MF.2.2.1
Kobber
MF.2.2.2
Nikkel
MF.2.2.3
Bly
MF.2.2.4
Zink
MF.2.2.5
Tin
MF.2.2.6
Guld, sølv, platin og andre ædle metaller
MF.2.2.7
Bauxit og andre aluminiumholdige metaller
MF.2.2.8
Uran og thorium
MF.2.2.9
Andre ikkejernholdige metaller
MF.2.3
Produkter hovedsagelig fra metaller
MF.3
Ikkemetalliske mineraler
MF.3.1
Marmor, granit, sandsten, porfyr, basalt og andre dekorativ- eller bygningssten (undtagen skifer)
MF.3.2
Kridt og dolomit
MF.3.3
Skifer
MF.3.4
Kemiske mineraler og mineralsk gødning
MF.3.5
Salt
MF.3.6
Kalksten og gipssten
MF.3.7
Ler og kaolin
MF.3.8
Sand og grus
MF.3.9
Andre ikkemetalliske mineraler i.a.n.
MF.3.B
Produkter hovedsagelig af ikkemetalholdige mineraler
MF.4
Fossile energimaterialer/-bærere
MF.4.1
Kul og andre faste energiprodukter/-bærere
MF.4.1.1
Brunkul
MF.4.1.2
Stenkul
MF.4.1.3
Olieskifer og tjæreholdigt sand
MF.4.1.4
Tørv
MF.4.2
Flydende og gasformige energimaterialer/-bærere
MF.4.2.1
Råolie, naturgaskondensater og flydende naturgas
MF.4.2.2
Naturgas
MF.4.2.3
Brændstof tanker (Import: pr. residente enheder i udlandet Eksport: pr. ikkeresidente enheder i indlandet)
MF.4.2.3.1
Brændstof til landtransport
MF.4.2.3.2
Brændstof til skibsfart
MF.4.2.3.3
Brændstof til luftfart
MF.4.3
Produkter hovedsagelig af fossile energiprodukter
MF.5
Andre produkter
MF.6
Affald til endelig behandling og deponering
Afdeling 6
OVERGANGSPERIODERNES MAKSIMALE VARIGHED
Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra første indberetningsfrist.
BILAG IV
MODUL FOR REGNSKABER FOR MILJØBESKYTTELSESUDGIFTER
Afdeling 1
MÅL
Regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter fremlægger data på en måde, der er i overensstemmelse med de data, der er indberettet i henhold til ENS, om udgifterne til miljøbeskyttelse, dvs. de økonomiske ressourcer de residente enheder har afsat til miljøbeskyttelse. Sådanne regnskaber gør det muligt at samle de nationale udgifter til miljøbeskyttelse, som er defineret som summen af residente enheders brug af miljøbeskyttelsestjenesteydelser, faste bruttoinvesteringer (FB) til miljøbeskyttelsesaktiviteter og overførsler til miljøbeskyttelse, som ikke er en modydelse til ovenstående poster, minus finansiering fra resten af verden.
Regnskaberne for miljøbeskyttelsesudgifter bør gøre brug af allerede eksisterende oplysninger fra nationalregnskaberne (produktionskonto og indkomstdannelseskonto, FB efter NACE, tilgangs- og anvendelsestabellerne og data baseret på klassifikationen af det offentliges udgifter efter formål), statistik over erhvervsstruktur, virksomhedsregister og andre kilder.
I dette bilag defineres de data, som medlemsstaterne skal indsamle, udarbejde, indberette og evaluere til brug for regnskaberne for miljøbeskyttelsesudgifter.
Afdeling 2
DÆKNING
Regnskaberne for miljøbeskyttelsesudgifter har de samme systemgrænser som ENS og fremlægger miljøbeskyttelsesudgifter for hoved-, bi- og hjælpeaktiviteter. De følgende sektorer er omfattet:
—
det offentlige (herunder nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger) og virksomheder som institutionelle sektorer, der producerer miljøbeskyttelsestjenesteydelser. Specialiserede producenter producerer miljøbeskyttelsestjenesteydelser som deres hovedaktivitet
—
husholdninger, det offentlige og virksomheder som forbrugere af miljøbeskyttelsestjenesteydelser
—
resten af verdenen som begunstigede eller som oprindelsessted for overførsler for miljøbeskyttelse.
Afdeling 3
OMRÅDER
Medlemsstaterne udarbejder regnskaberne for miljøbeskyttelsesudgifter for følgende områder, som er defineret i overensstemmelse med ENS:
—
produktion af miljøbeskyttelsestjenesteydelser. Markedsproduktion, ikkemarkedsproduktion og produktion af hjælpeaktiviteter opgøres særskilt
—
mellemliggende forbrug af miljøbeskyttelsestjenesteydelser
—
mellemliggende forbrug af miljøbeskyttelsestjenester for produktion er miljøbeskyttelsestjenester
—
import og eksport af miljøbeskyttelsestjenesteydelser
—
merværdiafgift (moms) og andre skatter, minus produktsubsidier, på miljøbeskyttelsestjenesteydelser
—
faste bruttoinvesteringer og anskaffelser minus afhændelser af ikkefinansielle ikkeproducerede aktiver til produktionen af miljøbeskyttelsestjenesteydelser
—
endeligt forbrug af miljøbeskyttelsestjenesteydelser
Alle data angives i mio. national valuta.
Afdeling 4
FØRSTE REFERENCEÅR, INDBERETNINGSHYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER
Statistikkerne udarbejdes og indberettes hvert år.
Statistikkerne indberettes inden 24 måneder efter udgangen af referenceåret. Dette gælder fra referenceåret 2020.
Med henblik på at opfylde brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der foreligger tilstrækkelige landedata, et samlet skøn for ►M3 EU-27 ◄ for dette moduls vigtigste aggregater. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør om muligt skøn for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er fastsat i punkt 2.
Det første referenceår er 2020.
Ved hver dataindberetning til Kommissionen leverer medlemsstaterne årlige data for årene n – 2, n – 1 og n, hvor n er referenceåret. Medlemsstaterne kan indberette alle foreliggende data for årene før 2018.
Afdeling 5
INDBERETNINGSSKEMAER
—
typer af producenter/forbrugere af miljøbeskyttelsestjenesteydelser som defineret i afdeling 2
—
grupper i klassifikationen af miljømæssige formål (CEP) grupperet som følger:
—
CEP 01 — Luft og klima
—
CEP 0301 — regn- og spildevandshåndtering
—
CEP 0401 — affaldshåndtering
—
CEP 0501 — beskyttelse af jord, vandmiljø og grundvand
—
CEP 0502 — beskyttelse af biodiversitet og landskab
—
CEP 06 — Støj og stråling
—
Summen af CEP 0701, CEP 0703, CEP 0705, CEP 0707, CEP 0709 — FoU til formindskelse af og kontrol med luftemissioner, regn- og spildevandshåndtering, affaldshåndtering, beskyttelse af jord, vandmiljø, grundvand og biodiversitet samt bekæmpelse af støj og stråling
—
►M4 Følgende NACE-opdelinger for hjælpeproduktionen af miljøbeskyttelsesydelser: Hovedafdeling B, C og D og hovedgruppe 36 i NACE. Dataene for hovedafdeling C indberettes som følger: ◄
—
NACE C10-C12 — Fremstilling af fødevarer drikkevarer og tobaksvarer
—
NACE C17 — Fremstilling af papir og papirvarer
—
NACE C19-20 — Fremstilling af koks, kemikalier og raffinerede mineralolieprodukter og kemiske produkter
—
NACE C 21-23 — Fremstilling af lægemidler, gummi, plast og andre ikkemetalliske produkter
—
NACE C 24 — Fremstilling af metal
—
NACE C 25-30 — Fremstilling af jern- og metalvarer, herunder maskiner og udstyr
—
NACE C13-16, 18, 31-33 — andre fremstillingsaktiviteter
Medlemsstater, hvor den samlede omsætning eller antallet af ansatte i en eller flere af disse NACE-opdelinger udgør mindre end 1 % af Unionens samlede omsætning, skal ikke fremlægge data for disse NACE-opdelinger.
Afdeling 6
OVERGANGSPERIODERNES MAKSIMALE VARIGHED
Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra første indberetningsfrist.
BILAG V
MODUL FOR REGNSKABER FOR SEKTOREN FOR MILJØVENLIGE VARER OG TJENESTEYDELSER
Afdeling 1
MÅL
Statistikker over miljøvenlige varer og tjenesteydelser registrerer og præsenterer data om nationaløkonomiske produktionsaktiviteter, der skaber miljøvenlige varer, på en måde, som er forenelig med de data, der indberettes i henhold til ENS.
Regnskaber for miljøvenlige varer og tjenesteydelser bør udarbejdes under anvendelse af eksisterende oplysninger fra nationale regnskaber, statistikker over erhvervsstruktur, virksomhedsregistre og andre kilder.
I dette bilag defineres de data, som medlemsstaterne skal indsamle, udarbejde, indberette og evaluere vedrørende regnskaber for miljøvenlige varer og tjenesteydelser.
Afdeling 2
DÆKNING
Sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser har de samme systemgrænser som ENS og består af alle miljøvenlige varer og tjenesteydelser, der er skabt inden for produktionsgrænsen. Produktion er ifølge ENS defineret som den aktivitet, der er udført under en institutionel enheds kontrol og ansvar, og som bruger arbejdskraft, kapital, varer og tjenesteydelser til at producere varer og tjenesteydelser.
Miljøvenlige varer og tjenesteydelser falder ind under følgende kategorier: specifikke miljøtjenester, specifikke miljøprodukter (tilknyttede produkter), tilpassede produkter og miljøteknologier.
Afdeling 3
OMRÅDER
Medlemsstaterne udarbejder statistikker over sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser for følgende områder:
—
output fra hele miljøindustrien og markedsaktiviteter
—
eksport fra hele miljøindustrien og markedsaktiviteter
—
merværdi af hele miljøindustrien og markedsaktiviteter
—
beskæftigelse i hele miljøindustrien og markedsaktiviteter
—
faste bruttoinvesteringer (FB) til aktiviteter til modvirkning af klimaændringer, opdelt på virksomheder, det offentlige og husholdninger inkl. nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger (NPIRH)
—
FB til produkter til modvirkning af klimaændringer, der ikke allerede er indeholdt i FB til aktiviteter til modvirkning af klimaændringer, opdelt på virksomheder, det offentlige og husholdninger inkl. NPIRH
—
endeligt forbrug af produkter til modvirkning af klimaændringer, opdelt på det offentlige og husholdninger inkl. NPIRH
Alle data angives i mio. national valuta, undtagen for beskæftigelse, som angives omregnet til fuldtidsbeskæftigede.
Afdeling 4
FØRSTE REFERENCEÅR, INDBERETNINGSHYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER
Statistikkerne udarbejdes og indberettes hvert år.
Statistikkerne indberettes inden 22 måneder efter udgangen af referenceåret. Dette gælder fra referenceåret 2020.
Med henblik på at opfylde brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der foreligger tilstrækkelige landedata, et samlet skøn for ►M3 EU-27 ◄ for dette moduls vigtigste aggregater. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør om muligt skøn for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er fastsat i punkt 2.
Det første referenceår er 2020.
Ved hver dataindberetning til Kommissionen leverer medlemsstaterne årlige data for årene n – 2, n – 1 og n, hvor n er referenceåret. Medlemsstaterne kan indberette alle foreliggende data for årene før 2018.
Afdeling 5
INDBERETNINGSSKEMAER
—
klassificering af økonomiske aktiviteter, grupperet i NACE som følger:
—
NACE A
—
NACE B
—
NACE C
—
NACE D
—
NACE E
—
NACE F
—
NACE J + NACE K
—
NACE N
—
NACE P
—
NACE Q
—
Summen af NACE G + NACE H + NACE I + NACE L + NACE M + NACE O + NACE R + NACE S + NACE T + NACE U + NACE V
—
grupper i klassifikationen af miljømæssige formål (CEP) grupperet som følger:
—
CEP 01 — Luft og klima
—
CEP 0201 — vedvarende energi
—
CEP 0202 — energibesparelser og energihåndtering
—
CEP 0301 — regn- og spildevandshåndtering
—
CEP 0302 — vandbesparelser og håndtering af naturlige vandreserver
—
CEP 0401 — affaldshåndtering
—
CEP 0402 — materialenyttiggørelse og materialebesparelser
—
CEP 0501 — beskyttelse af jord, vandmiljø og grundvand
—
CEP 0502 — beskyttelse af biodiversitet og landskab
—
CEP 0503 — håndtering af skovressourcer
—
CEP 06 — Støj og stråling
—
Summen af CEP 0701, CEP 0703, CEP 0705, CEP 0707, CEP 0709 — FoU til formindskelse af og kontrol med luftemissioner, regn- og spildevandshåndtering, affaldshåndtering, beskyttelse af jord, vandmiljø, grundvand, biodiversitet samt bekæmpelse af støj og stråling
—
Summen af CEP 0702, CEP 0704, CEP 0706, CEP 0708 — FoU til energi-, vandressource- og materialenyttiggørelse — og besparelser samt skovforvaltning
—
CEP 08 — Tværgående og andre miljømæssige formål.
Afdeling 6
OVERGANGSPERIODERNES MAKSIMALE VARIGHED
Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra første indberetningsfrist.
BILAG VI
MODUL FOR FYSISKE ENERGISTRØMSREGNSKABER
Afdeling 1
MÅL
Fysiske energistrømsregnskaber præsenterer data over de fysiske energistrømme udtrykt i terajoule, på en måde, som er fuldt ud forenelig med ENS. Fysiske energistrømsregnskaber registrerer energidata i forhold til de økonomiske aktiviteter, som udøves af residente enheder i nationale økonomier opdelt efter økonomisk aktivitet. De præsenterer tilgang og anvendelse af naturlige energitilførsler, energiprodukter og overskydende energi. De økonomiske aktiviteter omfatter produktion, forbrug og akkumulering.
I dette bilag fastlægges de data, som medlemsstaterne skal indsamle, udarbejde, indberette og evaluere til brug for fysiske energistrømsregnskaber.
Afdeling 2
DÆKNING
Fysiske energistrømsregnskaber har samme systemgrænser som ENS og er også baseret på residensprincippet.
I overensstemmelse med ENS anses en enhed for at være en resident enhed i et land, når dens økonomiske interessetyngdepunkt ligger inden for dette lands økonomiske område — dvs. når den udøver økonomiske aktiviteter igennem længere tid (et år eller mere) inden for dette område.
Fysiske energistrømsregnskaber registrerer fysiske energistrømme fra alle aktiviteter fra alle residente enheder, uanset hvor disse fysiske energistrømme rent faktisk forekommer geografisk.
Fysiske energistrømsregnskaber registrerer fysiske energistrømme fra miljøet til økonomien, inden for økonomien og fra økonomien tilbage til miljøet.
Afdeling 3
OMRÅDER
Medlemsstaterne udarbejder fysiske energistrømsregnskaber for følgende områder:
—
de fysiske energistrømme inddelt i tre generiske kategorier:
i)
naturlige energitilførsler
ii)
energiprodukter
iii)
overskydende energi
—
oprindelsen af de fysiske energistrømme inddelt i fem kategorier: produktion, forbrug, akkumulering, resten af verden og miljøet
—
destinationen af de fysiske energistrømme inddelt i de samme fem kategorier, som oprindelsen af de fysiske energistrømme.
Alle data angives i terajoule.
Afdeling 4
FØRSTE REFERENCEÅR, INDBERETNINGSHYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER
Statistikkerne udarbejdes og indberettes hvert år.
Statistikkerne indberettes inden 21 måneder efter udgangen af referenceåret.
Med henblik på at opfylde brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der er tilstrækkelige landedata til rådighed, et samlet skøn for ►M3 EU-27 ◄ for dette moduls vigtigste aggregater. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør om muligt skøn for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er fastsat i punkt 2.
Det første referenceår er 2015.
Ved den første dataindberetning skal medlemsstaterne medsende årlige data fra 2014 frem til det første referenceår.
Ved hver efterfølgende dataindberetning til Kommissionen leverer medlemsstaterne årlige data for årene n – 2, n – 1 og n, hvor n er referenceåret. Medlemsstaterne kan indberette alle foreliggende data for årene før 2014.
Afdeling 5
INDBERETNINGSSKEMAER
—
tilgangstabel for energistrømme. Denne tabel præsenterer tilgang af naturlige energitilførsler, energiprodukter og overskydende energi (rækkevis) efter oprindelse, dvs. »leverandør« (søjlevis)
—
tabel for brug af energistrømme. Denne tabel præsenterer brugen af naturlige energitilførsler, energiprodukter og overskydende energi (rækkevis) efter destination, dvs. »bruger« (søjlevis)
—
tabel for emissionsrelevante energistrømme. Denne tabel præsenterer emissionsrelevant brug af naturlige energitilførsler og energiprodukter (rækkevis) efter de brugende og de udledende enheder (søjlevis)
—
brotabel, der viser de forskellige elementer, der udgør forskellen mellem energiregnskaber og energibalancer.
Tilgangs- og anvendelsestabeller for energistrømme (herunder emissionsrelevante strømme) har fælles struktur med hensyn til rækker og søjler.
Søjlerne markerer oprindelserne (tilgang) eller destinationerne (anvendelsen) af de fysiske strømme. Søjlerne er inddelt i fem kategorier:
—
»produktion« vedrører produktionen af varer og tjenesteydelser. Produktionsaktiviteter er klassificeret efter NACE Rev. 2, og data er indberettet på aggregeringsniveau A*64
—
»forbrugsaktiviteter« er præsenteret samlet og underopdelt i tre kategorier (transport, opvarmning/køling, andet) vedrørende private husholdningers endelige forbrug
—
»akkumulering« handler om forandringerne i beholdningerne af energiprodukter inden for økonomien
—
»resten af verden« registrerer strømmene af importerede og eksporterede produkter
—
»miljøet« registrerer oprindelsen af naturlige tilførselsstrømme og destinationen af overskydende strømme.
Rækkerne beskriver typen af fysiske strømme klassificeret i afsnit 3, første led.
Klassifikationen af naturlige energitilførsler, energiprodukter og overskydende energi er som følger:
—
naturlige energitilførsler er inddelt i ikke-vedvarende naturlige energitilførsler og vedvarende naturlige energitilførsler
—
energiprodukter er inddelt efter klassifikationen brugt i de europæiske energistatistikker
—
overskydende energi omfatter svind (uden økonomisk værdi); tab under udvinding/indvinding, distribution/transport, omdannelse/konvertering og opbevaring; Lige så vel som saldoposter til at afstemme tilgangs- og anvendelsestabellerne.
residente enheders samlede energiforbrug
–
residente enheders energiforbrug i udlandet
+
ikke-residente enheders energiforbrug inden for det nationale område
+
statistiske forskelle
=
indenlandsk bruttoenergiforbrug (områdebaseret).
Afdeling 6
OVERGANGSPERIODERNES MAKSIMALE VARIGHED
Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra første indberetningsfrist.
BILAG VII
MODUL FOR SKOVREGNSKABER
Afdeling 1
MÅL
I skovregnskaber registreres og fremlægges data om skovressourcer og økonomiske aktiviteter i skovbrugs- og skovningssektoren på en måde, der er fuldt ud forenelig med de data, der indberettes i henhold til ENS 2010. Skovregnskaber indeholder supplerende oplysninger og anvendelsesbegreber, der er tilpasset den særlige karakter af skove og af skovbrugs- og skovningssektoren.
I dette bilag fastlægges de data, som medlemsstaterne skal indsamle, sammenstille, indberette og evaluere med henblik på skovregnskaber.
Afdeling 2
DÆKNING
Skovregnskaber registrerer beholdninger og strømme af skovressourcer (træbevoksede arealer og tømmertræ) og økonomiske aktiviteter i skovbrugs- og skovningssektoren, herunder produktion af rundtømmer og udvinding og indsamling af vildtvoksende skovprodukter, som ikke er træ.
Afdeling 3
LISTE OVER OMRÅDER
Medlemsstaterne udarbejder skovregnskaber for de områder, der er beskrevet i denne afdeling.
a)
skov, der er tilgængelig med henblik på træforsyning: skov, hvor eventuelle miljømæssige, sociale eller økonomiske begrænsninger ikke i nævneværdig grad påvirker den løbende eller potentielle træforsyning. Disse begrænsninger kan være indført ved retsregler eller bestyrerens eller ejerens beslutninger eller af andre årsager
b)
skov, der ikke er tilgængelig med henblik på træforsyning:, al skov, der ikke anses for at være tilgængelig med henblik på træforsyning i overensstemmelse med litra a). Dette er skov, hvor miljømæssige, sociale, økonomiske eller retlige begrænsninger forhindrer træforsyning i større skala. Det omfatter i) skov med retlige begrænsninger eller begrænsninger som følge af andre politiske beslutninger, der helt udelukker eller stærkt begrænser træforsyning af grunde som f.eks. miljø- eller biodiversitetsbevarelse (beskyttelsesskov, nationalparker, naturreservater og andre beskyttede områder som f.eks. områder af særlig miljømæssig, videnskabelig, historisk, kulturel eller åndelig interesse), og ii) skov, hvor den fysiske produktivitet eller trækvaliteten er for lav, eller hvor omkostningerne ved hugst og transport er for høje til at berettige træhugst, bortset fra lejlighedsvis hugst til eget endeligt forbrug
c)
øvrige træbevoksede arealer.
»Skov« defineres som arealer på over 0,5 hektar, som er bevokset med træer med en højde på over 5 meter og med et kronedække på mindst 10 % eller træer, der kan nå de tærskler på stedet. Det omfatter ikke arealer, der overvejende anvendes til landbrug, eller træer i byområder, såsom parker, alléer og haver.
»Øvrige træbevoksede arealer« defineres som arealer, der ikke er klassificeret som skov, og som dækker mere end 0,5 hektar, med træer med en højde på over 5 meter og med et kronedække på 5-10 % eller træer, der kan nå de tærskler på stedet, eller med et samlet dække af krat, buske og træer på over 10 %. Det omfatter ikke arealer, der overvejende anvendes til landbrug, eller træer i byområder, såsom parker, alléer og haver.
»Årlig nettotilvækst i tømmertræ« defineres som den gennemsnitlige årlige stigning i mængden af levende træer minus den gennemsnitlige årlige dødelighed.
»Bortfjernelse« defineres som mængden af alle træer, levende eller døde, der fældes og fjernes fra skove, øvrige træbevoksede arealer eller andre fældningssteder. Det omfatter usolgt rundtræ, som er opstablet langs en skovvej. Det omfatter også naturlige tab, der genvindes, bortfjernelse i løbet af året af træer fældet i en tidligere periode, bortfjernelse af træ uden stamme (f.eks. stubbe og grene) og bortfjernelse af træer, der er dræbt eller beskadiget af naturlige årsager (benævnt naturlige tab), f.eks. ild, vind, insekter og sygdomme. Det omfatter ikke biomasse, som ikke er træ, eller træ, der efterlades i skoven og ikke bortfjernes i løbet af året, f.eks. stubbe, grene, trætoppe og fældningsrester (hugstaffald).
»Uoprettelige tab« defineres som fældningsrester og alle omkuldblæste træer, der ikke kan fjernes fra skoven, og tømmertræ, der er gået tabt i skovbrande.
Følgende områder indberettes i henhold til definitionerne i ENS 2010:
—
produktion
—
heraf: produktion til eget endeligt forbrug
—
forbrug i produktionen
—
bruttoværditilvækst
—
forbrug af fast realkapital
—
andre produktionsskatter
—
andre produktionssubsidier
—
aflønning af ansatte
—
faste bruttoinvesteringer og anskaffelser minus afhændelser af ikkefinansielle ikkeproducerede aktiver
—
forandringer i beholdninger
—
kapitaloverførsler.
Medlemsstaterne indberetter antal beskæftigede i skovbrugs- og skovningssektoren i tusind årsværk som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 ().
Afdeling 4
FØRSTE REFERENCEÅR, INDBERETNINGSHYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER
Statistikker udarbejdes og indberettes hvert år.
Statistikker indberettes inden for 21 måneder efter udgangen af referenceåret.
Med henblik på at opfylde brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der er tilstrækkelige landedata til rådighed, skøn over EU-totalerne for dette moduls vigtigste aggregater. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør om muligt skøn for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er angivet i punkt 2.
Det første referenceår er 2023.
Ved den første dataindberetning skal medlemsstaterne medsende årlige data fra 2022 frem til det første referenceår.
Ved hver efterfølgende dataindberetning til Kommissionen indgiver medlemsstaterne årlige data for årene n–2, n–1 og n, hvor n er referenceåret. Medlemsstaterne indberetter på ny data for årene fra 2022 og fremefter, hvis dataene revideres. Medlemsstaterne kan indgive alle foreliggende data for årene før 2022.
Afdeling 5
INDBERETNINGSSKEMAER
For de i afdeling 3 anførte områder indberettes følgende data:
1.
træbevoksede arealer opdelt efter:
—
skov, der er tilgængelig med henblik på træforsyning
—
skov, der ikke er tilgængelig med henblik på træforsyning
—
øvrige træbevoksede arealer.
Hver af disse kategorier opdeles yderligere efter:
—
primoareal ved referenceårets begyndelse
—
skovrejsning og andre forøgelser
—
skovrydning og andre reduktioner
—
statistisk omklassificering
—
ultimoareal ved referenceårets udgang.
Data indberettes i tusind hektar
2.
mængde af tømmertræ opdelt efter:
—
skov, der er tilgængelig med henblik på træforsyning
—
skov, der ikke er tilgængelig med henblik på træforsyning
—
øvrige træbevoksede arealer.
Skov, der er tilgængelig med henblik på træforsyning, opdeles yderligere efter:
—
primobeholdning ved referenceårets begyndelse
—
nettotilvækst
—
bortfjernelse
—
uoprettelige tab
—
statistisk omklassificering
—
saldopost
—
ultimobeholdning ved referenceårets udgang.
Skov, der ikke er tilgængelig med henblik på træforsyning, og øvrige træbevoksede arealer opdeles yderligere efter:
—
primobeholdning ved referenceårets begyndelse
—
bortfjernelse
—
andre forandringer (mellem primo- og ultimobeholdning)
—
ultimobeholdning ved referenceårets udgang.
Data indberettes med bark i tusind m3
3.
værdi af tømmertræ opdelt efter:
—
skov, der er tilgængelig med henblik på træforsyning
—
skov, der ikke er tilgængelig med henblik på træforsyning
—
øvrige træbevoksede arealer.
Skov, der er tilgængelig med henblik på træforsyning, opdeles yderligere efter:
—
primobeholdning ved referenceårets begyndelse
—
nettotilvækst
—
bortfjernelse
—
uoprettelige tab
—
omvurdering
—
statistisk omklassificering
—
saldopost
—
ultimobeholdning ved referenceårets udgang.
Skov, der ikke er tilgængelig med henblik på træforsyning, og øvrige træbevoksede arealer opdeles yderligere efter:
—
primobeholdning ved referenceårets begyndelse
—
bortfjernelse
—
andre forandringer (mellem primo- og ultimobeholdning)
—
ultimobeholdning ved referenceårets udgang.
Data angives i millioner national valuta
4.
for økonomiske regnskaber indberettes den i afdeling 3 omhandlede produktion efter følgende opdeling, idet produkter defineres i henhold til den aktivitetstilknyttede produktklassifikation udgave 2.1:
—
levende skovtræplanter (produkt 02.10.11) og frø af skovtræer (produkt 02.10.12)
—
skovtræer defineret som nettotilvækst i tømmertræ i dyrkede skove (produkt 02.10.30)
—
ubearbejdet træ (produkt 02.20.1), herunder salg af tømmertræ fra uopdyrkede skove, der omfatter følgende poster, som indberettes i to særskilte rækker:
i)
brænde (produkt 02.20.14 og 02.20.15)
ii)
kævler, dvs. summen af kævler af nåletræ (produkt 02.20.11), kævler af andet træ end nåletræ, undtagen af tropiske træsorter (produkt 02.20.12), og kævler af tropiske træsorter (produkt 02.20.13)
—
vildtvoksende skovprodukter, som ikke er træ (produkt 02.30)
—
tjenester, der er karakteristiske for skovbrug og skovning, defineres som skovtræplanteskoler (produkt 02.10.2), støttetjenester til skovbrug (produkt 02.4) og alle andre tjenester, der ydes af en lokal faglig enhed i skovbrugssektoren
—
andre produkter fra tilknyttede biaktiviteter i den lokale faglige enhed, såsom svampe og trøfler (01.13.8), andre bær, frugter af slægten Vaccinium i.a.n. (01.25.19), naturgummi (01.29.10), andre former for ubearbejdet træ, herunder kløvede pæle og hegnspæle (16.10.39), trækul (20.14.72), tjenester i forbindelse med naturreservater, herunder beskyttelse af den vilde fauna (91.04.12), og andre produkter, der produceres af en lokal faglig enhed.
Forbrug i produktionen i skovbrugs- og skovningssektoren, jf. afdeling 3, indberettes efter følgende opdeling, idet produkter defineres i henhold til den aktivitetstilknyttede produktklassifikation udgave 2.1:
—
sum af levende skovtræplanter (produkt 02.10.11), frø af skovtræer (produkt 02.10.12) og skovtræer (produkt 02.10.3), der anvendes til tømmerudvinding
—
sum af energi og smøremidler, herunder elektricitet (produkt 35.11.10), motorbenzin (produkt 19.20.21), naturgas i flydende eller gasformig tilstand (produkt 06.20.10), smøreolier udvundet af jordolie og tunge præparater i.a.n. (produkt 19.20.29) og andre lignende produkter
—
sum af tjenester, der er karakteristiske for skovbrug og skovning, herunder skovtræplanteskoler (produkt 02.10.2), støttetjenester til skovbrug (produkt 02.4) og alle andre tjenester, der ydes af en lokal faglig enhed i skovbrugs- og skovningssektoren
—
andre varer og tjenester, der ikke indgår i nogen af variablerne for forbrug i produktionen.
Forandringer i beholdninger i skovbrugs- og skovningssektoren, jf. afdeling 3, indberettes efter følgende opdeling:
—
forandringer i igangværende arbejde vedrørende dyrkede biologiske aktiver
—
andre forandringer i beholdninger.
Alle områder angives i millioner national valuta
5.
data om øvrige træbevoksede arealer indberettes på frivillig basis.
Afdeling 6
OVERGANGSPERIODERS MAKSIMALE VARIGHED
Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra den første indberetningsfrist.
BILAG VIII
MODUL FOR REGNSKABER OVER MILJØSUBSIDIER OG LIGNENDE OVERFØRSLER
Afdeling 1
MÅL
I regnskaber over miljøsubsidier og lignende overførsler indsamles og fremlægges data om løbende overførsler og kapitaloverførsler, der har til formål at støtte aktiviteter, som beskytter miljøet og naturressourcerne, herunder produktion og anvendelse af miljøprodukter, på en måde, der er forenelig med begreberne og definitionerne i ENS 2010.
I dette bilag defineres de data, som medlemsstaterne skal indsamle, sammenstille, indberette og evaluere med henblik på regnskaber over miljøsubsidier og lignende overførsler. Disse data anvendes også til beregning af nationale miljøbeskyttelsesudgifter, jf. bilag IV.
Afdeling 2
DÆKNING
I regnskaberne over miljøsubsidier og lignende overførsler registreres betalinger uden modydelse fra offentlig forvaltning og service til institutionelle sektorer (inden for den indenlandske økonomi og til resten af verden) og fra ikkeresidenter (resten af verden) med henblik på at beskytte miljøet eller mindske brugen og udvindingen af naturressourcer.
Afdeling 3
LISTE OVER OMRÅDER
Medlemsstaterne udarbejder regnskaber over miljøsubsidier og lignende overførsler for følgende områder:
—
subsidier (ENS 2010-kode D.3)
—
andre løbende overførsler (ENS 2010-kode D.6 og D.7)
—
kapitaloverførsler (ENS 2010-kode D.9).
Alle data indberettes i millioner national valuta.
Afdeling 4
FØRSTE REFERENCEÅR, HYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER
Statistikker udarbejdes og indberettes hvert år.
Statistikker indberettes inden for 24 måneder efter udgangen af referenceåret.
Med henblik på at opfylde brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der er tilstrækkelige landedata til rådighed, skøn over EU-totalerne for dette moduls vigtigste aggregater. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør om muligt skøn for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er angivet i punkt 2.
Det første referenceår er 2023.
Ved den første dataindberetning skal medlemsstaterne medtage årlige data fra 2022 frem til det første referenceår.
Ved hver efterfølgende dataindberetning til Kommissionen indgiver medlemsstaterne årlige data for årene n–2, n–1 og n, hvor n er referenceåret. Medlemsstaterne indberetter på ny data for årene fra 2022 og fremefter, hvis dataene revideres. Medlemsstaterne kan indgive alle foreliggende data for årene før 2022.
Afdeling 5
INDBERETNINGSSKEMAER
—
betalende institutionel sektor som følger:
—
offentlig forvaltning og service
—
resten af verden
—
modtagende institutionel sektor som følger:
—
offentlig forvaltning og service
—
selskaber
—
husholdninger
—
nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger
—
resten af verden.
—
CEP 01 — Luft og klima
—
CEP 0201 — vedvarende energi
—
CEP 0202 — energibesparelser og energihåndtering
—
CEP 0301 — regn- og spildevandshåndtering
—
CEP 0302 — vandbesparelser og håndtering af naturlige vandreserver
—
CEP 0401 — affaldshåndtering
—
CEP 0402 — materialenyttiggørelse og materialebesparelser
—
CEP 0501 — beskyttelse af jord, vandmiljø og grundvand
—
CEP 0502 — beskyttelse af biodiversitet og landskab
—
CEP 0503 — håndtering af skovressourcer
—
CEP 06 — Støj og stråling
—
Summen af CEP 0701, CEP 0703, CEP 0705, CEP 0707, CEP 0709 — FoU til formindskelse af og kontrol med luftemissioner, regn- og spildevandshåndtering, affaldshåndtering, beskyttelse af jord, vandmiljø, grundvand, biodiversitet samt bekæmpelse af støj og stråling
—
Summen af CEP 0702, CEP 0704, CEP 0706, CEP 0708 — FoU til energi-, vandressource- og materialenyttiggørelse — og besparelser samt skovforvaltning
—
CEP 08 — Tværgående og andre miljømæssige formål
—
NACE A — Landbrug, skovbrug og fiskeri
—
NACE B — Råstofudvinding
—
NACE C — Fremstillingsvirksomhed
—
NACE D — El-, gas- og fjernvarmeforsyning
—
NACE E — Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand
—
NACE F — Bygge- og anlægsvirksomhed
—
NACE G — Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer og motorcykler
—
NACE H — Transport og godshåndtering
—
NACE I-U — andre hovedafdelinger i NACE.
Afdeling 6
OVERGANGSPERIODERS MAKSIMALE VARIGHED
Til gennemførelsen af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra den første indberetningsfrist.
BILAG IX
MODUL FOR ØKOSYSTEMREGNSKABER
Afdeling 1
MÅL
Økosystemregnskaber indeholder data om udstrækningen og tilstanden af økosystemaktiver og de tjenester, som de yder til samfundet og økonomien. Dataene er i overensstemmelse med SEEA EA og forenelige med de data, der indberettes i henhold til ENS 2010.
Økosystemregnskaber anvender om muligt eksisterende oplysninger, bl.a. fra jordobservation, miljørapportering og andre datakilder.
Afdeling 2
DÆKNING
Økosystemregnskaber registrerer økosystemers udstrækning, økosystemers tilstand og strømmene af økosystemtjenester.
Økosystemudstrækning er størrelsen af økosystemer i et område. Regnskaber over økosystemudstrækning dækker terrestriske (herunder ferskvand) og marine økosystemer på det nationale område.
Økosystemtilstand er kvaliteten af et økosystem opgjort efter dets abiotiske, biotiske og landskabsmæssige karakteristika efter økosystemtype.
Økosystemtjenester er de fordele, som økosystemer giver økonomiske og andre menneskelige aktiviteter. De omfatter i) tilførsel, ii) regulering og vedligeholdelse, og iii) kulturtjenester. I regnskaber over økosystemtjenester registreres den faktiske forsyning og anvendelse af økosystemtjenester fra økosystemerne på det nationale område.
Tematiske regnskaber er regnskaber, der opdeler data efter specifikke politiktemaer såsom biodiversitet, klimaændringer, have og byområder.
Afdeling 3
LISTE OVER OMRÅDER
Medlemsstaterne udarbejder økosystemregnskaber for følgende områder:
1.
regnskaber over økosystemudstrækning, der registrerer areal og forandringer i areal for hver økosystemtype på det nationale område. Medlemsstaterne indberetter regnskaber over økosystemudstrækning i tusind hektar
2.
en konverteringsmatrix, der registrerer konverteringer mellem økosystemtyper mellem to tidspunkter i hektar som en del af regnskaberne over økosystemudstrækning
3.
regnskaber over økosystemtilstand, der registrerer økosystemområder som følger:
a)
for bebyggelser og andre kunstige områder:
—
grønne områder i storbyer og tilstødende byer og forstæder indberettes i % af samlet areal beregnet for hele storbyernes og de tilstødende byers og forstæders areal, herunder alle økosystemtyper i det pågældende område
—
koncentration af partikler med en diameter på op til 2,5 μm i byer indberettes i μg/m3 som nationalt gennemsnit for indberetningsperioden
b)
for dyrkede arealer:
—
jordens lager af organisk kulstof i muldlag indberettes i ton/ha som nationalt gennemsnit for indberetningsperioden
c)
for græsarealer:
—
jordens lager af organisk kulstof i muldlag indberettes i ton/ha som nationalt gennemsnit for indberetningsperioden
d)
for dyrkede arealer og græsarealer tilsammen:
—
indekset for agerlandsfugle indberettes som et nationalt aggregeret indeks for indberetningsperioden
e)
for skove og skovområder:
—
døde træer indberettes i m3/ha som et nationalt gennemsnit for indberetningsperioden
—
trætæthed indberettes i %, som nationalt gennemsnit for indberetningsperioden
—
indeks for almindelige skovfugle. Indekset for skovfugle beskriver tendenserne i antallet af almindelige skovfugle i deres europæiske udbredelsesområde over tid. Det er et sammensat indeks, der er udarbejdet på grundlag af observationsdata for fuglearter, der er karakteristiske for skovhabitater i Europa. Indekset er baseret på en specifik liste over arter i hver medlemsstat
f)
for kystnære strande, klitter og vådområder:
—
andelen af kunstige uigennemtrængelige områder i kystområder, der omfatter økosystemtypen kystnære strande, klitter og vådområder, indberettes i % som nationalt gennemsnit for indberetningsperioden.
Byer og forstæder er lokale administrative enheder, som kategoriseres efter den urbaniseringsgrad, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2391 ().
4.
regnskaber over økosystemtjenester, der registrerer ydelse og anvendelse af økosystemtjenester i tilgangs- og anvendelsestabeller. I tilgangstabellen registreres forsyningen af økosystemtjenester fra økosystemer til socioøkonomiske systemer. I anvendelsestabellen registreres anvendelse af økosystemtjenester opdelt efter type anvendelse som defineret i afdeling 5.
Tilgangs- og anvendelsestabellerne indberettes i følgende fysiske enheder:
a)
tilførselstjenester
—
afgrødetilførsel defineres som økosystemets bidrag til plantevækst som tilnærmet efter mængde af høstede afgrøder til forskellige anvendelser. Dette omfatter fødevare- og fiberproduktion, foder og energi samt afgræsset biomasse, jf. bilag III, tabel A, afdeling 1.1 og 1.2
—
bestøvning defineres som vilde bestøveres økosystembidrag til produktionen af afgrøderne omhandlet i første led. Bidragene indberettes i ton bestøverafhængige afgrøder, der kan tilskrives vilde bestøvere, efter afgrødetype for de vigtigste typer bestøverafhængige afgrøder, hvilket omfatter frugttræer, bær, tomater, oliefrø og »andet«
—
trætilførsel defineres som økosystemets bidrag til træers og anden træbiomasses vækst og indberettes som nettotilvækst som defineret i bilag VII med bark i tusind m 3
b)
regulerings- og vedligeholdelsestjenester
—
luftfiltrering defineres som økosystemets bidrag til filtrering af luftbårne forurenende stoffer gennem deposition, optagelse, binding og lagring af forurenende stoffer fra økosystemkomponenter (navnlig træer). Dette afbøder de forurenende stoffers skadevirkninger. Bidragene indberettes i ton adsorberet partikelmasse
—
global klimaregulering defineres som økosystemets bidrag til at nedbringe koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren gennem eliminering (nettobinding) af kulstof fra atmosfæren og retention (lagring) af kulstof i økosystemer. Bidragene indberettes i ton nettokulstofbinding og ton organisk kulstof, der er lagret i terrestriske økosystemer, herunder lager over og under jordoverfladen
—
lokal klimaregulering defineres som økosystemets bidrag til regulering af omgivende atmosfæriske forhold i byområder gennem vegetation, der forbedrer menneskers levevilkår og understøtter økonomisk produktion. Dette udtrykkes og indberettes som temperaturreduktionen i byer som følge af virkningen af byvegetation i grader celsius på dage, hvor temperaturen overstiger 25 grader celsius
c)
kulturtjenester
—
naturbaserede turismerelaterede tjenester defineres som økosystemets bidrag, navnlig gennem økosystemers biofysiske karakteristika og egenskaber, som giver mennesker mulighed for at udnytte og nyde godt af miljøet gennem direkte, stedlig, fysisk og oplevelsesbaseret interaktion med miljøet. Disse bidrag indberettes i antal overnatninger på hoteller, herberger, campingpladser mv., som kan tilskrives besøg i økosystemer.
5.
Til økosystemregnskaber anvendes følgende tabel over økosystemtyper:
| Kategori | Økosystemtype |
|---|---|
| 1 | Bebyggelser og andre kunstige områder |
| 2 | Dyrkede arealer |
| 3 | Græsarealer (græsningsarealer og delvis naturlige og naturlige græsarealer) |
| 4 | Skove og skovområder |
| 5 | Heder og krat |
| 6 | Sparsomt bevoksede økosystemer |
| 7 | Vådområder inde i landet |
| 8 | Floder og kanaler |
| 9 | Søer og reservoirer |
| 10 | Havindløb og overgangsvande |
| 11 | Kystnære strande, klitter og vådområder |
| 12 | Marine økosystemer (kystnære farvande, sokkel og åbent hav) |
Afdeling 4
FØRSTE REFERENCEÅR, HYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER
—
hvert tredje år for regnskaber over økosystemudstrækning og økosystemtilstand; dataene skal dække et repræsentativt gennemsnit for referenceåret og konverteringsmatrixen for ændringen i de tre år mellem to referenceår
—
forudsat at Kommissionen (Eurostat) stiller modelleringsværktøjer til rådighed til beregning af økosystemtjenester, hvert år for regnskaber over økosystemtjenester; hvis sådanne værktøjer ikke er til rådighed, hvert tredje år for regnskaber over økosystemtjenester.
Statistikker indberettes inden for 24 måneder efter udgangen af referenceåret.
Med henblik på at opfylde brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der er tilstrækkelige landedata til rådighed, skøn over EU-totaler. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør om muligt skøn for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er angivet i punkt 2.
Det første referenceår er 2024. For konverteringsmatrixen er det første referenceår 2027.
I den første dataindberetning medtager medlemsstaterne data fra 2024 for så vidt angår regnskaberne over udstrækning og tilstand og for tilgangs- og anvendelsestabeller for økosystemtjenester i fysiske enheder. For konverteringsmatrixen skal dataene vise ændringerne mellem 2024 og 2027.
Ved hver efterfølgende dataindberetning til Kommissionen indgiver medlemsstaterne data om økosystemtjenester til regnskaberne over udstrækning og tilstand for år n–3 og n, hvor n er referenceåret. Medlemsstaterne indberetter på ny data fra 2024 og fremefter, hvis dataene revideres. Medlemsstaterne kan indgive alle foreliggende data for årene før 2024.
Afdeling 5
INDBERETNINGSSKEMAER
—
udstrækning i det foregående referenceår
—
forøgelser
—
mindskelser
—
udstrækning i det aktuelle referenceår.
Konverteringsmatrixen skal indberette konverteringer mellem alle de i afdeling 3 omhandlede økosystemtyper mellem det foregående og det aktuelle referenceår.
a)
tilgangstabel til registrering af den årlige forsyning af tjenester som omhandlet i afdeling 3 for alle økosystemtyper som omhandlet i afdeling 3, undtagen kategori 10 og 12
b)
anvendelsestabel til registrering af anvendelse af økosystemtjenester efter følgende opdeling:
—
sektorers forbrug i produktionen
—
offentlige myndigheders endelige forbrug
—
husholdningers endelige forbrug
—
bruttoinvesteringer
—
eksport.
Afdeling 6
OVERGANGSPERIODERS MAKSIMALE VARIGHED
Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra den første indberetningsfrist.
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik (EUT L 304 af 14.11.2008, s. 1).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/690 af 28. april 2021 om oprettelse af et program for det indre marked, virksomheders, herunder små og mellemstore virksomheders, konkurrenceevne, plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet og europæiske statistikker (programmet for det indre marked) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014 og (EU) nr. 652/2014 (EUT L 153 af 3.5.2021, s. 1).
() FN's rammekonvention om klimaændringer.
() Konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande.
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 af 5. december 2003 om landbrugsregnskaber i Fællesskabet (EUT L 33 af 5.2.2004, s. 1).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2391 af 12. december 2017 om ændring af forordning (EF) nr. 1059/2003 for så vidt angår de territoriale typologier (Tercet) (EUT L 350 af 29.12.2017, s. 1).
