Ændringer af vedtægten for tjenestemænd og ansatte i EU

Artikel 1

I vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union foretages følgende ændringer:

1. I artikel 1d foretages følgende ændringer:

a) i stk. 3 erstattes ordet »Institutionerne« af »Institutionernes ansættelsesmyndigheder«.

b) stk. 4 affattes således:

»4. Med henblik på stk. 1 anses en person for at være handicappet, hvis den pågældende har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige hindringer kan hæmme personen i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Lidelsen fastslås efter proceduren i artikel 33.

En handicappet person opfylder betingelserne i artikel 28, litra e), hvis den pågældende er i stand til ved hjælp af rimelige tilpasninger at udføre de vigtigste arbejdsopgaver i forbindelse med den pågældende stilling.

Ved »rimelige tilpasninger« med henblik på de vigtigste arbejdsopgaver i forbindelse med en stilling forstås passende foranstaltninger, som evt. er nødvendige for at sikre en handicappet adgang til beskæftigelse og mulighed for at deltage i arbejdet eller for at avancere eller for at deltage i undervisning, medmindre sådanne foranstaltninger vil udgøre en urimelig belastning for arbejdsgiveren.

Princippet om ligebehandling er ikke til hinder for, at institutionernes ansættelsesmyndigheder opretholder eller vedtager foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke fordele med det formål at gøre det lettere for handicappede at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i deres erhvervsmæssige karriere.«

1. Artikel 1e, stk. 1, affattes således:

»1. Tjenestemænd i aktiv tjeneste skal have adgang til foranstaltninger af social art, herunder specifikke foranstaltninger til at forene arbejds- og familieliv, der vedtages af institutionerne, og til serviceydelser, der ydes af de sociale velfærdsorganer, der er omtalt i artikel 9. Tidligere tjenestemænd kan få adgang til et begrænset antal foranstaltninger af social art.«

1. I artikel 5 foretages følgende ændringer:

a) stk. 1 affattes således:

»1. Stillingerne i henhold til denne vedtægt inddeles efter deres art og de opgaver, de vedrører, i en ansættelsesgruppe for administratorer (herefter »AD«), en ansættelsesgruppe for assistenter (herefter »AST«) og en ansættelsesgruppe for sekretærer og kontorpersonale (herefter »AST/SC«)«.

b) stk. 2 affattes således:

»2. Ansættelsesgruppe AD omfatter 12 lønklasser svarende til ledelses-, konciperings- og analyseopgaver samt til sproglige og videnskabelige opgaver. Ansættelsesgruppe AST omfatter 11 lønklasser svarende til ekspeditionsopgaver og tekniske arbejdsopgaver. Ansættelsesgruppe AST/SC omfatter 6 lønklasser svarende til kontor- og sekretæropgaver.«

c) i stk. 3, litra a), indsættes efter »for ansættelsesgruppe AST« ordene »og ansættelsesgruppe AST/SC«.

d) stk. 4 affattes således:

»4. En oversigt over de forskellige stillingsbetegnelser er anført i bilag I, afdeling A. Med henvisning til denne oversigt kan ansættelsesmyndigheden i de enkelte institutioner efter høring af Vedtægtsudvalget foretage en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte stillingstypers funktioner og kompetenceområder.«

1. Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

1. I den stillingsoversigt, der er vedlagt som bilag til den afdeling i budgettet, der vedrører hver institution, fastsættes antallet af stillinger i hver lønklasse og ansættelsesgruppe.

2. Denne oversigt skal for hver institutions vedkommende sikre, at antallet af ledige stillinger i alle lønklasser i stillingsoversigten pr. 1. januar hvert år svarer til antallet af tjenestemænd i aktiv tjeneste i den lavere lønklasse pr. 1. januar i det foregående år multipliceret med de satser, der er fastsat i bilag I, afdeling B, for den pågældende lønklasse, jf. dog princippet om meritbaseret forfremmelse som fastsat i artikel 45. Disse satser anvendes på grundlag af et femårs gennemsnit fra 1. januar 2014.

3. De satser, der er fastsat i bilag I, afdeling B, skal udgøre en del af den rapport, der er omhandlet i artikel 113.

4. Gennemførelsen af bestemmelserne vedrørende ansættelsesgruppe AST/SC og overgangsbestemmelserne i artikel 31 i bilag XIII under hensyntagen til udviklingen i behovet for personale til udførelse af sekretær- og kontoropgaver i samtlige institutioner og udviklingen vedrørende faste og midlertidige stillinger i ansættelsesgrupperne AST og AST/SC skal udgøre en del af den i artikel 113 omhandlede rapport.«

1. I artikel 9 foretages følgende ændringer:

a) stk. 1 affattes således:

»1. Med forbehold af stk. 1a, oprettes der i hver institution:

— et personaleudvalg, eventuelt inddelt i sektioner for hvert tjenestested

— et eller flere paritetiske samarbejdsudvalg afhængig af antallet af tjenestemænd på de forskellige tjenestesteder

— et eller flere disciplinærråd afhængig af antallet af tjenestemænd på tjenestestederne

— et eller flere paritetiske rådgivende udvalg for utilstrækkelig faglig indsats afhængig af antallet af tjenestemænd på tjenestestederne

— eventuelt et bedømmelsesudvalg

— et invaliditetsudvalg,

der varetager de opgaver, som de tillægges i denne personalevedtægt.«

b) stk. 1a affattes således:

»1a. Med henblik på anvendelsen af visse bestemmelser i denne vedtægt kan der for to eller flere institutioner oprettes et fælles paritetisk samarbejdsudvalg. De i stk. 1 nævnte øvrige udvalg og disciplinærrådet kan oprettes som fælles organer for to eller flere agenturer.«

c) i stk. 2 indsættes følgende afsnit efter første afsnit:

»Agenturerne kan med henvisning til sammensætningen af deres personale afvige fra bestemmelserne i artikel 1 i bilag II vedrørende medlemskab af personaleudvalgene. Agenturerne kan beslutte ikke at udnævne suppleanter til det paritetiske samarbejdsudvalg eller udvalgene fastsat i artikel 2 i bilag II.«

1. I artikel 10, stk. 1, andet punktum, ændres »institutionerne« til »institutionernes ansættelsesmyndigheder«.

2. Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

En tjenestemand skal i udøvelse af sin tjeneste og i sin adfærd udelukkende lade sig lede af Unionens interesser. Han må hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering, myndighed, organisation eller person uden for sin institution. Han udfører de opgaver, han har fået tildelt, objektivt og upartisk og under overholdelse af sin forpligtelse til loyalitet over for Unionen.

En tjenestemand må ikke uden ansættelsesmyndighedens samtykke fra en regering eller fra anden side uden for den institution, han tilhører, modtage titler, ordner, æresbevisninger, begunstigelser, belønninger, gaver eller vederlag af nogen art, medmindre de tildeles for tjenester, som enten er udført før udnævnelsen eller under en orlov med henblik på militærtjeneste eller anden national tjeneste og specifikt vedrørende en sådan tjeneste.

Ansættelsesmyndigheden undersøger forud for ansættelsen af en tjenestemand, hvorvidt kandidaten har personlige interesser, som kan bringe vedkommendes uafhængighed i fare, eller om der foreligger nogen anden interessekonflikt. Med henblik herpå informerer kandidaten ved hjælp af en særlig formular ansættelsesmyndigheden om enhver faktisk eller potentiel interessekonflikt. I sådanne tilfælde tager ansættelsesmyndigheden hensyn hertil i en behørig begrundet udtalelse. Om nødvendigt, træffer ansættelsesmyndigheden de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 11a, stk. 2.

Denne artikel finder tilsvarende anvendelse på tjenestemænd, der vender tilbage efter tjenestefrihed af personlige årsager.«

1. Artikel 16 affattes således:

»Artikel 16

En tjenestemand er efter at være udtrådt af tjenesten fortsat bundet af pligten til at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til accept af visse hverv eller opnåelse af visse fordele.

En tjenestemand, som inden for to år efter sin udtræden af tjenesten påtænker at udøve erhvervsvirksomhed, uanset om den er indtægtsgivende eller ej skal oplyse sin institution herom ved hjælp af en særlig formular. Hvis denne virksomhed har forbindelse med det arbejde, den pågældende har udført i de tre sidste tjenesteår, og risikerer at være i modstrid med institutionens legitime interesser, kan ansættelsesmyndigheden, alt efter tjenestens interesse, enten forbyde tjenestemanden at udføre denne virksomhed eller stille de betingelser herfor, som den måtte anse for nødvendige. Ansættelsesmyndigheden meddeler sin afgørelse inden for tredive arbejdsdage fra modtagelsen af oplysningen efter høring af Det Paritetiske Udvalg. Er der ikke givet meddelelse inden for denne frist, anses dette for at være en stiltiende accept.

For så vidt angår forhenværende seniormanagere, som defineret i gennemførelsesbestemmelserne, forbyder ansættelsesmyndigheden principielt disse, i en periode på 12 måneder efter udtrædelsen af tjenesten, at udøve lobbyisme over for personale i deres tidligere institution på deres virksomheds, klienters eller arbejdsgivers vegne på områder, som de har haft ansvar for i løbet af de sidste tre tjenesteår.

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 () offentliggør hver institution årligt oplysninger om gennemførelsen af tredje afsnit, herunder en liste over alle de sager, som er blevet vurderet.

1. Artikel 18, stk. 1, affattes således:

»1. Alle rettigheder til skriftligt arbejde eller andet arbejde udført af en tjenestemand under udøvelse af tjenesten tilhører Den Europæiske Union i de tilfælde, hvor sådanne skriftlige arbejder og andet arbejde vedrører Unionens aktiviteter, eller hvor sådanne skriftlige arbejder og andet arbejde vedrører Det Europæiske Atomenergifællesskabs aktiviteter, Atomenergifællesskabet. Unionen eller evt. Det Europæiske Atomenergifællesskab har ret til at gøre krav på ophavsretten til sådanne arbejder.«

1. Artikel 19 affattes således:

»Artikel 19

En tjenestemand kan ikke med nogen begrundelse uden samtykke fra ansættelsesmyndigheden fremlægge sådanne kendsgerninger for retten, som han i medfør af sin stilling er blevet bekendt med. Dette samtykke kan kun nægtes, såfremt Unionens interesser kræver det, og såfremt afslaget ikke kan få strafferetlige følger for tjenestemanden. En tjenestemand er fortsat pålagt denne forpligtelse efter udtrædelse af tjenesten.

Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på tjenestemænd eller forhenværende tjenestemænd, der afgiver vidneforklaring for Den Europæiske Unions Domstol eller for en institutions disciplinærråd i en sag vedrørende en ansat eller tidligere ansat i Den Europæiske Union.«

1. I artikel 21a tilføjes følgende stykke:

»3. En tjenestemand, der underretter sine overordnede om tjenstlige ordrer, han anser for at være forbundet med uregelmæssigheder, eller som kunne medføre alvorlige vanskeligheder, må ikke lide nogen skade på grund af dette.«

1. Følgende artikel indsættes:

»Artikel 22c

I overensstemmelse med artikel 24 og artikel 90 indfører hver institution en procedure for behandling af klager indgivet af tjenestemænd over den måde, hvorpå de er blevet behandlet efter eller som følge af deres opfyldelse af deres forpligtelser i medfør af artikel 22a eller artikel 22b. Den pågældende institution sikrer, at sådanne klager behandles fortroligt samt, når det anses for påkrævet som følge af omstændighederne, inden udløbet af de i artikel 90 fastsatte frister.

Hver institutions ansættelsesmyndighed fastlægger interne bestemmelser om bl.a.:

— formidlingen af oplysninger til de i artikel 22a, stk. 1, eller artikel 22b omhandlede tjenestemænd om behandlingen af de sager, de har indberettet

— beskyttelsen af disse tjenestemænds legitime interesser og privatliv, og

— proceduren for behandling af klager, jf. stk. 1 i denne artikel.«

1. I artikel 26a ændres »institutionerne« til »institutionernes ansættelsesmyndigheder«.

2. Artikel 27 affattes således:

»Artikel 27

Det skal ved ansættelse tilstræbes, at institutionen råder over de bedst kvalificerede tjenestemænd, både med hensyn til kompetence, arbejdsindsats og integritet, og at disse udvælges på et så bredt geografisk grundlag som muligt blandt statsborgerne i Unionens medlemsstater. Ingen stillinger kan forbeholdes statsborgere fra en bestemt medlemsstat.

Med henvisning til princippet om, at Unionens statsborgere er lige, har institutionerne mulighed for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, hvis der er blevet konstateret en væsentlig skævhed i tjenestemændenes fordeling på nationalitet, som ikke er objektivt begrundet. Sådanne hensigtsmæssige foranstaltninger skal være velbegrundede og må aldrig føre til, at der anvendes ansættelseskriterier, som ikke er meritbaserede. Før der træffes sådanne hensigtsmæssige foranstaltninger, vedtager ansættelsesmyndigheden i den berørte institution almindelige gennemførelsesbestemmelser til dette stykke i overensstemmelse med artikel 110.

Efter en treårig periode med start den 1. januar 2014 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af stk. 2.

Med henblik på at lette ansættelse på et så bredt geografisk grundlag som muligt, tilstræber institutionerne at understøtte flersproget og multikulturel uddannelse for de ansattes børn.«

1. Artikel 29, stk. 1, affattes således:

»1. Ved besættelse af ledige stillinger i en institution skal ansættelsesmyndigheden først tage følgende i betragtning:

a) mulighederne for at besætte stillingen ved

i) forflyttelse, eller

ii) udnævnelse i overensstemmelse med artikel 45a, eller

iii) forfremmelse

inden for institutionen,

b) eventuelle anmodninger om overførsel af tjenestemænd i samme lønklasse fra andre institutioner og/eller

c) hvis det ikke er muligt at besætte den ledige stilling ved hjælp af mulighederne i litra a) og b), muligheden for at tage hensyn til lister over egnede ansøgere som omhandlet i artikel 30, i givet fald under hensyntagen til de relevante bestemmelser om egnede kandidater i bilag III, og/eller

d) mulighederne for afholdelse af en udvælgelsesprøve inden for institutionen udelukkende for tjenestemænd og midlertidigt ansatte, som omhandlet i artikel 2 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union,

eller gennemføre udvælgelsesproceduren baseret enten på kvalifikationsbeviser eller på prøver eller på både kvalifikationsbeviser og prøver. Udvælgelsesproceduren er fastsat i bilag III.

Denne procedure kan også gennemføres med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve.

Samtidig med at princippet om, at det store flertal af tjenestemænd skal ansættes på grundlag af almindelige udvælgelsesprøver, fastholdes, kan ansættelsesmyndigheden som en undtagelse fra litra d) og kun i særlige tilfælde beslutte at afholde en intern udvælgelsesprøve i institutionen, som også er åben for kontraktansatte som fastsat i artikel 3a og 3b i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union. Denne sidstnævnte kategori af ansatte er underlagt begrænsninger med hensyn til denne mulighed som fastsat i artikel 82, stk. 7, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, og for så vidt angår de specifikke opgaver, de havde ret til at udføre som kontraktansatte.«

1. Artikel 30 affattes således:

»Artikel 30

Ansættelsesmyndigheden udpeger en udvælgelseskomité til hver udvælgelsesprøve. Komiteen opstiller en liste over egnede ansøgere.

Ansættelsesmyndigheden udvælger fra denne liste den eller de ansøgere, som skal besætte de ledige stillinger.

Disse ansøgere skal have adgang til fyldestgørende oplysninger om relevante ledige stillinger, der offentliggøres af institutionerne og agenturerne.«

1. Artikel 31, stk. 2, første punktum, affattes således:

»Tjenestemænd ansættes kun i lønklasserne SC 1 til SC 2, AST 1 til AST 4 eller AD 5 til AD 8, jf. dog artikel 29, stk. 2.«

1. I artikel 32, stk. 3, ændres »institutionen« til »hver institutions ansættelsesmyndighed«.

2. Artikel 34 affattes således:

»Artikel 34

1. Alle tjenestemænd har en prøvetid på ni måneder, inden de kan fastansættes. Beslutningen om fastansættelse af en tjenestemand træffes på baggrund af den i stk. 3 nævnte udtalelse samt på baggrund af den viden, som er til rådighed for ansættelsesmyndigheden, vedrørende den prøveansatte tjenestemands adfærd for så vidt angår kapitel II.

Hvis en tjenestemand i løbet af sin prøvetid som følge af sygdom, barselorlov som omhandlet i artikel 58 eller ulykke forhindres i at udøve sit hverv i en sammenhængende periode på mindst en måned, kan ansættelsesmyndigheden forlænge prøvetiden med et tilsvarende tidsrum. Prøvetidens samlede længde kan under ingen omstændigheder overstige 15 måneder.

2. Der kan afgives en udtalelse om den prøveansatte på et hvilket som helst tidspunkt inden prøvetidens udløb, såfremt den prøveansattes arbejdsindsats viser sig klart utilfredsstillende.

Udtalelsen meddeles den pågældende, som inden for otte arbejdsdage kan fremsætte sine bemærkninger skriftligt. Udtalelsen og bemærkningerne sendes straks af den prøveansatte tjenestemands umiddelbart overordnede til ansættelsesmyndigheden, som inden for tre uger indhenter en udtalelse om prøvetidens videre forløb fra Bedømmelsesudvalget, der er sammensat paritetisk. Ansættelsesmyndigheden kan træffe beslutning om at afskedige den prøveansatte tjenestemand inden prøvetidens udløb med en måneds varsel eller overføre vedkommende til en anden afdeling i den resterende del af prøvetiden.

3. Senest en måned inden prøvetidens udløb skal der afgives en udtalelse om den prøveansatte tjenestemands evne til at varetage de med hans stilling forbundne opgaver samt om hans tjenstlige indsats og adfærd. Udtalelsen meddeles den pågældende, som kan fremsætte sine bemærkninger skriftligt inden for otte arbejdsdage.

Såfremt der i udtalelsen henstilles til afskedigelse eller, i undtagelsestilfælde, til forlængelse af prøvetiden i henhold til stk. 1, sendes udtalelsen og bemærkningerne straks af den prøveansattes umiddelbart overordnede til ansættelsesmyndigheden, som inden for tre uger indhenter en udtalelse om prøvetidens videre forløb fra Bedømmelsesudvalget, der er sammensat paritetisk.

En prøveansat tjenestemand, hvis arbejdsindsats eller adfærd ikke berettiger vedkommende til at blive fastansat, afskediges.

4. Medmindre den prøveansatte tjenestemand, der afskediges, har mulighed for straks at få andet arbejde, har han ret til en erstatning svarende til tre måneders grundløn, hvis han har gjort tjeneste i mere end et år, til to måneders grundløn, hvis han har gjort tjeneste i mindst seks måneder, og til en måneds grundløn, hvis han har gjort tjeneste i mindre end seks måneder.

5. Stk. 2, 3, og 4 finder ikke anvendelse for prøveansatte tjenestemænd, der tager deres afsked inden prøvetidens udløb.«

1. I artikel 35 tilføjes følgende litra:

»g) orlov i tjenestens interesse«.

1. I artikel 37, litra b), andet led, erstattes »Unionens institutioner« med »EU-institutionernes ansættelsesmyndigheder«.

2. I artikel 40 foretages følgende ændringer:

a) følgende stykke indsættes:

»1a. Artikel 12b finder fortsat anvendelse i den periode, hvor en tjenestemand har tjenestefrihed af personlige årsager. Tilladelsen i henhold til artikel 12b gives ikke til en tjenestemand med henblik på udøvelse af erhvervsvirksomhed, uanset om den er indtægtsgivende eller ej, der omfatter lobbyisme over for den pågældendes institution, og som kan medføre, at der opstår eller kan opstå en konflikt med institutionens legitime interesse.«

b) i stk. 2, andet afsnit, ændres »15 år« til »12 år«.

c) i stk. 2, tredje afsnit, foretages følgende ændringer:

i) nr. ii) affattes således:

»ii) følge sin ægtefælle, som også er tjenestemand eller ansat i Unionen, og som i udførelsen af sit arbejde er nødt til at vælge fast bolig i en sådan afstand fra den ansøgende tjenestemands tjenestested, at etableringen af den fælles bolig på det pågældende sted ville være til ulempe for den ansøgende tjenestemand i udførelsen af dennes arbejde, eller«

ii) følgende nr. tilføjes:

»iii) bistå sin ægtefælle, slægtning i op- eller nedadstigende linje, bror eller søster i tilfælde, hvor en alvorlig sygdom eller et alvorligt handicap er attesteret af en læge,«

1. Artikel 42a affattes således:

»Artikel 42a

Enhver tjenestemand har for hvert barn ret til en forældreorlov af en varighed på højst seks måneder, under hvilken der ikke udbetales grundløn, og som skal tages i de første tolv år efter barnets fødsel eller adoption. Orlovens varighed kan fordobles for enlige forsørgere, der anerkendes som sådanne ifølge de almindelige gennemførelsesbestemmelser, der vedtages af de enkelte institutioners ansættelsesmyndighed, samt for forældre til børn med et handicap eller en alvorlig sygdom, der er anerkendt af institutions læge. Orloven kan opdeles i flere perioder, hver af en varighed på mindst en måned.

Under forældreorloven bevarer tjenestemanden sit medlemskab af de sociale sikringsordninger. Han erhverver fortsat pensionsrettigheder og bevarer retten til børnetilskud og uddannelsestillæg for børn, som han har forsørgerpligt over for. Han bevarer ligeledes sin stilling, sin ret til at avancere til højere løntrin og muligheden for at komme i betragtning ved forfremmelse. Orloven kan tages i form af en periode helt uden arbejde eller i form af halvtidsarbejde. Hvis forældreorloven tages i form af halvtidsarbejde, fordobles den maksimale varighed, der er nævnt i stk. 1. Under forældreorloven har en tjenestemand krav på en godtgørelse på 911,73 EUR om måneden eller 50 % af dette beløb i tilfælde af halvtidsarbejde, men må ikke udføre nogen anden form for lønnet arbejde. Institutionen afholder hele bidraget til de i artikel 72 og 73 fastsatte sociale sikringsordninger, og dette beregnes på grundlag af tjenestemandens grundløn. I tilfælde af en orlov i form af halvtidsarbejde finder denne bestemmelse dog kun anvendelse på forskellen mellem den fulde grundløn og den forholdsvis nedsatte grundløn. For den faktisk udbetalte del af grundlønnen beregnes tjenestemandens bidrag ved anvendelse af de samme procenter som dem, der ville blive anvendt ved fuldtidsarbejde.

Godtgørelsen forhøjes til 1 215,63 EUR om måneden, eller 50 % af dette beløb i tilfælde af halvtidsarbejde, for enlige forsørgere samt for forældre til børn med et handicap eller en alvorlig sygdom, der er anerkendt af institutionens læge, som omhandlet i stk. 1 og i de første tre måneder af forældreorloven, når faderen tager denne under barselsorloven, eller en af forældrene tager den umiddelbart efter barselsorloven, under adoptionsorloven eller umiddelbart efter adoptionsorloven.

Forældreorlov kan forlænges med yderligere seks måneder med en godtgørelse, der begrænses til 50 % af det beløb, der er anført i stk. 2. For enlige forsørgere som omhandlet i stk. 1 kan forældreorlov forlænges med yderligere 12 måneder med en ydelse, der begrænses til 50 % af det beløb, der er anført i stk. 3.

Beløbene i denne artikel ajourføres på de samme betingelser som lønnen.«

1. I afsnit III, kapitel 2, tilføjes følgende afdeling:

»Afdeling 7

Orlov i tjenestens interesse

Artikel 42c

En tjenestemand med mindst ti års tjenesteår kan tidligst fem år før sin pensionsberettigende alder efter afgørelse truffet af ansættelsesmyndigheden sendes på orlov i tjenestens interesse som følge af organisatoriske behov i forbindelse med erhvervelse af nye kompetencer i institutionerne.

Det samlede antal tjenestemænd, der hvert år sendes på orlov i tjenestens interesse, må højst udgøre 5 % af tjenestemænd i samtlige institutioner, der året forinden gik på pension. Det således beregnede samlede antal tildeles hver institution i henhold til deres respektive antal tjenestemænd pr. 31. december det foregående år. Resultatet af denne tildeling rundes op til det nærmeste hele tal i hver institution.

En sådan orlov har ikke karakter af en disciplinær foranstaltning.

Orlovens varighed skal i princippet svare til perioden frem til det tidspunkt, hvor tjenestemanden når den pensionsberettigende alder. Imidlertid kan ansættelsesmyndigheden i særlige situationer beslutte at bringe orloven til ophør og lade tjenestemanden genindtræde i tjenesten.

Når en tjenestemand på orlov i tjenestens interesse når den pensionsberettigende alder, pensioneres han automatisk.

For orlov i tjenestens interesse gælder følgende bestemmelser:

a) tjenestemandens stilling kan besættes med en anden tjenestemand

b) en tjenestemand på orlov i tjenestens interesse kan ikke avancere til et højere løntrin eller forfremmes til en højere lønklasse.

Den tjenestemand, der således er sendt på orlov, modtager en godtgørelse, der beregnes i henhold til bestemmelserne i bilag IV.

Efter anmodning fra tjenestemanden er godtgørelsen betinget af, at der indbetales bidrag til pensionsordningen beregnet på grundlag af godtgørelsen. I sådanne tilfælde tages tjenestetiden som tjenestemand på orlov i tjenestens interesse i betragtning ved beregningen af de pensionsgivende tjenesteår i henhold til artikel 2 i bilag VIII.

Godtgørelsen korrigeres ikke med en justeringskoefficient.«

1. Artikel 43 affattes således:

»Artikel 43

For hver tjenestemand udfærdiges der hvert år en udtalelse vedrørende hans kvalifikationer, tjenstlige indsats og adfærd i henhold til de betingelser, der fastsættes af den enkelte institutions ansættelsesmyndighed i overensstemmelse med artikel 110. Det skal fremgå af denne udtalelse, om tjenestemandens indsats har været tilfredsstillende eller ej. Ansættelsesmyndigheden for den enkelte institution fastsætter bestemmelser, som giver ret til at indgive en klage under bedømmelsesproceduren, og denne ret skal være udnyttet, inden der klages i henhold til artikel 90, stk. 2.

Fra og med lønklasse AST 5 kan udtalelsen også indeholde en tilkendegivelse af, om den pågældende i betragtning af den præsterede indsats har de nødvendige forudsætninger for at kunne varetage en stilling som administrator.

Tjenestemanden gøres bekendt med udtalelsens indhold. Han har ret til at tilføje enhver bemærkning, han finder nødvendig.«

1. Artikel 44 affattes således:

»Artikel 44

En tjenestemand med to års anciennitet på et løntrin inden for sin lønklasse stiger automatisk til nærmeste højere løntrin inden for samme lønklasse, medmindre hans indsats i den seneste udtalelse i henhold til artikel 43 er blevet vurderet som utilfredsstillende. En tjenestemand stiger til næste løntrin inden for sin lønklasse efter senest fire år, medmindre proceduren i artikel 51, stk. 1, finder anvendelse.

Når en tjenestemand udnævnes til kontorchef, direktør eller generaldirektør i samme lønklasse, og forudsat at hans indsats har været tilfredsstillende i de første ni måneder i den i artikel 43 nævnte betydning, stiger han med tilbagevirkende kraft et løntrin i denne lønklasse på det tidspunkt, hvor udnævnelsen får virkning. Denne stigning skal medføre en forhøjelse af den månedlige grundløn med samme procent som den, der i hver lønklasse opnås ved stigning fra første til andet løntrin. Hvis forhøjelsen er mindre, eller hvis tjenestemanden allerede befinder sig på sidste løntrin i sin lønklasse, modtager han en forhøjelse af grundlønnen, der sikrer den pågældende stigning mellem første og andet løntrin, indtil den næste forfremmelse får virkning.«

1. I artikel 45 foretages følgende ændringer:

a) stk. 1 affattes således:

»1. Forfremmelse sker ved afgørelse truffet af ansættelsesmyndigheden under iagttagelse af artikel 6, stk. 2. Medmindre den i artikel 4 og artikel 29, stk. 1, fastsatte procedure følges, kan tjenestemænd kun forfremmes, hvis de beklæder en stilling svarende til en af de stillingstyper, der er fastsat i bilag I, afdeling A, i den nærmeste højere lønklasse. Forfremmelse sker ved, at tjenestemanden udnævnes til den nærmeste højere lønklasse inden for sin ansættelsesgruppe. Forfremmelse foretages udelukkende på grundlag af en udvælgelse blandt de tjenestemænd, der har en anciennitet på mindst to år i deres lønklasse; udvælgelsen sker blandt de tjenestemænd, der kan komme i betragtning ved forfremmelsen, efter sammenligning af deres fortjenester. Ved sammenligningen af deres fortjenester tager ansættelsesmyndigheden især hensyn til udtalelserne om tjenestemændene, brugen af andre sprog i udøvelsen af deres hverv end det sprog, som de har godtgjort, at de har indgående kendskab til, jf. artikel 28, litra f), og hvor stort ansvar de har.«

b) i stk. 2, første punktum, ændres »artikel 55 i traktaten om Den Europæiske Union« til »artikel 55, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union«.

c) i stk. 2, andet punktum, ændres »Institutionerne« til »Institutionernes ansættelsesmyndigheder«.

1. I artikel 45a foretages følgende ændringer:

a) i stk. 2, andet afsnit, ændres »de regelmæssige udtalelser om dem« til »de årlige udtalelser«.

b) i artikel 45a, stk. 5, ændres »Institutionerne« til »Hver institutions ansættelsesmyndighed«.

1. I artikel 48, stk. 3, ændres »ansættelsesgruppe AST« til »ansættelsesgruppe AST og AST/SC«.

2. I artikel 50, stk. 8, ændres »55« til »58«.

3. Artikel 51 affattes således:

»Artikel 51

1. Hver institutions ansættelsesmyndighed fastlægger procedurer med henblik på at fastslå, håndtere og afhjælpe tilfælde af utilstrækkelig faglig indsats på en rettidig og hensigtsmæssig måde.

Når ansættelsesmyndigheden i hver institution vedtager interne bestemmelser, skal den respektere følgende bestemmelser:

a) en tjenestemand, som på grundlag af tre på hinanden følgende utilfredsstillende årlige udtalelser, som omhandlet i artikel 43, stadig ikke har forbedret sin faglige kompetence, degraderes én lønklasse. Hvis tjenestemandens arbejdsindsats i de efterfølgende to årlige udtalelser stadig er utilfredsstillende, afskediges tjenestemanden

b) enhver indstilling om at degradere eller afskedige en tjenestemand skal være begrundet og meddeles den pågældende tjenestemand; indstillingen fra ansættelsesmyndigheden forelægges for Det Paritetiske Rådgivende Udvalg, der er omhandlet i artikel 9, stk. 6.

2. Tjenestemanden har ret til at blive gjort bekendt med alle de akter, der vedrører ham, samt til at tage genparter af alle sagens akter. Til forberedelse af forsvaret har han en frist på mindst 15, men højst 30 dage fra datoen for modtagelsen af indstillingen. Han kan lade sig bistå af en person efter eget valg. Tjenestemanden kan forelægge sine bemærkninger skriftligt. Tjenestemanden høres af Det Paritetiske Rådgivende Udvalg. Han kan også indkalde vidner.

3. Institutionen repræsenteres over for Det Paritetiske Rådgivende Udvalg af en tjenestemand, som ansættelsesmyndigheden har bemyndiget hertil. Denne har samme rettigheder som den tjenestemand, hvis sag er til behandling.

4. På grundlag af indstillingen, jf. stk. 1, litra b), og under hensyn til den pågældende tjenestemands og vidnernes eventuelle skriftlige eller mundtlige udtalelser afgiver Det Paritetiske Rådgivende Udvalg med stemmeflerhed en begrundet udtalelse om den eventuelle foranstaltning, det finder berettiget ud fra de faktiske omstændigheder, der har kunnet konstateres. Det meddeler ansættelsesmyndigheden og tjenestemanden denne udtalelse senest to måneder efter den dag, hvor sagen blev forelagt for udvalget. Formanden deltager kun i Det Paritetiske Rådgivende Udvalgs afgørelser, når der er tale om procedurespørgsmål eller i tilfælde af stemmelighed.

5. En tjenestemand, der afskediges på grund af utilstrækkelig faglig indsats i tjenesten, har i den i stk. 6 fastlagte periode ret til en månedlig afskedigelsesgodtgørelse svarende til den månedlige grundløn for en tjenestemand på første løntrin i lønklasse AST 1. Tjenestemanden har i samme periode også ret til de familietillæg, der er omhandlet i artikel 67. Husstandstillægget beregnes på grundlag af den månedlige grundløn for en tjenestemand i lønklasse AST 1 i overensstemmelse med artikel 1 i bilag VII.

Denne godtgørelse udbetales ikke, hvis tjenestemanden tager sin afsked efter indledningen af den i stk. 1 og 2 omhandlede procedure, eller hvis han allerede umiddelbart har ret til fuld pensionsudbetaling. Hvis han har erhvervet ret til arbejdsløshedsunderstøttelse i henhold til en national arbejdsløshedsordning, fradrages denne understøttelse i ovennævnte godtgørelse.

6. Den periode, i hvilken de i stk. 5 omhandlede udbetalinger foretages, beregnes således:

a) hvis den pågældende på den dato, hvor afgørelsen om afskedigelse træffes, har en tjenestetid på under fem år, er perioden på tre måneder

b) hvis den pågældende har en tjenestetid på fem år eller derover, men på under ti år, er perioden på seks måneder

c) hvis den pågældende har en tjenestetid på ti år eller derover, men på under tyve år, er perioden på ni måneder

d) hvis den pågældende har en tjenestetid på mindst tyve år, er perioden på tolv måneder.

7. Tjenestemænd, som degraderes på grund af utilstrækkelig faglig indsats i tjenesten, kan efter en periode på seks år anmode om, at enhver omtale af den pågældende foranstaltning slettes i deres personlige aktmapper.

8. Tjenestemænd har ret til godtgørelse af de rimelige omkostninger, de har haft i forbindelse med sagens behandling, blandt andet salær til en forsvarer, der ikke er ansat ved institutionen, hvis den i denne artikel omhandlede procedure afsluttes, uden at der træffes afgørelse om afskedigelse eller degradering.«

1. Artikel 52 affattes således:

»Artikel 52

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 50 pensioneres en tjenestemand:

a) uden ansøgning, den sidste dag i den måned, han fylder 66 år, eller

b) efter ansøgning, den sidste dag i den måned, han ønsker at fratræde, såfremt han har nået den pensionsberettigende alder, eller såfremt han er mellem 58 og den pensionsberettigende alder og opfylder betingelserne for, at pensionsudbetaling straks kan begynde, i overensstemmelse med bilag VIII, artikel 9. Artikel 48, stk. 2, andet punktum, finder tilsvarende anvendelse.

En tjenestemand kan imidlertid efter ansøgning, og forudsat at ansættelsesmyndigheden finder det berettiget i tjenestens interesse, fortsætte med at arbejde, indtil han fylder 67 år, eller undtagelsesvist indtil han fylder 70 år, hvorefter han pensioneres automatisk den sidste dag i den måned, han fylder 67 hhv. 70 år.

Beslutter ansættelsesmyndigheden at give en tjenestemand tilladelse til at forblive i tjenesten efter det fyldte 66. år, gælder denne tilladelse for højst ét år. Tilladelsen kan fornyes efter ansøgning fra tjenestemanden.«

1. I artikel 55 foretages følgende ændringer:

a) stykkerne nummereres.

b) stk. 2, første punktum, affattes således:

»Den normale ugentlige arbejdstid er på mellem 40 og 42 timer, og den daglige arbejdstid tilrettelægges af ansættelsesmyndigheden.«

c) stk. 3, andet punktum, affattes således:

»Hver institutions ansættelsesmyndighed fastlægger efter høring af personaleudvalget gennemførelsesbestemmelserne til dette stykke.«

d) følgende stykke tilføjes:

»4. Hver institutions ansættelsesmyndighed kan indføre flekstidsordninger. I forbindelse med disse ordninger gives der ikke hele arbejdsdage til tjenestemænd i lønklasse AD/AST9 eller derover. Disse ordninger finder ikke anvendelse på tjenestemænd, som er omfattet af bestemmelserne i artikel 44, stk. 2. Disse tjenestemænd tilrettelægger deres arbejdstid efter aftale med deres overordnede.«

1. Artikel 55a, stk. 2, affattes således:

»2. Tilladelse skal gives i følgende tilfælde:

a) for at tage sig af et forsørgelsesberettiget barn på under 9 år

b) for at tage sig af et forsørgelsesberettiget barn mellem 9 og 12 år, hvis arbejdstidsnedsættelsen ikke overstiger 20 % af den normale arbejdstid

c) for at tage sig af et forsørgelsesberettiget barn, indtil dette fylder 14 år, hvis tjenestemanden er enlig forsørger

d) i tilfælde af alvorlige problemer, for at tage sig af et forsørgelsesberettiget barn, indtil barnet fylder 14 år, hvis arbejdstidsnedsættelsen ikke overstiger 5 % af den normale arbejdstid; i dette tilfælde finder de to første stykker i artikel 3 i bilag IVa ikke anvendelse. I tilfælde af at begge forældre er ansat i Unionens tjeneste, er kun den ene af dem berettiget til en sådan nedsættelse

e) for at tage sig af en alvorligt syg eller handicappet ægtefælle, slægtning i op- eller nedadstigende linje, bror eller søster

f) for at følge en supplerende uddannelse, eller

g) fra det 58. år, i de sidste tre år inden den pensionsberettigende alder.

Når der anmodes om tilladelse til deltidsbeskæftigelse for at følge supplerende uddannelse eller i de sidste tre år inden den pensionsberettigende alder, men ikke før en alder af 58 år, kan ansættelsesmyndigheden kun undtagelsesvist afslå anmodningen eller udskyde det tidspunkt, fra hvilket tilladelsen får virkning, hvis der foreligger afgørende tjenstlige grunde til at gøre dette.

Hvis tilladelsen gives for at tage sig af en alvorligt syg eller handicappet ægtefælle, slægtning i op- eller nedadstigende linje, bror eller søster eller for at følge en supplerende uddannelse, må den samlede længde af disse perioder ikke overstige fem år i løbet af tjenestemandens karriere.«

1. Artikel 56, stk. 3, affattes således:

»Det af tjenestemænd i lønklasse SC 1 til SC 6 og lønklasse AST 1 til AST 4 udførte overarbejde giver i henhold til de i bilag VI fastsatte betingelser ret til arbejdstidsudligning eller til et vederlag, hvis det af tjenstlige grunde ikke er muligt at foretage arbejdstidsudligning inden for de to måneder, der følger efter den måned, hvor overarbejdet har fundet sted.«

1. Artikel 56a, stk. 2, affattes således:

»Efter høring af Vedtægtsudvalget fastsætter Kommissionen ved hjælp af en delegeret retsakt i henhold til artikel 111 og 112, hvilke kategorier tjenestemænd der er berettiget til denne form for tillæg, og hvilke betingelser og satser der gælder for ydelse af tillæggene.«

1. Artikel 56b, stk. 2, affattes således:

»Efter høring af Vedtægtsudvalget fastsætter Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 111 og 112, hvilke kategorier tjenestemænd der er berettiget til denne form for tillæg, og hvilke betingelser og satser der gælder for ydelse af tillæggene.«

1. Artikel 56c, stk. 2, affattes således:

»Efter høring af Vedtægtsudvalget fastsætter Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 111 og 112, hvilke kategorier tjenestemænd der er berettiget til de særlige tillæg, og hvilke betingelser og satser der gælder for ydelse af tillæggene.«

1. I artikel 57, stk. 1, ændres »Unionens institutioner« til »EU-institutionernes ansættelsesmyndigheder«.

2. Artikel 58 affattes således:

»Artikel 58

Ud over den ferie og orlov, der er omhandlet i artikel 57, har en gravid kvinde mod fremlæggelse af lægeattest ret til en orlov på tyve uger. Orloven kan tidligst påbegyndes seks uger inden den i attesten anførte forventede fødselsdato og slutter tidligst 14 uger efter nedkomsten. I tilfælde af flerfødsel, for tidlig fødsel eller fødsel af et barn med et handicap eller en alvorlig sygdom er orloven på 24 uger. I denne bestemmelse forstås ved for tidlig fødsel en fødsel, der finder sted inden udgangen af den 34. svangerskabsuge.«

1. Artikel 61 affattes således:

»Artikel 61

Der udarbejdes efter fælles aftale mellem EU-institutionernes ansættelsesmyndigheder og efter udtalelse fra vedtægtsudvalget lister over helligdage samt øvrige fridage.«

1. Artikel 63 affattes således:

»Artikel 63

Tjenestemænds vederlag udtrykkes i euro. Det udbetales i det lands valuta, hvor tjenestemanden gør tjeneste, eller i euro.

Vederlag udbetalt i en anden valuta end euro beregnes på grundlag af de vekselkurser, der anvendes ved gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget pr. 1. juli i det pågældende år.

Vekselkurserne ajourføres hvert år med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for den årlige ajourføring af lønningsniveauet, jf. artikel 65.«

1. Artikel 64 affattes således:

»Artikel 64

En tjenestemands vederlag udtrykt i euro justeres efter fradrag af de beløb, der tilbageholdes i henhold til denne vedtægt eller gennemførelsesforordninger til denne, med en koefficient, der er over, under eller lig med 100 %, afhængig af levevilkårene på de forskellige tjenestesteder.

Disse justeringskoefficienter fastlægges eller trækkes tilbage og ajourføres en gang om året i overensstemmelse med bilag XI. For så vidt angår ajourføringen, forstås alle koefficienter som referenceværdier. Kommissionen offentliggør til orientering de ajourførte koefficienter inden for en frist på to uger efter ajourføringen i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

Der gælder ingen justeringskoefficient for Belgien og Luxembourg på grund af disse tjenestesteders særlige referencerolle som hovedsædet og det oprindelige hjemsted for de fleste af institutionerne.«

1. Artikel 65 affattes således:

»Artikel 65

1. Vederlaget for Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte ajourføres hvert år under hensyntagen til Unionens økonomiske politik og socialpolitik. Der tages særlig hensyn til eventuelle forhøjelser af lønningerne for de offentlige ansatte i medlemsstaterne samt nødvendigheden af nyansættelse. Ajourføringen af vederlagene gennemføres i overensstemmelse med bilag XI. Ajourføringen finder sted inden årets udgang på grundlag af en rapport fra Kommissionen baseret på statistiske oplysninger fra Den Europæiske Unions Statistiske Kontor i overensstemmelse med medlemsstaternes statistiske kontorer; de statistiske oplysninger skal gengive situationen i de enkelte medlemsstater pr. 1. juli. Denne rapport skal indeholde oplysninger vedrørende de budgetmæssige konsekvenser for EU-tjenestemænds vederlag og pensioner. Den sendes til Europa-Parlamentet og Rådet.

Beløbene i artikel 42a, stk. 2 og 3, artikel 66 og 69, bilag VII, artikel 1, stk. 1, artikel 2, stk. 1, artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 4, stk. 1, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 10, stk. 1, og bilag XIII, artikel 8, stk. 2, beløbene i den tidligere artikel 4a i bilag VII, som ajourføres efter artikel 18, stk. 1, i bilag XIII, beløbene i artikel 24, stk. 3, artikel 28a, stk. 3, andet afsnit, artikel 28a, stk. 7, artikel 93 og 94, artikel 96, stk. 3, andet afsnit og artikel 96, stk. 7, artikel 133, 134 og 136 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, beløbene i artikel 1, stk. 1, første afsnit, i Rådets forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 300/76 () og koefficienten for de beløb, der fastsættes i artikel 4 i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 260/68 () ajourføres en gang om året i overensstemmelse med bilag XI. Kommissionen offentliggør til orientering de ajourførte beløb senest to uger efter ajourføringen i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

2. I tilfælde af en væsentlig ændring i leveomkostningerne, ajourføres de beløb, der fastsættes i stk. 1, og de koefficienter, der fastsættes i artikel 64, i overensstemmelse med bilag XI. Kommissionen offentliggør til orientering de ajourførte beløb og koefficienter senest to uger efter ajourføringen i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

3. Beløbene i stk. 1 og koefficienterne i artikel 64 skal forstås som beløb og koefficienter, hvis faktiske værdi på et givet tidspunkt underkastes en ajourføring uden behov for en ny retsakt.

4. Der vil, uden at dette berører artikel 3, stk. 5 og 6 i bilag XI, ikke blive foretaget en ajourføring, jf. stk. 1 og 2, i 2013 og 2014.

1. I artikel 66 foretages følgende ændringer:

a) stk. 1, indledningen, affattes således:

»Den månedlige grundløn fastsættes for hver lønklasse og -trin i ansættelsesgruppe AD og AST efter følgende tabel:«

b) følgende stykke tilføjes:

»Den månedlige grundløn fastsættes for hver lønklasse og -trin i ansættelsesgruppe AST/SC efter følgende tabel:

	Løntrin
Lønklasse	1	2	3	4	5
SC 6	4 349,59	4 532,36	4 722,82	4 854,21	4 921,28
SC 5	3 844,31	4 005,85	4 174,78	4 290,31	4 349,59

1. Artikel 66a affattes således:

»Artikel 66a

1. Som en undtagelse fra artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 260/68 og under hensyntagen til anvendelsen, jf. dog artikel 65, stk. 3, af metoden for ajourføring af tjenestemændenes vederlag og pension opkræves der i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2023 et såkaldt »solidaritetsbidrag«, som er en midlertidig foranstaltning, der pålægges den løn, som udbetales til Unionens personale i aktiv tjeneste.

2. Solidaritetsbidraget, som beregnes af det i stk. 3 fastsatte grundlag, er på 6 %. Satsen er dog på 7 % for tjenestemænd tilhørende lønklasse AD 15, løntrin 2, og derover.

3.

a) Beregningsgrundlaget for solidaritetsbidraget er den grundløn, som anvendes ved beregning af vederlaget, efter fradrag:

i) af bidrag til sociale sikrings- og pensionsordninger samt af den skat, en tjenestemand, der ikke har forsørgerpligt i henhold til artikel 2 i bilag VII, i samme lønklasse og på samme løntrin skulle betale før fradrag af solidaritetsbidraget, og

ii) af et beløb, der er lig med grundlønnen for en tjenestemand i lønklasse AST 1, løntrin 1.

b) De elementer, der indgår i beregningsgrundlaget for solidaritetsbidraget, udtrykkes i euro og tildeles justeringskoefficienten 100.

4. Solidaritetsbidraget opkræves hver måned i form af fradrag i lønnen; provenuet føres som indtægt på Den Europæiske Unions almindelige budget.«

1. Artikel 67, stk. 3, affattes således:

»3. Ansættelsesmyndigheden kan træffe særlig og begrundet bestemmelse om, at børnetilskuddet skal fordobles på grundlag af lægeerklæringer, der godtgør, at det pågældende barn har et handicap eller en længerevarende sygdom, der påfører tjenestemanden betydelige udgifter.«

1. I artikel 72 foretages følgende ændringer:

a) i stk. 1, første afsnit, første punktum, ændres »Unionens institutioner« til »hver institutions ansættelsesmyndighed«, og i stk. 1, tredje afsnit ændres »Institutionerne« til »Institutionernes ansættelsesmyndigheder« og »en af institutionerne« ændres til »en af dem«.

b) i stk. 2 ændres »indtil sit 63. år« til »indtil den pensionsberettigende alder«

c) i stk. 2a, nr. i) ændres »før deres 63. år« til »før de når den pensionsberettigende alder« og i stk. 2a, nr. ii) ændres »før sit 63. år« til »før vedkommende nåede den pensionsberettigende alder«.

d) i stk. 2b ændres »første lønklasse« til »lønklasse AST 1«.

1. I artikel 73, stk. 1, ændres »Unionens institutioner« til »EU-institutionernes ansættelsesmyndigheder«.

2. I artikel 76a, andet punktum, ændres "institutionerne" til "institutionernes ansættelsesmyndigheder".

3. Artikel 77 affattes således:

»Artikel 77

En tjenestemand, der har gjort tjeneste i mindst ti år, er berettiget til pension. Han har dog uden hensyn til tjenestetidens længde ret til denne pension, hvis han er over den pensionsberettigende alder, hvis det ikke har været muligt for ham at genindtræde i en periode, hvor han har været på ventepenge, eller i det tilfælde, hvor han er blevet fritaget fra stillingen i tjenestens interesse.

Den maksimale pension udgør 70 % af den sidste grundløn i den sidste lønklasse, i hvilken tjenestemanden har været indplaceret i mindst et år. For hvert tjenesteår, udregnet på grundlag af artikel 3 i bilag VIII, udbetales 1,80 % af tjenestemandens seneste grundløn.

For tjenestemænd, der har gjort tjeneste hos en person, der udfører et hverv i henhold til traktaten om Den Europæiske Union eller traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hos en valgt formand for en af Unionens institutioner eller organer eller hos en valgt formand for en af Europa-Parlamentets politiske grupper, beregnes pensionsretten for de ved udøvelse af de nævnte funktioner erhvervede pensionsgivende tjenesteår dog efter den grundløn, der sidst er oppebåret i udøvelsen af disse funktioner, såfremt denne grundløn er højere end den, der kommer i betragtning i henhold til bestemmelserne i stk. 2 i denne artikel.

Alderspensionen kan ikke være lavere end 4 % af eksistensminimum pr. tjenesteår.

Retten til pension erhverves ved det fyldte 66. år.

Den pensionsberettigende alder vurderes hvert femte år med start den 1. januar 2014 på grundlag af en rapport, som Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten skal navnlig undersøge udviklingen i den pensionsberettigende alder for de offentlige ansatte i medlemsstaterne og udviklingen i levealderen for tjenestemænd i institutionerne.

Kommissionen fremsætter, hvor det er relevant, forslag om ændring af den pensionsberettigende alder i overensstemmelse med konklusionerne i denne rapport under særlig hensyntagen til udviklingen i medlemsstaterne.«

1. Artikel 78 affattes således:

»Artikel 78

I henhold til de i artikel 13-16 i bilag VIII fastsatte betingelser er den tjenestemand, der er ramt af vedvarende invaliditet, som anses for fuldstændig, og medfører, at den pågældende er ude af stand til at gøre tjeneste i en stilling i hans ansættelsesgruppe, berettiget til invaliditetsydelse.

Artikel 52 finder tilsvarende anvendelse på personer, der modtager invaliditetsydelse. Hvis modtageren af en invaliditetsydelse går på pension inden det fyldte 66. år og uden at have opnået den maksimale pensionsret, finder de almindelige regler vedrørende alderspension anvendelse. Alderspensionen fastsættes på grundlag af lønnen for den lønklasse og det løntrin, som tjenestemanden var indplaceret i på tidspunktet for hans overgang til invaliditetsydelse.

Invaliditetsydelsen fastsættes til 70 % af tjenestemandens seneste grundløn. Ydelsen kan dog ikke være mindre end eksistensminimummet.

Invaliditetsydelsen er betinget af, at der indbetales bidrag til pensionsordningen beregnet på grundlag af ydelsen.

Hvis invaliditeten skyldes en ulykke under udøvelsen eller i forbindelse med udøvelsen af tjenesten, en erhvervssygdom eller en opofrende handling i offentlig interesse eller, at tjenestemanden har sat sit liv på spil for at redde menneskeliv, kan invaliditetsydelsen ikke være mindre end 120 % af eksistensminimummet. Endvidere afholdes hele bidraget til pensionsordningen i så fald af institutionen eller organet jf. artikel 1b.«

1. Artikel 80, stk. 6, affattes således:

»De rettigheder, der er fastsat i stk. 1, 2 og 3, finder anvendelse, når en tidligere tjenestemand, der oppebærer godtgørelse i henhold til artikel 50 i vedtægten eller artikel 5 i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 () eller i henhold til artikel 3 i Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 2530/72 () eller artikel 3 i Rådets forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 1543/73 (), afgår ved døden, og ligeledes når en tidligere tjenestemand, der er udtrådt af tjenesten, før han når den pensionsberettigende alder, og som har anmodet om, at udbetalingen af hans alderspension udsættes til den første dag i den kalendermåned, der følger efter den måned, i hvilken han når den pensionsberettigende alder, afgår ved døden.

1. I artikel 81a foretages følgende ændringer:

a) i litra b) ændres »65 år« til »66 år«.

b) litra d) affattes således:

»d) i tilfælde, hvor en tidligere tjenestemand, der er udtrådt af tjenesten, før han når den pensionsberettigende alder, og som har anmodet om, at udbetalingen af hans pension udsættes til den første dag i den kalendermåned, der følger efter den måned, i hvilken han når den pensionsberettigende alder, er afgået ved døden: den alderspension, som den pågældende ville have været berettiget til i levende live ved den pensionsberettigende alder, idet dette beløb forhøjes og nedsættes på samme måde som nævnt under litra b);«

c) i litra e) erstattes »godtgørelse enten i henhold til artikel 41 eller 50« med »godtgørelse enten i henhold til artikel 41, 42c eller 50«

1. Artikel 82, st. 2, affattes således:

»2. Når vederlagene ajourføres i overensstemmelse med artikel 65, stk. 1, sker der den samme ajourføring af pensionerne.«

1. Artikel 83, stk. 1, andet afsnit, udgår.

2. Artikel 83a, stk. 2, 3, 4 og 5, affattes således:

»2. Agenturer, der ikke modtager tilskud fra Den Europæiske Unions almindelige budget, indbetaler de samlede bidrag, der er nødvendige til finansiering af pensionsordningen, til dette budget. Fra 1. januar 2016 betaler agenturer, som delvis finansieres over dette budget, den del af arbejdsgiverbidraget, som svarer til forskellen mellem agenturets indtægter uden tilskuddet fra Den Europæiske Unions almindelige budget og dets samlede indtægter.

3. Balancen i pensionsordningen sikres ved hjælp af den pensionsberettigende alder og pensionsbidragssatsen. I forbindelse med den aktuarberegning, der hvert femte år foretages i henhold til bilag XII, ajourføres bidragssatsen med henblik på at sikre, at der er balance i ordningen.

4. Kommissionen fremlægger hvert år en ajourført aktuarmæssig vurdering som omhandlet i stk. 3 i overensstemmelse med bilag XII, artikel 1, stk. 2. Hvis denne beregning viser en afvigelse på mindst 0,25 point mellem den gældende bidragssats og den, der er nødvendig for opretholdelse af den aktuarmæssige balance, ajourføres satsen i overensstemmelse med de nærmere regler, der er fastsat i bilag XII.

5. Med henblik på stk. 3 og 4 i denne artikel ajourføres referencebidraget som fastlagt i artikel 83, stk. 2. Kommissionen offentliggør til orientering de ajourførte bidragssatser senest to uger efter ajourføringen i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.«

1. Afsnit VIII udgår.

2. Artikel 110 affattes således:

»Artikel 110

1. De almindelige bestemmelser til gennemførelse af denne vedtægt vedtages af ansættelsesmyndigheden i hver institution efter høring af Personaleudvalget og Vedtægtsudvalget.

2. De gennemførelsesbestemmelser, som Kommissionen vedtager for at sætte denne vedtægt i kraft, herunder de i stk. 1 nævnte almindelige gennemførelsesbestemmelser, finder tilsvarende anvendelse på agenturerne. Med henblik herpå giver Kommissionen straks agenturerne meddelelse, når den har vedtaget sådanne gennemførelsesbestemmelser.

Disse gennemførelsesbestemmelser træder i kraft i agenturerne ni måneder efter, at de er trådt i kraft i Kommissionen, eller ni måneder efter den dato, hvor Kommissionen meddeler agenturerne, at den har vedtaget de pågældende gennemførelsesbestemmelser alt efter hvilket tidspunkt, der er det seneste. Uanset ovenstående kan et agentur også beslutte at lade gennemførelsesbestemmelser træde i kraft på et tidligere tidspunkt.

Som en undtagelse kan et agentur inden den i dette stykkes andet afsnit nævnte nimåneders frist og efter høring af Vedtægtsudvalget forelægge Kommissionen til godkendelse gennemførelsesbestemmelser, som er forskellige fra de bestemmelser, som Kommissionen har vedtaget. På samme vilkår kan et agentur anmode Kommissionen om at godkende, at det ikke anvender visse af gennemførelsesbestemmelserne. I sidstnævnte tilfælde kan Kommissionen i stedet for at acceptere eller afvise anmodningen, kræve at agenturet forelægger den til godkendelse gennemførelsesbestemmelser, som er forskellige fra de af Kommissionen vedtagne gennemførelsesbestemmelser.

Den i andet afsnit nævnte nimånedersfrist suspenderes fra den dato, hvor agenturet anmoder om Kommissionens godkendelse, og indtil den dato, hvor Kommissionen tilkendegiver sin holdning.

Et agentur kan desuden efter at have hørt sit personaleudvalg forelægge Kommissionen gennemførelsesbestemmelser, som drejer sig om andre emner end de af Kommissionen vedtagne gennemførelsesbestemmelser, til godkendelse.

Med henblik på vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser, repræsenteres agenturerne af deres bestyrelse eller et tilsvarende organ som fastsat i EU-retsakten om deres oprettelse.

3. Agenturerne behandles ikke som institutioner, når institutionerne vedtager bestemmelser efter fælles overenskomst. Kommissionen hører imidlertid agenturerne, inden sådanne bestemmelser vedtages.

4. Bestemmelser om gennemførelse af denne vedtægt, inkl. de i stk. 1 nævnte almindelige gennemførelsesbestemmelser og bestemmelser vedtaget ved fælles overenskomst mellem institutionernes ansættelsesmyndigheder, bekendtgøres for personalet.

5. De administrative afdelinger i henholdsvis institutionerne og agenturerne hører regelmæssigt hinanden om anvendelsen af denne vedtægt. Ved sådanne høringer repræsenteres agenturerne af fælles repræsentanter i henhold til bestemmelser, som fastsættes efter aftale mellem agenturerne.

6. Den Europæiske Unions Domstol fører et register over de bestemmelser, som hver institutions ansættelsesmyndighed vedtager med henblik på gennemførelse af denne vedtægt, og de bestemmelser, som agenturerne vedtager, for så vidt de afviger fra de af Kommissionen vedtagne bestemmelser, jf. den i stk. 2 fastsatte procedure, herunder enhver ændring heraf. Institutioner og agenturer har direkte adgang til dette register og fuld ret til at ændre deres egne bestemmelser. Medlemsstaterne har direkte adgang hertil. Kommissionen aflægger endvidere hvert tredje år en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de bestemmelser, som hver institutions ansættelsesmyndighed har vedtaget med henblik på gennemførelse af denne vedtægt.«

1. Følgende artikler indsættes:

»Artikel 111

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 112 vedrørende visse aspekter af arbejdsvilkårene, visse aspekter af gennemførelsen af bestemmelserne om vederlag og udgifter og de sociale sikringsordninger.

Artikel 112

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 56a, 56b og 56c i vedtægten, artikel 13, stk. 3, i bilag VII og artikel 9 i bilag XI hertil og artikel 28a, stk. 11, og artikel 96, stk. 11, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 1. januar 2014.

3. Den i artikel 56a, 56b og 56c i vedtægten, artikel 13, stk. 3, i bilag VII og artikel 9 i bilag XI hertil og artikel 28a, stk. 11, og artikel 96, stk. 11, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er nævnt i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 56a, 56b og 56c i vedtægten og artikel 13, stk. 3, i bilag VII eller artikel 9 i bilag XI hertil eller artikel 28a, stk. 11, eller artikel 96, stk. 11, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden fristens udløb begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 113

Senest den 31. december 2020 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne vedtægt.«

1. I bilag I foretages følgende ændringer:

a) afdeling A affattes således:

»A. Stillingsbetegnelser i hver ansættelsesgruppe, jf. artikel 5, stk. 4

1. Ansættelsesgruppe AD

Generaldirektør	AD 15 - AD 16
Direktør	AD 14 - AD 15
Konsulent eller tilsvarende	AD 13- AD 14
Kontorchef eller tilsvarende	AD 9 - AD 14
Administrator	AD 5 - AD 12

2. Ansættelsesgruppe AST

SeniorassistentBeskæftiget med administrative, tekniske eller uddannelsesmæssige aktiviteter, der kræver stor selvstændighed og stort ansvar, inden for personaleforvaltning, budgetgennemførelse eller politisk koordinering.

AST 10 – AST 11

AssistentBeskæftiget med administrative, tekniske eller uddannelsesmæssige aktiviteter, der kræver en vis grad af selvstændighed, især i forbindelse med implementering af bestemmelser og ordninger eller generelle instrukser, eller som personlig assistent for et medlem af institutionen, for lederen af et medlems kabinet eller for en generaldirektør/vicegeneraldirektør eller en seniormanager på tilsvarende niveau.

AST 1 – AST 9

3. Ansættelsesgruppe AST/SC

Sekretær/kontorassistentBeskæftiget med kontor- og sekretæropgaver, kontorforvaltning og andre tilsvarende opgaver, som kræver en vis grad af selvstændighed .	SC 1 – SC 6
(1) Antallet af kontorbetjente i Europa-Parlamentet må ikke overstige 85.«

b) Afdeling B affattes således:

»B. Vejledende multiplikationsfaktorer for ækvivalens mellem gennemsnitlige karriereforløb

1. Vejledende multiplikationsfaktorer for ækvivalens mellem gennemsnitlige karriereforløb i ansættelsesgruppe AST og AD:

Lønklasse	Assistenter	Administratorer
13	—	15 %
12	—	15 %
11	—	25 %
10	20 %	25 %
9	8 %	25 %
8	25 %	33 %
7	25 %	36 %

1. Vejledende multiplikationsfaktorer for ækvivalens mellem gennemsnitlige karriereforløb i ansættelsesgruppe AST/SC:

Lønklasse	Sekretær/kontorassistent
SC 6	—
SC 5	12 %
SC 4	15 %
SC 3	17 %
SC 2	20 %
SC 1	25 %«

1. I bilag II foretages følgende ændringer:

a) i artikel 1, stk. 1, andet punktum, ændres »Institutionen« til »Hver institutions ansættelsesmyndighed«.

b) artikel 1, stk. 2, tredje punktum, affattes således:

»Hver institutions ansættelsesmyndighed kan dog bestemme, at valgbetingelserne fastsættes under hensyntagen til et ønske, som institutionens personale giver udtryk for ved en afstemning.«

c) i artikel 1, stk. 4, ændres »begge de ansættelsesgrupper« til "de tre ansættelsesgrupper".

d) i artikel 2, stk. 2, første led, udgår », stk. 3«.

1. I den eneste artikel i bilag IV foretages følgende ændringer:

a) i stk. 1, andet afsnit ændres »63 år« til »66 år«.

b) i stk. 1 udgår tredje afsnit.

c) i sidste linje i tabellen i stk. 3 ændres »59-64« til »59-65«

d) i stk. 4, fjerde afsnit ændres »sit 63. år« til »sit 66. år«.

1. Bilag IVa ændres således:

a) i artikel 1, stk. 2, erstattes ordene »artikel 55a, stk. 2, litra e),« med »artikel 55a, stk. 2, litra g),«

b) I artikel 4, stk. 1, ændres »en tjenestemand på over 55 år, der har fået tilladelse til at arbejde på halv tid for at forberede sin pensionering« til »en tjenestemand, der i henhold til artikel 55a, stk. 2, litra g), i vedtægten har fået tilladelse til at arbejde på halv tid«.

1. Bilag V ændres således:

a) artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

Udover den årlige ferie kan en tjenestemand efter egen anmodning gives tjenestefrihed. Navnlig i de følgende tilfælde gives tjenestefrihed som anført:

— tjenestemandens indgåelse af ægteskab: fire dage

— tjenestemandens flytning: indtil to dage

— ægtefælles alvorlige sygdom: indtil tre dage

— ægtefælles død: fire dage

— alvorlig sygdom hos en slægtning i opstigende linje: indtil to dage

— en i opstigende linje slægtnings død: to dage

— et barns indgåelse af ægteskab: to dage

— et barns fødsel: ti dage, som skal tages i løbet af de første 14 uger efter fødslen

— handicappet eller alvorligt sygt barns fødsel: 20 dage, som skal tages i løbet af de første 14 uger efter fødslen

— hustruens død under barselsorlov: et antal dage svarende til den resterende barselsorlov; hvis hustruen ikke er tjenestemand, beregnes den resterende barselsorlov ved analog anvendelse af vedtægtens artikel 58

— et barns alvorlige sygdom: indtil to dage

— et barns meget alvorlige sygdom, attesteret af en læge, eller hospitalsindlæggelse af et barn på højst 12 år: indtil fem dage

— et barns død: fire dage

— adoption af et barn: 20 uger, og 24 uger ved adoption af et handicappet barn:

—

Hvert adopteret barn giver ret til tjenestefrihed i en enkelt periode, som kan deles mellem adoptivforældrene, hvis de begge er tjenestemænd. Tjenestefriheden gives kun, hvis tjenestemandens ægtefælle mindst er halvtidsbeskæftiget med lønnet arbejde. Hvis ægtefællen arbejder uden for EU-institutionerne og opnår en lignende tjenestefrihed, fratrækkes et tilsvarende antal dage i tjenestemandens tjenestefrihed.

Ansættelsesmyndigheden kan om nødvendigt bevilge en supplerende tjenestefrihed i tilfælde, hvor adoptivforældrene eller en af disse ifølge den nationale lovgivning i det land, hvor adoptionsproceduren foregår, skal tage ophold i det pågældende land, og dette er et andet land end det, hvor den tjenestemand, der adopterer barnet, er ansat.

Der gives ti dages tjenestefrihed, hvis tjenestemanden ikke har ret til den samlede tjenestefrihed på 20 eller 24 uger i henhold til dette led, første punktum; den supplerende tjenestefrihed gives kun én gang for hvert adopteret barn.

Endvidere kan institutionen give tjenestefrihed i tilfælde af faglig videreuddannelse, inden for rammerne af det program for faglig videreuddannelse, som institutionen har fastlagt i medfør af vedtægtens artikel 24a.

Tjenestefrihed kan desuden gives til tjenestemænd i særlige tilfælde af arbejde af usædvanligt omfang, som rækker videre end en tjenestemands normale forpligtelser. En sådan tjenestefrihed skal bevilges senest tre måneder efter, at ansættelsesmyndigheden har truffet en afgørelse om den usædvanlige karakter af tjenestemandens arbejde.

I forbindelse med denne artikel behandles en tjenestemands ugifte partner på samme måde som en ægtefælle, forudsat at de første tre betingelser i bilag VII, artikel 1, stk. 2, litra c), er opfyldt.

Når der i medfør af denne afdeling bevilges tjenestefrihed, fastsættes eventuelle rejsedage efter særlig afgørelse under hensyn til særlige behov.«

b) artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

Tjenestemænd, der har ret til udlandstillæg eller særligt udlandstillæg, er berettigede til tjenestefrihed i yderligere to og en halv dag med henblik på at kunne rejse til hjemstedet.

Bestemmelserne i stk. 1 gælder for tjenestemænd, hvis tjenestested ligger inden for medlemsstaternes områder. Hvis tjenestestedet ligger uden for medlemsstaterne, fastlægges tjenestefriheden i forbindelse med rejse til hjemstedet ved særlig bestemmelse under hensyn til særlige behov.«

1. I bilag VI foretages følgende ændringer:

a) artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Inden for de grænser, der er fastsat i artikel 56 i vedtægten, har tjenestemænd i lønklasse SC 1 til SC 6 og AST 1 til AST 4 ret til arbejdstidsudligning eller vederlag på følgende betingelser:

a) hver overarbejdstime giver ret til halvanden times frihed som arbejdsudligning; hvis overarbejdstimen ligger mellem kl. 22 og kl. 7 eller på en søn- og helligdag, skal den kompenseres med to timers frihed; arbejdstidsudligning for overarbejde gives under hensyntagen til de tjenstlige krav og tjenestemandens ønsker

b) hvis det af tjenstlige grunde ikke har været muligt at foretage arbejdstidsudligning inden for to måneder efter udløbet af den måned, i hvilken overarbejdet blev udført, bevilger ansættelsesmyndigheden et vederlag for de overarbejdstimer, for hvilke der ikke er foretaget arbejdsudligning, svarende til 0,56 % af månedsgrundlønnen for hver overarbejdstime på grundlag af den under litra a) fastsatte ordning

c) arbejdstidsudligning eller vederlag for overarbejde ydes kun, når den ekstra tjenesteindsats har varet mere end 30 minutter.«

b) artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Uanset ovenstående bestemmelser i dette bilag kan overarbejde udført af visse grupper af tjenestemænd i lønklasse SC 1 til SC 6 og lønklasse AST 1 til AST 4 på særlige betingelser godtgøres med et fast beløb, hvis størrelse tillige med de nærmere regler for tildelingen fastsættes af ansættelsesmyndigheden efter udtalelse fra det paritetiske samarbejdsudvalg.«

1. I bilag VII foretages følgende ændringer:

a) i artikel 1, stk. 3, ændres »lønklasse 3« til »lønklasse AST 3«.

b) artikel 3, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Retten til tillægget opstår den første dag i den måned, hvor barnet begynder i en grundskole, og ophører ved udgangen af den måned, hvor barnet afslutter sin uddannelse, eller ved udgangen af den måned, hvor barnet fylder 26 år, alt efter hvilken dato der er den første.«

c) artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

1. Tjenestemændene har ret til et standardbeløb svarende til rejseudgifterne for sig selv, deres ægtefælle og de personer, de har forsørgerpligt overfor, og som faktisk lever i deres husstand:

a) ved tiltræden af tjenesten: fra indkaldelsesstedet til tjenestestedet

b) ved udtræden af tjenesten i henhold til artikel 47 i vedtægten: fra tjenestestedet til hjemstedet som defineret i stk. 3 i nærværende artikel

c) ved enhver forflyttelse, der medfører, at der skiftes tjenestested.

Ved en tjenestemands død har den efterladte ægtefælle og de personer, han havde forsørgerpligt over for, ret til standardbeløbet på samme betingelser.

Rejseudgifter for børn, der ikke er fyldt to år inden årets udgang, godtgøres ikke.

2. Standardbeløbet baseres på et tillæg for hver kilometer, der udgør den geografiske afstand mellem de steder, der nævnes i stk. 1.

Kilometergodtgørelsen er på:

0 EUR pr. km for strækningen mellem:	0 og 200 km
0,1895 EUR pr. km for strækningen mellem:	201 og 1 000 km
0,3158 EUR pr. km for strækningen mellem:	1 001 og 2 000 km
0,1895 EUR pr. km for strækningen mellem:	2 001 og 3 000 km
0,0631 EUR pr. km for strækningen mellem:	3 001 og 4 000 km
0,0305 EUR pr. km for strækningen mellem:	4 001 og 10 000 km
0 EUR pr. km for strækningen over:	10 000 km.

Ovennævnte kilometergodtgørelse forhøjes med et fast tillæg på:

— 94,74 EUR, hvis den geografiske afstand mellem de steder, der nævnes i stk. 1, er mellem 600 og 1 200 km

— 189,46 EUR, hvis den geografiske afstand mellem de steder, der nævnes i stk. 1, er større end 1 200 km.

Kilometergodtgørelsen og det faste tillæg ajourføres hvert år efter samme forhold som den årlige ajourføring af vederlagene.

3. Som en undtagelse fra stk. 2 godtgøres rejseudgifter i forbindelse med overførsel, der indebærer skifte fra et tjenestested inden for EU-medlemsstaternes områder til et tjenestested uden for disse områder, og overførsel, der indebærer skifte mellem tjenestesteder uden for disse områder, efter en fast takst baseret på prisen for en flybillet til den klasse, der ligger umiddelbart over økonomiklasse.

4. Ved tiltrædelsen fastsættes en tjenestemands hjemsted, idet der i princippet tages hensyn til det sted, hvorfra han blev ansat, eller efter udtrykkelig og behørig begrundet anmodning det sted, hvortil han har et naturligt tilhørsforhold. Det således fastsatte hjemsted kan ændres i løbet af den pågældendes tjenestetid og ved hans fratræden ved særlig bestemmelse truffet af ansættelsesmyndigheden. Denne ændring kan i tjenestetiden kun ske i undtagelsestilfælde og efter behørigt dokumenteret ansøgning fra tjenestemanden.

Ved denne ændring kan et sted uden for EU-medlemsstaternes område og uden for de lande og territorier, der er nævnt i bilag II til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og EFTA-landenes områder ikke anerkendes som et sted, hvortil han har et naturligt tilhørsforhold.«

d) artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

1. Tjenestemænd, der er berettigede til udlandstillægget eller det særlige udlandstillæg, har inden for de i stk. 2 fastsatte grænser i hvert kalenderår ret til et fast beløb svarende til udgifterne til en rejse mellem tjenestestedet og hjemstedet som fastsat i artikel 7 for dem selv og, såfremt de har ret til husstandstillæg, for deres ægtefælle og de efter artikel 2 forsørgelsesberettigede personer.

Når to ægtefæller begge er EU-tjenestemænd, har de begge for sig selv og for de personer, de hver især har forsørgerpligt over for, ret til det faste beløb til dækning af rejseudgifterne ifølge bestemmelserne ovenfor. Hver enkelt af de forsørgelsesberettigede giver kun ret til et beløb. For børn, over for hvilke der består forsørgerpligt, fastsættes beløbet ifølge anmodning fra en af ægtefællerne på grundlag af en af ægtefællernes hjemsted.

Såfremt en tjenestemand i løbet af et kalenderår ved indgåelse af ægteskab får ret til husstandstillæg, beregnes beløbet til dækning af ægtefællens rejseudgifter i forhold til tidsrummet mellem ægteskabets indgåelse og årets udgang.

Ændringer i beregningsgrundlaget som følge af ændringer i den familiemæssige status, der indtræffer efter betalingstidspunktet for de pågældende beløb, medfører ikke tilbagebetalingspligt.

Rejseudgifter for børn, der ikke er fyldt to år inden årets udgang, godtgøres ikke.

2. Det faste beløb ydes på grundlag af en godtgørelse pr. kilometer for den geografiske afstand mellem tjenestemandens tjenestested og hjemsted.

I de tilfælde, hvor hjemstedet, jf. artikel 7, ligger uden for EU-medlemsstaternes områder og uden for de lande og territorier, der er nævnt i bilag II til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og EFTA-landenes områder, baseres det faste beløb på en godtgørelse pr. kilometer for den geografiske afstand mellem tjenestemandens tjenestested og hovedstaden i den medlemsstat, hvor han er statsborger. Tjenestemænd, hvis hjemsted ikke kun ligger uden for EU-medlemsstaternes områder, men også uden for de lande og territorier, der er nævnt i bilag II til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og EFTA-landenes områder, og som ikke er statsborgere i en af medlemsstaterne eller et af EFTA-landene, er ikke berettigede til det faste beløb.

Kilometergodtgørelsen er på:

0 EUR pr. km for strækningen mellem:	0 og 200 km
0,3790 EUR pr. km for strækningen mellem:	201 og 1 000 km
0,6316 EUR pr. km for strækningen mellem:	1 001 og 2 000 km
0,3790 EUR pr. km for strækningen mellem:	2 001 og 3 000 km
0,1262 EUR pr. km for strækningen mellem:	3 001 og 4 000 km
0,0609 EUR pr. km for strækningen mellem:	4 001 og 10 000 km
0 EUR pr. km for strækningen over:	10 000 km.

Ovennævnte kilometergodtgørelse forhøjes med et fast tillæg på:

— 189,48 EUR, hvis den geografiske afstand mellem tjenestestedet og hjemstedet er på mellem 600 km og 1 200 km

— 378,93 EUR, hvis den geografiske afstand mellem tjenestestedet og hjemstedet er større end 1 200 km.

Kilometergodtgørelsen og det faste tillæg ajourføres hvert år efter samme forhold som den årlige ajourføring af vederlagene.

3. Fratræder en tjenestemand i et kalenderår af andre grunde end dødsfald, eller har han fået bevilget tjenestefrihed af personlige årsager i en del af året, er han, for så vidt han i årets løb har været beskæftiget mindre end ni måneder i en EU-institution, kun berettiget til en del af det i stk. 1 og 2 nævnte faste beløb, beregnet i forhold til den tid, han har været i aktiv tjeneste.

4. Stk. 1, 2 og 3 i nærværende artikel gælder for tjenestemænd, hvis tjenestested ligger inden for medlemsstaternes områder. En tjenestemand, hvis tjenestested ligger uden for medlemsstaternes områder, har hvert kalenderår for sit eget vedkommende og, såfremt han har ret til husstandstillæg, for sin ægtefælle og de personer, over for hvem han har forsørgerpligt i henhold til artikel 2, ret til et fast beløb til dækning af udgifterne til rejse til hjemstedet eller til refusion af udgifterne til rejse til et andet sted, men i så fald må refusionen ikke overstige udgifterne til en rejse til hjemstedet. Såfremt ægtefællen og de forsørgelsesberettigede personer, jf. artikel 2, stk. 2, ikke bor sammen med tjenestemanden på tjenestestedet, har de hvert kalenderår ret til refusion af udgifterne til rejse fra hjemstedet til tjenestestedet eller til et andet sted, men i så fald må refusionen ikke overstige udgifterne til rejse mellem hjemsted og tjenestested.

Det faste beløb beregnes på grundlag af prisen for en flybillet på økonomiklasse«

e) artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

1. Tjenestemænd, der ved tiltrædelsen af tjenesten eller senere som følge af ændring af tjenestested under aktiv tjeneste er nødt til at skifte bopæl for at kunne overholde artikel 20 i vedtægten, og som ikke har fået de samme udgifter refunderet fra anden side, har inden for de fastsatte udgiftslofter ret til at få udgifterne til flytning af møbler og personlige ejendele refunderet, inkl. udgifterne til forsikring mod almindelige risici (navnlig skade, tyveri og brand).

Udgiftsloftet fastsættes ud fra tjenestemandens familiemæssige situation på tidspunktet for flytningen og et gennemsnitligt niveau for flytteudgifter og tilhørende forsikringer.

Ansættelsesmyndigheden i de enkelte institutioner vedtager almindelige gennemførelsesbestemmelser til dette stykke.

2. Ved udtræden af tjenesten eller ved en tjenestemands død godtgøres udgifterne til flytning fra tjenestestedet til hjemstedet inden for de i stk. 1 fastsatte grænser. Hvis den afdøde tjenestemand var ugift, godtgøres udgifterne gennem udbetaling til de ydelsesberettigede pårørende.

3. Flytter en fastansat tjenestemand, skal dette ske inden for et år efter udløbet af hans prøvetid. Ved udtræden af tjenesten skal flytningen ske inden for den i artikel 6, stk. 4, andet afsnit, nævnte frist på tre år. Udgifter til flytning, der finder sted efter udløbet af fristerne i dette stykke, kan kun godtgøres i undtagelsestilfælde og ved en særlig afgørelse truffet af ansættelsesmyndigheden.«

f) i artikel 13 foretages følgende ændringer:

i) stk. 3 affattes således:

»3. Kommissionen undersøger hvert andet år de i stk. 2, litra a), anførte satser. Undersøgelsen sker under hensyntagen til en rapport om hotel-, restaurant- og cateringpriser og baseres på indekserne for udviklingen i disse priser. I forbindelse med denne undersøgelse træffer Kommissionen afgørelse ved hjælp af delegerede retsakter, jf. artikel 111 og 112 i vedtægten.«

ii) følgende stykke tilføjes:

»4. Som en undtagelse fra stk. 1 kan en tjenestemands udgifter til overnatning i forbindelse med tjenesterejser til hans institutions vigtigste arbejdssteder, jf. protokol nr. 6 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, godtgøres ved hjælp af et fast beløb, som ikke må overstige det maksimum, der er fastsat for den pågældende medlemsstat.«

g) i artikel 13a ændres »forskellige institutioner« til »forskellige institutioners ansættelsesmyndigheder«.

h) i artikel 17 foretages følgende ændringer:

i) stk. 1 affattes således:

»1. Udbetalinger til tjenestemanden skal ske på det sted og i det lands valuta, hvor denne gør tjeneste, eller – på anmodning af tjenestemanden – i euro til en bank inden for den Europæiske Union.«

ii) stk. 2, første afsnit, affattes således:

»På de betingelser, som hver institutions ansættelsesmyndighed har fastlagt efter fælles aftale og efter høring af Vedtægtsudvalget, kan tjenestemænd som en særlig ordning anmode om, at der regelmæssigt overføres en del af deres vederlag.«

iii) i stk. 3, første punktum, indsættes efter »sker« ordene »i den pågældende medlemsstats valuta«

iv) i stk. 4, første punktum, indsættes efter »til en anden medlemsstat« ordene »i lokal valuta«.

1. I bilag VIII foretages følgende ændringer:

a) i artikel 3, litra b), ændres »artikel 41 og 50« til »artikel 41, 42c og 50«.

b) artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Uanset artikel 2 i nærværende bilag har en tjenestemand, der forbliver i tjenesten efter den pensionsberettigende alder, ret til en forhøjelse af pensionen svarende til 1,5 % af den grundløn, der tages hensyn til ved beregningen af pensionen, pr. år, der er arbejdet efter denne alder. Den samlede pension kan dog ikke overstige 70 % af hans sidste grundløn i henhold til henholdsvis stk. 2 eller stk. 3 i vedtægtens artikel 77.

Denne forhøjelse indrømmes ligeledes i tilfælde af død, hvis tjenestemanden er forblevet i tjeneste ud over den pensionsberettigende alder.«

c) i artikel 6 ændres »på første løntrin i lønklasse 1« til »i lønklasse AST 1, løntrin 1«.

d) artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

En tjenestemand der udtræder af tjenesten, inden han når den pensionsberettigende alder, kan anmode om, at pensionsudbetalingen:

a) enten udsættes til den første dag i den kalendermåned, der følger efter den måned, hvor han når den pensionsberettigende alder, eller

b) straks begynder under forudsætning af, at han er fyldt 58 år. I dette tilfælde nedsættes pensionen i forhold til tjenestemandens alder på det tidspunkt, hvor pensionsudbetalingen begynder.

Pensionen nedsættes med 3,5 % for hvert år, der er frem til den alder, hvor tjenestemanden ville have opnået ret til alderspension i henhold til vedtægtens artikel 77. Hvis der mellem den alder, hvor alderspensionsretten er opnået i henhold til vedtægtens artikel 77, og den pågældendes alder på førnævnte tidspunkt er en forskel, der overstiger et helt antal år, foretages der nedsættelse for yderligere et år.«

e) i artikel 11, stk. 2, andet afsnit, ændres »den institution« til »ansættelsesmyndigheden i den institution«.

f) artikel 12 ændres således

i) stk. 1 affattes således:

»1. En tjenestemand, der før den pensionsberettigende alder udtræder af tjenesten af andre grunde end død eller invaliditet, har ved sin udtræden, såfremt han ikke er pensionsberettiget straks eller senere, ret til følgende:

a) hvis han har gjort tjeneste i mindre et år og ikke har gjort brug af ordningen i artikel 11, stk. 2, udtrædelsespenge svarende til tre gange det beløb, der er tilbageholdt af grundlønnen som alderspension, fraregnet beløb, der eventuelt er udbetalt i henhold til artikel 42 og 112 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte

b) i de øvrige tilfælde de ydelser, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, eller indbetaling af den aktuarmæssige modværdi heraf til en privat forsikring eller en pensionsfond efter eget valg, på betingelse af at det sikres:

i) at der ikke tilbagebetales kapital

ii) at der udbetales en månedlig pension tidligst fra det 60. år og senest fra det 66. år

iii) at der foretages udbetalinger til efterladte

iv) at der kun gives tilladelse til en overførsel til en anden forsikring eller en anden fond, hvis der gælder samme betingelser som i nr. i), ii) og iii).«

ii) stk. 2 affattes således:

»2. Uanset stk. 1, litra b), har en tjenestemand, der ikke har nået den pensionsberettigende alder, som siden sin tiltrædelse har betalt til erhvervelse eller opretholdelse af pensionsrettigheder under en national pensionsordning, en privat forsikring eller en pensionsfond efter eget valg, som opfylder betingelserne i stk. 1, som definitivt udtræder af tjenesten af andre grunde end død eller invaliditet, og som ikke straks eller senere har ret til alderspension, ved sin udtræden ret til udbetaling af udtrædelsespenge svarende til den aktuarmæssige modværdi af de pensionsrettigheder, som han har erhvervet under sin tjeneste i institutionerne. I disse tilfælde trækkes de beløb, der er udbetalt til erhvervelse eller opretholdelse af pensionsrettigheder under den nationale pensionsordning, jf. artikel 42 og 112 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Unionen, fra udtrædelsespengene.«

g) i artikel 15 ændres »ikke er fyldt 63 år« til »ikke har nået den pensionsberettigende alder«.

h) i artikel 18a ændres »sit 63. år« til »den pensionsberettigende alder«, »han fylder 63 år« ændres til »han når den pensionsberettigende alder« og »det fyldte 63. år« ændres til »den pensionsberettigende alder«.

i) i artikel 27, stk. 2, ændres »tilpasses« til »ajourføres«.

j) i artikel 45 foretages følgende ændringer:

i) i stk. 3 ændres »bopælsmedlemsstaten« til »Den Europæiske Union«.

ii) i stk. 4, første punktum, indsættes »i Den Europæiske Union eller« efter »bank«.

iii) i stk. 4, andet punktum, udgår ordene »i euro i en bank i det land, hvor institutionen har hovedsæde, eller«.

1. I bilag IX foretages følgende ændringer:

a) i artikel 2, stk. 3, ændres »Institutionerne« til »Hver institutions ansættelsesmyndighed«.

b) artikel 5, stk. 1, første punktum, affattes således:

»I hver institution indføres der et disciplinærråd, i det følgende benævnt »rådet«, medmindre to eller flere agenturer i overensstemmelse med vedtægtens artikel 9, stk. 1a, beslutter at etablere et fælles råd.«

c) artikel 30 affattes således:

»Artikel 30

Hver institutions ansættelsesmyndighed vedtager efter høring af personaleudvalget de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af dette bilag, hvis den finder dette nødvendigt, jf. dog artikel 2, stk. 3.«

1. I bilag X foretages følgende ændringer:

a) artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

En tjenestemand har for hvert kalenderår ret til en årlig ferie på to arbejdsdage for hver måned, i hvilken han har gjort tjeneste.

Uanset denne artikels stk. 1, har tjenestemænd, der gør tjeneste i et tredjeland den 1. januar 2014, ret til:

— tre arbejdsdage fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014

— to og en halv arbejdsdag fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015.«

b) artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

I det år hvor en tjenestemand tiltræder eller fratræder tjenesten i et tredjeland, har denne ret til en ferie på to arbejdsdage for hver hele måned, i hvilken der er gjort tjeneste, på to arbejdsdage for en del af en måned på mere end 15 dage, og på en arbejdsdag for en del af en måned på 15 dage eller derunder.

Hvis en tjenestemand ved det løbende kalenderårs udgang af grunde, der ikke kan betegnes som tjenstlige, ikke har taget hele sin årlige ferie, kan overførslen af ferie til det følgende år ikke overstige 14 arbejdsdage.«

c) i artikel 8 tilføjes følgende stykke:

»Tjenestemænd, der deltager i videreuddannelse i henhold til vedtægtens artikel 24a, og som har fået bevilget hvileferie i medfør af stk. 1 i nærværende artikel, kombinerer i givet fald deres videreuddannelsesperioder med deres hvileferie.«

d) artikel 9, stk. 1, affattes således:

»1. Tjenestemanden kan efter ønske og under hensyn til de tjenstlige krav tage den årlige ferie samlet eller delt. Ferien skal dog mindst omfatte en periode på to sammenhængende uger.«

e) artikel 10 affattes således:

»Artikel 10

1. Der fastsættes en godtgørelse for levevilkårene, som afhængigt af det sted, hvor tjenestemanden gør tjeneste, udgør en procentdel af et referencebeløb. Dette referencebeløb består af den samlede grundløn, udlandstillæg, husstandstillæg og børnetilskud minus de obligatoriske fradrag i henhold til vedtægten eller gennemførelsesforordningerne hertil.

Der udbetales ikke en sådan godtgørelse, når tjenestemanden gør tjeneste i et land, hvor levevilkårene må anses som svarende til dem, der sædvanligvis forekommer i Den Europæiske Union.

For de øvrige tjenestesteder fastsættes godtgørelsen for levevilkårene, bl.a. under hensyntagen til følgende parametre:

— sundheds- og hospitalsforhold

— sikkerhed

— klimaforhold

— grad af isolering

— andre lokale leveforhold.

Godtgørelsen for levevilkårene, der fastsættes for hvert tjenestested, tages op til vurdering hvert år og revideres i givet fald af ansættelsesmyndigheden efter udtalelse fra Personaleudvalget.

Ansættelsesmyndigheden kan beslutte at udbetale en supplerende præmie i tillæg til godtgørelsen for levevilkårene, hvis en tjenestemand har gjort tjeneste på mere end et sted, hvor vilkårene anses for vanskelige eller meget vanskelige. Den supplerende præmie må ikke overstige 5 % af det i første afsnit nævnte referencebeløb, og ansættelsesmyndigheden skal på behørig vis begrunde de enkelte afgørelser, som den træffer i denne henseende, med henblik på at overholde princippet om ligebehandling, idet den baserer sin afgørelse på graden af vanskelige vilkår i forbindelse med den foregående udsendelse.

2. Når levevilkårene på tjenestestedet bringer tjenestemandens fysiske sikkerhed i fare, får han midlertidigt ved en særlig, begrundet beslutning truffet af ansættelsesmyndigheden udbetalt en ekstra godtgørelse. Denne fastsættes som en procentdel af det i stk. 1, første afsnit, omhandlede referencebeløb:

— når myndigheden henstiller til sine ansatte ikke at installere deres familie eller andre personer, over for hvem de har forsørgerpligt, på det pågældende tjenestested, under forudsætning af, at de følger denne henstilling

— når myndigheden beslutter midlertidigt at nedskære antallet af ansatte, der gør tjeneste på det pågældende tjenestested.

I behørigt begrundede tilfælde kan ansættelsesmyndigheden også beslutte, at der er tale om en udstationering uden familie. Ovennævnte ydelse udbetales til ansatte, som respekterer denne beslutning.

3. De nærmere vilkår for anvendelsen af denne artikel fastsættes af ansættelsesmyndigheden.«

f) i artikel 11, første punktum, ændres »Belgien« til »Den Europæiske Union«.

g) artikel 13 affattes således:

»Artikel 13

For i videst muligt omfang at sikre tjenestemændene samme købekraft uanset tjenestested ajourføres de i artikel 12 omhandlede justeringskoefficienter en gang om året i overensstemmelse med bilag XI. For så vidt angår ajourføringen, forstås alle koefficienter som referenceværdier. Kommissionen offentliggør orientering de ajourførte koefficienter inden for to uger efter ajourføringen i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

Når ændringen i leveomkostningerne for et bestemt land beregnet på grundlag af justeringskoefficienten og den tilsvarende vekselkurs har været over 5 % siden sidste ajourføring, træffes der afgørelse om en foreløbig ajourføring af justeringskoefficienten i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i første afsnit.«

h) artikel 23 affattes således:

»Artikel 23

På grundlag af en liste over lande, som fastlægges af ansættelsesmyndigheden, og dersom tjenestemanden ikke får stillet en bolig til rådighed af institutionen, udbetaler ansættelsesmyndigheden enten et boligtilskud til tjenestemanden eller godtgør dennes husleje.

Boligtilskuddet udbetales ved forevisning af en lejekontrakt, medmindre ansættelsesmyndigheden af behørigt begrundede årsager vedrørende praksis og lokale vilkår på tjenestestedet i det pågældende tredjeland giver afkald på denne forpligtelse. Boligtilskuddet beregnes primært på grundlag af den pågældende tjenestemands tjenstlige status og efterfølgende ud fra sammensætningen af hans familie, over for hvem han har forsørgerpligt.

Huslejen godtgøres under forudsætning af, at boligen udtrykkeligt er godkendt af ansættelsesmyndigheden og er i overensstemmelse først og fremmest med den pågældende tjenestemands tjenstlige status og dernæst med sammensætningen af hans familie, over for hvem han har forsørgerpligt.

De nærmere bestemmelser for anvendelsen af denne artikel fastsættes af ansættelsesmyndigheden. Dette boligtilskud må under ingen omstændigheder overstige tjenestemandens udgifter.«

1. Bilag XI affattes således:

»BILAG XI

GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER TIL VEDTÆGTENS ARTIKEL 64 OG 65

KAPITEL 1

ÅRLIG AJOURFØRING AF VEDERLAG, JF. VEDTÆGTENS ARTIKEL 65, STK. 1

Afdeling 1

Elementer, der indgår i den årlige ajourføring

Artikel 1

1. Rapport fra Den Europæiske Unions Statistiske Kontor (Eurostat)

Med henblik på den i vedtægtens artikel 65, stk. 1, og artikel 13 i bilag X foreskrevne årlige ajourføring udarbejder Eurostat hvert år inden udgangen af oktober en rapport om ændringerne i leveomkostningerne i Belgien og Luxembourg, købekraftspariteterne mellem Bruxelles og visse andre tjenestesteder i medlemsstaterne og i tredjelande, hvor det er relevant, samt ændringerne i købekraften for vederlagene til tjenestemændene i medlemsstaternes centraladministrationer.

2. Ændringer i leveomkostningerne i Belgien og Luxembourg

Eurostat udarbejder et indeks til at måle ændringerne i leveomkostningerne for EU-tjenestemænd i Belgien og Luxembourg. Dette indeks (herefter »det fælles indeks«) fastlægges på grundlag af koefficienten for den nationale inflation (som målt ved det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for Belgiens vedkommende og ved forbrugerprisindekset (CPI) for Luxembourgs vedkommende) mellem juni i det foregående år og juni i indeværende år i forhold til fordelingen af det personale, der gør tjeneste i disse medlemsstater.

3. Ændringer i leveomkostningerne uden for Bruxelles

a) Eurostat beregner efter aftale med de nationale statistiske kontorer eller andre relevante myndigheder i medlemsstaterne de købekraftspariteter, der ligger til grund for købekraftsækvivalenterne, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 () (»nationale statistiske kontorer eller andre relevante myndigheder i medlemsstaterne«):

i) for vederlagene til EU-tjenestemænd med tjenestested i medlemsstaternes hovedstæder, bortset fra Nederlandene, hvor indekset for Haag og ikke Amsterdam anvendes, og på visse andre tjenestesteder, idet Bruxelles anvendes som reference

ii) for pensioner til tjenestemænd, som udbetales i medlemsstaterne, idet Belgien anvendes som reference.

b) Købekraftspariteterne fastsættes i forhold til juni måned hvert år.

c) Købekraftspariteterne beregnes på en sådan måde, at det er muligt at ajourføre hver enkelt grundlæggende bestanddel to gange om året, og efterprøves ved en direkte undersøgelse mindst en gang hvert femte år. Eurostat ajourfører købekraftspariteterne ved hjælp af ændringerne i medlemsstatens harmoniserede forbrugerprisindeks og de bedst egnede indeks, som fastsat af Gruppen vedrørende vedtægtens artikel 64 og 65, som omhandlet i artikel 13.

d) Uden for Belgien og Luxembourg måles ændringerne i leveomkostningerne i referenceperioden ved hjælp af implicitte indeks. Disse indeks beregnes ved at multiplicere det fælles indeks med ændringen i købekraftspariteten.

Artikel 2

Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union ændres således:

1. Artikel 1, stk. 1, andet led, udgår.

2. I artikel 2 tilføjes følgende litra:

»f) den, der ansættes i en af stillingerne i den liste over stillinger, der findes som bilag til den afdeling i budgettet, der vedrører et agentur, jf. artikel 1a, stk. 2, i vedtægten, og som budgetmyndighederne har betegnet som midlertidige, dog ikke i en stilling som leder af et agentur eller stedfortrædende leder af et agentur, jf. Den Europæiske Unions akt om oprettelse af agenturet, og tjenestemænd der midlertidigt gør tjeneste i et agentur i tjenestens interesse.«

1. Artikel 3 udgår.

2. Artikel 3b, stk. 1, litra b), nr. i), affattes således:

»i) en tjenestemand eller en midlertidigt ansat i ansættelsesgruppe AST/SC og AST«

1. I artikel 8, stk. 1, ændres »artikel 2, litra a)« til »artikel 2, litra a), eller artikel 2, litra f)«.

2. Artikel 10, stk. 4, udgår.

3. I artikel 11 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 1, første punktum, ændres ordene »artikel 11-26« til »artikel 11-26a«.

b) I stk. 3 ændres ordene »stk. 2« til »stk. 3«.

1. I artikel 12 foretages følgende ændringer:

a) stk. 1 affattes således:

»1. Det skal ved ansættelse af midlertidigt ansatte tilstræbes, at institutionen sikres medarbejdere, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer, indsats og integritet; og som udvælges på et så bredt geografisk grundlag som muligt blandt statsborgere i Unionens medlemsstater.

De midlertidigt ansatte udvælges uden hensyn til race, politisk, filosofisk eller religiøs overbevisning, køn eller seksuel orientering og uafhængigt af deres civilstand eller familiemæssige forhold.

Ingen stilling kan forbeholdes borgere fra nogen bestemt medlemsstat. Med henvisning til princippet om, at Unionens borgere er lige, kan de enkelte institutioner imidlertid træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, hvis der er blevet konstateret en væsentlig skævhed i fordelingen af de midlertidigt ansattes nationalitet, som ikke er berettiget ud fra objektive kriterier. Disse hensigtsmæssige foranstaltninger skal begrundes og må aldrig føre til, at der ved ansættelse anvendes andre kriterier end de meritbaserede kriterier. Inden denne form for hensigtsmæssige foranstaltninger kan vedtages, skal den i artikel 6, stk. 1, omhandlede myndighed vedtage nogle generelle gennemførelsesbestemmelser til dette stykke i overensstemmelse med artikel 110 i vedtægten.

Artikel 3

1. Denne forordning træder i kraft på den tredje dag efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2. Den finder anvendelse fra 1. januar 2014 med undtagelse af artikel 1, nr. 44, og artikel 1, nr. 73, litra d), som finder anvendelse fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

---

() Udtalelse af 22.3.2012 (ikke offentliggjort i EUT).

() EUT C 205 af 12.7.2012, s. 1.

() Europa-Parlamentets holdning af 2.7.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 10.10.2013.

() Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, som fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).«

() Rådets forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 300/76 af 9. februar 1976 om fastsættelse af de berettigede kategorier og af betingelserne for ydelse af tillæg samt satserne herfor, til tjenestemænd, som skal udføre deres arbejde i skifteholdstjeneste (EFT L 38 af 13.2.1976, s. 1).

() Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 260/68 af 29. februar 1968 om fastlæggelse af betingelserne for og fremgangsmåden ved opkrævning af skat til De europæiske Fællesskaber (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 8).«

() Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).

() Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 2530/72 af 4. december 1972 om indførelse af særlige og midlertidige foranstaltninger vedrørende ansættelse af tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber som følge af nye medlemsstaters tiltrædelse samt tjenestemænds udtræden af tjenesten i disse Fællesskaber (EFT L 272 af 5.12.1972, s. 1. Den danske specialudgave: serie I bind 1972(1-8.12) s. 11.)

() Rådets forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 1543/73 af 4. juni 1973 om indførelse af særlige midlertidige foranstaltninger, der midlertidigt skal finde anvendelse på tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber, der aflønnes over forsknings- og investeringsbudgettet (EFT L 155 af 11.6.1973, s. 1.)«

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).