Search for a command to run...
(Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1198/2014 af 1. august 2014 om supplerende regler til Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Den Europæiske Union)
Ved denne forordning fastsættes regler, der supplerer visse ikke-væsentlige elementer i forordning (EF) nr. 1217/2009, med henblik på en årlig konstatering af indkomster og undersøgelse af driftsøkonomiske forhold i landbrugsbedrifter ved hjælp af Unionens informationsnet for landøkonomisk bogføring. Reglerne vedrører:
a) den grænse, der er omhandlet i
b) den plan, der er omhandlet i
c) den referenceperiode, der er omhandlet i
d) de driftsformer, der er omhandlet i
e) den indsamling af regnskabsmæssige data, der er omhandlet i .
Den grænse, der er omhandlet i , sikrer, at der i undersøgelsesområdet indgår bedrifter, der drives på en markedsorienteret måde, og som repræsenterer den størst mulige del af landbrugsproduktion, landbrugsområde og landbrugsarbejdskraft.
Planen for udvælgelse af regnskabsførende bedrifter, som skal udarbejdes af hver medlemsstat, jf. , skal omfatte elementer, der sikrer, at der tilvejebringes et for undersøgelsesområdet repræsentativt regnskabsmateriale. For planen gælder navnlig følgende betingelser:
a) den skal være baseret på de seneste statistiske kilder
b) den skal indeholde en redegørelse for proceduren for stratificering af undersøgelsesområdet i overensstemmelse med de områder, der er anført i bilag I til forordning (EF) nr. 1217/2009, og i overensstemmelse med de driftsformer og økonomiske størrelsesklasser, som er omhandlet i
c) den indeholder en fordeling af bedrifter i undersøgelsesområdet efter driftsformer og økonomiske størrelsesklasser som omhandlet i , som svarer til mindst hoveddriftsformerne
d) i planen er angivet de statistiske metoder til fastlæggelse af den udvælgelsesgrad, der anvendes for hvert stratum, retningslinjerne for udvælgelse af de regnskabsførende bedrifter samt antallet af regnskabsførende bedrifter, der skal udvælges for hvert stratum.
Med henblik på at beregne standardoutput for Unionens undersøgelse af landbrugsbedrifternes struktur for år N som omhandlet i består referenceperioden af fem på hinanden følgende år fra år N-5 til år N-1.
Standardoutput bestemmes ved at benytte de gennemsnitsbasisdata, der er beregnet over den referenceperiode, der er fastlagt i første afsnit og som almindeligvis benævnes »standardoutput for N-3«. For at tage hensyn til den økonomiske udvikling skal disse standardoutput for N-3 ajourføres mindst hver gang Unionens undersøgelse af landbrugsbedrifterne gennemføres.
De generelle driftsformer og hoveddriftsformer og overensstemmelsen mellem dem som omhandlet i er nærmere angivet i bilag I til denne forordning.
De vigtigste grupper af regnskabsmæssige data, der skal indsamles, og de generelle regler for indsamling af data som omhandlet i er nærmere angivet i bilag II til denne forordning.
Forordning (EF) nr. 1242/2008, (EU) nr. 1291/2009 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 385/2012 ophæves med virkning fra den 1. januar 2015.
De forordninger, der henvises til i første stykke, finder imidlertid fortsat anvendelse for informationsnettet for landøkonomisk bogføring for de regnskabsår, der ligger forud for regnskabsåret 2015.
Forordning (EF) nr. 1242/2008 finder fortsat anvendelse på Unionens undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur indtil undersøgelsen for 2013.
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra regnskabsåret 2015 for Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring og for Unionens undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur fra undersøgelsen for 2016.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. august 2014.
EUT L 328 af 15.12.2009, s. 27.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1318/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Det Europæiske Fællesskab (EUT L 340 af 17.12.2013, s. 1).
Kommissionens forordning (EF) nr. 1242/2008 af 8. december 2008 om opstilling af en fællesskabsklassifikation af landbrugsbedrifter (EUT L 335 af 13.12.2008, s. 3).
Kommissionens forordning (EU) nr. 1291/2009 af 18. december 2009 om udvælgelse af regnskabsførende bedrifter med henblik på at konstatere landbrugsbedrifters indkomstforhold (EUT L 347 af 24.12.2009, s. 14).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 385/2012 af 30. april 2012 om det bedriftsskema, der skal anvendes ved konstatering af landbrugsbedrifters indkomstforhold og analyse af deres driftsøkonomiske forhold ().
| Generel driftsform | Beskrivelse | Hoveddriftsform | Beskrivelse |
|---|---|---|---|
| 1. | Specialiserede bedrifter, agerbrug | 15. | Specialiserede bedrifter, korn, olieplanter og proteinafgrøder |
| 16. | Bedrifter med agerbrug, i øvrigt | ||
| 2. | Specialiserede bedrifter, gartneri | 21. | Specialiserede bedrifter, gartneri under glas |
| 22. | Specialiserede bedrifter, gartneri på friland | ||
| 23. | Gartneri, andet | ||
| 3. | Specialiserede bedrifter, permanente beplantninger | 35. | Specialiserede bedrifter, vinbrug |
| 36. | Specialiserede bedrifter, frugt og citrusfrugter | ||
| 37. | Specialiserede bedrifter, oliven | ||
| 38. | Bedrifter med permanente beplantninger i øvrigt | ||
| 4. | Specialiserede bedrifter, grovfoderædende husdyr | 45. | Specialiserede bedrifter, malkekvæg |
| 46. | Specialiserede kvægbrug — opdræt/fedning | ||
| 47. | Kvægbrug, blandet | ||
| 48. | Får, geder og grovfoderædende husdyr i øvrigt | ||
| 5. | Specialiserede bedrifter, svin/fjerkræ m.v. | 51. | Specialiserede bedrifter, svin |
| 52. | Specialiserede bedrifter, fjerkræ | ||
| 53. | Bedrifter med svin/fjerkræ, i øvrigt | ||
| 6. | Bedrifter med blandet planteavl | 61. | Bedrifter med blandet planteavl |
| 7. | Bedrifter med blandet husdyrhold | 73. | Bedrifter med blandet husdyrhold, hovedsagelig grovfoderædende husdyr |
| 74. | Bedrifter med blandet husdyrhold, hovedsagelig svin/fjerkræ m.v. | ||
| 8. | Blandede bedrifter med planteavl og husdyrhold | 83. | Blandede bedrifter — agerbrug og grovfoderædende husdyr |
| 84. | Blandede bedrifter med planteavl og husdyrhold, i øvrigt | ||
| 9. | Bedrifter, der ikke kan klassificeres | 90. | Bedrifter, der ikke kan klassificeres |
— Generelle oplysninger om bedriften som f.eks. data vedrørende beliggenhed, status, type og klassificering.
— Besiddelsesform: sammenfattende data vedrørende type brugsret til de landbrugsarealer, som bedriften anvender.
— Arbejdskraft: data, som nærmere beskriver bedriftens arbejdskraft, f.eks. antallet af personer, der arbejder på bedriften, arbejdstid og ansættelsesforholdets art.
— Aktiver: data, der beskriver bedriftens aktiver, opdelt i kategorier, som bedriften har gjort brug af til sin drift i løbet af regnskabsåret.
— Kvoter og andre rettigheder: data vedrørende kvoter og andre rettigheder, der vedrører bedriftens drift i regnskabsåret.
— Gæld: data vedrørende bedriftens gældsætning i regnskabsåret.
— Merværdiafgift (moms): data vedrørende anvendelse af merværdiafgiftsordninger på bedriften.
— Produktionsmidler: data vedrørende produktionsmidler, som bedriften har anvendt i sin drift, f.eks. særskilte omkostninger og generalomkostninger, til at producere sit output i regnskabsåret.
— Afgrøder: detaljerede data vedrørende produktion og anvendelse af afgrøder på bedriften.
— Husdyrproduktion: detaljerede data vedrørende produktion og anvendelse af husdyr på bedriften.
— Animalske produkter og tjenesteydelser: detaljerede data vedrørende produktion og anvendelse af animalske produkter og tjenesteydelser på bedriften.
— Andre erhvervsmæssige aktiviteter med direkte tilknytning til bedriften: data vedrørende alle andre ikke-landbrugsmæssige aktiviteter med direkte tilknytning til bedriften, der har økonomiske følger for bedriften, og hvor bedriftens ressourcer(areal, bygninger, maskiner, landbrugsprodukter, osv.) eller bedriftens produkter anvendes.
— Tilskud: detaljerede data om tilskud, som bedriften har modtaget i løbet af regnskabsåret.
a) Det i fastlagte regnskabsår på tolv på hinanden følgende måneder slutter i perioden fra den 31. december til og med den 30. juni.
b) Dataene i bedriftsskemaet skal hidrøre fra et regnskab, som omfatter systematiske og regelmæssige indføringer igennem regnskabsåret.
c) Dataene i bedriftsskemaet skal angives i finansielle værdier, i euro eller i nationale møntenheder, i fysiske mængder som vægt, volumen, areal, antal eller andre tilsvarende enheder eller angivelser.
d) De regnskabsmæssige data i monetær værdi udtrykkes uden moms.
e) De regnskabsmæssige data i monetær værdi udtrykkes uden præmier og tilskud, som registreres særskilt. Ved præmier og tilskud forstås enhver direkte støtte, der ydes med offentlige midler, og som har været årsag til en særlig indtægt.