Antidumpingtold på import af russisk ammoniumnitrat til EU

24.9.2014 DA Den Europæiske Unions Tidende L 280/19

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 999/2014

af 23. september 2014

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland efter en udløbsundersøgelse i henhold til

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab , særlig artikel 9, stk. 4, artikel 11, stk. 2 og 5, og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

1.1. Gældende foranstaltninger

(1) Ved forordning (EF) nr. 2022/95 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat, i øjeblikket henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 , med oprindelse i Rusland. Efter en yderligere undersøgelse, som viste, at tolden var blevet overvæltet, blev foranstaltningerne ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 663/98 . Efter en første udløbsundersøgelse og en første interimsundersøgelse i medfør af og (grundforordningen) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 658/2002 en endelig antidumpingtold på 47,07 EUR pr. ton på importen af ammoniumnitrat henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 og med oprindelse i Rusland. Efterfølgende blev der i medfør af grundforordningens artikel 11, stk. 3, gennemført en interimsundersøgelse af varedækningen og ved Rådets forordning (EF) nr. 945/2005 indført en endelig antidumpingtold på mellem 41,42 EUR pr. ton og 47,07 EUR pr. ton på importen af gødninger i fast form med et indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent, i øjeblikket henhørende under KN-kode 3102 30 90 , 3102 40 90 , ex 3102 29 00 , ex 3102 60 00 , ex 3102 90 00 , ex 3105 10 00 , ex 3105 20 10 , ex 3105 51 00 , ex 3105 59 00 og ex 3105 90 20 , med oprindelse i Rusland.

(2) Efter en anden udløbsundersøgelse og en anden delvis interimsundersøgelse i medfør af grundforordningens artikel 11, stk. 2 og 3, opretholdt Rådet ved forordning (EF) nr. 661/2008 de gældende foranstaltninger. Tolden forblev uændret, undtagen for EuroChem-gruppen , for hvilken det faste toldbeløb varierede mellem 28,88 EUR og 32,82 EUR pr. ton.

(3) Europa-Kommissionen (Kommissionen) godtog ved afgørelse 2008/577/EF de tilsagn, som de russiske producenter JSC Acron og JSC Dorogobuzh, medlemmer af Acron' Holding Company (i det følgende samlet benævnt »Acron«), og EuroChem-gruppen havde afgivet med et kvantitativt loft. Ved afgørelse 2012/629/EU tilbagekaldte Kommissionen sin godkendelse af det tilsagn, som EuroChem-gruppen havde afgivet, da det var umuligt at gennemføre tilsagnet i praksis.

(4) Ved dom af 10. september 2008 , som fortolket ved dom af 9. juli 2009 , annullerede Retten forordning (EF) nr. 945/2005 for så vidt angår JSC Kirovo-Chepetsky Khimichesky Kombinat (Kirovo), som er en del af OJSC UCC UralChem (UralChem). I overensstemmelse hermed ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 989/2009 forordning (EF) nr. 661/2008. Derfor gælder antidumpingtolden (47,07 EUR pr. ton) for så vidt angår virksomheden Kirovo kun for import af ammoniumnitrat, i øjeblikket henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 .

1.2. Anmodning om en udløbsundersøgelse

(5) Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af de gældende antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Anmodningen blev indgivet den 28. marts 2013 af en europæisk sammenslutning af gødningsproducenter, »Fertilisers Europe« (ansøgeren), på vegne af EU-producenter, der tegner sig for mere end 25 % af Unionens samlede produktion af den pågældende vare.

(6) Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat og fornyet dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

(7) Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod sammenslutningen af russiske gødningsproducenter (RFPA), at kun en vis del af EU-producenterne af gødningssammensætning af ammoniumnitrat (FGAN) støttede anmodningen, og at EU-producenterne af alle sammensætninger af ammoniumnitrat og andre ammoniumnitratgødninger tegner sig for en andel, der er tre gange større end ansøgerens. Denne påstand er dog ubegrundet, da ansøgeren og dem, der støtter anmodningen, producerer FGAN og andre varer, der er omfattet af denne udløbsundersøgelse. Det var derfor ikke kun FGAN-producenter, der støttede anmodningen, men også producenter af andre typer af den pågældende vare, og den kvantitative tærskel for indledning af en undersøgelse var nået.

1.3. Indledning af en udløbsundersøgelse

(8) Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 12. juli 2013 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (indledningsmeddelelsen) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(9) Inden indledningen af undersøgelsen fremsatte RFPA bemærkninger til de gældende foranstaltninger og rejste tvivl om deres lovlighed. På baggrund af de oplysninger, der var blevet fremsendt til Kommissionen inden indledningen, om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade i tilfælde af foranstaltningernes udløb, påstod samme part, at der ikke var noget grundlag for indledningen af en udløbsundersøgelse.

(10) Kommissionens tjenestegrene svarede denne interesserede part, at de kun ser nærmere på de synspunkter, der fremføres af andre parter end ansøgeren, når undersøgelsen er blevet indledt.

(11) For bedre at kunne udøve sin ret til at forsvare sig anmodede samme interesserede part også om adgang til den anmodning om en udløbsundersøgelse i den udgave, der blev indgivet den 28. marts 2013, og som der henvises til i indledningsmeddelelsen, samt til den mangelskrivelse, som Kommissionens tjenestegrene fremsendte til ansøgerne vedrørende deres anmodning om en udløbsundersøgelse. Kommissionens tjenestegrene meddelte den interesserede part, at beslutningen om at indlede en undersøgelse kun var baseret på den konsoliderede udgave af den anmodning, der omfattede svaret på mangelskrivelsen. Tidligere udgaver og udkast er ikke relevante. Det ville derfor ikke være i strid med partens ret til at forsvare sig, at der ikke gives adgang til den oprindelige udgave og mangelskrivelsen. Parten anmodede høringskonsulenten om at gribe ind i denne angivelige overtrædelse af retten til at forsvare sig. Den 4. marts 2014 støttede høringskonsulenten Kommissionens tjenestegrenes holdning.

(12) Den interesserede part anmodede også om adgang til anmodningen om en udløbsundersøgelse vedrørende to andre sager. Parten påstod, at disse anmodninger var blevet afvist som ubegrundet, og at adgang til disse dokumenter ville gøre det muligt at sammenligne omstændighederne i de to sager med den forestående undersøgelse, at forstå Kommissionens analyse af anmodningens tilstrækkelighed i hver enkel sag og derved gøre det muligt at udøve sin ret til at forsvare sig i tilstrækkelig grad. Kommissionens tjenestegrene fremsendte alle nærmere oplysninger til parten, og den 4. marts 2014 støttede høringskonsulenten Kommissionens tjenestegrenes holdning.

1.4. Undersøgelse

1.4.1. Nuværende undersøgelsesperiode og betragtet periode

(13) Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat og fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. juli 2012 til 30. juni 2013 (den nuværende undersøgelsesperiode eller NUP). Undersøgelsen af de tendenser, der var relevante for vurderingen af sandsynligheden for fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2010 til 30. juni 2013 (den betragtede periode).

(14) Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod RFPA, at der sammenlignet med den foregående udløbsundersøgelse, der førte til forordning (EF) nr. 661/2008, havde været en ubegrundet ændring i metode, eftersom den betragtede periode i den foregående undersøgelse var længere.

(15) Ifølge Kommissionen kan de af RFPA påståede omstændigheder ikke betegnes som en ændring i metode i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 9. I hvert fald gøres der opmærksom på det i de følgende beskrevne forhold. Normal praksis i Kommissionen er, at den betragtede periode normalt dækker NUP og de tre foregående kalenderår, medmindre NUP selv dækker en betydelig del af det foregående kalenderår. I den sidstnævnte situation kan der undtagelsesvist tages højde for fire kalenderår. Dette var tilfældet i den foregående udløbsundersøgelse. Påstanden afvises derfor.

1.4.2. Parter, som er berørt af undersøgelsen

(16) I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen særligt ansøgerne, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter og myndighederne i Rusland (det pågældende land), kendte importører, leverandører og brugere, forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste, var berørt af indledningen, og opfordrede dem til at deltage.

(17) Interesserede parter havde mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten fra Generaldirektoratet for Handel.

1.4.3. Stikprøveudtagning

(18) I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den måske ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningen artikel 17.

a) Stikprøveudtagning af EU-producenter

(19) Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en midlertidig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af produktionen i Unionen og salgsmængden på EU-markedet af samme vare i NUP. Stikprøven bestod af fire EU-producenter fra Frankrig, Litauen, Polen og Det Forenede Kongerige , der tegner sig for ca. 42 % af EU-produktionen og 41 % af salget i EU. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den midlertidige stikprøve.

(20) En interesseret part påstod, at den midlertidige stikprøve af EU-producenter kun burde omfatte producenter af ammoniumnitrat, i øjeblikket henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 , som oprindeligt fastsat ved forordning (EF) nr. 2022/95, og ikke også producenter af gødninger i fast form med et indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 3102 29 00 , ex 3102 60 00 , ex 3102 90 00 , ex 3105 10 00 , ex 3105 20 10 , ex 3105 51 00 , ex 3105 59 00 og ex 3105 90 20 , som fastsat ved forordning (EF) nr. 945/2005.

(21) Årsagen til denne påstand var, at dommen afsagt af Retten i Første Instans i sag nr. T-348/05, der er omhandlet i betragtning 4, annullerede forordning (EF) nr. 945/2005, som udvidede varedækningen set i forhold til den oprindelige undersøgelse.

(22) Denne påstand er ubegrundet. Den pågældende dom annullerede kun forordning (EF) nr. 945/2005 for så vidt angik én russisk eksporterende producent. For alle andre russiske producenter er den gældende varedækning fortsat den, der er fastsat i forordning (EF) nr. 945/2005. Under alle omstændigheder producerer alle EU-producenter i stikprøven ammoniumnitrat, i øjeblikket henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 . Gødninger i fast form, henhørende under de andre KN-koder, produceres af EU-erhvervsgrenen og er blot resultatet af yderligere kemiske aktiviteter eller blandingsaktiviteter med henblik på fremstilling af blandingsgødninger, også benævnt »stabiliserede gødninger« eller »blandinger«, forudsat de har et nitrogenindhold på over 28 vægtprocent eller et indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent.

(23) Derfor er stikprøven repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

b) Stikprøveudtagning af importører

(24) For at afgøre om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage denne, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de i indledningsmeddelelsen angivne oplysninger.

(25) Ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører besvarede stikprøveskemaet, og derfor var en stikprøveudtagning ikke nødvendig.

c) Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Rusland

(26) For at afgøre om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage denne, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Rusland om at indgive de i indledningsmeddelelsen angivne oplysninger. Kommissionen bad endvidere Ruslands faste repræsentation ved Unionen om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(27) Otte eksporterende producenter i det pågældende land indgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I NUP blev importen til Unionen hovedsageligt foretaget i medfør af de godkendte tilsagn. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af fire eksporterende producenter, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Disse producenter tegnede sig for den største mængde af det samlede eksportsalg. De omfattede de to virksomheder, der eksporterede til Unionen i medfør af tilsagnet i NUP. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle de berørte kendte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger. Kommissionen besluttede således at fastholde den foreslåede stikprøve og underrettede alle interesserede parter om udtagningen af den endelige stikprøve.

(28) Kommissionen udvalgte følgende fire virksomheder til at indgå i stikprøven:

— Acron

— EuroChem

— UralChem

— OJSC SBU Azot (SBU Azot).

(29) Baseret på besvarelserne af stikprøvespørgeskemaerne repræsenterede stikprøven 88 % af det samlede eksportsalg fra Rusland (til Unionen og til tredjelande) i NUP.

1.4.4. Spørgeskemabesvarelser og kontrolbesøg

(30) Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til alle de russiske eksporterende producenter, der havde bedt herom, samt til EU-producenterne i stikprøven, brugere og erhvervssammenslutninger, der havde givet sig til kende inden for de tidsfrister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(31) Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de fire russiske eksporterende producenter i stikprøven og fra de fire EU-producenter i stikprøven. Én erhvervssammenslutning, der repræsenterer brugere, nemlig National Farmers' Union of England and Wales (NFU), indgav en delvis spørgeskemabesvarelse.

(32) For så vidt angår russiske eksporterende producenter var det kun Acron, der indgav en fuldstændig spørgeskemabesvarelse. De tre øvrige virksomheder i stikprøven — EuroChem, UralChem og SBU Azot — indgav kun delvise besvarelse og nøjedes med at indgive oplysninger om kapacitet, samlede salgstal ab fabrik og visse oplysninger om deres produktionsomkostninger. På grund af disse delvise besvarelser havde Kommissionen ikke mulighed for at kontrollere salgsoplysningerne eller produktionsomkostningerne fuldt ud.

(33) Kommissionen meddelte de tre berørte eksporterende producenter i stikprøven, at den havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med de manglende oplysninger, og de gjorde brug af deres ret til at blive hørt af høringskonsulenten. Kommissionen anførte i de fremlæggelser af oplysninger, der specifikt henvendte sig til hver af de tre berørte eksporterende producenter i stikprøven, hvilke af virksomhedernes oplysninger den havde anvendt i sin analyse, samt hvilke oplysninger, den mente, var ufuldstændige, og hvor den derfor havde anvendt »foreliggende faktiske oplysninger« i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1. Nærmere bestemt anvendte Kommissionen samlede salgstal ab fabrik i stedet for detaljerede tal baseret på transaktionsspecifikke oplysninger.

(34) European Fertilisers Import Association (EFIA), en sammenslutning, der repræsenterer importører, anmodede desuden om at blive anerkendt som en interesseret part på vegne af sine medlemmer og fremsatte skriftlige bemærkninger. Tre individuelle importører oplyste, at de ikke længere importerede gødninger med oprindelse i Rusland.

(35) Der blev også fremsat skriftlige bemærkninger fra en række sammenslutninger af brugere, navnlig Sammenslutningen af Landbrugsorganisationer i EU (COPA)/Sammenslutningen af Landbrugs-Andelsorganisationer i EU (COGECA), NFU, og fra de franske sammenslutninger AFCOME (Association Française de Commercialisation et de Mélange d'Engrais) og AGPB (Association Générale des Producteurs de Blé et Autres Céréales).

(36) Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

EU-producenter:

— AB »ACHEMA«, Jonolaukio k., Ruklos sen., Jonavos r., Litauen

— Grupa Azoty Zakłady Azotowe »Puławy« S.A, Polen

— Grow How UK limited, Ince, Det Forenede Kongerige

— YARA France S.A., Frankrig.

Eksporterende producenter i Rusland

— JSC Acron, JSC Dorogobuzh, den forretningsmæssigt forbundne forhandler ZAO Agronova — Bryansk (Acron)

— Eurochem MMC OJSC, OJSC Nevinnomyssky Azot og OJSC Novomoskowskaya Joint-Stock Company Azot (EuroChem)

— OJSC UCC UralChem, Berezniki Azot og Kirovo-Chepetsk Chemical works (UralChem)

— Kemerovo JSC »Azot« og LLC »Angarsk Nitrogent Fertilizer Plant« (SBU Azot).

Forretningsmæssigt forbundet importør

— Agronova Europe AG, Schweiz (forretningsmæssigt forbundet til Acron).

1.5. Fremlæggelse af oplysninger

(37) Den 13. juni 2014 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger for alle interesserede parter, på grundlag af hvilke den agtede at foreslå opretholdelsen af de gældende antidumpingforanstaltninger, og den opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil. De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og i givet fald taget i betragtning.

(38) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede RFPA igen, at der i løbet af undersøgelsen angiveligt havde fundet en række proceduremæssige uregelmæssigheder sted, og den henviste til Kommissionens afslag på adgang til den oprindelige udgave af den anmodning, som ansøgeren havde indgivet den 28. marts 2013, samt den angiveligt ikke rettidigt bevilgede adgang til det ikke-fortrolige dossier.

(39) For så vidt angår anmodningen om adgang til den oprindelige anmodning om den fornyede undersøgelse forklarede Kommissionens tjenestegrene flere gange skriftligt og mundtligt, herunder også til møder under ledelse af høringskonsulenten, årsagerne til, at anmodningen ikke kunne imødekommes under det gældende regelsæt.

(40) For så vidt angår den angiveligt ikke rettidigt bevilgede adgang til det ikke-fortrolige dossier er det Kommissionens opfattelse, at RFPA's ret til at forsvare sig ikke er berørt heraf, selv hvis påstanden havde været berettiget. For det første fremlagde Kommissionen rettidigt væsentlige oplysninger for RFPA, på grundlag af hvilke Kommissionen havde til hensigt at opretholde foranstaltningerne, og den gav RFPA tilstrækkelig tid til at reagere. For det andet havde RFPA inden fremlæggelsen af oplysninger fået bevilget adgang til hele det ikke-fortrolige dossier.

(41) RFPA påstod også, at de møder, der var blevet afholdt i april og maj 2014 mellem Kommissionens tjenestegrene og ansøgeren, ikke »i modsætning til normal praksis« var blevet optaget i det ikke-fortrolige dossier, og at de fortrolige oplysninger, som ansøgeren indgav i maj 2014, ikke var ledsaget af et tilsvarende ikke-fortroligt sammendrag.

(42) Det er normal praksis, at interesserede parter, der anmoder om en høring, fremfører deres synspunkter mundtligt og ledsager dem med skriftlig dokumentation. Den ikke-fortrolige udgave af sådan dokumentation lægges ind i det dossier, der stilles til rådighed og gøres tilgængelig for enhver anden interesseret part. Disse dokumenter omfatter protokoller af møder og høringer afholdt af Kommissionens tjenestegrene. Derfor afvises denne påstand som faktuel ukorrekt.

(43) For så vidt angår den anden påstand var det ikke muligt at indgive den ikke-fortrolige udgave af de fortrolige oplysninger, der blev indgivet i maj 2014, på anden måde uden at afsløre EU-producenternes forretningshemmeligheder. Denne påstand kan derfor heller ikke godtages.

2. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1. Den pågældende vare

(44) Den pågældende vare i denne undersøgelse er den samme som den, der er defineret i forordning (EF) nr. 661/2008, dvs. gødninger i fast form med et indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent, i øjeblikket henhørende under KN-kode 3102 30 90 , 3102 40 90 , ex 3102 29 00 , ex 3102 60 00 , ex 3102 90 00 , ex 3105 10 00 , ex 3105 20 10 , ex 3105 51 00 , ex 3105 59 00 og ex 3105 90 20 , og med oprindelse i Rusland (herefter benævnt »AN« eller »den pågældende vare«). For så vidt angår AN produceret af JSC Kirovo-Chepetsky Khimichesky Kombinat (Kirovo) er den pågældende vare dog kun AN, i øjeblikket henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 , jf. forordning (EF) nr. 989/2009.

(45) Den vigtigste råvare i produktionen af AN er gas, der tegner sig for 70-80 % af de samlede produktionsomkostninger. Formålet med udvidelsen af varedækningen i 2005 var også at dække det ammoniumnitrat, der blev tilsat næringsstofferne phosphor og/eller kalium, efter det var blevet konstateret, at disse blandinger hovedsageligt havde samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og samme agronomiske egenskaber.

(46) Det bemærkes, at KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 (henholdsvis »ammoniumnitrat, ikke i vandig opløsning« og »blandinger af ammoniumnitrat med calciumcarbonat eller andre uorganiske stoffer uden gødningsværdi, med indhold af nitrogen på over 28 vægtprocent«) kan indeholde AN anvendt til industriformål (som f.eks. fremstillingen af sprængstoffer) og AN anvendt til landbrugsformål. Begge typer har samme tekniske og kemiske egenskaber, kan nemt erstatte hinanden og anses som værende den pågældende vare.

(47) Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod repræsentanterne for de russiske myndigheder, at udvidelsen af varedækningen i 2005 er uforenelig med WTO's antidumpingaftale, fordi der ikke var truffet nogen afgørelse i spørgsmålet om dumping, skade og årsagssammenhæng for så vidt angår de yderligere varer, der var omfattet af udvidelsen i 2005.

(48) Denne påstand er ubegrundet af de grunde, der er nævnt i betragtning 22, og afvises derfor.

2.2. Samme vare

(49) Som i de foregående undersøgelser konstateredes det, at AN, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Rusland, og AN, der eksporteres til Unionen fra Rusland, har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelser. De anses derfor for at være samme vare i forbindelse med denne undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(50) Det AN, der fremstilles af EU-erhvervsgrenen, er i henseende til fysiske og tekniske egenskaber samme vare som det AN, der eksporteres til Unionen fra Rusland.

3. SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING

3.1. Indledende bemærkninger

(51) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de eksisterende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

3.2. Dumpingimport i NUP

(52) Som anført i betragtning 32 var der kun én eksporterende producent (Acron) i stikprøven, der samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. Men som anført i betragtning 3 godtog Kommissionen i 2008 et pristilsagn fra Acron, der stadig var gældende i NUP. På grund af det eksisterende pristilsagn blev Acrons eksportpriser i NUP bestemt af det pristilsagn, der fastsætter en mindsteimportpris. Derfor blev disse eksportpriser ikke betragtet som et pålideligt element i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping, såfremt antidumpingforanstaltningerne får lov til at udløbe.

(53) Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte RFPA, at dette betyder, at Kommissionen havde konstateret, at der ikke fandt nogen faktisk dumping sted. Det er ikke korrekt. Da de russiske eksporterende producenter i stikprøven ikke samarbejdede fuldt ud, med undtagelse af Acron, havde Kommissionen ikke tilstrækkelige oplysninger til at foretage eventuelle dumpingberegninger på grundlag af virksomhedernes egne oplysninger. Kommissionen kunne have foretaget en dumpingberegning for Acron, men som beskrevet i betragtning i 52, mente den ikke, at virksomhedens oplysninger var pålidelige i forbindelse med denne udløbsundersøgelse.

(54) Ifølge Acron var Kommissionens argument, at virksomhedens faktiske priser til EU var upålidelige på grund af det gældende pristilsagn, og at de derfor ikke kunne anvendes til at fastsætte en eksportpris, ulovligt. Dette var dog ikke Kommissionens argument. Kommissionen hævdede ikke, at eksportpriserne ikke som sådan kunne anvendes på grund af pristilsagnet, men konstaterede, at sådanne eksportpriser blev betragtet som et upålideligt element i forbindelse med en analyse af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping for så vidt angår de særlige omstændigheder, der gør sig gældende i denne undersøgelse. Ifølge Kommissionen er eksportpriser, der er baseret på et pristilsagn, ikke en relevant indikator, når eksporterende producenters fremtidige adfærd i forbindelse med fraværet af foranstaltninger og pristilsagn skal analyseres.

(55) I modsætning til Acrons påstand kan virksomhedens eksportpriser til EU ikke anses for kun at være resultatet af normale markedsvilkår. I hele NUP var Acron den eneste russiske eksporterende producent, der drog fordel af et pristilsagn, da alle andre russiske eksporterende producenter var pålagt en told. Disse elementer havde helt klart indflydelse på Acrons konkurrencemæssige position som eneste russiske leverandør til EU-markedet.

3.3. Sandsynligheden for fornyet dumping

(56) I lyset af overvejelserne i betragtning 52 til 55 analyserede Kommissionen, om der var bevis for sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløber. Den analyserede følgende faktorer: Eksportprisen ved salg fra Rusland til andre markeder, produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i hele Rusland samt EU-markedets og andre tredjelandsmarkeders tiltrækningskraft.

3.3.1. Eksport fra Rusland til andre markeder

(57) Kommissionen fastslog, at Acrons vejede gennemsnit af eksportprisen ab fabrik til tredjelande som f.eks. Brasilien, Colombia og Peru i NUP var lavere end den gennemsnitlige hjemmemarkedspris ab fabrik, der faktisk blev betalt eller skulle betales i NUP. Acron solgte derfor til dumpingpriser til tredjelandsmarkeder, særligt til Brasilien, der er langt det vigtigste eksportmarked i tredjelandene.

(58) For så vidt angår de tre andre eksporterende producenter i stikprøven konstaterede Kommissionen også, at deres vejede gennemsnitlige salgspriser ab fabrik til tredjelande som f.eks. Brasilien, Peru, Colombia, Ukraine og Kasakhstan var lavere for alle tre producenter end de gennemsnitlige hjemmemarkedspriser ab fabrik, der blev betalt eller skulle betales i NUP. Derfor solgte de også til dumpingpriser. Denne konstatering var baseret på kontrollerede oplysninger indgivet af russiske eksporterende producenter, der tegnede sig for omkring 80 % af eksporten til tredjelande. Kommissionen behøvede derfor ikke anvende russiske eksportstatistikker, som foreslået af RFPA. Alle fire eksporterende producenter i stikprøven eksporterede til tredjelande til en bæredygtig pris i NUP.

(59) RFPA påstod, at de oplysninger, der var tilgængelige i dokumentet med fremlæggelse af oplysninger, tydede på, at der for så vidt angår EuroChem ikke fandt dumping sted eller, at der højest var tale om ubetydelig dumping. Argumentet er ikke relevant. Formålet med analysen er ikke at beregne EuroChems nøjagtige margin, men at afgøre, om der er sandsynlighed for fornyet dumping fra Rusland, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. I den sammenhæng afslørede undersøgelsen, at også EuroChems gennemsnitlige priser ab fabrik ved salg til tredjelande var lavere end deres hjemmemarkedspriser ab fabrik, og at der derfor var tale om dumpingpriser. EuroChems prispolitik for salg til tredjelande (priser ved salg til eksport der ligger under hjemmemarkedspriserne) er en relevant faktor, som den overordnede afgørelse om, at der sandsynligvis vil finde fornyet dumping til EU sted, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, er baseret på.

(60) RFPA anførte, at der i forbindelse med dumpingberegningerne ikke var blevet anvendt passende metoder. Som forklaret beregnede Kommissionen ikke dumpingmargener, men sammenlignede blot gennemsnitlige hjemmemarkedspriser ab fabrik med eksportpriser ab fabrik på baggrund af oplysninger fra virksomhederne i stikprøven. I forbindelse med en analyse af sandsynligheden for fornyet dumping er det ikke nødvendigt at beregne nøjagtige dumpingmargener, så der var ingen grund til at anvende cif-priser, som foreslået af RFPA.

(61) RFPA gjorde gældende, at Kommissionen ikke sammenlignede priser for hver enkel varetype, og at der ikke blev foretaget nogen justering i forhold til handelsleddet. Kommissionen analyserede påstanden og konstaterede en tilsvarende prisforskel, selv hvis sammenligningen var blevet foretaget for hver enkel varetype. Under alle omstændigheder kunne justeringen ikke blive foretaget i forhold til handelsleddet, da virksomhederne i stikprøven, undtagen Acron, kun samarbejdede delvist og ikke indgav tilstrækkeligt detaljerede oplysninger, herunder særligt detaljerede transaktionsspecifikke oplysninger. Denne påstand afvises derfor.

(62) Eksportsalg til Unionen i NUP kunne ikke anvendes til at bestemme den fremtidige adfærd for så vidt angår de tre andre eksporterende producenter i stikprøven. Grunden hertil var, at EuroChem ligesom Acron i NUP kun eksporterede i henhold til pristilsagnet. EuroChem solgte kun til Unionen i den periode, hvor virksomheden havde et gældende tilsagn, og den blev derimod ikke registeret for noget salg, efter Kommissionen den 11. oktober 2012 trak tilsagnet tilbage ved afgørelse 2012/629/EU. For så vidt angår SBU Azot og UralChem solgte de ikke den pågældende vare til Unionen i NUP.

(63) Kommissionen fandt det ikke nødvendigt at fastslå, om hjemmemarkedssalg fandt sted i normal handel. De faktiske hjemmemarkedspriser viser da også allerede, at priserne på eksportsalg til tredjelandsmarkeder er dumpet. En undersøgelse af hjemmemarkedssalgets rentabilitet — hvorved den normale værdi ville skulle fastsættes (på grundlag af omkostninger og rimelig fortjeneste), hvis det skulle vise sig, at sådanne salg genererer underskud — kunne derfor kun have ført til en stigning i den normale værdi og således af den dumpingmargen, der var fastsat for eksport til tredjelandsmarkeder.

(64) I forbindelse med en udløbsundersøgelse og en analyse af sandsynligheden for fornyet dumping er det tilstrækkeligt at fastslå, om der er sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Ifølge Kommissionen var det derfor ikke nødvendigt at analysere hjemmemarkedssalgets rentabilitet, og den undersøgte således ikke produktionsomkostningernes pålidelighed i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5.

(65) I lyset af disse overvejelser konkluderer Kommissionen, at de russiske eksporterende producenter i øjeblikket sælger den pågældende vare til dumpingpriser til tredjelande i Latinamerika, Østeuropa, Afrika og Asien. For så vidt angår de fire eksporterende producenter i stikprøven udgjorde deres gennemsnitlige eksportpris ab fabrik til tredjelande 201 EUR pr. ton i NUP, mens den gennemsnitlige hjemmemarkedssalgspris ab fabrik udgjorde 221 EUR pr. ton. Kommissionen mener derfor, at der er sandsynlighed for, at de russiske eksporterende producenters salg til Unionen også ville være til dumpingpriser, hvis de gældende foranstaltninger ophæves.

(66) RFPA påstod, at sammenligningen af priser på det russiske hjemmemarked med russiske eksportpriser til tredjelande er meningsløs. I denne henseende mener Kommissionen dog, at disse priser er vigtige indikatorer, når det skal vurderes, hvordan fremtidig eksport til Unionen sandsynligvis vil udvikle sig, hvis foranstaltningerne udløber, idet russisk eksport til de fleste tredjelande ikke er pålagt en antidumpingtold. Eksportpriser til tredjelande er især et vigtigt element i denne overordnede vurdering, da der ikke foreligger pålidelige oplysninger om russisk eksport til Unionen i NUP, som forklaret i betragtning 52.

(67) I denne henseende hævdede den russiske regering og Acron, at opretholdelsen af foranstaltningerne i forvejen er ulovlig, da sådanne foranstaltninger først og fremmest blev indført med forordning (EF) nr. 661/2008 ved at anvende den påståede ulovlige metode, hvor gaspriserne justeres til at fastsætte den normale værdi.

(68) Som anført i betragtning 63 mente Kommissionen ikke, at det i denne undersøgelse var nødvendigt at afgøre, om hjemmemarkedssalget fandt sted i normal handel, hvilket muligvis ville betyde, den normale værdi ville skulle beregnes. Som Acron korrekt påpegede i sine bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger, udelukker dette ikke beregningen af en normal værdi, herunder nødvendige justeringer, i eventuelle fremtidige undersøgelser.

3.3.2. Uudnyttet kapacitet

(69) Kommissionen fastslog de kendte russiske producenters uudnyttede kapacitet på følgende grundlag. Oplysningerne om uudnyttet kapacitet for så vidt angår de fire virksomheder i stikprøven var baseret på deres spørgeskemabesvarelser og om nødvendigt korrigeret efter kontrolbesøgene. Der blev taget højde for den samlede uudnyttede kapacitet for så vidt angår de anlæg, der fremstiller både ammoniumnitrat anvendt som gødning og ammoniumnitrat anvendt til industriformål (som f.eks. til fremstillingen af sprængstoffer), det såkaldte »Ammoniumnitrat med lav densitet«, der også er den pågældende vare, jf. betragtning 46. Tilsvarende blev der også taget højde for den uudnyttede kapacitet på de anlæg, der kun fremstiller ammoniumnitrat anvendt til industriformål. Endvidere var Kirovos samlede uudnyttede kapacitet inkluderet i beregningen af den uudnyttede kapacitet, da den uudnyttede kapacitet af andre typer ammoniumnitrat, der på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af antidumpingforanstaltningerne , nemt kan anvendes til at fremstille ammoniumnitrat, i øjeblikket henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 .

(70) Ud af de resterende fem russiske producenter var der kun én virksomhed, der indsendte et individuelt svar om sin uudnyttede kapacitet til Kommissionen. RFPA indsendte oplysninger for de øvrige.

(71) I de tilfælde hvor de faktiske produktionstal, som de russiske producenter, der ikke indgik i stikprøven, havde fremlagt, var højere end den indberettede kapacitet, blev den faktiske produktion anvendt som grundlag til at bestemme den faktiske kapacitet. Den indberettede kapacitet var i sådanne tilfælde beregnede kapaciteter (dvs. anlæggets forventede kapacitet), der ikke er blevet berigtiget efter anlæggenes opgradering, der resulterede i en forøget kapacitet.

(72) På baggrund heraf fastslog Kommissionen, at de russiske eksporterende producenters samlede kapacitet udgjorde 9 592 000 ton i NUP, mens deres faktiske produktion (herunder ammoniumnitrat anvendt til industriformål og andre typer ammoniumnitrat, der på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af antidumpingforanstaltningerne ) udgjorde 8 519 105 ton.

(73) Som konsekvens heraf og i modsætning til RFPA's påstande om, at de eksporterende producenters installerede kapacitet udnyttes fuldt ud, havde de eksporterende producenter i NUP en uudnyttet kapacitet på 1 070 000 ton. Den sidstnævnte mængde svarer til 16,9 % af EU-forbruget (baseret på det beregnede forbrug i NUP på 6 350 000 ton, jf. afsnit 5.1 nedenfor).

(74) I forbindelse med sin fremadrettede analyse fastslog Kommissionen dog også, at kapaciteten steg yderligere efter NUP med omkring 472 000 ton, fordi nogle eksporterende producenter i stikprøven installerede ny kapacitet. Den samlede uudnyttede kapacitet udgjorde dermed 24,3 % af EU-forbruget.

(75) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede RFPA, at der ikke eksisterer nogen uudnyttet kapacitet, eller at Kommissionen i det mindste burde undersøge det faktum, at der ikke eksisterede nogen beregnet kapacitet. RFPA var heller ikke enig i, at der var blevet installeret ny kapacitet efter NUP.

(76) RFPA og de russiske eksporterende producenter indberettede deres installerede kapacitet på baggrund af en beregnet teoretisk kapacitet, der i nogle tilfælde tager højde for de seneste opgraderinger. Dette stod klart for Kommissionen efter kontrolbesøgene, og den tog højde herfor. For så vidt angår de russiske producenter, der ikke indgik i stikprøven, blev den indberettede beregnede kapacitet godkendt for de russiske producenter, der ikke indgik i stikprøven, og hvis produktion lå under den indberettede kapacitet, som RFPA korrekt anførte i sine bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger. For så vidt angår andre producenter, der ikke indgik i stikprøven, og hvis indberettede faktiske produktionstal var højere end den indberettede kapacitet, blev den faktiske produktion anvendt som grundlag for at bestemme den reelle kapacitet. RFPA's oplysninger blev anvendt i forbindelse med de tre producenter, der ikke indgik i stikprøven og ikke indsendte nogen oplysninger om kapacitet og produktion.

(77) Ifølge Kommissionen er dette en klar og sammenhængende tilgang til at bestemme russiske producenters samlede produktionskapacitet af den pågældende vare. Selv om det modsatte blev påstået, blev der anvendt den samme metode over for alle producenter. Hvis den faktiske produktion var højere end den indberettede beregnede kapacitet, f.eks. grundet en opgradering af produktionsanlæggene, ser Kommissionen ingen grund til, at der ikke reelt ikke kan tages højde for sådan yderligere kapacitet, eftersom det er åbenlyst, at den beregnede kapacitet er ukorrekt. Påstanden om, at denne metode angiveligt ikke er normal for markedet, anses ikke som et argument for ikke at tage højde for de faktiske produktionstal. Derudover er måden at beregne EU-erhvervsgrenens kapacitet på, som hævdet af RFPA, irrelevant for at kunne fastslå de russiske producenters samlede produktionskapacitet.

(78) Blot fordi der i nogle sager ikke blev anvendt den indberettede beregnede kapacitet, og den blev erstattet af aktuelle, hovedsageligt kontrollerede produktionsoplysninger, betyder det ikke, at Kommissionen har anvendt begrebet om bedste foreliggende oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 18, selv om RFPA hævder det modsatte. For så vidt angår kapaciteten har Kommissionen anvendt alle de oplysninger, som de russiske producenter selv har indgivet, men den har anvendt en metode til at beregne den samlede produktionskapacitet, hvorved der ikke kun tages højde for den beregnede kapacitet, men også den faktiske produktion og kapacitet. Denne metode blev fastsat i det generelle dokument til fremlæggelse af oplysninger, og resultatet af metodens anvendelse for så vidt angår hver virksomhed og sågar hvert anlæg blev fremlagt for de pågældende virksomheder. Da Kommissionen fastsatte den samlede produktionskapacitet anvendte den således kun de oplysninger, som russiske producenter og RFPA havde fremlagt. Alle relevante oplysninger blev fremlagt, og der var derfor ingen grund til at ty til andre datakilder.

(79) Generelt blev de oplysninger om kapacitet og produktion anvendt, som de producenter, der ikke blev undersøgt, indberettede i deres besvarelser. RFPA fremsatte bemærkninger om beregningen af kapaciteten hos visse virksomheder og anlæg. Med hensyn til producenten UralChem Kirovo hævdedes det, at den produktionsmængde i NUP, der blev fastsat i dokumentet til fremlæggelse af oplysninger, var ukorrekt. Kommissionen accepterede denne bemærkning og anvendte i stedet den produktionsmængde, der var angivet i de indsendte oplysninger efter fremlæggelsen af oplysninger. Der blev også taget højde for den tekniske rapport om kapaciteten, der blev fremlagt i forbindelse med kontrolbesøget, og som vedrørte det pågældende anlægs maksimale produktion af AN, som RFPA korrekt påpegede. Producenten UralChem Berezniki oplyste under kontrolbesøget, at der i kapacitetsberegningen blev brugt ti dage på vedligeholdelse. De bemærkninger om yderligere driftsstop, der blev modtaget efter fremlæggelsen af oplysninger, blev ikke begrundet og synes at være baseret på oplysninger fra en anden virksomhed. Bemærkningerne blev derfor afvist.

(80) Ligeledes blev bemærkninger vedrørende visse flaskehalse i andre anlægs produktionsprocesser ikke underbygget og kunne ikke kontrolleres, og der blev derfor heller ikke taget højde for disse. Med hensyn til et særligt anlæg forekom flaskehalsen at vedrøre produktionen af salpetersyre. Selv under hensyntagen til den påståede maksimale produktion af salpetersyre ville det stadig være muligt at nå den af Kommissionen fastsatte kapacitet, eftersom der i produktionen af ét ton AN er behov for mindre end ét ton salpetersyre.

(81) Med hensyn til den øgede kapacitet efter NUP hævdede RFPA, at kapacitetsforøgelsen var overvurderet for så vidt angik én producent, der havde investeret i en ny produktionslinje. Kommissionen baserede dog den forventede kapacitet på den engelske oversættelse af en teknisk rapport vedrørende denne nye produktionslinje, som virksomheden havde fremlagt under kontrolbesøget i virksomhedens lokaler, og rapporten blev derfor betragtet som pålidelig.

(82) Acron hævdede, at den ikke havde nogen uudnyttet kapacitet af betydning, hvilket hovedsageligt skyldtes problemer med adgang til råvarer. Undersøgelsen viste dog, at råvarerne ikke kun blev brugt til fremstillingen af den pågældende vare, men også mange andre varer. I lyset af denne udbredte anvendelse og den dermed forbundne mulighed for nemt at anvende råvarerne i produktionen af den pågældende vare, blev disse angivelige problemer ikke betragtet som et element, der ville begrænse den samlede produktionskapacitet af den pågældende vare.

(83) Ved at anvende metoden som beskrevet i de foregående betragtninger konkluderer Kommissionen, at der er tale om en betydelig overkapacitet. RFPA og Acrons argumenter kunne ikke begrundes og afvises.

(84) Ifølge Kommissionen ville bortfaldet af de gældende foranstaltninger medføre, at mindst en del af denne uudnyttede kapacitet sandsynligvis vil blive anvendt og dirigeret til EU-markedet af de følgende grunde.

(85) For det første er nogle af verdens største eksportmarkeder for AN (som f.eks. USA og Australien) fortsat beskyttet af antidumpingforanstaltninger mod russisk eksport. Derudover er det kinesiske marked stadig lukket for import af AN. Derfor er det usandsynligt eller umuligt, at russiske producenter eksporterer til disse markeder.

(86) Den 22. maj 2014 offentliggjorde det amerikanske handelsministerium de foreløbige resultater af en administrativ undersøgelse af antidumpingtold , hvori det foreslås, at Acron og EuroChem ikke pålægges nogen told for så vidt angår deres eksport af AN til USA. Selv hvis dette forslag godkendes, vil de i øjeblikket gældende foranstaltninger fortsat finde anvendelse på alle andre eksporterende producenter fra Rusland. I henhold til afsnit 751, litra a) stk. 2, i den amerikanske toldtariflov »Tariff Act of 1930« vil ophævelsen af tolden for så vidt angår Acron og EuroChem derudover kun gælde for ét år, og den vil herefter blive underlagt endnu en årlig administrativ undersøgelse, der alt efter udfaldet muligvis vil medføre, at antidumpingtolden genindføres. Endelig har det amerikanske marked for AN, der anvendes som gødning, det seneste årti oplevet et fald på grund af voksende sikkerhedskrav, og fordi leverandørerne ikke længere ønsker at håndtere AN . Endvidere har de amerikanske AN-producenter nu adgang til billigere gas på grund af den skifergasudvinding, der er startet de seneste år. Acron og EuroChem vil derfor sandsynligvis møde stærk konkurrence og vil muligvis ikke kunne vinde væsentlige markedsandele i USA.

(87) RFPA hævdede, at Ruslands andre vigtigste eksportdestinationer for AN, som Latinamerika (særligt Brasilien), Egypten og Tyrkiet stadig vil vokse betydeligt frem til 2017 sammenlignet med 2012. Den citerede en rapport, der forudså en samlet stigning på 15 % i efterspørgslen på AN for så vidt angår Brasilien, Egypten, Peru, Tyrkiet, Ecuador og Colombia samlet set. Stigningen svarer til 749 000 ton (dvs. fra 4 851 000 ton i 2012 til 5 600 000 ton i 2017), der er en gennemsnitlig stigning på 149 800 ton pr. år. Dette udgør dog kun 9,7 % af den beregnede årlige uudnyttede kapacitet for de russiske producenter. Ansøgeren påstod, at det stigende forbrug i disse lande til dels ville blive dækket af den fremtidige produktion på hjemmemarkedet, da de pågældende lande angiveligt har planlagt en række projekter til opbygning af deres egen produktionskapacitet af AN eller andre nitrogenbaserede gødninger. Uanset om disse projekter rent faktisk realiseres og i det mindste delvist dækker det stigende forbrug, er det Kommissionens opfattelse, at det forventede forbrug i de pågældende lande er af en størrelse, der kun til dels ville kunne absorbere de russiske producenters uudnyttede kapacitet.

(88) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede RFPA, at Kommissionen ikke tog hensyn til det stigende forbrug af russisk AN på andre tredjelandsmarkeder, navnlig i områder af det tidligere Sovjetunionen. På ét af de vigtigste markeder i dette område, Ukraine, er importen af russisk AN dog også pålagt en antidumpingtold. I juli 2014 blev tolden forlænget med fem år og toldniveauet forhøjet betydeligt. Så dette marked lukker endda endnu mere for import af russisk AN.

(89) Derudover er priserne på andre markeder, som f.eks. i Kasakhstan, på et niveau, der gør det mere attraktivt for russiske eksporterende producenter at dirigere deres eksport til Unionen. Disse markeder er også meget mindre end EU-markedet. F.eks. udgør forbruget i Kasakhstan mindre end 4 % af EU-forbruget.

(90) Endvidere blev det gjort gældende, at den forventede vækst på andre vigtige eksportdestinationer ikke var blevet beregnet korrekt. De anvendte oplysninger var dog baseret på den uafhængige rapport, der blev citeret i betragtning 87. Selv hvis disse tal som påstået skulle vise sig at være anslået for lavt, kan den forventede stigning i efterspørgslen stadig nemt blive dækket, idet kun en del af de russiske producenters uudnyttede kapacitet ville blive anvendt.

(91) For det andet vil hjemmemarkedet sandsynligvis ikke absorbere den uudnyttede kapacitet. RFPA argumenterede, at forbruget i Rusland i henhold til samme rapport også fortsat ville være stort, at det forventes at stige i fremtiden, og at russiske producenter primært vil forsøge at efterkomme efterspørgslen på hjemmemarkedet. RFPA gentog dette argument efter fremlæggelsen af oplysninger. I NUP udgjorde salget på hjemmemarkedet dog 53 % af de russiske producenters samlede salg, og den forventede årlige stigning på 3 % inden for de næste 5 år (gennemsnitligt ca. 120 000 ton pr. år) kunne nemt blive dækket af den uudnyttede kapacitet, som russiske producenter allerede er i besiddelse af. Den forventede årlige stigning udgør mindre end 7,8 % af den beregnede årlige uudnyttede kapacitet, som de russiske producenter har efter NUP. Endvidere er den fremtidige stigning i forbruget kun en prognose og sker måske ikke eller sker i et langsommere tempo, eftersom der inden for de seneste fem år ifølge samme rapport er registeret betydelige udsving i forbruget på hjemmemarkedet sammenlignet med forbruget i EU eller tredjelande .

(92) For det tredje er Unionen fortsat verdens vigtigste marked for AN, da det tegner sig for ca. 18 % af det globale forbrug. Unionens geografiske nærhed til Rusland samt den kendsgerning, at nogle russiske eksportører har veletablerede distributionskanaler, gør logistisk set eksporten nemmere.

(93) Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod RFPA, at der burde tages højde for de angivelige tekniske handelshindringer for import af russisk AN til Unionen, navnlig forbuddet mod salg (i Tyskland) eller de strenge regler om opbevaring af AN i visse andre medlemsstater. I modsætning til RFPA's påstand gælder disse hindringer dog både for eksportører fra tredjelande og EU-producenter, uden forskelsbehandling, og de påvirker ikke importen uforholdsmæssigt. Disse hindringer har derudover ikke haft nogen indvirkning på EU-markedets samlede tiltrækningskraft, da det fortsat er blandt verdens største for så vidt angår forbrug. Kommissionen afviser derfor denne påstand.

(94) Kommissionen konkluderer derfor, at de russiske producenter råder over en betydelig uudnyttet kapacitet, der højst sandsynligt vil blive anvendt til væsentlig øget eksport, hvis foranstaltningerne udløber.

3.3.3. Incitamenter til at omdirigere salgsmængder til Unionen

(95) Prisniveauet i Unionen er i øjeblikket meget højere end i de vigtige tredjelande, som Rusland lige nu leverer til, og end på det russiske hjemmemarked. For så vidt angår de fire eksporterende producenter i stikprøven var deres gennemsnitlige eksportpris ab fabrik (201 EUR/ton) til tredjelande og den gennemsnitlige pris på hjemmemarkedet ab fabrik (221 EUR/ton) henholdsvis 34 % og 27 % lavere end den gennemsnitlige pris ab fabrik (303 EUR/ton) (se tabel 7) for EU-producenterne i stikprøven og også lavere end den gennemsnitlige pris ab fabrik for import fra Rusland til Unionen (se tabel 2) og fra tredjelande til Unionen (se tabel 3) i NUP.

(96) Hvis foranstaltningerne ophæves, vil EU-priserne sandsynligvis falde som følge af den stigende import til lavere priser. I lyset af den dybe kløft mellem russiske eksporterende producenters eksportpriser til tredjelande og de priser, som russiske eksporterende producenter, eksporterende producenter fra tredjelande og EU-producenter forlangte på EU-markedet i NUP, synes det usandsynligt, at priserne på EU-markedet vil falde til et niveau, der i øjeblikket ses på de tredjelandsmarkeder, som russiske producenter eksporterer til. De russiske producenter vil derfor sandsynligvis bestræbe sig på at opnå en højere fortjenstmargen ved at sælge til Unionen. Som følge heraf vil de eksporterende producenter sandsynligvis have et incitament til at omdirigere en del af de eksportmængder, der i øjeblikket eksporteres til tredjelande (ca. 3 400 000 ton i NUP, svarende til mere end 50 % af EU-forbruget), til Unionen .

3.4. Konklusion

(97) I lyset af betragtningerne i afsnit 3.3. konkluderer Kommissionen, at der er sandsynlighed for fornyet dumping og en betydelig stigning i eksportmængden til Unionen, hvis de gældende foranstaltninger udløber.

4. DEFINITION AF EU-ERHVERVSGRENEN

(98) EU-erhvervsgrenen blev defineret som kendte EU-producenter af AN i den betragtede periode.

(99) Som anført i betragtning (19) blev fire virksomheder udvalgt til en stikprøve. Alle EU-producenter i stikprøven samarbejdede, indsendte spørgeskemabesvarelser inden for tidsfristerne og blev aflagt besøg i løbet af undersøgelsen. Derudover fremsendte Fertilisers Europe yderligere oplysninger om kapacitet, produktion og salg for så vidt angår de samarbejdsvillige producenter, der ikke indgik i stikprøven, samt beregninger for de resterende producenter. Kommissionen krydstjekkede disse oplysninger, hvor det var muligt, med oplysninger indsendt af andre interesserede parter og/eller offentligt tilgængelige oplysninger.

(100) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede RFPA, at den stikprøve, som Kommissionen havde udtaget, ikke var repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. I denne påstand hævdes det, at de samme økonomiske indikatorer (navnlig rentabilitet) er forskellige for så vidt angår virksomhederne i stikprøven og den samlede EU-erhvervsgren.

(101) Denne påstand kan ikke godtages. De fire virksomheder i stikprøven blev udvalgt på et objektivt grundlag ud fra deres produktionsmængde og salg af den pågældende vare i Unionen som fastsat i grundforordningen artikel 17, stk. 1. Stikprøveudtagningen har til formål at gøre det muligt for Kommissionens tjenestegrene at foretage en grundig undersøgelse af nogle af de skadevoldende faktorer for en repræsentativ del af EU-erhvervsgrenen inden for den tid, der er til rådighed. Den kendsgerning, at nogle skadesindikatorer kan være forskellige for så vidt angår virksomhederne i stikprøven og den samlede EU-erhvervsgrenen, betyder ikke, at stikprøven ikke er repræsentativ. Eftersom oplysningerne fra producenterne i stikprøven er blevet kontrolleret ved kontrolbesøg hos de pågældende virksomheder, anses oplysningerne for at være pålidelige. Under alle omstændigheder blev det konkluderet, at EU-erhvervsgrenen ikke var i en skadelig situation i NUP, jf. betragtning 145.

(102) Derudover påstod RFPA, at nogle af virksomhederne i stikprøven ikke samarbejdede med Kommissionen, da de ikke indsendte visse oplysninger eller kun indsendte delvise eller ukorrekte oplysninger. Som følge heraf anmodede RFPA om, at disse oplysninger ikke anvendtes til at drage konklusioner om EU-erhvervsgrenens situation, og at EU-erhvervsgrenen tillagde den manglende samarbejdsvilje belastende betydning, eller at indikatorerne for den samlede EU-erhvervsgren anvendtes.

(103) Denne påstand kan ikke godtages. Kommissionen er tilfreds med de oplysninger, som virksomhederne i stikprøven har indsendt, og som er blevet kontrolleret ved kontrolbesøg hos de pågældende virksomheder og udgør en pålidelig del i vurderingen af EU-erhvervsgrenens situation.

5. SITUATIONEN PÅ EU-MARKEDET

5.1. EU-forbruget

(104) Kommissionen fastsatte det åbenbare EU-forbrug på baggrund af i) EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet, der var baseret på oplysningerne fra ansøgeren, og ii) importen fra tredjelande, der var baseret på oplysninger fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6 .

(105) EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 1

EU-forbruget (ton)

	2010	2011	2012	NUP
Samlet EU-forbrug	7 174 863	6 674 500	6 698 722	6 356 761
Indeks (2010 = 100)	100	93	93	89
Kilde: Oplysninger fra ansøgeren, kontrollerede oplysninger og oplysninger fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(106) Mellem 2010 og NUP faldt EU-forbruget af AN med 11 %, selv om produktionen af landbrugsprodukter ikke faldt tilsvarende. Der er tre hovedårsager til dette fald. For det første er der sket en forbedring inden for spredningsudstyr og -teknikker, og som følge heraf er der behov for en mindre mængde gødning pr. kvadratmeter land. For det andet kompenseres faldet i AN-forbruget med anvendelsen af andre gødninger som kalkammonsalpeter eller blandingsgødninger. For det tredje begrænser de sikkerhedsmæssige betænkeligheder og strenge regler vedrørende produktion og opbevaring anvendelsen af denne vare.

(107) Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede RFPA om de yderligere oplysninger vedrørende datakilderne om forbrug, som Kommissionen havde fremlagt, og den 26. juni 2014 fandt der en høring sted under ledelse af høringskonsulenten. Efterfølgende påstod RFPA, at de af ansøgeren indsendte oplysninger var blevet indgivet for sent i processen, at de ikke var blevet kontrolleret, og at de var i modstrid med de oplysninger, som ansøgeren tidligere havde fremlagt. Desuden påstod RFPA, at disse oplysninger højst sandsynligt ikke indeholdt oplysninger om teknisk ammoniumnitrat og om blandinger af ammoniumnitrat med andre gødningsstoffer eller ikke-gødningsstoffer, eftersom de adskilte sig fra lignende oplysninger, som ansøgeren havde tilgang til og havde fremlagt for sine medlemmer. Derfor burde der ses bort fra disse, og de bedste foreliggende oplysninger burde anvendes i stedet for.

(108) Denne påstand afvises. Kommissionen anvendte de oplysninger om EU-salg, som ansøgeren havde indsendt, og krydstjekkede oplysningerne med kontrollerede oplysninger fra producenterne i stikprøven. Disse tal blev lagt sammen med importtal med henblik på at fastsætte EU-forbruget. Derfor anses oplysningerne for at være pålidelige.

(109) RFPA påstod også, at Kommissionens grundlag for beregning af det samlede EU-forbrug var ansat for lavt, og at forbruget ifølge en rapport offentliggjort af en uafhængig markedsanalytiker snarere var stigende end faldende. Nærmere bestemt svarer oplysningerne fra rapporten vedrørende Unionens efterspørgsel efter FGAN og EGAN (eksplosivsammensætning af ammoniumnitrat) for 2010 til Kommissionens oplysninger på omkring 7 100 000 ton, men de følgende år vil førstnævnte tal snarere stige end falde.

(110) Denne påstand er ubegrundet, eftersom Kommissionen anvendte aktuelle oplysninger fra ansøgeren, som til dels blev kontrolleret, og tilgængelige statistiske oplysninger, og den anser disse oplysninger for at være pålidelige.

5.2. Mængde, priser og markedsandel for importen fra Rusland

(111) Udviklingen i mængder, markedsandele og gennemsnitspriser vedrørende importen fra Rusland af den pågældende vare kan ses nedenfor:

Tabel 2

Importmængde (ton), markedsandel og priser

	2010	2011	2012	NUP
Importmængde (ton)	164 658	134 060	200 542	199 604
Indeks	100	81	122	121
Markedsandel	2,3 %	2 %	3 %	3,1 %
Indeks	100	88	130	137
Gennemsnitlig cif-pris (EUR/ton)	201	258	262	264
Indeks	100	128	130	131
Kilde: Databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(112) Importmængden fra Rusland steg med mere end 20 % i den betragtede periode. Markedsandelen steg med mere end 30 % fra 2,3 % i 2010 til 3,1 % i NUP. Cif-priserne steg fra 201 til 264 EUR pr. ton i den betragtede periode. Sammenlignes de gennemsnitlige russiske cif-eksportpriser til Unionen med EU-producenternes gennemsnitlige priser ab fabrik i NUP, ser det ud til, at de russiske priser underbyder EU-priserne. Den gennemsnitlige salgspris ab fabrik hos EU-producenterne i stikprøven ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udgjorde 303 EUR pr. ton i NUP. Som anført i afsnit 3 havde næsten alle eksportende producenter, der solgte den pågældende vare, fået pristilsagn, og deres eksportpriser til EU blev bestemt af disse pristilsagn, der fastsætter minimumsimportpriserne. Derfor kan sådanne eksportpriser ikke anses for at være en pålidelig indikator til at gennemføre en pålidelig og meningsfuld underbudsberegning.

(113) Efter fremlæggelsen af oplysninger udtalte RFPA, at Kommissionens beregninger af prisunderbud og målprisunderbud er ukorrekte, da de kræver adskillige justeringer (for almindelige toldafgifter, omkostninger efter import, vareforskelle, emballering og handelsled). RFPA bemærkede også, at der sammenlignet med en tidligere udløbsundersøgelse fra 2002 var anvendt en anden metode for så vidt angår brugen af justeringer. RFPA mente desuden, at eksportpriserne til Unionen fra en russisk producent, der ikke drager fordel af et tilsagn, samt eksportpriserne fra en russisk producent, der er fritaget fra antidumpingtold, burde anvendes med henblik på beregning af underbuddet.

(114) I denne henseende skal det blot bemærkes, at Kommissionen ikke gennemførte nogen beregning af underbud og målprisunderbud af de grunde, der er nævnt i betragtning 112. Disse påstande er derfor ubegrundede.

5.3. Mængde, priser og markedsandel for import fra andre tredjelande

(115) Importmængden fra andre tredjelande i den betragtede periode fremgår af nedenstående tabel. Tendenserne med hensyn til mængder og pris er også baseret på oplysninger fra Eurostat.

Tabel 3

Importmængde (ton), markedsandel og priser

		2010	2011	2012	NUP
Andre tredjelande	Mængde i ton	348 100	312 043	295 139	285 962
	Indeks	100	90	85	82
	Markedsandel	4,85 %	4,68 %	4,41 %	4,50 %
	Indeks	100	96	91	93
	Gennemsnitspris (cif)	201	270	279	275
	Indeks	100	134	139	137
Kilde: Eurostat.

(116) AN importeres hovedsageligt fra Ukraine, Georgien og Serbien. Antidumpingforanstaltningerne mod import af AN fra Ukraine udløb i 2012. Den samlede importmængde med oprindelse i andre tredjelande end Rusland faldt, og markedsandelen forblev nogenlunde stabil i den betragtede periode og lå over markedsandelen for importen af varer fra Rusland. Grunden hertil var, at forbruget faldt i samme periode. De samlede gennemsnitspriser ved import fra andre lande steg, og de russiske priser samt EU-priserne fulgte samme tendens.

5.4. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

(117) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(118) Med henblik på skadesanalysen undersøges EU-erhvervsgrenens økonomiske situation på baggrund af makroøkonomiske indikatorer (produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, størrelsen af den gældende dumpingmargen og genrejsning efter tidligere dumping) og mikroøkonomiske indikatorer (gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdsomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital). Førstnævnte er baseret på de oplysninger, som ansøgeren indsendte i den oprindelige anmodning om en fornyet undersøgelse, efterfølgende indsendelser og på statistikker, og de vedrører alle kendte EU-producenter. Sidstnævnte er baseret på oplysninger fra spørgeskemabesvarelser fra EU-producenterne i stikprøven, der blev kontrolleret i løbet af undersøgelsen.

5.4.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(119) Den nuværende udløbsundersøgelse bekræfter resultaterne af de tidligere undersøgelser, der viste, at det er en vanskelig opgave at samle præcise og pålidelige oplysninger om kapacitet og produktion af den pågældende vare. Gødning i fast form opnås i partikuleringsanlægget (prilningstårn) efter produktionen af smeltet/flydende ammoniumnitrat gennem en kemisk synteseproces. Smeltemassen/væsken kan anvendes til at fremstille det faste produkt men også andre forarbejdede produkter, som f.eks. kalkammonsalpeter. Endvidere kan det faste produkt anvendes som gødning, men også til industriformål. Da der findes anlæg, som kan anvendes til flere formål, og som dermed gør det muligt hurtigt at skifte produktionen til eller fra andre gødninger, kan der forekomme statistiske uregelmæssigheder. En lav kapacitetsudnyttelse for så vidt angår den pågældende vare er derfor en mindre relevant indikator for EU-erhvervsgrenens samlede økonomiske situation.

(120) Med forbehold for disse undtagelser var udviklingen i den samlede EU-produktion, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen således i den betragtede periode:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

	2010	2011	2012	NUP
Produktionsmængde (i ton)	6 963 753	6 877 806	7 143 611	6 911 630
Indeks	100	99	103	99
Produktionskapacitet (i ton)	15 132 238	15 292 512	15 499 487	15 475 487
Indeks	100	101	102	102
Kapacitetsudnyttelse	46 %	45 %	46 %	45 %
Indeks	100	98	100	98
Kilde: Oplysninger fra ansøgeren, spørgeskemabesvarelser og kontrollerede spørgeskemabesvarelser.

(121) EU-erhvervsgrenens produktion af den pågældende vare forblev relativ stabil med omkring 7 000 000 ton mellem 2010 og NUP.

(122) Produktionskapaciteten forblev også nogenlunde stabil i denne periode. I forbindelse med den produktionskapacitet, som EU-erhvervsgrenen indberettede, er der taget højde for den samlede produktionskapacitet af AN ikke kun for så vidt angår den pågældende vare, men også andre varer. Den faktiske kapacitetsudnyttelse af AN er da også betydeligt højere, når der tages højde for disse andre varer. Ifølge de kontrollerede oplysninger fra EU-producenterne i stikprøven var kapacitetsudnyttelsen f.eks. omkring 20 procentpoint højere i den betragtede periode (fra 72 % i 2010 til 68 % i NUP).

5.4.2. Salgsmængde, markedsandel og vækst

(123) EU-erhvervsgrenens salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet og markedsandelen udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 5

Salgsmængde og markedsandel

	2010	2011	2012	NUP
Salgsmængde på EU-markedet (i ton)	6 662 106	6 228 396	6 203 041	5 871 195
Indeks	100	93	93	88
Markedsandel	92,9 %	93,3 %	92,6 %	92,4 %
Indeks	100	100	100	99
Kilde: Oplysninger fra ansøgeren, spørgeskemabesvarelser og kontrollerede spørgeskemabesvarelser.

(124) Salgsmængden til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet faldt med 12 % i NUP sammenlignet med de mængder, der blev solgt i 2010. Denne udvikling stemmer overens med den generelle tendens i retning af et faldende forbrug på EU-markedet af de grunde, der er nævnt i betragtning 106.

(125) Eftersom både salg og forbrug faldt i den betragtede periode, forblev EU-erhvervsgrenens markedsandel nogenlunde stabil, og derfor oplevede EU-erhvervsgrenen ingen vækst.

5.4.3. Beskæftigelse og produktivitet

(126) I henhold til kontrollede oplysninger fra de fire EU-producenter i stikprøven udviklede beskæftigelse og produktivitet sig således i den betragtede periode:

Tabel 6

Beskæftigelse og produktivitet

	2010	2011	2012	NUP
Antal ansatte	1 253	1 110	1 128	1 105
Indeks	100	89	90	88
Produktivitet (enhed/ansat)	2 390	2 616	2 648	2 579
Indeks	100	109	110	107
Kilde: Kontrollerede spørgeskemabesvarelser

(127) I den betragtede periode faldt antallet af ansatte i de fire virksomheder i stikprøven med 12 %, når 2010 sammenlignes med NUP. Da dette fald var større end faldet i produktionen, steg de produktiviteten målt som årlig produktion (i ton) pr. ansat pr. år med 7 % mellem 2010 og NUP for så vidt angår EU-producenterne i stikprøven.

5.4.4. Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(128) Som nævnt i betragtning 52 fastsatte Kommissionen ikke dumpingmargenernes nuværende størrelse, da de russiske importpriser var baseret på tilsagn om mindstepriser og derfor upålidelige for en meningsfuld vurdering af, om der er sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov til at udløbe.

(129) Som det fremgår af de nuværende profitmargener (tabel 10) og store markedsandele (tabel 5), har EU-erhvervsgrenen rejst sig igen efter tidligere dumpingadfærd.

5.4.5. Salgspriser og faktorer, som påvirker hjemmemarkedspriserne

(130) De vejede gennemsnitlige salgspriser hos EU-producenterne i stikprøven ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 7

Salgspriser i Unionen

	2010	2011	2012	NUP
Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen ab fabrik (EUR/ton)	204	291	305	303
Indeks	100	143	149	149
Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton)	180-195	200	216	225
Indeks		100	108	113
Kilde: Kontrollerede oplysninger fra virksomhederne i stikprøven.

(131) For så vidt angår EU-producenterne i stikprøven steg deres gennemsnitlige nettosalgspris i væsentlig grad mellem 2010 og 2012, men faldt en smule i NUP.

(132) De gennemsnitlige produktionsomkostninger steg også, hovedsageligt fordi omkostningerne til gas, der er den vigtigste faktor, steg.

5.4.6. Arbejdskraftomkostninger

(133) De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 8

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

	2010	2011	2012	NUP
Gennemsnitsløn pr. ansat (EUR)	31 909	37 764	40 938	41 736
Indeks	100	118	128	131
Kilde: Kontrollerede oplysninger fra virksomhederne i stikprøven.

(134) Gennemsnitslønnen pr. ansat udviste en stigende tendens i den betragtede periode. Den største stigning fandt sted mellem 2010 og 2011, mens den mellem 2012 og NUP var på 3 procentpoint.

5.4.7. Lagerbeholdninger

(135) Lagerbeholdningerne hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 9

Lagerbeholdninger

	2010	2011	2012	NUP
Slutlagre (i ton)	108 300	151 562	195 351	97 092
Indeks	100	140	180	90
Slutlagre som andel af produktionen	1,56 %	2,20 %	2,73 %	1,40 %
Indeks	100	142	176	90
Kilde: Kontrollerede oplysninger fra virksomhederne i stikprøven.

(136) Først steg slutlagret betydeligt i 2011 og 2012 sammenlignet med 2010, for derefter at falde med 10 % i NUP sammenlignet med 2010. Sammenlignet med produktionsniveauet fulgte slutlagret samme tendens fra 2010 til NUP.

5.4.8. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(137) I den betragtede periode udviklede rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet sig således for EU-producenterne i stikprøven:

Tabel 10

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

	2010	2011	2012	NUP
Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen)	11,7 %	20,8 %	17,6 %	14,4 %
Indeks	100	178	150	123
Likviditet (EUR)	95 605 038	196 626 207	182 421 560	173 543 772
Indeks	100	195	191	182
Investeringer (EUR)	35 761 804	31 532 218	28 032 159	34 502 327
Indeks	100	88	78	96
Investeringsafkast	28,1 %	61 %	53,3 %	44,7 %
Indeks	100	217	190	159
Kilde: Kontrollerede oplysninger fra virksomhederne i stikprøven.

(138) Kommissionen beregnede rentabiliteten hos EU-producenterne i stikprøven som overskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med sådanne salg.

(139) I den betragtede periode steg rentabiliteten hos EU-producenterne i stikprøven fra 11,7 % i 2010 til 14,4 % i NUP. I den henseende påstod ansøgeren, at der i forbindelse med analysens målfortjeneste burde tages højde for en så kapitalintensiv industris behov for at opnå en tilfredsstillende forrentning af investeret kapital som forventet af investorerne. Denne påstand kunne ikke godtages, da analysens målfortjeneste skal være begrænset til den fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen kunne forvente at opnå under normale konkurrencevilkår uden dumpingimport.

(140) Nettolikviditeten er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Likviditeten steg med 82 % mellem 2010 og NUP, selv om stigningen var mindre i NUP end i 2011 og 2012 (henholdsvis 13 og 5 procentpoint mindre).

(141) Investeringerne fulgte en faldende tendens. Faldet var betydeligt større i 2011 og 2012, men var kun 4 % mindre i NUP end i 2010. Investeringer havde navnlig til formål at overholde stadig strengere miljømæssige krav.

(142) Investeringsafkastet er den procentuelle fortjeneste af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Den fulgte nogenlunde rentabilitetstendensen i hele den betragtede periode.

(143) Undersøgelsen afslørede, at EU-producenterne i stikprøven ikke havde vanskeligheder med at rejse kapital.

5.5. Konklusion om EU-erhvervsgrenens situation

(144) I forordningen (EF) nr. 661/2008 blev det konkluderet, at EU-erhvervsgrenens økonomiske situation ikke led skade, og at de eksisterende antidumpingforanstaltninger for import af den pågældende vare fra Rusland var den vigtigste grund til denne positive situation.

(145) Resultaterne af den nuværende udløbsundersøgelse bekræfter konklusionerne i den tidligere undersøgelse. Mellem 2010 og NUP var alle økonomiske indikatorer lige positive. EU-forbruget faldt, og importen fra Rusland steg, men EU-erhvervsgrenen formåede at opretholde en betydelig markedsandel og øge sin rentabilitet yderligere, selv om fortjenesten var lavere i 2012 og NUP, end den var i 2011, hvilket derfor antydede en faldende tendens. Produktionsomkostningerne steg hovedsageligt på grund af de stigende gaspriser (det vigtigste råmateriale til produktionen af den pågældende vare), men salgspriserne steg også og gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at opnå en sund rentabilitet.

(146) Som forklaret i betragtning 119 ff. kan oplysninger om kapacitetsudnyttelse ikke anvendes til at drage endelige konklusioner for så vidt angår EU-erhvervsgrenens situation, og alt i alt kan det konkluderes, at EU-erhvervsgrenens tilstand overordnet set er sund, og at den på grund af de eksisterende antidumpingforanstaltninger ikke har lidt skade som følge af den russiske eksport af AN.

(147) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede RFPA og repræsentanterne for de russiske myndigheder, at EU-erhvervsgrenens positive situation, herunder dens eksport til tredjelande, støtter en konklusion om, at den ikke har lidt fornyet væsentlig skade. Kommissionen mener dog, at den nuværende positive økonomiske situation for EU-erhvervsgrenen, herunder dens eksportmængde til tredjelande, ikke automatisk udelukker, at situationen kan ændre sig i fremtiden, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe.

6. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORNYET SKADE

(148) For at kunne vurdere sandsynligheden for fornyet skade, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe, blev den russiske eksports potentielle indvirkning på EU-markedet og EU-erhvervsgrenen analyseret i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(149) I analysen blev der fokuseret på forbrugstendenserne på EU-markedet, uudnyttet kapacitet, handelsstrømme, EU-markedets tiltrækningskraft og de russiske producenters prispolitik.

6.1. Forbruget i Unionen

(150) Sammenlignet med tidligere år faldt Unionens forbrug af den pågældende vare med 11 % i NUP. Dette fald i forbruget af den pågældende vare skyldtes anvendelsen af andre gødninger, landmændenes bedre udnyttelse af AN og sikkerhedsmæssige betænkeligheder. EU-erhvervsgrenen konkurrerer derfor med russiske varer på et marked med et faldende forbrug. Dette vil til gengæld sandsynligvis medføre et nedadgående pres på priserne.

(151) Efter fremlæggelsen af oplysninger, og som nævnt i betragtning 109, var RFPA uenig med den konklusion, at forbruget i EU af den pågældende vare vil falde i fremtiden. Den rapport, som RFPA henviste til, antyder dog kun en marginal genoprejsning i efterspørgslen på nitrogenholdige gødninger og ikke nødvendigvis et øget forbrug af den pågældende vare. De stadig strengere miljø- og sikkerhedsmæssige krav, der finder anvendelse på opbevaringen og anvendelsen af ammoniumnitrat, det modenhedsniveau, som visse markeder har nået, samt de stadig mere effektive spredningsteknikker antyder, at forbruget af den pågældende vare ikke vil stige inden for den nærmeste fremtid, også selv om gødningsforbruget stiger og i den forbindelse særligt forbruget af nitrogenholdige gødninger. Derfor afvises denne påstand.

6.2. Uudnyttet kapacitet, handelsstrømme, EU-markedets tiltrækningskraft og prispolitik

(152) I NUP fastsatte Kommissionen Ruslands uudnyttede kapacitet til at udgøre mere end 16,9 % af det samlede EU-forbrug af den pågældende vare (se betragtning 73 til 74). Denne kapacitet er blevet endnu større efter NUP og vurderes nu til at udgøre ca. 24,3 % af EU-forbruget.

(153) Uden foranstaltningerne vil denne uudnyttede kapacitet højst sandsynligt blive anvendt til at producere betydelige ekstra mængder af AN til eksport til Unionen. Russiske producenter eksporterer allerede halvdelen af deres produktion til tredjelande. Det fremtidige forbrug på det russiske hjemmemarked forventes kun at stige med 3 % pr. år. Russiske eksportpriser ved salg til tredjelandsmarkeder er betydeligt lavere end de nuværende EU-priser. Hvis priserne på EU-markedet holder sig på et niveau, der ligger betydeligt over priserne på disse tredjelandsmarkeder, når foranstaltningerne udløber, vil russiske producenter have et stærkt incitament til ikke kun at anvende deres uudnyttede kapacitet til EU-markedet, men også til at omdirigere noget af deres nuværende eksport til tredjelande til EU-markedet.

(154) Derudover er der grænser for yderligere russisk eksport til tredjelande. Nogle af de muligvis største eksportmarkeder for AN (Kina, USA og Australien) er ikke tilgængelige for russisk eksport (se betragtning 85). Det er usandsynligt, at den toldfrihed, som muligvis vil blive pålagt to russiske producenter i USA for ét år (se betragtning 86), vil medføre, at en betydelig del af den russiske eksport omdirigeres til USA, da gaspriserne på USA's hjemmemarked er faldet og forventes at forblive på et lav niveau pga. den stigende udnyttelse af skifergas og de eksisterende eksportrestriktioner for så vidt angår skifergas, der medfører, at gaspriserne på USA's hjemmemarked holdes på et lavt niveau (se også betragtning 86). Kinas marked er også stadig lukket for import af AN. Forbruget af AN på de nuværende russiske eksportmarkeder (hovedsageligt Latinamerika og navnlig Brasilien) forventes at vokse, men den russiske uudnyttede kapacitet er i øjeblikket to gange større end den forventede stigning i forbruget på disse markeder, og det er usandsynligt, at dette forventede ekstra forbrug (kun) vil blive dækket af russiske producenter. En række af Ruslands traditionelle eksportmarkeder, som f.eks. Egypten, Tyrkiet, Peru og Brasilien er også ved at opbygge deres egen produktionskapacitet af AN eller af andre nitrogenholdige gødninger (se betragtning 87).

(155) Under alle omstændigheder har EU-markedet en større tiltrækningskraft end det latinamerikanske på grund af den geografiske nærhed og de veletablerede distributionskanaler. De betydeligt lavere fragtomkostninger resulterer da også i en højere fortjeneste til de russiske eksportører, der, hvis de får valget, ville foretrække at sælge til Unionen, såfremt prisniveauet i Unionen bliver ved med at være højere end i tredjelande.

(156) I NUP beregnede Kommissionen den ikke skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen ved at lægge produktionsomkostningerne (fastsat på baggrund af kontrollerede oplysninger fra EU-producenterne i stikprøven, jf. tabel 7) sammen med SG&A-omkostningerne og målfortjenesten.

(157) I henhold til de kontrollerede oplysninger fra de fire EU-producenter i stikprøven udgør SA&G-omkostningerne mellem 5 % og 8 % af produktionsomkostningerne, og målfortjenesten for denne industri udgør 8 %, som fastsat i en tidligere undersøgelse .

(158) Ifølge disse tal lå den ikke skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen på mellem 257 EUR/ton og 264 EUR/ton i NUP.

(159) Kommissionen konstaterer, at én af de to russiske eksporterende producenter, der i NUP var omfattet af en aftale om pristilsagn, solgte den pågældende vare til en pris, der var højere end minimumsimportprisen i tilsagnet. Samtidig solgte den anden eksporterende producent, der kun var omfattet af tilsagnet i en begrænset periode i NUP, den pågældende vare til en pris, der lå under mindsteimportprisen. Under sådanne omstændigheder er det uklart, hvordan de ville fastsætte deres priser, hvis tilsagnene udløber på samme tid som antidumpingforanstaltningerne. Det konstateres også, at mængderne fra de to eksporterende producenter var ubetydelige i NUP. Endvidere bør der tages højde for, at de andre russiske producenter uden foranstaltningerne sandsynligvis vil vende tilbage til EU-markedet, hvilket vil medføre, at det konkurrencedygtige pristryk på markedet stiger, herunder også for de to eksporterende producenter, der havde fået godkendt tilsagn i NUP.

(160) Én af de afgørende faktorer for at kunne vurdere sandsynligheden for fornyet skade er den sandsynlige pris på denne yderligere eksport fra virksomheder, der ikke er omfattet af et pristilsagn. I NUP udgjorde russiske eksportpriser til tredjelande i gennemsnit 201 EUR/ton eller var 34 % lavere end EU-producenternes nuværende gennemsnitspris i Unionen. Disse russiske eksportpriser er bæredygtige, jf. betragtning 58. Russisk eksport fra virksomheder, der ikke er omfattet af et pristilsagn, ville uden antidumpingforanstaltninger blive indført på EU-markedet til en gennemsnitlig pris, der ligger under importpriserne fra tredjelande og også under de russiske importpriser i tilsagnet, som ligger i den høje ende af EU-erhvervsgrenens ikke skadevoldende målpris. Ellers ville de ikke være i stand til at vinde yderligere markedsandele. Da det nuværende prisniveau for import fra Rusland, der i øjeblikket er underlagt pristilsagn for så vidt angår én af de eksporterende producenter, svarer til den øvre ende af det ikke skadevoldende prisniveau, mener Kommissionen ud fra de nuværende tilgængelige oplysninger, at denne yderligere import vil finde sted til skadevoldende priser. Uanset EU-erhvervsgrenens nuværende fortjenstmargen ville sådanne sandsynlige priser bringe EU-erhvervsgrenens mulighed for at opnå en normal fortjeneste, som den kunne forvente at opnå uden dumpingimport, i fare.

(161) Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod RPFA, at sammenligningen af russiske eksportpriser til tredjelande og EU-priser er meningsløs, da salg til samme markeder burde sammenlignes, og passende justeringer for toldsatser, handelsled osv. burde foretages.

(162) Denne påstand kan ikke godtages. Kommissionen hævder ikke, at russisk eksport vil underbyde EU-priserne med 34 %, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. Det er Kommissionens opfattelse, at der er sandsynlighed for, at russisk eksport uden foranstaltninger vil blive indført til Unionen til priser, der ligger under Unionens fremstillingsomkostninger plus en rimelig fortjenstmargen, og derfor vil de være skadevoldende. For de russiske eksportører vil disse priser stadig have større tiltrækningskraft end det nuværende niveau for priser ved salg til tredjemarkeder. De nuværende handelsstrømme vil derfor sandsynligvis blive omdirigeret.

(163) Undersøgelsen har også vist, at de nuværende produktionsomkostninger, og derfor den nuværende ikke skadevoldende pris, sandsynligvis ikke vil falde inden for den nærmeste tid, da produktionsomkostningerne viste en stigende tendens i den betragtede periode (se tabel 7). I forbindelse med undersøgelsen blev der da heller ikke fundet noget tegn på, at denne tendens kan forventes at ændre sig.

(164) Efter fremlæggelsen af oplysninger gjorde RFPA opmærksom på, at de dagen før fremlæggelsen havde indgivet oplysninger om faldende gasomkostninger i Unionen. RFPA nævnte især oplysninger fra et førende fagblad for gødningsmarkedet, ifølge hvilket priserne ved EU's gasknudepunkt snarere svarede til priserne på det hollandske gasmarked »Title Transfer Facility« (TTF) end til de ikke-repræsentative Waidhaus-priser. RFPA henviste også til de amerikanske gaspriser og kvartalsrapporten til investorerne for første kvartal 2014 fra Yara International, hvori det fremgår, at virksomheden forventer betydeligt lavere gasomkostninger.

(165) Kommissionen gør opmærksom på, at det af den økonomiske undersøgelse, som nogle landbrugssammenslutninger har fremlagt (se afsnit 7 om Unionens interesser), fremgår følgende: »Unionens naturgaspriser er højere end i de fleste andre regioner og forventes at stige inden for den nærmeste fremtid«. For så vidt angår faldet i gasomkostningerne, som anført af Yara International, er dette et særtilfælde, da Yara-koncernen er en multinational koncern med adgang til forskellige kilder med billig gas uden for Unionen. Andre producenter af den pågældende vare, herunder navnlig dem i de østlige områder i EU, er afhængige af gas fra Rusland. Derfor er det stadig Kommissionen opfattelse, at der ikke er nogen overbevisende dokumentation for, at gaspriserne vil falde betydeligt for EU-producenterne inden for den nærmeste fremtid.

6.3. Konsekvenser af den forventede importmængde og de prismæssige virkninger, hvis foranstaltningerne ophæves

(166) Da der vil blive eksporteret en betydelig mængde russisk AN til EU-markedet og til skadevoldende priser, vil EU-producenterne være tvunget til at sænke deres egne prise for at kunne opretholde deres salgsmængder og markedsandele. AN er også en vare, hvor konkurrencen mellem forskellige producenter hovedsageligt er baseret på pris.

(167) Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod RFPA, at der burde tages højde for de angivelige tekniske handelshindringer for import af russisk AN til Unionen, navnlig forbuddet mod salg (i Tyskland) eller de strenge regler om opbevaring af AN i visse andre medlemsstater. Ifølge Kommissionen skal denne påstand afvises, da disse begrænsninger både vedrører eksportører fra tredjelande og EU-producenter, uden forskelsbehandling.

6.4. Konklusioner

(168) På baggrund af undersøgelsens resultater, den uudnyttede kapacitet i forbindelse med en beskeden vækst i russisk forbrug, den begrænsede evne til at øge eksporten til tredjelande og EU-markedets tiltrækningskraft skønnes det, at der sandsynligvis vil forekomme fornyet dumpingimport fra Rusland, hvis foranstaltningerne ophæves.

(169) Undersøgelsen viste også, at EU-erhvervsgrenen på nuværende tidspunkt ikke lider skade. Der er dog ingen tegn på, at denne positive situation vil kunne opretholdes, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. I henhold til de markedsanalyser, som ansøgeren fremlagde, har markedspriserne for AN nu tværtimod nået deres højdepunkt og toppen af konjunkturcyklussen. Konjunkturcyklussen samt priserne forventes nu at falde. Nærmere bestemt synes priserne nu at falde efter at have steget støt hvert år siden 2009. Derfor vil det prisniveau og den fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen har opnået i den betragtede periode, ikke blive opretholdt i den nærmeste fremtid. Samtidig vil produktionsomkostningerne forblive stabile eller stige yderligere, hvilket vil lægge yderligt pres på EU-erhvervsgrenen. På denne baggrund og grundet det faldende forbrug i Unionen vil en kraftig stigning i importen til meget lavere priser lægge et stort pres på industriens salgspriser og forårsage tab af betydelige markedsandele. Dette vil højst sandsynligt uvægerligt forårsage fornyet væsentlig skade.

(170) Efter fremlæggelsen af oplysninger kritiserede RFPA Kommissionens anvendelse af den markedsanalyse, som ansøgeren havde fremlagt, og gjorde opmærksom på, at det forventede prisniveau i 2017-2018 vil ligne priserne i 2010 og være højere end priserne i årene inden. RFPA anførte også, at EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige rentabilitet i 2010 lå over målfortjenesten (12,8 %), og at kvartalsrapporten for 2014 fra Yara International viser lovende udsigter.

(171) På grund af udløbsundersøgelsens fremtidige karakter er det svært at lave præcise prognoser for prisniveauet i 2017 og derefter. Uafhængige markedsanalyser viser dog, at prisniveauerne for den pågældende vare forventes at falde de næste to år. Dette samt produktionsomkostningernes forventede stigning vil sandsynligvis mindske den fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen opnår på nuværende tidspunkt. Denne konklusion for prognosen gælder også uanset den kendsgerning, at EU-erhvervsgrenens fortjenstmargen i NUP og den betragtede periode var højere end målfortjenesten på 8 %, som blev fastsat i en tidligere undersøgelse. I den forbindelse er det irrelevant, at den udløbsundersøgelse, der ophævede antidumpingforanstaltningerne mod import af urinstof fra Rusland, ikke fandt nogen sandsynlighed for fornyet skade, eftersom hver sag skal vurderes ud fra sine egne forudsætninger og særlige forhold. Derudover er der i kvartalsrapporten for første kvartal 2014 fra Yara International til investorerne ikke speciel fokus på den pågældende vare, og den bør ikke betragtes som værende repræsentativ for EU-erhvervsgrenens forventninger til den pågældende vare. Derfor afvises denne påstand.

(172) Repræsentanter for de russiske myndigheder og RFPA påstod, at Kommissionen ikke havde fremlagt positiv dokumentation, der støtter konklusionen om, at der vil ske fornyet dumpingimport af den pågældende vare, der vil forårsage fornyet skade for EU-erhvervsgrenen, hvis de gældende foranstaltninger får lov til at udløbe.

(173) RFPA påstod også, at Kommissionen ikke havde etableret en årsagssammenhæng mellem foranstaltningernes ophævelse og sandsynligheden for fornyet skade. Tværtimod synes de eksterne elementer, der blev nævnt i dokumentet med fremlæggelse af oplysninger (faldende forbrug, faldende priser, stigende produktionsomkostninger og lav kapacitetsudnyttelse), at være årsagerne til, at der sandsynligvis vil finde fornyet skade sted.

(174) Kommissionen er uenig i denne vurdering. Sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, er hovedsageligt begrundet i sandsynligheden for fornyet dumpingeksport fra Rusland i betydelige mængder og til priser, der, mens de stadig vil være fordelagtige for de russiske eksportører, vil være lavere end EU-priserne. Ved at nævne nogle eksterne faktorer i sin samlede vurdering identificerede Kommissionen blot andre faktorer, der kan have indflydelse på EU-markedet de kommende år og derved på EU-erhvervsgrenens situation, men det gør ikke den konklusion ugyldig, at der sandsynligvis vil finde skadelig dumping sted, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

7. UNIONENS INTERESSER

(175) I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger mod Rusland ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastsat på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(176) Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(177) I den oprindelige undersøgelse blev det fastslået, at det ikke var i strid med Unionens interesser at indføre foranstaltninger. Da denne undersøgelse er en fornyet undersøgelse, og foranstaltningerne har været gældende siden 1995, er det derfor med analysen muligt at vurdere enhver uønsket negativ indvirkning, som de eksisterende antidumpingforanstaltninger har haft på de berørte parter.

(178) På dette grundlag blev det undersøgt om det til trods for konklusionerne om sandsynligheden for fornyet dumping og fornyet skade var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger.

7.1. EU-erhvervsgrenens interesser

(179) De eksisterende foranstaltninger har bidraget til en stor tilbagegang i dumpingimport fra Rusland og har aflastet EU-erhvervsgrenen. Det blev konstateret, at EU-erhvervsgrenen var i en økonomisk set sund situation, der hovedsageligt viste sig ved varig fortjeneste. Det er dog vigtigt at bemærke, at nogle EU-producenters fortjenester allerede er betydeligt mindre end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige fortjeneste, og at de endda ligger under målfortjenesten på 8 %.

(180) Hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, vil EU-erhvervsgrenen højst sandsynligt opleve øget urimelig konkurrence fra de russiske producenter. Ophævelsen af foranstaltninger vil uden tvivl føre til en hurtig forværring af deres økonomiske situation. Det er derfor ikke i EU-erhvervsgrenens interesse at ophæve foranstaltningerne.

7.2. Importørernes interesser

(181) I forbindelse med den tidligere undersøgelse blev det fastslået, at indførelsen af foranstaltninger sandsynligvis ikke vil have alvorlig negativ indvirkning på situationen for importørerne og brugerne i Unionen. E.F.I.A. gav sig til kende som en interesseret part og anmodede om, at foranstaltningerne får lov at udløbe af følgende grunde:

— foranstaltningerne har været gældende i næsten 20 år og har haft den ønskede virkning at beskytte EU-producenterne

— rundet det stigende forbrug på det russiske hjemmemarked, er der ingen risiko for, at russiske produkter vil blive omdirigeret til Unionen

— der er i brugernes interesse, at de har adgang til forskellige leverandører og dermed har et større udvalg.

(182) Disse påstande bør afvises. Det er korrekt, at EU-erhvervsgrenen i øjeblikket ikke lider nogen væsentlig skade. En udløbsundersøgelse har dog til formål at besvare spørgsmålet om, hvad der ville ske i fremtiden, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. I den henseende kan EU-erhvervsgrenens nuværende resultater kun anvendes som afgørende indikator for den fremtidige udvikling, i det omfang de gør det muligt at vurdere den ikke skadevoldende pris.

(183) Importører og forhandlere i Unionen har adgang til en rækker kilder inden og uden for Unionen, herunder Rusland. Rusland er det eneste land, som der er indført foranstaltninger imod.

7.3. Brugernes interesser

(184) En række brugere gav sig til kende. Nogle af disse anmodede dog kun om at blive anerkendt som interesserede parter og udtalte sig ikke særligt om Unionens interesser. To nationale sammenslutninger gav udtryk for, at det ikke længere var i deres interesse, at de eksisterende foranstaltninger opretholdes, når de har været gældende så mange år.

(185) Grundene hertil var følgende:

— en stor indvirkning, som gødninger har på landmændenes produktionsomkostninger (mellem 7 % og 42 % af deres variable omkostninger afhængigt af afgrødetypen)

— muligheden for køb af gødninger til en pris, der er ca. 15-20 EUR lavere, end de priser, som EU-producenterne forlanger

— uligheden for adgang til en lidt anderledes vare (russiske gødningspiller er efter sigende en smule mindre end Unionens og er dermed egnede til anvendelse i visse produktioner)

— muligheden for adgang til forskellige leverandører, hvorved konkurrencen øges, og oligopoler og prisfastsættelser undgås.

(186) Disse påstande kan ikke godkendes af samme grunde, der er nævnt i betragtning 182 og 183. Kommissionen har ikke kendskab til nogen konkurrencebegrænsende adfærd blandt EU-producenterne, der konkurrerer frit på EU-markedet.

(187) Der var ingen landmænd, der besvarede brugerens spørgeskema. Derfor kunne den præcise indvirkning, som gødninger som helhed og især AN har på landmændenes produktionsomkostninger, ikke kontrolleres. Derfor kunne den angivelige store positive indvirkning, som lavere AN-priser har på landmændenes produktionsomkostninger, ikke bekræftes. På baggrund af de oplysninger, der foreligger Kommissionen, udgør AN kun omkring 21 % af det samlede EU-forbrug af alle nitrogenholdige gødninger (ammoniumnitrat, kalkammonsalpeter, urinstof, urinstof AN-opløsning, NPK/NP/NK, osv.) . I betragtning af at der også er andre gødninger (med højere kalium- og phosphatindhold), vurderes andelen af AN i alle gødninger, som landmændene i Unionen bruger, at være under 21 %. Det er derfor rimeligt at konkludere, at den indvirkning, som de nuværende foranstaltninger har på Unionens landmænd, ikke er af stor betydning.

(188) Selv hvis adgangen til billigere gødninger inden for nærmeste fremtid skulle vise sig at være i landmændenes interesse, er der endvidere på kort/mellemlang sigt en sandsynlighed for fornyet skade for EU-erhvervsgrenen med risiko for, at nogle af de mere sårbare EU-producenter fra visse regioner i Unionen måske må indstille deres aktiviteter. Dermed ville brugernes/landmændenes udvalg af leverandører blive endnu mindre, og de vil måske blive afhængige af russisk eksport, hvilket i så fald sandsynligvis vil øge priserne.

(189) Én brugersammenslutning indsendte en undersøgelse fra en uafhængig økonomisk konsulentvirksomhed, ifølge hvilken ophævelsen af de gældende foranstaltninger vil medføre et fald i EU-priserne på gødninger til fordel for brugerne, en begrænset stigning i importmængder og en svag negativ indflydelse for EU-producenter, der dog vil blive kompenseret af de solide fortjenstmargener, som de i øjeblikket opnår. Det bør dog bemærkes, at nogle af de antagelser, som lægges til grund for vurderingen i den økonomiske undersøgelse, ikke stemmer overens med undersøgelsens resultater. I undersøgelsen blev det fastslået, at eksportprisen på AN fra Rusland til tredjelande er lavere end den estimerede pris i den økonomiske undersøgelse. Værdierne for den fastlagte kapacitet i Rusland og det potentielle forbrug på hjemmemarkedet adskiller sig også fra dem, der er blevet anvendt til at simulere virkningen af foranstaltningernes ophævelse. Vurderingen i undersøgelsen kan derfor kun i begrænset omfang anvendes til at drage afgørende konklusioner.

(190) Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede en række sammenslutninger af landmænd om en høring med Kommissionen og fremlagde en let ændret udgave af den i den foregående betragtning nævnte undersøgelse, hvori der tages der hensyn til Kommissionens oplysninger i dokumentet med fremlæggelse af oplysninger.

(191) Den ændrede udgave synes at bekræfte Kommissionens antagelse om, at den russiske eksportpris vil falde til et niveau, som ligger i nærheden af priserne på det russiske hjemmemarked, dvs. 221 EUR pr. ton. Dette vil tvinge EU-producenterne til at sænke deres priser for at undgå at miste markedsandele.

(192) Repræsentanterne for landmændene forklarede deres svære situation, hvor de konkurrerer med landbrugsprodukter fra producenter i tredjelande uden dog i modsætning til EU-producenterne af den pågældende vare at være beskyttet af antidumpingforanstaltninger. Hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, forventer de, at prisen på den pågældende vare falder, og at de negative konsekvenser for EU-producenterne vil blive opvejet af fordelene for landmændene, der består af en gruppe af brugere, som beskæftiger millioner af mennesker i Unionen. Repræsentanterne for landmændene nævnte også, at hvis prisen på den pågældende vare falder, vil de foretrække at købe den pågældende vare frem for billigere og mere forurenende gødning, som f.eks. urinstof eller opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat. Dette ville være til gavn for miljøet. De foreslog, at hvis foranstaltningerne opretholdes, bør de suspenderes (som var tilfældet i en anden undersøgelse om importen af siliciummangan fra Kina, Kasakhstan og Ukraine ).

(193) Kommissionen overvejede nøje de argumenter, som repræsentanterne for landmændene havde fremlagt. Der er ingen tvivl om, at landmænd i Unionen har adgang til den pågældende vare, som ikke kun fremstilles af russiske eksporterende producenter, men også af EU-producenter og producenter fra tredjelande. Men frem for alt, som bekræftet ved høringen den 19. juni 2014 og i modsætning til antagelsen i den økonomiske undersøgelse, er der ingen garanti for, at et eventuelt indledende potentielt fald i prisen på den pågældende vare (hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe) vil blive overført til de endelige brugere. Når landmænd køber den pågældende vare, køber de den ofte fra distributører uden at vide, hvor den stammer fra, så længe den opfylder deres krav (for så vidt angår pille- eller granulatstørrelse osv.). Hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, er det derfor højst sandsynligt, at der ville ske fornyet skade for EU-producenter af den pågældende vare, men der er ingen garanti for, at brugerne overhovedet ville få nogen gavn heraf.

(194) Antidumpingforanstaltningerne mod importen af den pågældende vare har eksisteret i mange år og har ikke forårsaget urimeligt store udgifter for landmændene, der kunne have bragt deres eksistens i fare. I forbindelse med analysen af EU's interesser blev proportionalitetsfaktoren ved at opretholde foranstaltningerne vurderet under hensyntagen til forskellige og nogle gange modstridende interesser. Det er i EU-producenternes interesse, at foranstaltningerne opretholdes, da mange af dem ville skulle indstille deres aktiviteter, hvis foranstaltningerne ophæves. Så set ud fra et proportionalitetsperspektiv, eftersom Kommissionen ikke har noget bevis for, at der påløber landmændene urimeligt store udgifter på grund af foranstaltningerne, er det i Unionens interesse, at foranstaltningerne opretholdes. I hvert fald erkendte landmændene, at de ville foretrække at have forskellige leveringskilder, og at det ikke ville være i deres interesse, hvis EU-erhvervsgrenen forsvandt fra markedet.

(195) Endelig er der som nævnt i betragtning 193 ikke noget bevis for, at ophævelsen af foranstaltninger ville føre til et prisfald for så vidt angår AN, og at dette prisfald ville blive overført til brugerne og dermed føre til et skifte fra AN til andre mere forurenende gødninger. Derfor er den angiveligt positive miljømæssige virkning ikke begrundet. Under alle omstændigheder ville denne miljømæssige virkning ikke være af et sådan omfang, at det ville være imod EU's samlede interesse, at foranstaltningerne opretholdes. For så vidt angår forslaget om at suspendere foranstaltningerne, er dette ikke muligt, fordi kravene i grundforordningens artikel 14, stk. 4, ikke er opfyldt i denne sag.

(196) På denne baggrund konkluderer Kommissionen, at det ikke ville være i brugernes interesse at ophæve foranstaltningerne, eller at brugernes fordele i det mindste ikke ville kunne opveje de ulemper, som ville opstå for EU-erhvervsgrenen.

7.4. Konklusion vedrørende Unionens interesser

(197) I lyset af betragtning 179 til 195 konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende grunde i forbindelse med EU's interesser til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger.

8. ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(198) Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale, at de gældende foranstaltninger opretholdes. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse af oplysninger. Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning.

(199) Efter fremlæggelsen af oplysninger foreslog én russisk producent, der ikke blev udvalgt til at indgå i stikprøven, Kommissionen at indlede forhandlinger om et tilsagn og foreslog en mindstepris og et kvantitativt loft. Grundforordningen indeholder dog ikke noget retsgrundlag for at godkende et tilbud om tilsagn i forbindelse med en udløbsundersøgelse, da foranstaltningernes form ikke kan ændres. Den pågældende producent kunne ansøge om en interimsundersøgelse på baggrund af grundforordningens artikel 11, stk. 3, hvis den mener betingelserne for en sådan undersøgelse er opfyldt.

(200) Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede Acron-gruppen Kommissionen om at afslutte procedurerne for så vidt angår denne virksomhed, da Acron befinder sig i en anden situation end de andre russiske producenter. Resultaterne af undersøgelsen viser dog, at Acron er i samme situation som de andre russiske producenter. Derudover indeholder grundforordningens artikel 11, stk. 2, ikke noget retsgrundlag for at skelne mellem de forskellige eksporterende producenter.

(201) Derfor og på baggrund af konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade fastslås det i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, at de antidumpingforanstaltninger mod import af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland, der er indført ved forordning (EF) nr. 661/2008, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 989/2009, bør opretholdes i en periode på yderligere fem år.

(202) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING: