Search for a command to run...
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer)
1. Denne forordning har til formål at hjælpe producenter af landbrugsprodukter og fødevarer med at informere køberne og forbrugerne om produkternes og fødevarernes karakteristika og landbrugsmæssige kvaliteter, hvorved der sikres:
a)
loyal konkurrence for landbrugere og producenter af landbrugsprodukter, og fødevarer med værdiforøgende karakteristika og kvaliteter
b)
forbrugeradgang til pålidelige oplysninger om sådanne produkter
c)
respekt for intellektuelle ejendomsrettigheder og
d)
integritet i det indre marked.
Foranstaltningerne i denne forordning har til formål at støtte landbrugs- og forarbejdningsaktiviteter og produktionsmetoder, der er forbundet med produkter af høj kvalitet, hvilket bidrager til at nå målene i politikken for udvikling af landdistrikterne.
2. Ved denne forordning oprettes der kvalitetsordninger, som udgør grundlaget for identifikation og om nødvendigt beskyttelse af betegnelser og udtryk, der navnlig viser eller beskriver, at landbrugsprodukter har:
a)
værdiforøgende karakteristika, eller
b)
værdiforøgende egenskaber som følge af de anvendte produktions- eller forarbejdningsmetoder eller som følge af deres produktionssted eller afsætning eller deres eventuelle bidrag til bæredygtig udvikling.
1. Denne forordning gælder for de landbrugsprodukter bestemt til konsum, som er opført i traktatens bilag I, og andre landbrugsprodukter og fødevarer, der er opført i denne forordnings bilag I.
For at tage hensyn til internationale forpligtelser eller nye produktionsmetoder eller materialer tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 56, vedrørende supplering af den liste over produkter, der er fastsat i bilag I til denne forordning. Sådanne produkter skal være tæt knyttet til landbrugsprodukter eller til erhvervslivet i landdistrikterne.
2. Denne forordning finder ikke anvendelse på spiritus eller vinavlsprodukter som defineret i del II i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013, bortset fra vineddike.
3. De registreringer, der foretages i henhold til artikel 52, berører ikke producenternes forpligtelse til at overholde andre EU-regler, navnlig regler vedrørende omsætning af produkter og mærkning af fødevarer.
4. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester () anvendes ikke på de kvalitetsordninger, der oprettes ved denne forordning.
I denne forordning forstås ved:
»kvalitetsordninger«: de ordninger, der oprettes i henhold til afsnit II, III og IV
»sammenslutning«: enhver organisation, uanset dennes retlige status, hvis medlemmer hovedsagelig er producenter eller forarbejdningsvirksomheder, der arbejder med samme produkt
»traditionel«: påvist brug på det indenlandske marked i en periode, der er lang nok til, at produktet er videreført af en ny generation; varigheden af denne periode skal være mindst 30 år
»mærkning«: angivelser, oplysninger, fabriks- eller varemærker, billeder eller symboler, som vedrører en fødevare, og som er anført på emballager, dokumenter, skilte, etiketter eller halsetiketter af enhver art, der ledsager eller henviser til denne fødevare
»særlig karakter«: et produkts karakteristiske produktionsmæssige kvaliteter, som gør, at det tydeligt adskiller sig fra andre lignende produkter i samme kategori
»artsbetegnelse«: en produktbetegnelse, der, selv om den henviser til det sted, den region eller det land, hvor produktet oprindelig blev produceret eller markedsført, er blevet den almindelige betegnelse for produktet i Unionen
»produktionstrin«: fremstilling, forarbejdning eller behandling
»forarbejdede produkter«: fødevarer, der fremkommer ved forarbejdning af uforarbejdede produkter. Forarbejdede produkter kan indeholde ingredienser, som er nødvendige til at fremstille dem eller til at give dem særlige egenskaber.
Der oprettes en ordning for beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, som har til formål at hjælpe producenter af produkter, der er knyttet til et geografisk område, med at:
a)
opnå rimeligt udbytte, der afspejler produkternes kvalitet
b)
sikre ensartet beskyttelse af alle betegnelser som en intellektuel ejendomsret på Unionens område
c)
give forbrugerne tydelige oplysninger om produktets værdiforøgende egenskaber.
1. I denne forordning forstås ved »oprindelsesbetegnelse« en betegnelse, der kan være en traditionelt anvendt betegnelse, der identificerer et produkt:
a)
som har oprindelse et bestemt sted, i en bestemt region eller i undtagelsestilfælde i et bestemt land
b)
hvis kvalitet eller kendetegn hovedsagelig eller fuldstændig kan tilskrives et bestemt geografisk miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer, og
c)
hvis produktionstrin alle har fundet sted i det afgrænsede geografiske område.
2. I denne forordning forstås ved »geografisk betegnelse en betegnelse, herunder en traditionelt anvendt betegnelse, der identificerer et produkt:
a)
som har oprindelse et bestemt sted, i en bestemt region eller i et bestemt land
b)
hvis kvalitet, omdømme eller andre kendetegn hovedsagelig kan tilskrives dets geografiske oprindelse, og
c)
som for mindst ét produktionstrins vedkommende er fremstillet i det afgrænsede geografiske område.«
3. Uanset stk. 1 betragtes visse betegnelser som oprindelsesbetegnelser, selv om de råvarer, der anvendes til fremstilling af de pågældende produkter, hidrører fra et større eller et andet geografisk område end det afgrænsede område, forudsat at:
a)
råvarernes produktionsområde er afgrænset
b)
der gælder særlige betingelser for råvarernes produktion
c)
der findes en kontrolordning, som sikrer, at betingelserne i litra b) overholdes, og
d)
de pågældende oprindelsesbetegnelser var anerkendt som oprindelsesbetingelser i oprindelseslandet før den 1. maj 2004.
I dette stykke anses kun levende dyr, kød og mælk for at være råvarer.
4. For at tage hensyn til den særlige karakter af produktionen af produkter af animalsk oprindelse tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 56 vedrørende restriktive bestemmelser og undtagelsesbestemmelser for så vidt angår foderstoffets oprindelse i forbindelse med en oprindelsesbetegnelse.
For endvidere at tage hensyn til den særlige karakter af visse produkter eller områder tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 56 vedrørende restriktive bestemmelser og undtagelsesbestemmelser for så vidt angår slagtning af levende dyr eller råvarernes oprindelse.
Disse restriktive bestemmelser og undtagelsesbestemmelser skal ud fra objektive kriterier tage hensyn til kvalitet eller brug og anerkendt ekspertise eller naturlige faktorer.
1. Artsbetegnelser må ikke registreres som beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser.
2. En betegnelse må ikke registreres som oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis den kolliderer med navnet på en plantesort eller en dyrerace og derfor vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige oprindelse eller føre til forveksling mellem produkter med registreret betegnelse og den pågældende sort eller race.
De i første afsnit omhandlede betingelser skal vurderes i forhold til den faktiske anvendelse af kolliderende navne, herunder anvendelsen af navnet på plantesorten eller dyreracen uden for oprindelsesområdet og anvendelsen af navnet på en plantesort, der er beskyttet ved en anden intellektuel ejendomsrettighed.
3. Det er ikke tilladt at registrere et forslag til betegnelse, som er helt eller delvis identisk med en betegnelse, der allerede er opført i det register, der er oprettet i henhold til artikel 11, medmindre der i praksis tydeligt kan skelnes mellem betingelserne for lokal og traditionel brug og præsentation af den senere registrerede enslydende betegnelse og den allerede registrerede betegnelse, samtidig med at der tages hensyn til behovet for at sikre, at de berørte producenter får en ensartet behandling, og at forbrugerne ikke vildledes.
En enslydende betegnelse, der vildleder forbrugeren til at tro, at produkterne stammer fra et andet område, registreres ikke, selv om betegnelsen er korrekt med hensyn til det område, den region eller det lokale sted, hvor de pågældende produkter har deres oprindelse.
4. Et forslag til betegnelse registreres ikke som oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis registreringen af den pågældende betegnelse på baggrund af et mærkes omdømme og anseelse og varigheden af dets anvendelse vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige identitet.
1. En beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, skal overholde en varespecifikation, som mindst omfatter:
a)
den betegnelse, der skal beskyttes som oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, således som den anvendes både i handelssprog og i daglig sprogbrug og kun på de sprog, som bruges eller tidligere blev brugt til at beskrive det bestemte produkt i det afgrænsede geografiske område
b)
en beskrivelse af det pågældende produkt med angivelse af råvarer, hvis relevant, såvel som af produktets vigtigste fysiske, kemiske, mikrobiologiske eller organoleptiske karakteristika
c)
en afgrænsning af det geografiske område for så vidt angår den sammenhæng, der er nævnt i litra f), nr. i) eller ii), og i givet fald bevis for overholdelse af kravene i artikel 5, stk. 3
d)
bevis for, at produktet har oprindelse i det afgrænsede geografiske område, der er nævnt i artikel 5, stk. 1 eller 2
e)
en beskrivelse af, hvordan produktet kan indhentes, og, hvis det er hensigtsmæssigt, af de autentiske og uændrede lokale metoder samt oplysninger om emballering, hvis den ansøgende sammenslutning har besluttet det og givet en tilstrækkelig og produktspecifik begrundelse for, at emballering skal finde sted i det afgrænsede geografiske område for at bevare produktets kvalitet, sikre dets oprindelse eller sikre, at der føres kontrol, under hensyntagen til EU-retten, navnlig vedrørende frie varebevægelser og fri udveksling af tjenesteydelser
f)
nærmere oplysninger om følgende:
i)
hvad angår en beskyttet oprindelsesbetegnelse, sammenhængen mellem produktets kvalitet eller karakteristika og det geografiske miljø, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1; de nærmere oplysninger vedrørende menneskelige faktorer i det pågældende geografiske område kan, hvor det er relevant, være begrænset til en beskrivelse af jord- og landskabsforvaltningen, dyrkningsmetoderne eller ethvert andet relevant menneskeligt bidrag til bevarelsen af det geografiske miljøs naturbetingede faktorer, jf. nævnte stykke
ii)
hvad angår en beskyttet geografisk betegnelse, sammenhængen mellem en given kvalitet, omdømmet eller andre karakteristika knyttet til produktet og til den geografiske oprindelse, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2
g)
navn og adresse på de myndigheder eller, hvis tilgængeligt, navn og adresse på de organer, der kontrollerer, at bestemmelserne i varespecifikationen er overholdt, jf. artikel 37, og angivelse af deres specifikke opgaver
h)
eventuelle særlige regler for mærkning af det pågældende produkt.
1. En ansøgning om registrering af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse i henhold til artikel 49, stk. 2 eller 5, skal mindst omfatte følgende oplysninger:
a)
navn og adresse på den ansøgende sammenslutning og på de myndigheder eller, hvis tilgængeligt, de organer, der kontrollerer, at bestemmelserne i varespecifikationen er overholdt
b)
den varespecifikation, der er omhandlet i artikel 7
c)
et enhedsdokument med følgende oplysninger:
i)
de vigtigste oplysninger fra varespecifikationen: betegnelse, beskrivelse af produktet, herunder, hvis det er relevant, specifikke regler for emballering og mærkning, samt en præcis afgrænsning af det geografiske område
ii)
en beskrivelse af produktets tilknytning til det geografiske miljø eller den geografiske oprindelse, der er nævnt i artikel 5, stk. 1 eller 2, herunder, hvis det er relevant, de specifikke elementer af produktbeskrivelsen eller produktionsmetoden, der begrunder tilknytningen.
Er der tale om en ansøgning som omhandlet i artikel 49, stk. 5, skal den desuden omfatte bevis for, at produktets betegnelse er beskyttet i oprindelseslandet.
2. Det ansøgningsdossier, der er omhandlet i artikel 49, stk. 4, skal indeholde:
a)
navn og adresse på den ansøgende sammenslutning
b)
det enhedsdokument, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra c)
c)
en erklæring fra medlemsstaten om, at den ansøgning, som den ansøgende sammenslutning har indgivet, og som der er truffet positiv afgørelse om, efter dens opfattelse opfylder de betingelser, der er fastsat i denne forordning, og de bestemmelser, der er vedtaget i henhold hertil
d)
varespecifikationens publikationsreference.
En medlemsstat har mulighed for at yde en betegnelse midlertidig national beskyttelse i henhold til denne forordning med virkning fra den dato, hvor der indgives en ansøgning til Kommissionen.
Den midlertidige nationale beskyttelse ophører på den dato, hvor der træffes afgørelse om registrering i henhold til denne forordning, eller hvor ansøgningen trækkes tilbage.
Hvis betegnelsen ikke bliver registreret i henhold til denne forordning bærer den berørte medlemsstat ansvaret for følgevirkningerne af en sådan national beskyttelse alene.
De foranstaltninger, som en medlemsstat træffer i henhold til stk. 1, har kun retsvirkninger på nationalt plan og berører ikke handel i Unionen eller international handel.
1. ►M2 Rejses der begrundet indsigelse som omhandlet i artikel 51, stk. 1, tages denne kun i betragtning, hvis Kommissionen modtager den inden for fristen angivet i nævnte stykke, og hvis den: ◄
a)
viser, at de betingelser, der er fastsat i artikel 5 og artikel 7, stk. 1, ikke er opfyldt
b)
viser, at registrering af den foreslåede betegnelse vil være i modstrid med artikel 6, stk. 2, 3 eller 4
c)
viser, at registrering af den foreslåede betegnelse vil skade en eksisterende helt eller delvis enslydende betegnelse eller et varemærke eller produkter, som lovligt har været på markedet i mindst fem år inden offentliggørelse som omhandlet i artikel 50, stk. 2, litra a), eller
d)
indeholder oplysninger, som viser, at den betegnelse, som der ansøges om registrering af, er en artsbetegnelse.
2. Indsigelsesgrundene vurderes for så vidt angår Unionens område.
1. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter uden at anvende den procedure, der er omhandlet i artikel 57, stk. 2, om oprettelse og ajourføring af et offentligt tilgængeligt register over de beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der anerkendes i henhold til denne ordning.
2. Geografiske betegnelser for tredjelandsprodukter, der er beskyttet i Unionen i henhold til en international aftale, som Unionen er kontraherende part i, må opføres i registret. Medmindre det udtrykkeligt er fastsat i nævnte aftale, at den pågældende betegnelse er en beskyttet oprindelsesbetegnelse i henhold til denne forordning, opføres sådanne betegnelser i registret som beskyttede geografiske betegnelser.
3. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter nærmere bestemmelser om, hvordan registret skal udformes, og hvilke oplysninger det skal indeholde. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 57, stk. 2.
4. Kommissionen offentliggør og ajourfører regelmæssigt den liste over internationale aftaler, der er omhandlet i stk. 2, og listen over geografiske betegnelser, der er beskyttet i henhold til disse aftaler.
1. Beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser kan anvendes af enhver erhvervsdrivende, der markedsfører et produkt, som er fremstillet i overensstemmelse med den dertil svarende varespecifikation.
2. Der udarbejdes EU-symboler, som viser, at der er tale om et produkt med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse.
3. Er der tale om et produkt med oprindelse i Unionen, som markedsføres under en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, der er registreret efter procedurerne i denne forordning, skal de hertil knyttede EU-symboler anføres på mærkningen og i reklamemateriale. Mærkningsbestemmelserne i artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1169/2011 vedrørende udformningen af obligatoriske oplysninger finder anvendelse på produktets registrerede betegnelse. Udtrykkene »beskyttet oprindelsesbetegnelse« eller »beskyttet geografisk betegnelse« eller de dertil svarende forkortelser »BOB« eller »BGB« må anføres på mærkningen.
4. Endvidere kan følgende også anføres på mærkningen: afbildning af det geografiske oprindelsesområde, som omhandlet i artikel 5, og tekst, grafik eller symboler, der henviser til medlemsstaten og/eller regionen, hvori det geografiske oprindelsesområde er beliggende.
5. Med forbehold af direktiv 2000/13/EF, kan de geografiske fællesmærker, der er omhandlet i artikel 15 i direktiv 2008/95/EF, anvendes på mærkninger sammen med den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse.
6. Er der tale om produkter med oprindelse i tredjelande, som markedsføres under en betegnelse, der er opført i registret, kan de angivelser, der er omhandlet i stk. 3, og de dertil knyttede EU-symboler også anføres på mærkningen.
7. For at sikre, at forbrugerne informeres tilstrækkeligt, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 56 om udformning af EU-symboler.
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter om fastsættelse af de tekniske specifikationer for EU-symboler og for betegnelser og reglerne for anvendelsen heraf på produkter, der markedsføres under en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, herunder bestemmelser om hvilke sprog, der skal anvendes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 57, stk. 2.
1. Registrerede betegnelser beskyttes mod:
a)
enhver direkte eller indirekte kommerciel brug af en registreret betegnelse for produkter, der ikke er omfattet af registreringen, hvis disse produkter kan sammenlignes med de produkter, der er registreret under denne betegnelse, eller hvis anvendelse af betegnelsen indebærer udnyttelse, svækkelse eller udvanding af den beskyttede betegnelses omdømme, herunder hvis produkterne anvendes som ingrediens.
b)
enhver uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning, selv om produkternes eller tjenesteydelsernes virkelige oprindelse er angivet, eller den beskyttede betegnelse er oversat eller er ledsaget af udtryk såsom »art«, »type«, »måde«, »som fremstillet i«, »efterligning« eller tilsvarende, herunder hvis produkterne anvendes som ingrediens
c)
enhver anden form for falsk eller vildledende angivelse af produktets herkomst, oprindelse, art eller vigtigste egenskaber på den indre eller ydre emballage, i reklamer eller i de dokumenter, der vedrører det pågældende produkt, samt anvendelse af emballager, der kan give et fejlagtigt indtryk af produktets oprindelse
d)
enhver anden praksis, der kan vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige oprindelse.
Hvis en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse indeholder en produktbetegnelse, som betragtes som en artsbetegnelse, vil anvendelsen af denne artsbetegnelse ikke blive anset for at være i strid med første afsnits litra a) eller b).
2. Beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser må ikke blive artsbetegnelser.
3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige administrative og retslige foranstaltninger til at hindre eller standse ulovlig anvendelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser som omhandlet i stk. 1 i forbindelse med produkter, der fremstilles eller markedsføres i den pågældende medlemsstat.
Til dette formål udpeger medlemsstaterne de myndigheder, der er ansvarlige for at træffe disse foranstaltninger efter de procedurer, der fastlægges af hver enkelt medlemsstat.
Disse myndigheder skal give tilstrækkelige garantier for objektivitet og uvildighed og råde over kvalificeret personale og de nødvendige ressourcer til at udføre deres opgaver.
4. Den i stk. 1 omhandlede beskyttelse finder også anvendelse på:
a)
varer, der indføres i Unionens toldområde, uden at disse overgår til fri omsætning inden for Unionens toldområde, og
b)
varer, der sælges ved hjælp af fjernsalg som f.eks. elektronisk handel.
1. Når en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse er registreret i henhold til denne forordning, gives der afslag på ansøgning om registrering af et varemærke, hvis anvendelsen af dette varemærke er i strid med artikel 13, stk. 1, og hvis det vedrører et produkt af samme type, hvis ansøgningen om registrering af varemærket indgives efter den dato, hvor ansøgningen om registrering af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse er indgivet til Kommissionen.
Varemærker, der er registreret i strid med første afsnit, er ugyldige.
Bestemmelserne i dette stykke finder anvendelse uanset bestemmelserne i direktiv 2008/95/EF.
2. Et varemærke, hvis anvendelse er i strid med artikel 13, stk. 1, og som der i god tro er indgivet ansøgning om, som er registreret, eller som har vundet hævd, for så vidt denne mulighed er hjemlet i den pågældende lovgivning, på Unionens område før den dato, hvor ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse er indgivet til Kommissionen, kan fortsat anvendes eller fornys for det pågældende produkt uanset registreringen af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, forudsat at varemærket ikke er erklæret ugyldigt, eller at rettighederne dertil ikke er fortabt af grunde, der er anført i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker () eller i direktiv 2008/95/EF, jf. dog artikel 6, stk. 4. I sådanne tilfælde tillades anvendelsen af den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse sideløbende med de relevante varemærker.
1. Med forbehold af artikel 14, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter om fastsættelse af en overgangsperiode på op til fem år for at gøre det muligt for produkter med oprindelse i en medlemsstat eller et tredjeland, hvis betegnelse består af eller indeholder en betegnelse, der er i strid med artikel 13, stk. 1, fortsat at anvende den betegnelse, som de har været markedsført under, forudsat at det af en indsigelse, der er antaget i henhold til artikel 49, stk. 3, eller artikel 51, fremgår, at:
a)
registreringen af betegnelsen vil skade en helt eller delvis enslydende betegnelse, eller
b)
sådanne produkter har været lovligt markedsført under denne betegnelse i det pågældende område i mindst fem år forud for den dato for offentliggørelse, der er fastsat i artikel 50, stk. 2, litra a).
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 57, stk. 2, medmindre der er indgivet en antagelig indsigelse i henhold til artikel 49, stk. 3.
2. ►M2 Med forbehold af artikel 14, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter om forlængelse af overgangsperioden i nærværende artikels stk. 1 til højst 15 år i behørigt begrundede tilfælde, hvor det kan godtgøres, at: ◄
a)
betegnelsen som omhandlet i stk. 1 har været lovligt, konsekvent og korrekt anvendt i mindst 25 år, før ansøgningen om registrering blev indgivet til Kommissionen
b)
formålet med at anvende betegnelsen omhandlet i nærværende artikels stk. 1 ikke på noget tidspunkt har været at udnytte den registrerede betegnelses omdømme, og at forbrugeren ikke er blevet og ikke vil kunne blive vildledt med hensyn til produktets virkelige oprindelse.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 57, stk. 2.
3. Ved anvendelse af den betegnelse, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal oprindelseslandet være klart og tydeligt anført på mærkningen.
4. For at løse midlertidige problemer og med henblik på at nå det langsigtede mål at sikre, at alle producenter i det berørte område overholder varespecifikationen, kan en medlemsstat fastsætte en overgangsperiode på op til ti år med virkning fra den dato, hvor ansøgningen indgives til Kommissionen, på betingelse af, at de berørte erhvervsdrivende lovligt har markedsført de pågældende produkter med vedvarende anvendelse af betegnelserne i mindst fem år forud for den dato, hvor ansøgningen indgives til myndighederne i medlemsstaten, og har påpeget dette i den nationale indsigelsesprocedure som omhandlet i artikel 49, stk. 3.
1. Betegnelser, der er opført i det register, som er oprettet i henhold til artikel 7, stk. 6, i forordning (EF) nr. 510/2006, opføres automatisk i det register, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 11. De tilsvarende varespecifikationer ligestilles med de varespecifikationer, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 7. Eventuelle specifikke overgangsbestemmelser i forbindelse med sådanne registreringer finder fortsat anvendelse.
2. For at beskytte producenternes og de berørte parters rettigheder og legitime interesser tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om yderligere overgangsbestemmelser.
3. Denne forordning gælder med forbehold af eventuelle rettigheder til sideløbende anvendelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser på den ene side og varemærker på den anden side, som er anerkendt i henhold til forordning (EF) nr. 510/2006.
Betegnelser, der er opført i det register, som er oprettet i henhold til artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 (), opføres automatisk som beskyttede geografiske betegnelser i det register, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 11. De tilsvarende varespecifikationer ligestilles med de varespecifikationer, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 7.
Der oprettes en ordning for garanterede traditionelle specialiteter for at bevare traditionelle produktionsmetoder og opskrifter ved at hjælpe producenter af traditionelle produkter med at markedsføre disse produkter og informere forbrugerne om deres traditionelle opskrifters og produkters værdiforøgende egenskaber.
1. En betegnelse kan registreres som en garanteret traditionel specialitet, hvis den beskriver et bestemt produkt eller en bestemt fødevare, som:
a)
er resultatet af en produktionsmåde, forarbejdning eller sammensætning, som svarer til den traditionelle praksis for det pågældende produkt eller den pågældende fødevare, eller
b)
er fremstillet af de råvarer eller ingredienser, der traditionelt har været anvendt.
2. En betegnelse skal for at blive registreret som garanteret traditionel specialitet:
a)
være blevet brugt traditionelt til at betegne det bestemte produkt, eller
b)
give udtryk for produktets traditionelle eller særlige karakter.
3. Hvis det under den i artikel 51 omhandlede indsigelsesprocedure bliver påvist, at betegnelsen også anvendes i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, kan det for at kunne skelne mellem lignende produkter eller produkter, der har en enslydende eller lignende betegnelse, i den afgørelse om registrering, der træffes i overensstemmelse med artikel 52, stk. 3, fastsættes, at betegnelsen for en garanteret traditionel specialitet skal ledsages af anprisningen »fremstillet efter traditionen i« umiddelbart efterfulgt af et navn på et land eller en region heri.
4. En betegnelse registreres ikke, hvis den udelukkende henviser til generelle anprisninger, der anvendes for en gruppe produkter, eller til anprisninger, som er fastsat i en specifik EU-retsakt.
5. For at sikre, at ordningen fungerer gnidningsløst, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 56 vedrørende nærmere præcisering af de kriterier for registrering, der er fastsat i denne artikel.
1. En garanteret traditionel specialitet skal være i overensstemmelse med en varespecifikation, som omfatter:
a)
den betegnelse, som foreslås registreret, på de relevante sprog
b)
en beskrivelse af produktet, herunder de vigtigste fysiske, kemiske, mikrobiologiske eller organoleptiske karakteristika, som viser produktets særlige karakter
c)
en beskrivelse af den produktionsmetode, som producenterne skal følge, herunder eventuelt arten og beskaffenheden af de råvarer eller ingredienser, der anvendes, og metoden for forarbejdning af produktet, og
d)
de væsentligste elementer, som udgør produktets traditionelle karakter.
2. For at sikre, at varespecifikationer giver relevante og kortfattede oplysninger, tillægges Kommissionen beføjelse til i overensstemmelse med artikel 56 at vedtage delegerede retsakter vedrørende bestemmelser om begrænsning af oplysningerne i varespecifikationen som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, hvis en sådan begrænsning er nødvendig for at undgå alt for omfattende ansøgninger om registrering.
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter bestemmelser om varespecifikationens udformning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 57, stk. 2.
1. Ansøgninger om registrering af en betegnelse som en garanteret traditionel specialitet som omhandlet i artikel 49, stk. 2 eller 5, skal indeholde:
a)
navn og adresse på den ansøgende sammenslutning
b)
den varespecifikation, der er omhandlet i artikel 19.
2. Det ansøgningsdossier, der er omhandlet i artikel 49, stk. 4, skal indeholde:
a)
de oplysninger, der er nævnt i stk. 1 i nærværende artikel, og
b)
en erklæring fra medlemsstaten om, at den ansøgning, som sammenslutningen har indgivet, og som der er truffet positiv afgørelse om, efter dens opfattelse opfylder de betingelser, der er fastsat i denne forordning, og de bestemmelser, der er vedtaget i henhold hertil.
1. Rejses der begrundet indsigelse som omhandlet i artikel 51, stk. 1, tages denne kun i betragtning, hvis Kommissionen modtager den inden for fristen, og hvis den:
a)
behørigt begrunder, hvorfor den foreslåede registrering ikke er i overensstemmelse med betingelserne i denne forordning, eller
b)
viser, at anvendelsen af betegnelsen er lovlig, velkendt og økonomisk betydningsfuld for lignende landbrugsprodukter eller fødevarer.
2. Kriterierne i stk. 1, litra b), vurderes for så vidt angår Unionens område.
1. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter uden at anvende den procedure, der er omhandlet i artikel 57, stk. 2, om oprettelse og ajourføring af et offentligt tilgængeligt register over de garanterede traditionelle specialiteter, der anerkendes i henhold til denne ordning.
2. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter nærmere bestemmelser om, hvordan registret skal udformes, og hvilke oplysninger det skal indeholde. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 57, stk. 2.
1. En betegnelse, der er registreret som garanteret traditionel specialitet, kan anvendes af enhver erhvervsdrivende, der markedsfører et produkt, som er fremstillet i overensstemmelse med den dertil svarende varespecifikation.
2. Der udarbejdes et EU-symbol, som skal gøre opmærksom på ordningen for garanterede traditionelle specialiteter.
3. Er der tale om produkter med oprindelse i Unionen, der markedsføres som en garanteret traditionel specialitet, der er registreret i henhold til denne forordning, skal mærkningen og reklamematerialet indeholde det symbol, der er omhandlet i stk. 2 i denne artikel, jf. dog stk. 4 i denne artikel. Mærkningsbestemmelserne i artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1169/2011 vedrørende udformningen af obligatoriske oplysninger finder anvendelse på produktets registrerede betegnelse. Udtrykket »garanteret traditionel specialitet« eller den tilsvarende forkortelse »GTS« kan anføres på mærkningen.
Det er valgfrit at anvende symbolet på garanterede traditionelle specialiteter, der produceres uden for Unionen.
4. For at sikre, at forbrugerne informeres tilstrækkeligt, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 56 vedrørende udformning af EU-symboler.
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter de tekniske specifikationer for EU-symboler og for betegnelser og reglerne for anvendelsen heraf i forbindelse med produkter med betegnelsen garanteret traditionel specialitet, herunder også, hvilke sprog der skal anvendes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 57, stk. 2.
1. Registrerede betegnelser beskyttes mod misbrug, efterligning eller antydning, herunder for så vidt angår produkter, der anvendes som ingrediens, og mod enhver anden praksis, der vil kunne vildlede forbrugerne.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de varebetegnelser, der anvendes på nationalt plan, ikke kan forveksles med betegnelser, der er registreret.
3. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler for beskyttelse af garanterede traditionelle specialiteter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 57, stk. 2.
4. Den i stk. 1 omhandlede beskyttelse finder også anvendelse på varer, der sælges ved hjælp af fjernsalg som f.eks. elektronisk handel.
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter om fastsættelse af en overgangsperiode på op til fem år for at gøre det muligt for produkter, hvis betegnelse består af eller indeholder en betegnelse, der er i strid med artikel 24, stk. 1, fortsat at anvende den betegnelse, som de har været markedsført under, forudsat at det af en indsigelse, der er antaget i henhold til artikel 49, stk. 3, eller artikel 51, fremgår, at en sådan betegnelse lovligt har været anvendt på EU-markedet i mindst fem år forud for den dato for offentliggørelse, der er fastsat i artikel 50, stk. 2, litra b).
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 57, stk. 2, medmindre der er indgivet en antagelig indsigelse i henhold til artikel 49, stk. 3.
1. Betegnelser, der er registreret i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 509/2006, opføres automatisk i det register, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 22. De tilsvarende varespecifikationer ligestilles med de varespecifikationer, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 19. Eventuelle specifikke overgangsbestemmelser i forbindelse med sådanne registreringer finder fortsat anvendelse.
2. Betegnelser, der er registreret i overensstemmelse med kravene i artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 509/2006, herunder betegnelser, der er registreret på grundlag af ansøgninger som omhandlet i nærværende forordnings artikel 58, stk. 1, andet afsnit, kan anvendes indtil 4. januar 2023 på de betingelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 509/2006, medmindre medlemsstaterne anvender den i nærværende forordnings artikel 26 omhandlede procedure.
3. For at beskytte producenternes og de berørte parters rettigheder og legitime interesser tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter om yderligere overgangsbestemmelser.
1. Efter anmodning fra en sammenslutning kan en medlemsstat senest den 4. januar 2016 indgive betegnelserne for garanterede traditionelle specialiteter, der er registreret i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 509/2006, og som opfylder betingelserne i nærværende forordning til Kommissionen.
Inden medlemsstaten indgiver en betegnelse, skal den indlede en indsigelsesprocedure, jf. artikel 49, stk. 3 og 4.
Hvis det under denne procedure bliver påvist, at betegnelsen også anvendes for lignende produkter eller produkter, der har en enslydende eller lignende betegnelse, kan betegnelsen suppleres af et udtryk, der angiver produktets traditionelle eller særlige karakter.
En sammenslutning fra et tredjeland kan indgive sådanne navne til Kommissionen, enten direkte eller gennem tredjelandets myndigheder.
2. Kommissionen offentliggør de i stk. 1 omhandlede betegnelser sammen med varespecifikationerne for hver enkelt af disse betegnelser i Den Europæiske Unions Tidende senest to måneder efter modtagelsen.
3. Artikel 51 og 52 finder anvendelse.
4. Når indsigelsesproceduren er afsluttet, tilpasser Kommissionen, hvor det er hensigtsmæssigt, indholdet i det i artikel 22 omhandlede register. De tilsvarende varespecifikationer ligestilles med de varespecifikationer, der er omhandlet i artikel 19.
Der oprettes en ordning for fakultative kvalitetsudtryk for at hjælpe producenter af landbrugsprodukter med værdiforøgende karakteristika og egenskaber med at gøre opmærksom på disse karakteristika og egenskaber på det indre marked.
Medlemsstaterne kan opretholde nationale bestemmelser om fakultative kvalitetsudtryk, som ikke er omfattet af denne forordning, forudsat at sådanne bestemmelser er i overensstemmelse med EU-retten.
1. Fakultative kvalitetsudtryk skal opfylde følgende kriterier:
a)
udtrykket relaterer til en eller flere produktkategoriers karakteristika eller den produktions- eller fremstillingsmetode, der anvendes i bestemte områder
b)
anvendelsen af udtrykket forøger værdien af produktet sammenlignet med tilsvarende produkter, og
c)
udtrykket har en europæisk dimension.
2. Fakultative kvalitetsudtryk, der beskriver de tekniske kvaliteter ved produktet med henblik på at bringe de obligatoriske handelsnormer i anvendelse, og som ikke har til formål at informere forbrugerne om disse produktkvaliteter, er ikke omfattet af denne ordning.
3. Fakultative kvalitetsudtryk omfatter ikke fakultative forbeholdte udtryk, som støtter og supplerer specifikke handelsnormer, der er fastsat på sektor- eller produktkategoribasis.
4. For at tage hensyn til de særlige forhold, der gælder for visse sektorer, og forbrugernes forventninger tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der fastsætter nærmere bestemmelser for de kriterier, der er nævnt i stk. 1 i denne artikel.
5. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter alle nødvendige foranstaltninger vedrørende form, procedurer eller andre tekniske enkeltheder til anvendelse af dette afsnit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 57, stk. 2.
6. Når Kommissionen vedtager delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4 og 5, skal den tage hensyn til eventuelle relevante internationale standarder.
1. For at tage hensyn til forbrugernes forventninger, den videnskabelige og tekniske udvikling, markedssituationen og udviklingen i handelsnormerne og de internationale normer tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der forbeholder nye fakultative kvalitetsudtryk, og som fastsætter betingelserne for anvendelsen.
2. I behørigt begrundede tilfælde og for at tage højde for en passende anvendelse af det nye fakultative kvalitetsudtryk tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der fastsætter ændringer af de anvendelsesbetingelser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.
1. Udtrykket »bjergprodukt« fastsættes som et fakultativt kvalitetsudtryk.
Udtrykket kan kun anvendes til at beskrive produkter beregnet til konsum, der fremgår af listen i bilag I til traktaten, og hvorom det gælder:
a)
at såvel råvarerne som foderstofferne til husdyr i overvejende grad stammer fra bjergområder
b)
i forbindelse med forarbejdede produkter, at forarbejdningen også foregår i bjergområder.
2. I denne artikel forstås ved »bjergområder« inden for Unionen områder afgrænset i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1257/1999. Hvad angår tredjelandes produkter omfatter bjergområder områder, der officielt er udpeget som bjergområder af det pågældende tredjeland, eller som opfylder kriterier, der svarer til dem, der er fastsat i artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1257/1999.
3. I behørigt begrundede tilfælde og for at tage højde for naturlige restriktioner, der påvirker landbrugsproduktionen i bjergområder, tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der fastsætter undtagelser fra de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede anvendelsesbetingelser. Navnlig tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt, der fastsætter betingelserne for, hvornår råvarer eller foderstoffer må komme fra områder uden for bjergområderne, betingelserne for, hvornår forarbejdning af produkter må foregå uden for bjergområderne i et nærmere fastsat geografisk område, samt om definitionen af det pågældende geografiske område.
4. For at tage højde for naturlige restriktioner, der påvirker landbrugsproduktionen i bjergområder, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 56 vedrørende fastsættelsen af produktionsmetoder og andre kriterier, der er relevante for anvendelsen af det fakultative kvalitetsudtryk som indført ved nærværende artikels stk. 1.
Senest den 4. januar 2014 fremlægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende hensigtsmæssigheden af et nyt udtryk »produkt fra ølandbrug«. Dette udtryk kan kun anvendes til at beskrive de produkter beregnet til konsum, der fremgår af listen i traktatens bilag I, hvis råvarer stammer fra øer. For at udtrykket kan anvendes i forbindelse med forarbejdede produkter, skal forarbejdningen også foregå på øer i tilfælde, hvor dette i væsentlig grad influerer på slutproduktets særlige kendetegn.
Rapporten skal om fornødent vedlægges hensigtsmæssige lovgivningsmæssige forslag om forbehold af udtrykket »produkt fra ølandbrug«.
1. Det er kun tilladt at bruge fakultative kvalitetsudtryk til at beskrive produkter, der opfylder de tilsvarende anvendelsesbetingelser.
2. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler for beskyttelsen af fakultative kvalitetsudtryk. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 57, stk. 2.
Medlemsstaterne foretager kontrol på grundlag af en risikoanalyse for at sikre, at kravene i dette afsnit overholdes, og pålægger passende administrative sanktioner, hvis kravene ikke overholdes.
Bestemmelserne i dette kapitel gælder for de kvalitetsordninger, der er fastsat i afsnit II og III.
3. Offentlig kontrol, der gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning ►C2 (EU) 2017/625 ◄ (), omfatter:
a)
verifikation af, om et produkt er i overensstemmelse med den pågældende varespecifikation, og
b)
overvågning af anvendelsen af registrerede betegnelser, som benyttes til at beskrive produkter, der markedsføres i overensstemmelse med artikel 13, når det gælder betegnelser registreret i henhold til afsnit II, og med artikel 24, når det gælder betegnelser registreret i henhold til afsnit III.
1. For så vidt angår beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter, der anvendes til at beskrive produkter med oprindelse i Unionen, foretages verifikation af overholdelsen af varespecifikationen, før produkterne markedsføres, af:
a)
de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 4 i forordning ►C2 (EU) 2017/625 ◄ , eller
b)
organer med delegerede opgaver som defineret i artikel 3, nr. 5), i forordning ►C2 (EU) 2017/625 ◄ .
Udgifterne til kontrol af overholdelsen af varespecifikationerne kan afholdes af de erhvervsdrivende, der kontrolleres. Medlemsstaterne kan også bidrage til omkostningerne.
2. Når det gælder beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter, der anvendes til at beskrive produkter med oprindelse i et tredjeland, foretages kontrollen af, om produkterne er i overensstemmelse med varespecifikationen, før produkterne markedsføres, af:
a)
en eller flere af de offentlige myndigheder udpeget af tredjelandet, og/eller
b)
et eller flere af produktcertificeringsorganerne.
3. ►M1 ————— ◄
Kommissionen offentliggør navn og adresse på de myndigheder og organer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, og ajourfører disse oplysninger regelmæssigt.
4. Kommissionen kan uden at anvende den procedure, der er omhandlet i artikel 57, stk. 2, vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter, hvilke metoder der anvendes til offentliggørelse af navn og adresse på de produktcertificeringsorganer, der er omhandlet i nærværende artikels ►M1 stk. 2 ◄ .
De organer med delegerede opgaver, som gennemfører kontrol i de tredjelande, der er omhandlet i artikel 37, stk. 2, litra b), akkrediteres i henhold til den relevante harmoniserede standard »Overensstemmelsesvurdering — krav til organer, der certificerer produkter, processer og serviceydelser«. Disse organer med delegerede opgaver kan akkrediteres af enten et nationalt akkrediteringsorgan i Unionen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008 eller af et akkrediteringsorgan uden for Unionen, der har undertegnet en multilateral anerkendelsesordning inden for rammerne af det internationale akkrediteringsforum.
1. Medlemsstaterne sikrer, at kontrolforpligtelserne i henhold til dette kapitel udtrykkeligt indgår i et særskilt afsnit af de flerårige nationale kontrolplaner, jf. artikel 41, 42 og 43 i forordning (EF) nr. 882/2004.
2. Årsrapporterne vedrørende de kontrolforpligtelser, der er fastsat i denne forordning, omfatter et særskilt afsnit med de oplysninger, der er anført i artikel 44 i forordning (EF) nr. 882/2004.
1. Med forbehold af artikel 13, berører denne forordning ikke anvendelsen af udtryk, der er artsbetegnelser i Unionen, heller ikke, selv om artsbetegnelsen indgår i en betegnelse, der er beskyttet inden for rammerne af en kvalitetsordning.
2. For at fastslå, hvorvidt en betegnelse er blevet en artsbetegnelse, tages der hensyn til alle relevante faktorer, og især følgende:
a)
de faktiske forhold i forbrugsområderne
b)
den relevante nationale lovgivning eller EU-lovgivning.
3. For at beskytte interesseparternes rettigheder fuldt ud tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der fastsætter yderligere bestemmelser for vurdering af, hvorvidt udtryk som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 er artsbetegnelser.
1. Denne forordning hindrer ikke markedsføringen af et produkt, hvis mærkning omfatter en betegnelse eller et udtryk, der er beskyttet eller forbeholdt inden for rammerne af en kvalitetsordning som omhandlet i afsnit II, III eller IV, der indeholder eller består af navnet på en plantesort eller en dyrerace, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
a)
det pågældende produkt består af eller stammer fra den angivne plantesort eller dyrerace
b)
forbrugerne ikke vildledes
c)
anvendelsen af navnet på plantesorten eller dyreracen udgør loyal konkurrence
d)
anvendelsen ikke udnytter den beskyttede betegnelses omdømme, og
e)
for så vidt angår kvalitetsordningen i afsnit II, produktion og markedsføring af produktet har bredt sig ud over oprindelsesområdet før datoen for ansøgning om registrering af den geografiske betegnelse.
2. For yderligere at præcisere rækkevidden af de rettigheder og friheder, som fødevarevirksomheder har til at anvende navnet på en plantesort eller en dyrerace som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 56 vedrørende regler for anvendelsen af sådanne navne.
Kvalitetsordningerne i afsnit III og IV gælder, uden at dette berører Unionens regler eller medlemsstaternes nationale regler vedrørende intellektuel ejendom, og navnlig de regler, som vedrører oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og varemærker, og rettigheder, der er tildelt i henhold til disse regler.
1. Betegnelser, forkortelser og symboler, der henviser til kvalitetsordningerne, må kun anvendes i forbindelse med produkter, der er fremstillet i overensstemmelse med reglerne for den kvalitetsordning, som de hører ind under. Dette gælder navnlig følgende betegnelser, forkortelser og symboler:
a)
»beskyttet oprindelsesbetegnelse«, »beskyttet geografisk betegnelse«, »geografisk betegnelse«, »BOB« og »BGB« og de dertil knyttede symboler som omhandlet i afsnit II
b)
»garanteret traditionel specialitet«, »GTS« og det dertil knyttede symbol som omhandlet i afsnit III
c)
»bjergprodukt« som omhandlet i afsnit IV.
2. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) kan i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 1290/2005 på initiativ af Kommissionen eller på dens vegne på centralt grundlag finansiere administrativ støtte til udvikling, forberedelse, overvågning, gebyrer til administrativ og juridisk støtte og retsbeskyttelse, registreringsgebyrer, fornyelsesgebyrer, overvågningsgebyrer for varemærker, sagsomkostninger og andre relaterede foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte betegnelser, forkortelser og symboler, som henviser til kvalitetsordninger, mod uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning eller enhver anden praksis, der kan vildlede forbrugerne både i Unionen og i tredjelande.
3. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler for ensartet beskyttelse af de betegnelser, forkortelser og symboler, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 57, stk. 2.
1. Uden at dette berører de specifikke bestemmelser om producentorganisationer og brancheorganisationer, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1234/2007, har sammenslutninger ret til:
a)
at bidrage til at sikre kvaliteten, anseelsen og autenticiteten af deres produkter på markedet ved at overvåge anvendelsen af betegnelsen i handelen og, om nødvendigt, ved med henblik på foranstaltningerne i nærværende forordnings artikel 13, stk. 3, at informere de myndigheder, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 36, eller en anden kompetent myndighed
b)
at gribe ind for at sikre rimelig retsbeskyttelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelse og de intellektuelle ejendomsrettigheder, der er direkte forbundet hermed
c)
at udarbejde informations- og markedsføringstiltag, der tager sigte på at oplyse forbrugerne om produkternes værdiforøgende egenskaber
d)
at udarbejde tiltag, der sikrer, at produkterne er i overensstemmelse med varespecifikationen
e)
at træffe foranstaltninger for at forbedre ordningernes funktion, herunder opbygning af økonomisk ekspertise, gennemførelse af økonomiske analyser, spredning af økonomiske oplysninger om ordningen og rådgivning af producenterne
f)
at træffe foranstaltninger til at øge værdien af produkter og om fornødent tage skridt til at forhindre eller imødegå enhver foranstaltning, der forringer eller risikerer at forringe disse produkters image.
2. Medlemsstaterne kan tilskynde til dannelse og drift af sammenslutninger på deres territorier ved administrative midler. Medlemsstaterne meddeler endvidere Kommissionen navn og adresse på de sammenslutninger, der henvises til i nærværende forordnings artikel 3, nr. 2. Kommissionen offentliggør disse oplysninger.
1. Medlemsstaterne sikrer, at erhvervsdrivende, der overholder reglerne i en kvalitetsordning i afsnit II og III, har ret til at blive omfattet af en kontrol af overholdelse som fastsat i henhold til artikel 37.
2. Erhvervsdrivende, der fremstiller og oplagrer et produkt, der markedsføres under ordningerne for garanteret traditionel specialitet, beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, eller som markedsfører sådanne produkter, er også omfattet af den kontrol, der er fastsat i dette afsnits kapitel I.
3. Medlemsstaterne sikrer, at erhvervsdrivende, der er villige til at overholde reglerne for en kvalitetsordning i afsnit III og IV, faktisk kan overholde reglerne og ikke af diskriminerende eller andre usaglige grunde hindres i at deltage.
Med forbehold af forordning (EF) nr. 882/2004 og navnlig bestemmelserne i nævnte forordnings afsnit II, kapitel VI, kan medlemsstaterne kræve et gebyr til dækning af deres udgifter til forvaltning af kvalitetsordningerne, også udgifterne til behandling af registreringsansøgninger, indsigelser og ændrings- eller annulleringsansøgninger som omhandlet i nærværende forordning.
Bestemmelserne i dette kapitel gælder for de kvalitetsordninger, der er fastsat i afsnit II og III.
1. Det er kun de sammenslutninger, som beskæftiger sig med de produkter med den betegnelse, som skal registreres, der kan indgive ansøgninger om registrering af betegnelser inden for rammerne af de kvalitetsordninger, der er nævnt i artikel 48. Hvis der er tale om »beskyttede oprindelsesbetegnelser« eller »geografiske betegnelser«, der udpeger et geografisk område på tværs af en grænse, eller en »garanteret traditionel specialitet«, kan flere sammenslutninger fra forskellige medlemsstater eller tredjelande indgive en fælles ansøgning om registrering.
En enkelt fysisk eller juridisk person kan ligestilles med en sammenslutning, når det påvises, at følgende betingelser er opfyldt:
a)
den pågældende person er den eneste producent, der er villig til at indgive en ansøgning
b)
for så vidt angår beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser: det afgrænsede geografiske område besidder karakteristika, som afviger betydeligt fra de tilstødende områders, eller produktets karakteristika er anderledes end karakteristika ved de produkter, der produceres i de tilstødende områder.
2. Hvis der inden for rammerne af ordningen i afsnit II indgives en ansøgning, som vedrører et geografisk område i en medlemsstat, eller hvis der inden for rammerne af ordningen i afsnit III indgives en ansøgning, som er udarbejdet af en sammenslutning, der er etableret i en medlemsstat, stiles ansøgningen til myndighederne i den pågældende medlemsstat.
Medlemsstaten gennemgår med passende midler ansøgningen for at kontrollere, om den er berettiget og opfylder betingelserne for den pågældende ordning.
3. I forbindelse med den gennemgang, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, andet afsnit, iværksætter medlemsstaten en national indsigelsesprocedure, der sikrer passende offentliggørelse af ansøgningen og et rimeligt tidsrum, hvori enhver fysisk eller juridisk person, der har en legitim interesse, og som er etableret i eller har bopæl på medlemsstatens område, kan gøre indsigelse mod ansøgningen.
Medlemsstaten undersøger, om de indsigelser, der er modtaget i medfør af den ordning, der er omhandlet i afsnit II, kan antages i lyset af kriterierne i artikel 10, stk. 1, eller om de indsigelser, der er modtaget under den ordning, der er omhandlet i afsnit III, kan antages i lyset af kriterierne i artikel 21, stk. 1.
4. Hvis medlemsstaten efter en vurdering af eventuelle indsigelser finder, at forordningens krav er opfyldt, kan den træffe positiv afgørelse og indsende et ansøgningsdossier til Kommissionen. Den orienterer i sådanne tilfælde Kommissionen om indsigelser, som kan antages, modtaget fra en fysisk eller juridisk person, som lovligt har markedsført de pågældende produkter ved hjælp af de pågældende betegnelser uafbrudt i mindst fem år forud for datoen for offentliggørelsen som angivet i stk. 3.
1. Kommissionen undersøger de ansøgninger om registrering, som den har modtaget i henhold til artikel 49, stk. 4 og 5. Kommissionen kontrollerer, at ansøgningerne indeholder de oplysninger, der kræves, og at de ikke indeholder åbenlyse fejl under hensyntagen til resultaterne af den gennemgang af ansøgninger med henblik på indsigelser, som den pågældende medlemsstat har gennemført.
Kommissionens gennemgang bør ikke tage mere end seks måneder fra datoen for modtagelsen af ansøgningen fra medlemsstaten. Hvis denne tidsfrist overskrides, underretter Kommissionen skriftligt ansøgeren om årsagerne til forsinkelsen.
Kommissionen offentliggør mindst en gang om måneden en liste over de betegnelser, som der er indgivet ansøgning om registrering for, med en angivelse af datoen for indgivelsen.
2. Hvis Kommissionen på grundlag af den gennemgang, den har foretaget i henhold til denne artikels stk. 1, finder, at betingelserne i artikel 5 og 6 er opfyldt, for så vidt angår registreringsansøgninger inden for rammerne af ordningen i afsnit II, eller at betingelserne i artikel 18, stk. 1 og 2, er opfyldt, for så vidt angår ansøgninger inden for rammerne af ordningen i afsnit III, offentliggør den i Den Europæiske Unions Tidende følgende:
a)
for ansøgninger, der er indgivet i henhold til ordningen i afsnit II, enhedsdokumentet og henvisningen til den offentliggjorte varespecifikation
b)
for ansøgninger, der er indgivet i henhold til ordningen i afsnit III, varespecifikationen.
3. Kommissionen fritages for forpligtelsen til at overholde fristen for at foretage den i stk. 1 omhandlede gennemgang og underrette ansøgeren om årsagerne til forsinkelsen, hvis den modtager meddelelse fra en medlemsstat vedrørende en ansøgning om registrering, der er indgivet til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 49, stk. 4, og som enten:
a)
underretter Kommissionen om, at ansøgningen er blevet erklæret ugyldig på nationalt plan ved en umiddelbart anvendelig, men ikke endelig retsafgørelse, eller
b)
anmoder Kommissionen om at suspendere den gennemgang, der er omhandlet i stk. 1, fordi der er indledt en national retslig procedure, der anfægter gyldigheden af ansøgningen, og medlemsstaten anser denne procedure for at være baseret på gyldige grunde.
Fritagelsen har virkning, indtil Kommissionen af medlemsstaten underrettes om, at den oprindelige ansøgning er blevet retableret, eller at medlemsstaten trækker sin anmodning om suspension tilbage.
1. Inden for en frist på tre måneder fra datoen for offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende kan myndighederne i en medlemsstat eller i et tredjeland eller enhver fysisk eller juridisk person, som har bopæl eller er etableret i et tredjeland, og som har en legitim interesse, indgive en begrundet indsigelse til Kommissionen.
Enhver fysisk eller juridisk person, som har bopæl eller er etableret i en anden medlemsstat end den, hvorfra ansøgningen er indgivet, og som har en legitim interesse, kan inden for en frist, der giver mulighed for at rejse indsigelse i medfør af første afsnit, indgive en begrundet indsigelse over for den medlemsstat, hvor vedkommende har bopæl eller etableret.
2. Kommissionen undersøger, om den begrundede indsigelse kan antages, baseret på indsigelsesgrundene i artikel 10, for så vidt angår beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, og baseret på indsigelsesgrundene i artikel 21, for så vidt angår garanterede traditionelle specialiteter.
3. Hvis Kommissionen finder, at den begrundede indsigelse kan antages, opfordrer den senest fem måneder fra datoen for offentliggørelse af ansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende, den myndighed eller person, der har rejst den begrundede indsigelse, og den myndighed eller det organ, der har indgivet ansøgningen til Kommissionen, til at indlede passende konsultationer i et rimeligt tidsrum på højst tre måneder.
Den myndighed eller person, som rejste den begrundede indsigelse, og den myndighed eller det organ, som indgav ansøgningen, indleder disse konsultationer uden unødige forsinkelser. De stiller relevante oplysninger til rådighed for hinanden, der gør det muligt at vurdere, om ansøgningen om registrering overholder betingelserne i denne forordning. Hvis der ikke opnås enighed, stilles disse oplysninger til rådighed for Kommissionen.
På et hvilket som helst tidspunkt i konsultationsperioden kan Kommissionen efter anmodning fra ansøgeren forlænge fristen for konsultationerne med op til tre måneder.
4. Hvis de oplysninger, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 50, stk. 2, ændres væsentligt som følge af de konsultationer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, foretager Kommissionen endnu engang den kontrol, der er omhandlet i artikel 50.
5. Den begrundede indsigelse og andre dokumenter, der sendes til Kommissionen i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, affattes på et af Unionens officielle sprog.
6. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 56 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der supplerer reglerne for indsigelsesproceduren, således at der etableres klare procedurer og frister for indsigelse.
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter nærmere regler for procedurer, form og præsentation i forbindelse med indsigelserne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 57, stk. 2.
1. Hvis Kommissionen på grundlag af de oplysninger, den har til rådighed fra den gennemgang, der er foretaget i henhold til artikel 50, stk. 1, første afsnit, finder, at betingelserne i artikel 5 og 6 ikke er opfyldt for så vidt angår de kvalitetsordninger, der er omhandlet i afsnit II, eller i artikel 18 for så vidt angår de kvalitetsordninger, der er omhandlet i afsnit III, vedtager den gennemførelsesretsakter, der afviser ansøgningen. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 57, stk. 2.
2. Modtager Kommissionen ikke nogen begrundet indsigelse, som kan antages i henhold til artikel 51, vedtager den, uden at anvende den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 57, stk. 2, gennemførelsesretsakter om registrering af betegnelsen.
3. Modtager Kommissionen en begrundet indsigelse, som kan antages, træffer den efter de konsultationer, der er omhandlet i artikel 51, stk. 3, og idet den tager hensyn til resultaterne heraf, enten:
a)
hvis der er opnået enighed, afgørelse om at registrere betegnelsen ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der er vedtaget uden at anvende den procedure, der er omhandlet i artikel 57, stk. 2, og den ændrer om nødvendigt de oplysninger, der er offentliggjort i henhold til artikel 50, stk. 2, forudsat at disse ændringer ikke er væsentlige, eller
b)
hvis der ikke er opnået enighed, afgørelse om at vedtage gennemførelsesretsakter om registreringen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 57, stk. 2.
4. Retsakter, der vedrører registreringer, og afgørelser om afvisning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
1. En sammenslutning, som har en legitim interesse, kan ansøge om at få godkendt ændringer af en varespecifikation.
I ansøgningen beskrives og begrundes de ønskede ændringer.
2. Ændringer af en varespecifikation skal inddeles i to kategorier af vigtighed: EU-ændringer, der kræver en indsigelsesprocedure på EU-plan, og standardændringer, der behandles i medlemsstaten eller tredjelandet.
Med henblik på denne forordning forstås ved »EU-ændring« en ændring af en varespecifikation, der:
a)
omfatter en ændring af navnet på den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse eller af brugen af denne betegnelse
b)
er risiko for, at den tilknytning, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), for beskyttede oprindelsesbetegnelser, eller den tilknytning, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra b), for beskyttede geografiske betegnelser, ugyldiggøres
c)
vedrører en garanteret traditionel specialitet, eller
d)
medfører nye restriktioner for markedsføringen af produktet.
Ved »standardændring« forstås enhver ændring af en varespecifikation, der ikke er en EU-ændring.
Ved »midlertidig ændring« forstås en standardændring vedrørende en midlertidig ændring i varespecifikationen som følge af, at de offentlige myndigheder har indført obligatoriske sundheds- eller plantesundhedsforanstaltninger, eller en midlertidig ændring, der er nødvendig på grund af en naturkatastrofe eller ugunstige vejrforhold, der formelt anerkendes af de kompetente myndigheder.
EU-ændringer godkendes af Kommissionen. Godkendelsesproceduren følger, med de fornødne ændringer, proceduren i artikel 49-52.
Gennemgangen af ansøgningen fokuserer på de foreslåede ændringer. Hvis det er relevant, kan Kommissionen eller den pågældende medlemsstat opfordre ansøgeren til at ændre andre aspekter i varespecifikationerne.
Standardændringer godkendes og offentliggøres af den medlemsstat, på hvis område det geografiske område for det pågældende produkt er beliggende, og meddeles til Kommissionen. Tredjelande godkender standardændringer i overensstemmelse med gældende ret i det pågældende tredjeland og meddeler dem til Kommissionen.
3. For at lette den administrative procedure i forbindelse med EU-ændringer og standardændringer af varespecifikationer, herunder når en ændring ikke medfører ændringer i enhedsdokumentet, tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der supplerer reglerne for proceduren i forbindelse med ændringsansøgninger.
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter nærmere regler for procedurerne for, formen af og præsentationen af en ændringsansøgning om EU-ændringer og for procedurerne for og formen af standardændringer og meddelelsen heraf til Kommissionen. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 57, stk. 2.
1. Kommissionen kan på eget initiativ eller på anmodning af fysiske eller juridiske personer, som har en legitim interesse, vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at annullere registreringen af en beskyttet oprindelsesbetegnelse, en beskyttet geografisk betegnelse eller en garanteret traditionel specialitet i følgende tilfælde:
a)
det er ikke sikret, at produktet overholder varespecifikationen
b)
der er ikke markedsført et produkt med den pågældende garanterede traditionelle specialitet, beskyttede oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelse i mindst syv år.
Kommissionen kan på anmodning af den producent, som markedsfører produktet med den pågældende registrerede betegnelse, annullere registreringen.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 57, stk. 2.
2. For at skabe retlig sikkerhed for, at alle parter har mulighed for at forsvare deres rettigheder og legitime interesser, tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der supplerer reglerne for annulleringsproceduren.
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter nærmere regler for procedurer, form og præsentation i forbindelse med annulleringsproceduren samt for udformningen af de anmodninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 57, stk. 2.
Senest den 4. januar 2014 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om en ny mærkningsordning for lokalt landbrug og direkte salg for at hjælpe producenterne med at markedsføre deres produkter lokalt. Rapporten skal fokusere på landbrugerens evne til at tilføre værdi til sit produkt ved hjælp af den nye mærkning og bør inddrage andre kriterier såsom mulighederne for at reducere CO2-udledningen og affaldsmængden ved hjælp af korte produktions- og distributionskæder.
Rapporten ledsages om nødvendigt af passende lovgivningsmæssige forslag om oprettelsen af en mærkningsordning for lokalt landbrug og direkte salg.
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 1, andet afsnit, artikel 5, stk. 4, artikel 7, stk. 2, første afsnit, artikel 12, stk. 5, første afsnit, artikel 16, stk. 2, artikel 18, stk. 5, artikel 19, stk. 2, første afsnit, artikel 23, stk. 4, første afsnit, artikel 25, stk. 3, artikel 29, stk. 4, artikel 30, artikel 31, stk. 3 og stk. 4, artikel 41, stk. 3, artikel 42, stk. 2, artikel 49, stk. 7, første afsnit, artikel 51, stk. 6, første afsnit, artikel 53, stk. 3, første afsnit, og artikel 54, stk. 2, første afsnit, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 3. januar 2013. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 2, stk. 1, andet afsnit, artikel 5, stk. 4, artikel 7, stk. 2, første afsnit, artikel 12, stk. 5, første afsnit, artikel 16, stk. 2, artikel 18, stk. 5, artikel 19, stk. 2, første afsnit, artikel 23, stk. 4, første afsnit, artikel 25, stk. 3, artikel 29, stk. 4, artikel 30, artikel 31, stk. 3 og stk. 4, artikel 41, stk. 3, artikel 42, stk. 2, artikel 49, stk. 7, første afsnit, artikel 51, stk. 6, første afsnit, artikel 53, stk. 3, første afsnit, og artikel 54, stk. 2, første afsnit, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 1, andet afsnit, artikel 5, stk. 4, artikel 7, stk. 2, første afsnit, artikel 12, stk. 5, første afsnit, artikel 16, stk. 2, artikel 18, stk. 5, artikel 19, stk. 2, første afsnit, artikel 23, stk. 4, første afsnit, artikel 25, stk. 3, artikel 29, stk. 4, artikel 30, artikel 31, stk. 3 og stk. 4, artikel 41, stk. 3, artikel 42, stk. 2, artikel 49, stk. 7, første afsnit, artikel 51, stk. 6, første afsnit, artikel 53, stk. 3, første afsnit, og artikel 54, stk. 2, første afsnit, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
1. Kommissionen bistås af Komitéen for Kvalitetspolitikken for Landbrugsprodukter. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.
1. Forordning (EF) nr. 509/2006 og (EF) nr. 510/2006 ophæves.
Artikel 13 i forordning (EF) nr. 509/2006 anvendes dog fortsat for ansøgninger vedrørende produkter, der ikke hører under anvendelsesområdet for nærværende forordnings afsnit III, som Kommissionen modtager inden datoen for nærværende forordnings ikrafttræden.
2. Henvisninger til de ophævede forordninger betragtes som henvisninger til denne forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 12, stk. 3, og artikel 23, stk. 3, anvendes dog fra den 4. januar 2016 uden at dette berører produkter, der allerede er markedsført inden denne dato.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
LANDBRUGSPRODUKTER OG FØDEVARER OMHANDLET I ARTIKEL 2, STK. 1
I. Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser
—
øl
—
chokolade og afledte produkter
—
brød, wienerbrød, kager, konfektureprodukter, kiks og andet bagværk
—
drikkevarer på basis af planteekstrakter
—
pastaprodukter
—
salt
—
vegetabilske carbohydratgummier og naturharpikser
—
sennepspasta
—
hø
—
æteriske olier
—
kork
—
cochenille
—
blomster og prydplanter
—
bomuld
—
uld
—
vidje
—
skættet hør
—
læder
—
pels
—
fjer.
—
aromatiserede vine som defineret i artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) nr. 251/2014
—
andre alkoholholdige drikkevarer, undtagen spiritus og vinavlsprodukter som defineret i del II i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013
—
bivoks.
II. Garanterede traditionelle specialiteter
—
færdigretter
—
øl
—
chokolade og afledte produkter
—
brød, wienerbrød, kager, konfektureprodukter, kiks og andet bagværk
—
drikkevarer på basis af planteekstrakter
—
pastaprodukter
—
salt.
BILAG II
SAMMENLIGNINGSTABEL, JF. ARTIKEL 58, STK. 2
| Forordning (EF) nr. 509/2006 | Denne forordning |
|---|---|
| Artikel 1, stk. 1 | Artikel 2, stk. 1 |
| Artikel 1, stk. 2 | Artikel 2, stk. 3 |
| Artikel 1, stk. 3 | Artikel 2, stk. 4 |
| Artikel 2, stk. 1, litra a) | Artikel 3, nr. 5 |
| Artikel 2, stk. 1, litra b) | Artikel 3, nr. 3 |
| Artikel 2, stk. 1, litra c) | — |
| Artikel 2, stk. 1, litra d) | Artikel 3, nr. 2 |
| Artikel 2, stk. 2, første, andet og tredje afsnit | — |
| Artikel 2, stk. 2, fjerde afsnit |
Varespecifikationen kan indeholde en beskrivelse af oprindelsesbetegnelsens eller den geografiske betegnelses bidrag til bæredygtig udvikling.
2. For at sikre, at varespecifikationer giver relevante og kortfattede oplysninger, tillægges Kommissionen beføjelse til i overensstemmelse med artikel 56 at vedtage delegerede retsakter, der fastsætter bestemmelser om begrænsning af oplysningerne i varespecifikationen, jf. stk. 1, hvis en sådan begrænsning er nødvendig for at undgå alt for omfattende ansøgninger om registrering.
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter bestemmelser om varespecifikationens udformning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 57, stk. 2.
For varer, der indføres i Unionens toldområde, uden at disse overgår til fri omsætning inden for dette område, har sammenslutningen eller enhver erhvervsdrivende, der har ret til at bruge den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelse, ret til at forhindre enhver tredjemand i som led i handel at bringe varer ind i Unionen, uden at disse overgår til fri omsætning dér, når sådanne varer, herunder emballage, kommer fra tredjelande og uden tilladelse er forsynet med den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelse.
Første afsnit finder tilsvarende anvendelse på beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede oprindelsesbetegnelser, som henviser til et geografisk område i et tredjeland, med undtagelse af indsigelsesproceduren.
Overgangsperioderne angives i det ansøgningsdossier, der er nævnt i artikel 8, stk. 2.
Medlemsstaten sørger for at offentliggøre sin positive afgørelse og for, at enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse har mulighed for at påklage den.
Medlemsstaten sikrer, at den udgave af varespecifikationen, der ligger til grund for dens positive afgørelse, offentliggøres, og giver elektronisk adgang til varespecifikationen.
Hvad angår beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser sikrer medlemsstaten endvidere passende offentliggørelse af den udgave af varespecifikationen, på grundlag af hvilken Kommissionen træffer afgørelse i henhold til artikel 50, stk. 2.
5. Hvis der inden for rammerne af ordningen i afsnit II indgives en ansøgning, som vedrører et geografisk område i et tredjeland, eller hvis der inden for rammerne af ordningen i afsnit III indgives en ansøgning, som er udarbejdet af en sammenslutning, der er etableret i et tredjeland, stiles ansøgningen til Kommissionen, enten direkte eller via myndighederne i det pågældende tredjeland.
6. De dokumenter, der er omhandlet i nærværende artikel, og som sendes til Kommissionen, affattes på et af Unionens officielle sprog.
7. For at lette ansøgningsproceduren tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der fastsætter reglerne for gennemførelse af den nationale indsigelsesprocedure for fælles ansøgninger, der vedrører mere end et nationalt område, og supplerer reglerne for ansøgningsproceduren.
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter nærmere regler for procedurer, form og præsentation i forbindelse med ansøgninger, herunder ansøgninger, der vedrører mere end ét nationalt område. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 57, stk. 2.
8. Medlemsstaten underretter straks Kommissionen om enhver procedure, der indledes ved en national domstol eller et andet nationalt organ vedrørende en ansøgning, der er indgivet til Kommissionen i henhold til stk. 4, og hvis ansøgningen er blevet erklæret ugyldig på nationalt plan ved en umiddelbart anvendelig, men ikke endelig retsafgørelse.
| — |
| Artikel 3 | Artikel 22, stk. 1 |
| Artikel 4, stk. 1, første afsnit | Artikel 18, stk. 1 |
| Artikel 4, stk. 2 | Artikel 18, stk. 2 |
| Artikel 4, stk. 3, første afsnit | — |
| Artikel 4, stk. 3, andet afsnit | Artikel 18, stk. 4 |
| Artikel 5, stk. 1 | Artikel 43 |
| Artikel 5, stk. 2 | Artikel 42, stk. 1 |
| Artikel 6, stk. 1 | Artikel 19, stk. 1 |
| Artikel 6, stk. 1, litra a) | Artikel 19, stk. 1, litra a) |
| Artikel 6, stk. 1, litra b) | Artikel 19, stk. 1, litra b) |
| Artikel 6, stk. 1, litra c) | Artikel 19, stk. 1, litra c) |
| Artikel 6, stk. 1, litra d) | — |
| Artikel 6, stk. 1, litra e) | Artikel 19, stk. 1, litra d) |
| Artikel 6, stk. 1, litra f) | — |
| Artikel 7, stk. 1 og 2 | Artikel 49, stk. 1 |
| Artikel 7, stk. 3, litra a) og b) | Artikel 20, stk. 1, litra a) og b) |
| Artikel 7, stk. 3, litra c) | — |
| Artikel 7, stk. 3, litra d) | — |
| Artikel 7, stk. 4 | Artikel 49, stk. 2 |
| Artikel 7, stk. 5 | Artikel 49, stk. 3 |
| Artikel 7, stk. 6, litra a), b) og c) | Artikel 49, stk. 4 |
| Artikel 7, stk. 6, litra d) | Artikel 20, stk. 2 |
| Artikel 7, stk. 7 | Artikel 49, stk. 5 |
| Artikel 7, stk. 8 | Artikel 49, stk. 6 |
| Artikel 8, stk. 1 | Artikel 50, stk. 1 |
| Artikel 8, stk. 2, første afsnit | Artikel 50, stk. 2, litra b) |
| Artikel 8, stk. 2, andet afsnit | Artikel 52, stk. 1 |
| Artikel 9, stk. 1 og 2 | Artikel 51, stk. 1 |
| Artikel 9, stk. 3 | Artikel 21, stk. 1 og 2 |
| Artikel 9, stk. 4 | Artikel 52, stk. 2 |
| Artikel 9, stk. 5 | Artikel 52, stk. 3 og 4 |
| Artikel 9, stk. 6 | Artikel 51, stk. 5 |
| Artikel 10 | Artikel 54 |
| Artikel 11 | Artikel 53 |
| Artikel 12 | Artikel 23 |
| Artikel 13, stk. 1 | — |
| Artikel 13, stk. 2 | — |
| Artikel 13, stk. 3 | — |
| Artikel 14, stk. 1 | Artikel 36, stk. 1 |
| Artikel 14, stk. 2 | Artikel 46, stk. 1 |
| Artikel 14, stk. 3 | Artikel 37, stk. 3, andet afsnit |
| Artikel 15, stk. 1 | Artikel 37, stk. 1 |
| Artikel 15, stk. 2 | Artikel 37, stk. 2 |
| Artikel 15, stk. 3 | Artikel 39, stk. 2 |
| Artikel 15, stk. 4 | Artikel 36, stk. 2 |
| Artikel 16 | — |
| Artikel 17, stk. 1 og 2 | Artikel 24, stk. 1 |
| Artikel 17, stk. 3 | Artikel 24, stk. 2 |
| Artikel 18 | Artikel 57 |
| Artikel 19, stk. 1, litra a) | — |
| Artikel 19, stk. 1, litra b) | Artikel 49, stk. 7, andet afsnit |
| Artikel 19, stk. 1, litra c) | Artikel 49, stk. 7, første afsnit |
| Artikel 19, stk. 1, litra d) | Artikel 22, stk. 2 |
| Artikel 19, stk. 1, litra e) | Artikel 51, stk. 6 |
| Artikel 19, stk. 1, litra f) | Artikel 54, stk. 1 |
| Artikel 19, stk. 1, litra g) | Artikel 23, stk. 4 |
| Artikel 19, stk. 1, litra h) | — |
| Artikel 19, stk. 1, litra i) | — |
| Artikel 19, stk. 2 | Artikel 25, stk. 1 |
| Artikel 19, stk. 3, litra a) | — |
| Artikel 19, stk. 3, litra b) | Artikel 25, stk. 2 |
| Artikel 20 | Artikel 47 |
| Artikel 21 | Artikel 58 |
| Artikel 22 | Artikel 59 |
| Bilag I | Bilag I (del II) |
| Forordning (EF) nr. 510/2006 | Denne forordning |
|---|---|
| Artikel 1, stk. 1 | Artikel 2, stk. 1 og 2 |
| Artikel 1, stk. 2 | Artikel 2, stk. 3 |
| Artikel 1, stk. 3 | Artikel 2, stk. 4 |
| Artikel 2 | Artikel 5 |
| Artikel 3, stk. 1, første afsnit | Artikel 6, stk. 1 |
| Artikel 3, stk. 1, andet og tredje afsnit | Artikel 41, stk. 1, 2 og 3 |
| Artikel 3, stk. 2, 3 og 4 | Artikel 6, stk. 2, 3 og 4 |
| Artikel 4 | Artikel 7 |
| Artikel 5, stk. 1 | Artikel 3, nr. 2, og artikel 49, stk. 1 |
| Artikel 5, stk. 2 | Artikel 49, stk. 1 |
| Artikel 5, stk. 3 | Artikel 8, stk. 1 |
| Artikel 5, stk. 4 | Artikel 49, stk. 2 |
| Artikel 5, stk. 5 | Artikel 49, stk. 3 |
| Artikel 5, stk. 6 | Artikel 9 |
| Artikel 5, stk. 7 | Artikel 8, stk. 2 |
| Artikel 5, stk. 8 | — |
| Artikel 5, stk. 9, første afsnit | — |
| Artikel 5, stk. 9, andet afsnit | Artikel 49, stk. 5 |
| Artikel 5, stk. 10 | Artikel 49, stk. 6 |
| Artikel 5, stk. 11 | — |
| Artikel 6, stk. 1, første afsnit | Artikel 50, stk. 1 |
| Artikel 6, stk. 2, første afsnit | Artikel 50, stk. 2, litra a) |
| Artikel 6, stk. 2, andet afsnit | Artikel 52, stk. 1 |
| Artikel 7, stk. 1 | Artikel 51, stk. 1, første afsnit |
| Artikel 7, stk. 2 | Artikel 51, stk. 1, andet afsnit |
| Artikel 7, stk. 3 | Artikel 10 |
| Artikel 7, stk. 4 | Artikel 52, stk. 2 og 4 |
| Artikel 7, stk. 5 | Artikel 51, stk. 3, og artikel 52, stk. 3 og 4 |
| Artikel 7, stk. 6 | Artikel 11 |
| Artikel 7, stk. 7 | Artikel 51, stk. 5 |
| Artikel 8 | Artikel 12 |
| Artikel 9 | Artikel 53 |
| Artikel 10, stk. 1 | Artikel 36, stk. 1 |
| Artikel 10, stk. 2 | Artikel 46, stk. 1 |
| Artikel 10, stk. 3 | Artikel 37, stk. 3, andet afsnit |
| Artikel 11, stk. 1 | Artikel 37, stk. 1 |
| Artikel 11, stk. 2 | Artikel 37, stk. 2 |
| Artikel 11, stk. 3 | Artikel 39, stk. 2 |
| Artikel 11, stk. 4 | Artikel 36, stk. 2 |
| Artikel 12 | Artikel 54 |
| Artikel 13, stk. 1 | Artikel 13, stk. 1 |
| Artikel 13, stk. 2 | Artikel 13, stk. 2 |
| Artikel 13, stk. 3 | Artikel 15, stk. 1 |
| Artikel 13, stk. 4 | Artikel 15, stk. 2 |
| Artikel 14 | Artikel 14 |
| Artikel 15 | Artikel 57 |
| Artikel 16, litra a) | Artikel 5, stk. 4, andet afsnit |
| Artikel 16, litra b) | — |
| Artikel 16, litra c) | — |
| Artikel 16, litra d) | Artikel 49, stk. 7 |
| Artikel 16, litra e) | — |
| Artikel 16, litra f) | Artikel 51, stk. 6 |
| Artikel 16, litra g) | Artikel 12, stk. 7 |
| Artikel 16, litra h) | — |
| Artikel 16, litra i) | Artikel 11, stk. 3 |
| Artikel 16, litra j) | — |
| Artikel 16, litra k) | Artikel 54, stk. 2 |
| Artikel 17 | Artikel 16 |
| Artikel 18 | Artikel 47 |
| Artikel 19 | Artikel 58 |
| Artikel 20 | Artikel 59 |
| Bilag I og bilag II | Bilag I (del I) |
() EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.
() EUT L 78 af 24.3.2009, s. 1.
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 af 26. februar 2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 14).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning ►C2 (EU) 2017/625 ◄ af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) ( ►C2 EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1 ◄ ).
