Search for a command to run...
(Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1397/2014 om ændring af forordning (EU) nr. 318/2013 for så vidt angår ad hoc-moduler for arbejdsstyrkeundersøgelsen for årene 2016-2018)
Bilaget til forordning (EU) nr. 318/2013 affattes som anført i bilaget til denne forordning.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. oktober 2014.
Kommissionens forordning (EU) nr. 318/2013 af 8. april 2013 om vedtagelse af programmet med ad hoc-moduler for årene 2016 til 2018 til brug for den stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken, som er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (EUT L 99 af 9.4.2013, s. 11).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 545/2014 af 15. maj 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet (EUT L 163 af 29.5.2014, s. 10).
Referenceperiode: 2016
Delmoduler (områder, hvor der ønskes mere detaljerede oplysninger):
Delmodul 1: Uddannelsesmæssig baggrund
Mål: At indhente yderligere oplysninger om unges uddannelsesmæssige baggrund og i den forbindelse om aspekter, der kan forventes at have indflydelse på deres karriereudsigter.
Delmodul 2: Jobsøgning
Mål: At indhente oplysninger om unges egen tilgang til at finde et job og om den hjælp, de modtager med henblik på at finde et job; at evaluere unges egen opfattelse af, hvorvidt deres uddannelsesniveau matcher de krav, der stilles i deres nuværende job.
Referenceperiode: 2017
Delmoduler (områder, hvor der ønskes mere detaljerede oplysninger):
Delmodul 1: Økonomisk afhængig selvstændig erhvervsvirksomhed
Mål: At fastlægge populationen af afhængige selvstændige erhvervsdrivende. Denne gruppe har træk til fælles med både ansatte og selvstændige erhvervsdrivende og har derfor en ambivalent erhvervsmæssig status.
Delmodul 2: Selvstændige erhvervsdrivendes arbejdsvilkår
Mål: At analysere selvstændige erhvervsdrivendes arbejdsvilkår og deres vigtigste motiver til at blive selvstændige.
Delmodul 3: Selvstændige erhvervsdrivende og ansatte.
Mål: At sammenligne holdninger og forventninger hos selvstændige erhvervsdrivende og ansatte, f.eks. jobtilfredshed.
Referenceperiode: 2018
Delmoduler (områder, hvor der ønskes mere detaljerede oplysninger):
Delmodul 1: Pasningsansvar
Mål: At finde ud af, i hvilket omfang adgang til egnede pasningsfaciliteter for børn og andre afhængige personer påvirker folks deltagelse i arbejdsstyrken.
Delmodul 2: Arbejdsformernes fleksibilitet
Mål: At analysere, hvilken fleksibilitet arbejdspladsen tilbyder, set i forhold til mulighederne for at forene arbejds- og familieliv.
Delmodul 3: Karrierepauser og forældreorlov
Mål: At registrere karrierepauser i tilknytning til pasning af børn eller andre afhængige personer, navnlig forældreorlov, og at analysere varigheden heraf.«