Search for a command to run...
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/6/EU om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF om årsregnskaberne for visse selskabsformer for så vidt angår mikroenheder)
Direktiv 78/660/EØF ændres som følger:
1) Følgende artikel indsættes:
"Artikel 1a
1. Medlemsstaterne kan fritage selskaber for visse forpligtelser i henhold til dette direktiv i overensstemmelse med stk. 2 og 3, forudsat at selskaberne på statustidspunktet ikke overskrider de numeriske grænser for to af følgende tre kriterier (mikroenheder):
a) statussum: 350 000 EUR
b) nettoomsætning: 700 000 EUR
c) gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret: 10.
2. Medlemsstaterne kan fritage de i stk. 1 omhandlede selskaber for en hvilken som helst af eller samtlige følgende forpligtelser:
a) forpligtelsen til at præsentere aktivposten "Periodeafgrænsningsposter" og passivposten "Periodeafgrænsningsposter" i overensstemmelse med artikel 18 og 21
b) hvis en medlemsstat anvender den i nærværende stykkes litra a) omhandlede mulighed, kan den tillade, at disse selskaber fraviger artikel 31, stk. 1, litra d), for så vidt angår at tage hensyn til "Periodeafgrænsningsposter" under aktiver og passiver, dog kun for andre udgifter i henhold til nærværende artikels stk. 3, litra b), nr. vi), forudsat at dette forhold er angivet i noterne til årsregnskabet eller i overensstemmelse med nærværende stykkes litra c) neden for status
c) forpligtelsen til at udarbejde noter til regnskabet i overensstemmelse med artikel 43-45, forudsat at de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 14 og artikel 43, stk. 1, nr. 13, i dette direktiv samt , er angivet neden for status
d) forpligtelsen til at udarbejde en årsberetning i overensstemmelse med artikel 46 i dette direktiv, forudsat at de oplysninger, der skal gives i henhold til er angivet i noterne til årsregnskabet eller i overensstemmelse med dette stykkes litra c) neden for status
e) forpligtelsen til at offentliggøre årsregnskabet i overensstemmelse med artikel 47-50a, forudsat at statusoplysningerne heri er behørigt indgivet efter national lovgivning til mindst én kompetent myndighed, som den pågældende medlemsstat har udpeget. Når den kompetente myndighed ikke er det centrale register eller et handels- eller selskabsregister, jf. , skal den kompetente myndighed sende de indgivne oplysninger til registeret.
3. Medlemsstaterne kan give de i stk. 1 omhandlede selskaber tilladelse til:
a) alene at udarbejde en forkortet status, hvori mindst de i artikel 9 og 10 omhandlede poster, som indledes med bogstaver, medtages særskilt, når det er relevant. I tilfælde hvor stk. 2, litra a), finder anvendelse, medtages post E under "Aktiver" og post D under "Passiver", jf. artikel 9, eller post E og K, jf. artikel 10, ikke i status
b) alene at udarbejde en forkortet resultatopgørelse, hvori mindst følgende poster medtages særskilt, når det er relevant:
i) nettoomsætning
ii) andre indtægter
iii) udgifter til råvarer og hjælpematerialer
iv) personaleudgifter
v) værdireguleringer
vi) andre udgifter
vii) skatter
viii) resultat.
4. Medlemsstaterne må ikke give tilladelse til eller kræve, at afdeling 7a finder anvendelse på mikroenheder, der benytter en af fritagelserne i stk. 2 og 3.
5. For så vidt angår selskaber nævnt i stk. 1 anses årsregnskaber udarbejdet i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4 for at give et pålideligt billede i henhold til artikel 2, stk. 3, og artikel 2, stk. 4 og 5, finder således ikke anvendelse på sådanne regnskaber.
6. Når et selskab på statustidspunktet har overskredet eller ikke længere overskrider de numeriske grænser for to af de i stk. 1 fastsatte tre kriterier, skal dette kun have konsekvens for anvendelsen af den i stk. 2, 3 og 4 fastsatte fritagelse i tilfælde, hvis overskridelsen finder sted både i det løbende og i det foregående regnskabsår.
7. For de medlemsstater, der ikke har indført euroen, er modværdien i national valuta af de i stk. 1 anførte beløb den værdi, der fremkommer ved at benytte den valutakurs, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende på ikrafttrædelsesdatoen for ethvert direktiv om fastsættelse af disse beløb.
8. Den i stk. 1, litra a), nævnte statussum udgøres enten af de i artikel 9 under "Aktiver" angivne aktivposter A til E eller af de i artikel 10 angivne aktivposter A til E. Hvis stk. 2, litra a), finder anvendelse, udgøres den i stk. 1, litra a), nævnte statussum enten af de i artikel 9 under "Aktiver" angivne aktivposter A til D eller af de i artikel 10 angivne aktivposter A til D.
Rådets andet direktiv 77/91/EØF af 13. december 1976 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 54, stk. 2, i traktaten nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EFT L 26 af 31.1.1977, s. 1).
Udgivers note: Titlen på direktiv 77/91/EØF er justeret under hensyn til omnummereringen af EF-traktatens artikler, jf. Amsterdamtraktatens artikel 12 og Lissabontraktatens artikel 5. Den oprindelige henvisning var til traktatens artikel 58, stk. 2.
" Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/101/EF af 16. september 2009 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 54, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EUT L 258 af 1.10.2009, s. 11).
Udgivers note: Titlen på direktiv 2009/101/EF er justeret under hensyn til omnummereringen af EF-traktatens artikler, jf. Lissabontraktatens artikel 5. Den oprindelige henvisning var til traktatens artikel 48, stk. 2."
"
2) Artikel 5, stk. 1, affattes således:
"1. Uanset artikel 4, stk. 1 og 2, kan medlemsstaterne foreskrive særlige opstillingsskemaer for investeringsselskabers samt holdingselskabers årsregnskaber, forudsat at disse opstillingsskemaer giver et billede af de pågældende selskaber, svarende til det i artikel 2, stk. 3, omhandlede. Medlemsstaterne giver ikke investeringsselskaber og holdingselskaber mulighed for at benytte sig af de i artikel 1a omhandlede fritagelser."
3) Artikel 53a affattes således:
"Artikel 53a
Medlemsstaterne giver ikke selskaber, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, jf. , , mulighed for at benytte sig af fritagelserne i artikel 1a, 11 og 27, artikel 43, stk. 1, nr. 7a og 7b, samt artikel 46, 47 og 51."
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv, hvis og når de beslutter at benytte sig af en hvilken som helst mulighed, der gives ved , under særlig hensyntagen til situationen på nationalt plan med hensyn til antallet af selskaber, der er omfattet af de i nævnte artikels stk. 1 fastsatte størrelseskriterier. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Senest 10. april 2017 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om situationen for mikroenheder, herunder navnlig situationen på nationalt plan for så vidt angår antallet af selskaber, der er omfattet af størrelseskriterierne, og den reduktion af de administrative byrder, som er opnået gennem fritagelsen for offentliggørelsesforpligtelsen.
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 14. marts 2012.
EUT C 317 af 23.12.2009, s. 67.
Europa-Parlamentets holdning af 10.3.2010 (EUT C 349 E af 22.12.2010, s. 111) og Rådets holdning ved førstebehandlingen af 12.9.2011 (EUT C 337 E af 18.11.2011, s. 1). Europa-Parlamentets holdning af 13.12.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT)og Rådets afgørelse af 21.2.2012.
EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.
EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/101/EF af 16. september 2009 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 54, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EUT L 258 af 1.10.2009, s. 11).
Udgivers note: Titlen på direktiv 2009/101/EF er justeret under hensyn til omnummereringen af EF-traktatens artikler, jf. Lissabontraktatens artikel 5. Den oprindelige henvisning var til traktatens artikel 48, stk. 2.