Search for a command to run...
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/63 af 21. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår ex ante -bidrag til afviklingsfinansieringsordninger)
Ved denne forordning fastlægges regler vedrørende:
a)
metodologien til beregning og justering af institutters risikoprofil og af de bidrag, der af institutter skal betales til afviklingsfinansieringsordninger
b)
institutters forpligtelser vedrørende de oplysninger, de skal stille til rådighed med henblik på beregning af bidragene, og vedrørende betalingen af bidragene til afviklingsfinansieringsordninger
c)
foranstaltningerne til sikring af, at afviklingsmyndighederne kontrollerer, at bidragene er blevet betalt korrekt.
1. Denne forordning finder anvendelse på institutter som omhandlet i artikel 103, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU og som defineret i nævnte direktivs artikel 2, stk. 1, nr. 23). Den finder også anvendelse på et centralt organ og dets tilknyttede institutter på konsolideret grundlag, hvis de tilknyttede institutter er helt eller delvis undtaget fra tilsynsmæssige krav i national lovgivning i henhold til artikel 10 i forordning (EU) nr. 575/2013.
2. Henvisninger til en koncern indbefatter et centralt organ og alle kreditinstitutter, der er fast tilknyttet til det centrale organ, jf. artikel 10 i forordning (EU) nr. 575/2013, og deres datterselskaber.
Definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU () og direktiv 2014/59/EU finder anvendelse i nærværende forordning. I denne forordning forstås desuden ved:
1) »institutter« : kreditinstitutter som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 2), i direktiv 2014/59/EU eller investeringsselskaber som defineret i nr. 2) i denne artikel samt et centralt organ og alle kreditinstitutter, som er fast tilknyttet det centrale organ, jf. artikel 10 i forordning (EU) nr. 575/2013, som en helhed på konsolideret grundlag, hvis betingelserne i artikel 2, stk. 1, er opfyldt
2) »investeringsselskaber« : investeringsselskaber som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 3), i direktiv 2014/59/EU, undtagen investeringsselskaber, som er omfattet af definitionen i artikel 96, stk. 1, litra a) eller b), i forordning (EU) nr. 575/2013, eller investeringsselskaber, som udøver aktivitet 8 i afsnit A i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (), men som ikke udøver aktivitet 3 eller 6 i afsnit A i bilag I til nævnte direktiv
3) »årligt målniveau« : den samlede sum af årlige bidrag fastsat for hver bidragsperiode af afviklingsmyndigheden med henblik på at nå det målniveau, der er omhandlet i artikel 102, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU
4) »finansieringsordning« : en ordning, der har til formål at sikre afviklingsmyndighedens effektive anvendelse af afviklingsværktøjer og -beføjelser som omhandlet i artikel 100, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU
5) »årligt bidrag« : det i artikel 103 i direktiv 2014/59/EU omhandlede beløb, som er opkrævet af den nationale afviklingsmyndighed med henblik på den nationale finansieringsordning i løbet af bidragsperioden hos hvert af de institutter, der er omhandlet i denne forordnings artikel 2
6) »bidragsperiode« : et kalenderår
7) »afviklingsmyndighed« : den myndighed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 18), i direktiv 2014/59/EU, eller en anden relevant myndighed udpeget af medlemsstaterne med henblik på artikel 100, stk. 2 og 6, i direktiv 2014/59/EU
8) »kompetent myndighed« : en kompetent myndighed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 40), i forordning (EU) nr. 575/2013
9) »indskudsgarantiordninger (DGS)« : ordninger som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), b) eller c), i direktiv 2014/49/EU
10) »dækkede indskud« : de indskud, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2014/49/EU, undtagen midlertidigt store indskud som defineret i nævnte direktivs artikel 6, stk. 2
11) »passiver i alt« : passiver i alt som defineret i afdeling 3 i Rådets direktiv 86/635/EØF () eller som defineret i henhold til IFRS-standarderne som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 ()
12) »aktiver i alt« : aktiver i alt som defineret i afdeling 3 i direktiv 86/635/EØF eller som defineret i henhold til IFRS-standarderne som omhandlet i forordning (EF) nr. 1606/2002
13) »samlet risikoeksponering (TRE)« : den samlede risikoeksponering som defineret i artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013
14) »egentlig kernekapitalprocent« : den procent, der er omhandlet i artikel 92, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013
15) »MREL« : minimumskravet for kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver som defineret i artikel 45, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU
16) »kapitalgrundlag« : kapitalgrundlag, som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 118), i forordning (EU) nr. 575/2013
17) »nedskrivningsrelevante passiver« : nedskrivningsrelevante passiver som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 71a), i direktiv 2014/59/EU
18) »gearingsgrad« : gearingsgrad som defineret i artikel 429 i forordning (EU) nr. 575/2013
19) »likviditetsdækningsgrad (LCR)« : likviditetsdækningsgrad som defineret i artikel 412 i forordning (EU) nr. 575/2013 og som yderligere defineret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 ()
20) »net stable funding ratio (NSFR)« : net stable funding ratio som indberettet i henhold til artikel 415 i forordning (EU) nr. 575/2013
21) »central modpart (CCP)« : en juridisk person som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) nr. 648/2012
22) »derivater« : derivater i henhold til bilag II til forordning (EU) nr. 575/2013
23) »værdipapircentral (CSD)« : en juridisk person som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), og i artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 ()
24) »afvikling« : afslutning af en værdipapirtransaktion som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 2), i forordning (EU) nr. 909/2014
25) »clearing« : processen i forbindelse med etablering af positioner som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) nr. 648/2012
26) »finansiel markedsinfrastruktur« : for så vidt angår denne forordning: en CCP som omhandlet i nr. 21) i denne artikel eller en CSD som omhandlet i nr. 23) i denne artikel, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2013/36/EU
27) ►C1 »støttebank« : et foretagende eller en enhed, der er oprettet af centralregeringen eller en regional myndighed i en medlemsstat, og som yder støttelån på ikke-konkurrencemæssigt grundlag uden vinding for øje med henblik på at fremme denne regerings eller myndigheds almene samfundsmæssige målsætninger, forudsat at regeringen eller myndigheden har en forpligtelse til at afdække foretagendets eller enhedens økonomiske grundlag og opretholde dets/dens levedygtighed i hele dets/dens levetid, eller at mindst 90 % af dets/dens oprindelige finansiering eller af det støttelån, det/den yder, direkte eller indirekte garanteres af denne regering eller myndighed ◄
28) »støttelån« : lån ydet af en støttebank eller gennem et formidlende institut på ikke-konkurrencemæssigt grundlag uden vinding for øje med henblik på at fremme de samfundsmæssige målsætninger for centralregeringen eller en regional myndighed i en medlemsstat
29) »formidlende institut« : et kreditinstitut, som formidler støttelån, forudsat at det ikke yder dem som lån til en slutkunde.
30) »passiver, der opstår på grundlag af derivatkontrakter« : enten individuelle passiver, der opstår på grundlag af en derivatkontrakt eller, hvis det er relevant, passiver, der opstår på grundlag af en nettinggruppe af derivatkontrakter som opført i bilag II til forordning (EU) nr. 575/2013.
1. Afviklingsmyndighederne fastsætter de årlige bidrag, der skal betales af hvert institut, i forhold til dets risikoprofil på grundlag af de oplysninger, som instituttet har indgivet i overensstemmelse med artikel 14, og under anvendelse af den metodologi, der er fastsat i denne afdeling.
2. Afviklingsmyndighederne fastsætter det årlige bidrag omhandlet i stk. 1 på grundlag af det årlige målniveau for afviklingsfinansieringsordningen under hensyn til det målniveau, der skal nås senest den 31. december 2024 i overensstemmelse med artikel 102, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU, og på grundlag af gennemsnittet af dækkede indskud i det foregående år, beregnet kvartalsvis, for alle institutter, der er meddelt tilladelse på deres område.
1. De bidrag, der er omhandlet i artikel 103, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU, beregnes eksklusive følgende passiver:
a)
koncerninterne passiver, der opstår på grundlag af transaktioner, der af et institut indgås med et institut, som er en del af samme koncern, forudsat at samtlige følgende betingelser er opfyldt:
i)
hvert institut er etableret i Unionen
ii)
hvert institut er i fuldt omfang underlagt det samme konsoliderede tilsyn i henhold til artikel 6-17 i forordning (EU) nr. 575/2013 og er omfattet af passende centraliserede procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol, og
iii)
der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for umiddelbar tilbagebetaling af passiverne, når de forfalder
b)
passiver, som er oprettet af et institut, som er medlem af en institutsikringsordning (IPS) som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 8), i direktiv 2014/59/EU, og som af den kompetente myndighed har fået tilladelse til at anvende artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013, gennem en aftale, der er indgået med et andet institut, som er medlem af den samme IPS
c)
i tilfælde af en central modpart, der er etableret i en medlemsstat, der har gjort brug af muligheden i artikel 14, stk. 5, i forordning (EU) nr. 648/2012: passiver i tilknytning til clearingaktiviteter som defineret i nævnte forordnings artikel 2, nr. 3), herunder passiver, der opstår i forbindelse med foranstaltninger, som den centrale modpart træffer for at overholde margenkrav, for at oprette en misligholdelsesfond og for at opretholde tilstrækkelige præfinansierede finansielle ressourcer til at dække potentielle tab som led i default waterfall'et i henhold til nævnte forordning samt for at investere sine finansielle ressourcer i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 47
d)
i tilfælde af en værdipapircentral: passiver i tilknytning til en værdipapircentrals aktiviteter, herunder passiver over for værdipapircentralens deltagere eller tjenesteydere med en løbetid på under syv dage i forbindelse med aktiviteter, for hvilke den har fået tilladelse til at levere bankmæssige hjælpeydelser i henhold til afsnit IV i forordning (EU) nr. 909/2014, men eksklusive andre passiver, der opstår i forbindelse med sådanne bankmæssige aktiviteter
e)
i tilfælde af investeringsselskaber: passiver, der opstår som følge af besiddelse af kunders aktiver eller penge, herunder kunders aktiver eller penge, der er deponeret af eller på vegne af investeringsinstitutter som defineret i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF () eller AIF'er som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (), under forudsætning af at disse kunder er beskyttet i henhold til den gældende insolvensret
1. Institutterne bestemmer eksponeringsværdien af derivatkontrakter opført i bilag II til forordning (EU) nr. 575/2013, herunder dem, der ikke er balanceført, efter den i artikel 5b omhandlede markedsværdimetode.
Ved bestemmelse af eksponeringsværdien kan institutterne tage hensyn til virkningen af kontrakter om nyordning (»novation«) og andre aftaler om netting i overensstemmelse med artikel 5d. Netting på tværs af produkter må ikke anvendes. Institutterne kan dog modregne inden for en enkelt produktkategori i bilag II til forordning (EU) nr. 575/2013, når de er omfattet af en aftale om netting på tværs af produkter.
2. Hvis sikkerhedsstillelsen i forbindelse med derivatkontrakter reducerer summen af passiverne i henhold til de gældende regnskabsregler, skal institutterne tilbageføre denne reduktion.
3. Med henblik på stk. 1 kan institutterne trække den variationsmargin, som de har betalt kontant til modparten, fra eksponeringsværdiens aktuelle genanskaffelsesomkostninger, hvis variationsmarginen i henhold til de gældende regnskabsregler ikke allerede er medregnet som et fradrag i eksponeringsværdien, og forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
a)
for handler, der ikke er clearet gennem en kvalificerende central modpart som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 88), i forordning (EU) nr. 575/2013, det kontante beløb, som gives til den modtagende modpart, ikke holdes adskilt
b)
at variationsmarginen beregnes og udveksles dagligt på grundlag af en værdiansættelse til markedsværdi af derivatpositioner
c)
at den kontant givne variationsmargin er i samme valuta som afviklingsvalutaen for derivatkontrakten
d)
at den udvekslede variationsmargin udgør hele det beløb, som er nødvendigt for fuldt ud at nulstille den fra derivatet hidrørende markedsværdimæssige eksponering under hensyn til de for instituttet gældende tærskel- og mindstebeløb for overførsler
e)
at derivatkontrakten og variationsmarginen mellem instituttet og modparten i kontrakten er dækket af en enkelt aftale om netting, som instituttet kan behandle som risikoreducerende i overensstemmelse med artikel 5d.
Hvis derivatkontrakten er omfattet af en kvalificeret rammeaftale om netting, forstås med henblik på første afsnit, litra c), ved »afviklingsvaluta« enhver afviklingsvaluta anført i derivatkontrakten eller den styrende, kvalificerede rammeaftale om netting.
Hvis et institut i henhold til de gældende regnskabsregler medregner den fra modparten kontant modtagne variationsmargin som et passiv til betaling, kan det udelade dette passiv fra eksponeringsmålet, forudsat at betingelserne i første afsnit, litra a)-e) er opfyldt.
1. De aktuelle genanskaffelsesomkostninger for passiver, der opstår på grundlag af derivatkontrakter på nettinggruppeniveau, er den absolutte værdi af nettomarkedsværdien af disse kontrakter inden for nettinggruppen, uden indregning af eventuel modtaget eller stillet sikkerhed, hvis nettomarkedsværdien beregnes ud fra såvel positive som negative markedsværdier. Med henblik herpå behandler institutterne en individuel derivattransaktion som sin egen nettinggruppe.
2. For at bestemme den potentielle fremtidige krediteksponering skal institutterne multiplicere de fiktive værdier eller underliggende værdier med procenterne i tabel 1 i overensstemmelse med følgende:
a)
Derivatkontrakter, som ikke falder ind under en af de fem kategorier i tabel 1, behandles som kontrakter vedrørende råvarer eksklusive ædelmetaller.
b)
For derivatkontrakter, der indebærer flere udvekslinger af hovedstolen, multipliceres procenterne med antallet af betalinger, der mangler at blive effektueret ifølge kontrakten.
c)
For derivatkontrakter, der er sammensat med henblik på at afvikle udestående risici på bestemte betalingsdatoer, og hvor vilkårene justeres, således at derivatkontraktens markedsværdi er nul på disse bestemte datoer, er restløbetiden lig med tidsrummet indtil den næste justeringsdato. I forbindelse med rentekontrakter, der opfylder disse kriterier, og som har en restløbetid på over ét år, må procenten ikke være lavere end 0,5 %.
Tabel 1
| Restløbetid | Rentekontrakter | Valutakurskontrakter samt kontrakter vedrørende guld | Kontrakter vedrørende aktier | Kontrakter vedrørende ædelmetaller (eksklusive guld) | Kontrakter vedrørende råvarer (eksklusive ædelmetaller) |
|---|---|---|---|---|---|
| 1 år eller derunder | 0 % |
1. I henhold til den forenklede eksponeringsmetode beregner institutterne eksponeringsværdien ved at multiplicere hvert instruments fiktive værdi med procentsatserne i tabel 2.
Tabel 2
| Oprindelig løbetid | Rentekontrakter | Valutakurskontrakter samt kontrakter vedrørende guld |
|---|---|---|
| 1 år eller derunder | 0,5 % | 2 % |
| Over 1 år, men højst 2 år | 1 % | 5 % |
| Yderligere tillæg for hvert følgende år | 1 % | 3 % |
2. Institutterne kan ved beregningen af eksponeringsværdien af rentekontrakter anvende enten den oprindelige løbetid eller restløbetiden.
Institutterne kan i overensstemmelse med artikel 5e kun behandle følgende typer aftaler om netting som risikoreducerende, hvis en sådan aftale om netting er anerkendt af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 296 i forordning (EU) nr. 575/2013, og hvis instituttet opfylder kravene i nævnte forordnings artikel 297:
a)
bilaterale kontrakter om nyordning mellem et institut og dets modpart, hvorefter gensidige krav og forpligtelser automatisk sammenlægges på en sådan måde, at der med denne nyordning fastsættes et enkelt nettobeløb, hver gang nyordningen finder anvendelse, og der således skabes en enkelt ny kontrakt, som er juridisk bindende for parterne og erstatter alle tidligere kontrakter og alle forpligtelser mellem parterne i henhold til nævnte kontrakter
b)
andre bilaterale aftaler mellem et institut og dets modpart.
1. Institutterne behandler aftaler om netting således:
a)
I forbindelse med kontrakter om nyordning kan institutterne vægte de enkelte nettobeløb, der fastsættes ved sådanne kontrakter, i stedet for de involverede bruttobeløb.
Ved anvendelse af artikel 5b kan institutterne tage hensyn til kontrakten om nyordning ved beregning af:
—
den aktuelle genanskaffelsespris som omhandlet i artikel 5b, stk. 1
—
kontrakternes fiktive hovedstole eller de underliggende instrumenters hovedstole som omhandlet i artikel 5b, stk. 2.
Ved anvendelse af den forenklede eksponeringsmetode kan institutterne ved fastsættelse af den fiktive værdi, der er omhandlet i artikel 5c, stk. 1, tage hensyn til kontrakten om nyordning ved beregning af den fiktive hovedstol. I sådanne tilfælde anvender institutterne procentsatserne i tabel 2.
b)
I forbindelse med andre aftaler om netting anvender institutterne artikel 5b således:
i)
De aktuelle genanskaffelsesomkostninger, der er omhandlet i artikel 5b, stk. 1, for kontrakter, der indgår i en aftale om netting, beregnes ved at tage hensyn til de aktuelle hypotetiske nettogenanskaffelsesomkostninger, der følger af aftalen; dersom netting fører til et nettotilgodehavende for det institut, der beregner nettogenanskaffelsesomkostningerne, skal de aktuelle genanskaffelsesomkostninger ansættes til »0«.
ii)
Tallet for den potentielle fremtidige kreditrisiko, der er omhandlet i artikel 5b, stk. 2, for alle kontrakter, der indgår i en aftale om netting, reduceres i overensstemmelse med følgende ligning:
PCEred = 0,4 • PCEgross + 0,6 • NGR • PCEgross
hvor:
PCEred = det reducerede tal for potentielle fremtidige kreditrisici for alle kontrakter, der indgås med en given modpart, og som er omfattet af en retsgyldig bilateral aftale om netting
PCEgross = summen af tallene for potentielle fremtidige kreditrisici for alle kontrakter, der indgås med en given modpart, og som er omfattet af en retsgyldig bilateral aftale om netting, og som beregnes ved at multiplicere deres nominelle hovedstol med den i tabel 1 fastsatte procentsats
NGR = netto/brutto-forholdet beregnet som kvotienten for nettogenanskaffelsesomkostningerne for alle kontrakter, der indgår i en retsgyldig bilateral aftale om netting med en given modpart (tæller), og bruttogenanskaffelsesomkostningerne for alle kontrakter, der indgår i en retsgyldig bilateral aftale om netting med den pågældende modpart (nævner).
1. Afviklingsmyndigheden vurderer institutters risikoprofil på grundlag af følgende fire risikosøjler:
a)
risikoeksponering
b)
stabiliteten og mangfoldigheden af finansieringskilderne
c)
instituttets betydning for stabiliteten i det finansielle system eller i økonomien
d)
supplerende risikoindikatorer, som bestemmes af afviklingsmyndigheden.
2. Søjlen »risikoeksponering« består af følgende fire risikoindikatorer:
a)
instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver ud over MREL
b)
gearingsgrad
c)
egentlig kernekapitalprocent
d)
samlet risikoeksponering divideret med aktiver i alt.
3. Søjlen »stabiliteten og mangfoldigheden af finansieringskilderne« består af følgende risikoindikatorer:
a)
net stable funding ratio
b)
LCR.
4. Søjlen »instituttets betydning for stabiliteten i det finansielle system eller i økonomien« består af indikatoren »andel af interbanklån og -indskud i Den Europæiske Union, hvorved instituttets betydning for økonomien i den medlemsstat, hvor det er etableret, afspejles«.
5. Søjlen »supplerende risikoindikatorer, som bestemmes af afviklingsmyndigheden« består af følgende indikatorer:
a)
handelsaktiviteter, ikke-balanceførte eksponeringer, derivater, kompleksitet og mulighed for afvikling
b)
medlemskab af en institutsikringsordning
c)
omfanget af tidligere ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige.
Ved bestemmelsen af de forskellige risikoindikatorer i søjlen »supplerende risikoindikatorer, som bestemmes af afviklingsmyndigheden« skal afviklingsmyndigheden tage hensyn til betydningen af disse indikatorer i lyset af sandsynligheden for, at der indledes afvikling af det pågældende institut, og den deraf følgende sandsynlighed for, at der gøres brug af afviklingsfinansieringsordningen, hvis instituttet afvikles.
6. Ved bestemmelsen af indikatorerne »handelsaktiviteter, ikke-balanceførte eksponeringer, derivater, kompleksitet og mulighed for afvikling« omhandlet i stk. 5, litra a), skal afviklingsmyndigheden tage hensyn til følgende elementer:
a)
Instituttets øgede risikoprofil som følge af:
i)
betydningen af handelsaktiviteter i forhold til balancens størrelse, kapitalgrundlagets størrelse, eksponeringernes risikograd og den overordnede forretningsmodel
1. Ved vurderingen af hvert instituts risikoprofil anvender afviklingsmyndigheden følgende vægte på risikosøjlerne:
a)
risikoeksponering: 50 %
b)
stabiliteten og mangfoldigheden af finansieringskilderne: 20 %
c)
instituttets betydning for stabiliteten i det finansielle system eller i økonomien: 10 %
d)
supplerende risikoindikatorer, som bestemmes af afviklingsmyndigheden: 20 %.
2. Den relative vægt af de risikoindikatorer, som afviklingsmyndigheder skal vurdere for at bestemme søjlen »risikoeksponering«, er følgende:
a)
instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver ud over MREL: 25 %
b)
gearingsgrad: 25 %
c)
egentlig kernekapitalprocent: 25 %
d)
samlet risikoeksponering divideret med aktiver i alt: 25 %.
3. Hver risikoindikator i søjlen »stabiliteten og mangfoldigheden af finansieringskilderne« har samme vægt.
4. Den relative vægt af hver indikator, som afviklingsmyndigheder skal vurdere for at bestemme søjlen »supplerende risikoindikatorer, som bestemmes af afviklingsmyndigheden«, er følgende:
a)
handelsaktiviteter, ikke-balanceførte eksponeringer, derivater, kompleksitet og mulighed for afvikling: 45 %
b)
medlemskab af en institutsikringsordning: 45 %
c)
omfanget af tidligere ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige: 10 %.
Ved anvendelsen af den indikator, der er omhandlet i litra b), tager afviklingsmyndigheden hensyn til den relative vægt af den indikator, der er omhandlet i litra a).
1. Hvis en kompetent myndighed anvender en undtagelse over for et institut i henhold til artikel 8 og 21 i forordning (EU) nr. 575/2013, anvender afviklingsmyndigheden den indikator, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 6, stk. 3, litra b), på likviditetsundergruppeniveau. Det tal på likviditetsundergruppeniveau, der fremkommer ved hjælp af denne indikator, tildeles hvert institut, som indgår i likviditetsundergruppen, med henblik på beregning af det pågældende instituts risikoindikator.
2. Hvis den kompetente myndighed helt undlader at anvende kapitalkrav på et institut på individuelt niveau i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, og afviklingsmyndigheden også helt har dispenseret fra anvendelsen på individuelt niveau over for det samme institut af MREL i henhold til artikel 45f, stk. 3 eller 4, eller i henhold til artikel 45g i direktiv 2014/59/EU, kan den i nærværende forordnings artikel 6, stk. 2, litra a), omhandlede indikator beregnes på konsolideret niveau. Det tal på konsolideret niveau, der fremkommer ved hjælp af denne indikator, tildeles hvert institut, som indgår i koncernen, til beregning af det pågældende instituts risikoindikator.
3. Hvis en kompetent myndighed anvender en undtagelse på et institut under andre omstændigheder, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 575/2013, kan de relevante indikatorer beregnes på konsolideret niveau. Det tal på konsolideret niveau, der fremkommer ved hjælp af disse indikatorer, tildeles hvert institut, som indgår i koncernen, med henblik på beregning af det pågældende instituts risikoindikatorer.
1. Afviklingsmyndigheden fastsætter den supplerende risikojusteringsmultiplikator for hvert institut ved at kombinere de i artikel 6 omhandlede risikoindikatorer i overensstemmelse med de i bilag I angivne formler og procedurer.
2. Det årlige bidrag for hvert institut fastsættes af afviklingsmyndigheden for hver bidragsperiode ved at gange det årlige basisbidrag med den supplerende risikojusteringsmultiplikator i overensstemmelse med formlerne og procedurerne i bilag I, jf. dog artikel 10.
3. Risikojusteringsmultiplikatoren skal ligge i intervallet 0,8 til 1,5.
1. Institutter, hvis passiver i alt, minus kapitalgrundlag og dækkede indskud, er lig med eller under 50 000 000 EUR, og hvis aktiver i alt er under 1 000 000 000 EUR, betaler et fast beløb på 1 000 EUR som årligt bidrag for hver bidragsperiode.
2. Institutter, hvis passiver i alt, minus kapitalgrundlag og dækkede indskud, er over 50 000 000 EUR, men lig med eller under 100 000 000 EUR, og hvis aktiver i alt er under 1 000 000 000 EUR, betaler et fast beløb på 2 000 EUR som årligt bidrag for hver bidragsperiode.
3. Institutter, hvis passiver i alt, minus kapitalgrundlag og dækkede indskud, er over 100 000 000 EUR, men lig med eller under 150 000 000 EUR, og hvis aktiver i alt er under 1 000 000 000 EUR, betaler et fast beløb på 7 000 EUR som årligt bidrag for hver bidragsperiode.
4. Institutter, hvis passiver i alt, minus kapitalgrundlag og dækkede indskud, er over 150 000 000 EUR, men lig med eller under 200 000 000 EUR, og hvis aktiver i alt er under 1 000 000 000 EUR, betaler et fast beløb på 15 000 EUR som årligt bidrag for hver bidragsperiode.
5. Institutter, hvis passiver i alt, minus kapitalgrundlag og dækkede indskud, er over 200 000 000 EUR, men lig med eller under 250 000 000 EUR, og hvis aktiver i alt er under 1 000 000 000 EUR, betaler et fast beløb på 26 000 EUR som årligt bidrag for hver bidragsperiode.
6. Institutter, hvis passiver i alt, minus kapitalgrundlag og dækkede indskud, er over 250 000 000 EUR, men lig med eller under 300 000 000 EUR, og hvis aktiver i alt er under 1 000 000 000 EUR, betaler et fast beløb på 50 000 EUR som årligt bidrag for hver bidragsperiode.
7. Hvis instituttet på tilfredsstillende vis godtgør, at det faste beløb, der er omhandlet i stk. 1-6, er højere end bidraget som beregnet i henhold til artikel 5, anvender afviklingsmyndigheden det laveste beløb, jf. dog stk. 8.
8. Uanset stk. 1-6 kan en afviklingsmyndighed træffe en begrundet afgørelse, ved hvilken det fastsættes, at et institut har en risikoprofil, der ikke står i forhold til dets begrænsede størrelse, og anvende artikel 5, 6, 7, 8 og 9 på det pågældende institut. Denne afgørelse baseres på følgende kriterier:
a)
instituttets forretningsmodel
b)
de oplysninger, som instituttet har indberettet i henhold til artikel 14
c)
risikosøjlerne og -indikatorerne omhandlet i artikel 6
d)
den kompetente myndigheds vurdering af instituttets risikoprofil.
9. Stk. 1-8 finder ikke anvendelse på institutter, hvis passiver i alt, minus kapitalgrundlag og dækkede indskud, er lig med eller under 300 000 000 EUR, efter at de i artikel 5, stk. 1, omhandlede passiver er fratrukket.
1. Uden at dette berører artikel 10, beregnes de årlige bidrag for institutter omfattet af artikel 45, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU i overensstemmelse med artikel 9 under anvendelse af 50 % af deres årlige basisbidrag.
2. Hvis afviklingsfinansieringsordningen anvendes over for et institut omfattet af artikel 45, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU i en medlemsstat til et af de formål, der er omhandlet i artikel 101 i direktiv 2014/59/EU, kan afviklingsmyndigheden træffe en begrundet afgørelse om, at artikel 5, 6, 7, 8 og 9 finder anvendelse på de institutter, som har en risikoprofil, der svarer til eller er højere end risikoprofilen for det institut, som har anvendt afviklingsfinansieringsordningen til et af de formål, der er omhandlet i artikel 101 i direktiv 2014/59/EU. Afviklingsmyndigheden skal ved sin afgørelse af, om risikoprofilen er tilsvarende, med henblik på sin begrundede afgørelse tage hensyn til samtlige følgende elementer:
a)
instituttets forretningsmodel
b)
de oplysninger, som instituttet har indberettet i henhold til artikel 14
c)
risikosøjlerne og -indikatorerne omhandlet i artikel 6
d)
den kompetente myndigheds vurdering af instituttets risikoprofil.
1. Hvis et institut er et nyligt tilsynsbelagt institut for kun en del af bidragsperioden, fastsættes det delvise bidrag ved at anvende den metodologi, der er anført i denne afdeling, på dets årlige bidrag beregnet under den efterfølgende bidragsperiode ved hensyntagen til det antal fulde måneder af bidragsperioden, for hvilke instituttet er tilsynsbelagt.
2. En ændring af institutters, herunder små institutters, status i løbet af bidragsperioden har ingen konsekvenser for det årlige bidrag, der skal betales i det pågældende år.
1. Afviklingsmyndigheden underretter hvert af de i artikel 2 omhandlede institutter om sin afgørelse om fastsættelse af det årlige bidrag, som hvert institut skal betale, senest den 1. maj hvert år.
2. Afviklingsmyndigheden meddeler afgørelsen på en eller flere af følgende måder:
a)
elektronisk eller ved et tilsvarende kommunikationsmiddel, der giver mulighed for kvittering for modtagelse
b)
ved anbefalet brev med kvittering for modtagelse.
3. Af afgørelsen skal det fremgå, på hvilke vilkår og hvordan det årlige bidrag skal betales, og ligeledes skal andelen af uigenkaldelige betalingsforpligtelser, jf. artikel 103 i direktiv 2014/59/EU, som hvert institut kan anvende, fremgå. Afviklingsmyndigheden accepterer kun sikkerhedsstillelse af en art og på betingelser, der giver mulighed for hurtig realisering, herunder i tilfælde af en afviklingsafgørelse i løbet af en weekend. Sikkerhedsstillelsen værdiansættes konservativt for at afspejle væsentligt forværrede markedsforhold.
4. Uden at det berører andre midler, som afviklingsmyndigheden kan tage i anvendelse, medfører delvis betaling, manglende betaling eller manglende overholdelse af kravene i afgørelsen, at det pågældende institut pålægges dagbøder vedrørende det udestående bidragsbeløb.
Den daglige dagbøderente påløber dagligt på det skyldige beløb til en rentesats, der anvendes af Den Europæiske Centralbank på dennes væsentligste refinansieringstransaktioner, som offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, gældende på den første kalenderdag i den måned, i hvilken betalingsfristen falder, og forhøjet med otte procentpoint fra den dag, hvor bidraget forfaldt.
5. Hvis et institut er et nyligt tilsynsbelagt institut for kun en del af bidragsperioden, opkræves dets delvise årlige bidrag sammen med det årlige bidrag, der er forfaldent for den følgende bidragsperiode.
1. Institutter indgiver til afviklingsmyndigheden de seneste godkendte årsregnskaber, der forelå senest den 31. december i året forud for bidragsperioden sammen med påtegningen fra revisor eller revisionsfirma, jf. artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU ().
2. Institutter skal til afviklingsmyndigheden indgive som minimum de oplysninger, der er omhandlet i bilag II, på individuelt enhedsniveau.
3. Oplysningerne i bilag II, som indgår i kravene vedrørende tilsynsmæssig indberetning, der er fastsat ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 (), eller i påkommende tilfælde ved andre tilsynsmæssige indberetningskrav gældende for instituttet i henhold til national lovgivning, indgives til afviklingsmyndigheden som indberettet af instituttet i den seneste relevante tilsynsrapport, der er indgivet til den kompetente myndighed, vedrørende referenceåret for årsregnskabet som omhandlet i stk. 1.
4. De i stk. 1, 2 og 3 omhandlede oplysninger indgives senest den 31. januar hvert år for det år, der sluttede den 31. december det foregående år, eller for det pågældende relevante regnskabsår. Hvis den 31. januar ikke er en hverdag, indgives oplysningerne den følgende hverdag.
5. Hvis de oplysninger eller data, der indgives til afviklingsmyndighederne, er omfattet af ajourføringer eller rettelser, skal sådanne ajourføringer eller rettelser indgives til afviklingsmyndighederne uden unødig forsinkelse.
6. Institutterne indgiver de i bilag II omhandlede oplysninger i de dataformater og i den repræsentationsform, der er fastlagt af afviklingsmyndigheden.
7. De oplysninger, der indgives i henhold til stk. 2 og 3, er underlagt kravene om fortrolighed og tavshedspligt i artikel 84 i direktiv 2014/59/EU.
1. Med henblik på beregning af den nævner, der anvendes i forbindelse med den i artikel 7, stk. 1, litra c), omhandlede risikosøjle, indgiver afviklingsmyndighederne senest den 15. februar hvert år til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) de oplysninger, de har modtaget fra alle institutter, der er etableret på deres område, vedrørende interbanklån og -indlån, jf. bilag I, på aggregeret niveau.
2. Senest den 1. marts hvert år meddeler EBA hver afviklingsmyndighed værdien af nævneren vedrørende risikosøjlen som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra c).
1. Senest den 31. januar hvert år indgiver indskudsgarantiordninger til afviklingsmyndighederne beregningen af gennemsnitsbeløbet for dækkede indskud det foregående år, beregnet kvartalsvis, for alle deres medlemskreditinstitutter.
2. Disse oplysninger forelægges både på individuelt og aggregeret niveau for så vidt angår de berørte kreditinstitutter for at gøre det muligt for afviklingsmyndighederne at fastsætte det årlige målniveau for afviklingsfinansieringsordningen i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, og fastsætte det årlige basisbidrag for hvert institut i overensstemmelse med artikel 5.
1. Hvis institutter ikke indgiver alle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 14, inden for den i nævnte artikel fastsatte frist, anvender afviklingsmyndigheden skøn eller sine egne antagelser for at beregne det årlige bidrag for det pågældende institut.
2. Hvis oplysningerne ikke indgives senest den 31. januar hvert år, kan afviklingsmyndigheden anvende den højeste risikojusteringsmultiplikator på det pågældende institut, jf. artikel 9.
3. Hvis de oplysninger, som institutterne har indgivet til afviklingsmyndigheden, er omfattet af tilpasninger eller revisioner, justerer afviklingsmyndigheden det årlige bidrag i overensstemmelse med de ajourførte oplysninger efter beregning af det pågældende instituts årlige bidrag for den følgende bidragsperiode.
4. Forskelle mellem det årlige bidrag, der er beregnet og betalt på grundlag af de oplysninger, som er omfattet af tilpasninger eller revisioner, og det årlige bidrag, som skulle have været betalt som følge af justeringen af det årlige bidrag, indregnes i det årlige bidragsbeløb, der er skyldigt for den følgende bidragsperiode. Justeringen foretages ved at nedsætte eller hæve bidragene for den følgende bidragsperiode.
Afviklingsmyndighederne kan pålægge administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, jf. artikel 110 i direktiv 2014/59/EU, over for personer eller enheder, der er ansvarlige for overtrædelser af denne forordning.
1. For at sikre, at bidragene reelt betales, bistår de kompetente myndigheder afviklingsmyndighederne med at udføre opgaver i henhold til denne forordning, hvis sidstnævnte anmoder herom.
2. På anmodning meddeler de kompetente myndigheder afviklingsmyndighederne kontaktoplysningerne for de institutter, som den i artikel 13, stk. 1, omhandlede afgørelse skal meddeles, senest den 1. april hvert år eller den følgende hverdag, hvis den 1. april ikke er en hverdag. Sådanne kontaktoplysninger vedrører navnet på den juridiske person, navnet på den fysiske person, der repræsenterer den juridiske person, adresse, e-mailadresse, telefonnummer, faxnummer og enhver anden oplysning, ved hvilken et institut kan identificeres.
3. De kompetente myndigheder stiller alle oplysninger, der gør det muligt for afviklingsmyndighederne at beregne de årlige bidrag, til rådighed for disse, navnlig oplysninger vedrørende den supplerende risikojustering og relevante undtagelser, som de kompetente myndigheder måtte have indrømmet institutter i henhold til direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013.
1. Hvis de oplysninger, der kræves i tilknytning til en bestemt indikator som omhandlet i bilag II, ikke indgår i det gældende tilsynsmæssige indberetningskrav, der er omhandlet i artikel 14, for referenceåret, anvendes den pågældende risikoindikator ikke, før det pågældende tilsynsmæssige indberetningskrav finder anvendelse. Vægten af andre tilgængelige risikoindikatorer omjusteres i forhold til deres vægt i henhold til artikel 7, således at summen af deres vægte er 1. ►M1 I 2015, hvis nogle af de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 16, ikke er tilgængelige for indskudsgarantiordningen senest den 1. september med henblik på beregning af det årlige målniveau omhandlet i artikel 4, stk. 2, eller det årlige basisbidrag for hvert institut omhandlet i artikel 5, og indskudsgarantiordningen har givet meddelelse herom, meddeler de relevante kreditinstitutter afviklingsmyndighederne disse oplysninger senest den nævnte dato. ◄ Uanset artikel 13, stk. 1, gælder for så vidt angår de bidrag, der skal betales i 2015, at afviklingsmyndighederne skal meddele hvert institut deres afgørelse vedrørende fastsættelsen af det årlige bidrag, de skal betale, senest den 30. november 2015.
2. Uanset artikel 13, stk. 4, gælder for så vidt angår de bidrag, der skal betales i 2015, at det skyldige beløb i henhold til den i artikel 13, stk. 3, omhandlede afgørelse skal betales senest den 31. december 2015.
3. Uanset artikel 14, stk. 4, gælder for så vidt angår de oplysninger, der skal indgives til afviklingsmyndigheden i 2015, at de i nævnte stykke omhandlede oplysninger skal indgives senest den 1. september 2015.
4. Uanset artikel 16, stk. 1, skal indskudsgarantiordningerne senest den 1. september 2015 til afviklingsmyndigheden indgive oplysningerne om beløbet for dækkede indskud pr. 31. juli 2015.
5. I den indledende periode, som er omhandlet i artikel 102, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU, kan medlemsstaterne tillade institutter, hvis samlede aktiver er lig med eller mindre end 3 000 000 000 EUR, at betale et fast beløb på 50 000 EUR for de første 300 000 000 EUR passiver i alt minus kapitalgrundlag og dækkede indskud, jf. dog artikel 10 i nærværende forordning. Ved passiver i alt minus kapitalgrundlag og dækkede indskud over 300 000 000 EUR bidrager sådanne institutter i henhold til denne forordnings artikel 4-9.
6. Uanset artikel 13, stk. 1, skal afviklingsmyndighederne i bidragsperioden 2023 senest den 31. maj 2023 underrette hvert institut omhandlet i artikel 2 om deres afgørelser om fastsættelse af det årlige bidrag, som hvert institut skal betale.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2015.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
PROCEDURE FOR BEREGNING AF INSTITUTTERNES ÅRLIGE BIDRAG
TRIN 1
Beregning af indikatorerne baseret på rådata
Afviklingsmyndigheden beregner nedenstående indikatorer ved anvendelse af følgende mål:
| Søjle | Indikator | Mål |
|---|---|---|
| Risikoeksponering | Instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver ud over MREL | idet der med henblik på denne indikator gælder: »Kapitalgrundlag«: summen af kernekapital og supplerende kapital i henhold til definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 118), i forordning (EU) nr. 575/2013. »Nedskrivningsrelevante passiver«: summen af de i artikel 2, stk. 1, nr. 71a), i direktiv 2014/59/EU omhandlede passiver. »Passiver i alt«: som defineret i artikel 3, nr. 11), i denne forordning. Derivatpassiver medtages blandt passiver i alt baseret på, at der gives fuld anerkendelse af modparters nettingrettigheder. »MREL«: minimumskravet for kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver som defineret i artikel 45, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU. Denne indikator beregnes ved hjælp af den højeste værdi af MREL, idet der vælges mellem MREL-værdien beregnet på grundlag af en procentdel af den pågældende enheds samlede risikoeksponeringsbeløb i henhold til artikel 45, stk. 2, litra a), i direktiv 2014/59/EU og MREL-værdien beregnet på grundlag af en procentdel af den pågældende enheds samlede eksponeringsmål i henhold til artikel 45, stk. 2, litra b), i direktiv 2014/59/EU. |
| Risikoeksponering | Gearingsgrad | Gearingsgrad som defineret i artikel 429 i forordning (EU) nr. 575/2013 og indberettet i henhold til bilag X til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014. |
| Risikoeksponering |
f)
i tilfælde af institutter, der arbejder med støttelån: det formidlende instituts passiver over for det eksponeringsleverende institut eller en anden støttebank eller et andet formidlende institut og støttebankens passiver over for dens finansieringsparter, for så vidt som størrelsen af disse passiver matches af det pågældende instituts støttelån.
2. De i stk. 1, litra a) og b), omhandlede passiver trækkes for hver enkelt transaktion ligeligt fra passiver i alt hos de institutter, som er parter i de transaktioner eller aftaler, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b).
3. For så vidt angår denne afdeling bestemmes det årlige gennemsnit, beregnet kvartalsvis, af de i stk. 1 omhandlede passiver, der opstår på grundlag af derivatkontrakter som opført i bilag II til forordning (EU) nr. 575/2013, herunder ikkebalanceførte passiver, i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 5a-5e.
Den værdi, der bestemmes for passiver, der opstår på grundlag af derivatkontrakter, må dog ikke være under 75 % af værdien af de samme passiver, når denne bestemmes ved anvendelse af de regnskabsbestemmelser, der gælder for det pågældende institut med henblik på regnskabsaflæggelse.
Hvis der i henhold til nationale regnskabsstandarder, der gælder for et institut, ikke foretages nogen regnskabsmæssig opgørelse af eksponering for bestemte derivatinstrumenter, fordi disse derivatinstrumenter ikke er balanceført, skal instituttet til afviklingsmyndigheden indberette summen af positive dagsværdier for disse derivater, hvis summen er negativ, som genanskaffelsesomkostningerne og lægge disse derivater til sine balanceførte regnskabsværdier.
4. For så vidt angår denne afdeling medregnes i passiver i alt som omhandlet i stk. 1 ikke den regnskabsmæssige værdi af passiver, der opstår på grundlag af derivatkontrakter, men den tilsvarende værdi bestemt efter stk. 3.
5. Med henblik på at kontrollere, om alle betingelser og krav omhandlet i stk. 1-4 er opfyldt, skal afviklingsmyndigheden basere sig på de relevante vurderinger, som de kompetente myndigheder har foretaget, og som er stillet til rådighed i henhold til artikel 90 i direktiv 2014/59/EU.
4. Med henblik på stk. 3 gælder følgende:
a)
fradraget af den betalte variationsmargin begrænses til eksponeringsværdiens negative aktuelle genanskaffelsesomkostninger
b)
et institut må ikke benytte den kontant betalte variationsmargin til at nedbringe beløbet for den potentielle, fremtidige krediteksponering, heller ikke til de i artikel 5e, stk. 1, litra b), nr. ii), omhandlede formål.
5. Uanset stk. 1 kan institutterne anvende den forenklede eksponeringsmetode, der er fastsat i artikel 5c, til at bestemme eksponeringsværdien af derivatkontrakter opført i punkt 1 og 2 i bilag II til forordning (EU) nr. 575/2013, forudsat at omfanget af disse institutters balanceførte og ikkebalanceførte derivatforretninger opfylder betingelserne i nævnte forordnings artikel 273a, stk. 2.
Institutter, der anvender den forenklede eksponeringsmetode, må ikke reducere eksponeringsmålet med det kontant modtagne beløb for variationsmarginen.
| 1 % |
| 6 % |
| 7 % |
| 10 % |
| Over 1 år, men højst 5 år | 0,5 % | 5 % | 8 % | 7 % | 12 % |
| Over 5 år | 1,5 % | 7,5 % | 10 % | 8 % | 15 % |
3. Eksponeringsværdien er summen af aktuelle genanskaffelsesomkostninger og potentiel fremtidig krediteksponering.
2. Ved beregning af potentielle fremtidige kreditrisici i overensstemmelse med den i stk. 1, litra b), nr. ii), omhandlede formel kan institutterne behandle perfekt matchende derivatkontrakter, der indgår i aftalen om netting, som om disse kontrakter var en enkelt kontrakt med en fiktiv hovedstol svarende til nettoindtægterne.
Ved anvendelse af artikel 5c, stk. 1, kan institutterne behandle perfekt matchende derivatkontrakter, der indgår i aftalen om netting, som om disse kontrakter var en enkelt kontrakt med en fiktiv hovedstol svarende til nettoindtægterne, og størrelsen af de fiktive hovedstole multipliceres med de procentsatser, der er fastsat i tabel 2 i artikel 5c.
I dette stykke forstås ved »perfekt matchende derivatkontrakter« valutaterminsforretninger eller lignende kontrakter, hvor den fiktive hovedstol svarer til pengestrømme, og hvor disse pengestrømme forfalder til betaling på den samme valørdato og fuldt ud i samme valuta.
3. For så vidt angår alle andre derivatkontrakter, der indgår i en nettingaftale, kan institutterne reducere de gældende procentsatser som anført i tabel 3.
Tabel 3
| Oprindelig løbetid | Rentekontrakter | Valutakurskontrakter |
|---|---|---|
| 1 år eller derunder | 0,35 % | 1,50 % |
| Over 1 år, men højst 2 år | 0,75 % | 3,75 % |
| Yderligere tillæg for hvert følgende år | 0,75 % | 2,25 % |
4. I forbindelse med rentekontrakter kan institutterne vælge mellem oprindelig løbetid eller restløbetid.
ii)
betydningen af ikke-balanceførte eksponeringer i forhold til balancens størrelse, kapitalgrundlagets størrelse og eksponeringernes risikograd
iii)
betydningen af omfanget af derivater i forhold til balancens størrelse, kapitalgrundlagets størrelse, eksponeringernes risikograd og den overordnede forretningsmodel
iv)
den vurderede kompleksitet af et instituts forretningsmodel og organisationsstruktur, jf. afsnit II, kapitel II, i direktiv 2014/59/EU.
b)
Instituttets nedsatte risikoprofil som følge af:
i)
det relative omfang af derivater, der cleares gennem en central modpart (CCP)
ii)
den grad, i hvilken et institut i henhold til afsnit II, kapitel II, i direktiv 2014/59/EU kan afvikles umiddelbart og uden retlige hindringer.
7. Ved bestemmelsen af den i stk. 5, litra b), omhandlede indikator, skal afviklingsmyndigheden tage hensyn til følgende elementer:
a)
hvorvidt omfanget af de midler, der umiddelbart er til rådighed til både rekapitalisering og likviditetsfinansiering for at støtte det berørte institut i tilfælde af problemer, er tilstrækkeligt til at give mulighed for en troværdig og effektiv støtte til det pågældende institut
b)
graden af retlig og kontraktmæssig sikkerhed for, at de i litra a) omhandlede midler vil blive udnyttet fuldt ud, før der kan anmodes om ekstraordinær offentlig støtte.
8. Den i stk. 5, litra c), omhandlede risikoindikator skal have maksimumsværdien inden for det interval, der er omhandlet i trin 3 i bilag I, for:
a)
institutter, der indgår i en koncern, der er underlagt omstrukturering efter at have modtaget statsmidler eller tilsvarende midler, f.eks. fra en afviklingsfinansieringsordning, og stadig er i omstrukturerings- eller afviklingsperioden, undtagen de to sidste år af gennemførelsen af omstruktureringsplanen
b)
institutter, der likvideres, indtil udløbet af likvidationsplanen (i det omfang, de stadig er forpligtet til at betale bidraget).
Den skal have minimumsværdien inden for det interval, der er omhandlet i trin 3 i bilag I, for alle andre institutter.
9. For så vidt angår stk. 6, 7 og 8 baserer afviklingsmyndigheden sin afgørelse på de vurderinger, der er foretaget af de kompetente myndigheder, hvis disse er tilgængelige.
10. De fradrag, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, tages ikke i betragtning ved anvendelsen af stk. 1-9 på institutter, hvis passiver i alt, minus kapitalgrundlag og dækkede indskud, er lig med eller under 300 000 000 EUR, før de i artikel 5, stk. 1, omhandlede passiver er fratrukket.
7. Uanset artikel 14, stk. 4, gælder for så vidt angår de oplysninger, der skal indgives til afviklingsmyndigheden i 2023, at de i nævnte stykke omhandlede oplysninger skal indgives senest den 28. februar 2023.
8. Uanset artikel 13, stk. 1, skal afviklingsmyndighederne i bidragsperioden 2024 senest den 31. maj 2024 underrette hvert institut omhandlet i artikel 2 om deres afgørelser om fastsættelse af det årlige bidrag, som hvert institut skal betale.
9. Uanset artikel 14, stk. 4, gælder for så vidt angår de oplysninger, der skal indgives til afviklingsmyndigheden i 2023, at de i nævnte stykke omhandlede oplysninger skal indgives senest den 29. februar 2024.
| Egentlig kernekapitalprocent |
| Egentlig kernekapitalprocent som defineret i artikel 92 i forordning (EU) nr. 575/2013 og indberettet i henhold til bilag I til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014. |
| Risikoeksponering | TRE/Aktiver i alt | hvor: »TRE«: den samlede risikoeksponering som defineret i artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013. Aktiver i alt er defineret i artikel 3, nr. 12), i denne forordning. |
| Stabiliteten og mangfoldigheden af finansieringskilderne | Net stable funding ratio | Net stable funding ratio som indberettet i henhold til artikel 415 i forordning (EU) nr. 575/2013. |
| Stabiliteten og mangfoldigheden af finansieringskilderne | Likviditetsdækningsgrad | Likviditetsdækningsgrad som indberettet i henhold til artikel 415 i forordning (EU) nr. 575/2013 og til delegeret forordning (EU) 2015/61. |
| Instituttets betydning for stabiliteten i det finansielle system eller i økonomien | Andel af interbanklån og -indskud i EU | hvor: Interbanklån defineres som summen af de regnskabsmæssige værdier af lån og forskud til kreditinstitutter og andre finansielle selskaber som fastlagt med henblik på indberetningsskema nr. 4.1, 4.2, 4.3 og 4.4 i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014. Interbankindskud defineres som den regnskabsmæssige værdi af kreditinstitutters og andre finansielle selskabers indskud som fastlagt med henblik på indberetningsskema nr. 8.1 i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014. Samlede interbanklån og -indskud i EU er summen af de samlede interbanklån og -indskud hos institutterne i hver medlemsstat som beregnet i henhold til artikel 15. |
TRIN 2
Diskretisering af indikatorerne
I notationen i det følgende er n et indeks for institutter, i et indeks for indikatorer inden for søjler og j et indeks for søjler.
For hver indikator baseret på rådata fra trin 1, xij , undtagen indikatoren »omfanget af tidligere ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige«, beregner afviklingsmyndigheden antallet af intervaller (»bins«), kij , som det nærmeste hele tal til:
hvor:
N er antallet af institutter, som bidrager til den afviklingsfinansieringsordning, for hvilken indikatoren beregnes
For hver indikator, undtagen indikatoren »omfanget af tidligere ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige«, henfører afviklingsmyndigheden det samme antal institutter til hvert interval, idet institutter med de laveste værdier af den på rådata baserede indikator henføres til første interval. Hvis antallet af institutter ikke præcist kan divideres med antallet af intervaller, henføres et yderligere institut til hvert af de første r intervaller, hvor r betegner restværdien af divisionen af antallet af institutter, N, med antallet af intervaller, kij , startende med det interval, som indeholder institutterne med de laveste værdier af den på rådata baserede indikator.
For hver indikator, undtagen indikatoren »omfanget af tidligere ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige«, tildeler afviklingsmyndigheden samtlige institutter i et givet interval værdien svarende til det pågældende intervals nummer, idet der tælles fra venstre mod højre, således at værdien af den diskretiserede indikator defineres som Iij,n = 1,…, kij .
For indikatorerne i artikel 6, stk. 5, litra a) og b), gælder dette trin kun, hvis afviklingsmyndigheden definerer dem som kontinuerte variable.
TRIN 3
Omskalering af indikatorerne
Afviklingsmyndigheden omskalerer hver indikator fra trin 2, Iij , over intervallet 1-1 000 ved anvendelse af følgende formel:
hvor minimum- og maksimumfunktionernes argumenter er værdierne for alle til afviklingsfinansieringsordningen bidragende institutter, for hvilke indikatoren beregnes.
TRIN 4
Inddragelse af det tildelte fortegn
| Søjle | Indikator | Fortegn |
|---|---|---|
| Risikoeksponering | Instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver ud over MREL | — |
| Risikoeksponering | Gearingsgrad | — |
| Risikoeksponering | Egentlig kernekapitalprocent | — |
| Risikoeksponering | TRE/Aktiver i alt | + |
| Stabiliteten og mangfoldigheden af finansieringskilderne | Net stable funding ratio | — |
| Stabiliteten og mangfoldigheden af finansieringskilderne | Likviditetsdækningsgrad | — |
| Instituttets betydning for stabiliteten i det finansielle system eller i økonomien | Andel af interbanklån og -indskud i EU | + |
| Supplerende risikoindikatorer, som bestemmes af afviklingsmyndigheden | Medlemskab af institutsikringsordning | — |
| Supplerende risikoindikatorer, som bestemmes af afviklingsmyndigheden | Omfanget af tidligere ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige | + |
For indikatorer med positivt fortegn svarer højere værdier til højere risikograder for et institut. For indikatorer med negativt fortegn svarer højere værdier til lavere risikograder for et institut.
Afviklingsmyndigheden bestemmer indikatorerne handelsaktiviteter, ikke-balanceførte eksponeringer, derivater, kompleksitet og mulighed for afvikling og angiver deres fortegn i overensstemmelse hermed.
| TRIij,n = | RIij,n | hvis fortegn = »–« |
|---|---|---|
| 1 001 — RIij,n | hvis fortegn = »+« |
TRIN 5
Beregning af den sammensatte indikator
hvor:
wij er vægten af indikator i i søjle j som defineret i artikel 7
Nj er antallet af indikatorer inden for søjle j.
hvor:
Wj er vægten af søjle j som defineret i artikel 7
J er antallet af søjler.
TRIN 6
Beregning af de årlige bidrag
hvor minimum- og maksimumfunktionernes argumenter er værdierne for alle til afviklingsfinansieringsordningen bidragende institutter, for hvilke den endelige sammensatte indikator beregnes.
hvor:
p, q angiver institutter
TARGET er det årlige målniveau som fastlagt af afviklingsmyndigheden i henhold til artikel 4, stk. 2, minus summen af bidragene beregnet i henhold til artikel 10 minus ethvert fast beløb, som måtte blive betalt i henhold til artikel 20, stk. 5
Bn er værdien af passiverne (ekskl. kapitalgrundlag) minus dækkede indskud for institut n justeret i henhold til artikel 5 og med forbehold for artikel 20, stk. 5.
BILAG II
DATA, SOM SKAL INDBERETTES TIL AFVIKLINGSMYNDIGHEDERNE
—
Aktiver i alt som defineret i artikel 3, nr.12)
—
Passiver i alt som defineret i artikel 3, nr. 11)
—
Passiver omfattet af artikel 5, stk. 1, litra a), b), c), d), e) og f)
—
Passiver, der opstår på grundlag af derivatkontrakter
—
Passiver, der opstår på grundlag af derivatkontrakter værdiansat i henhold til artikel 5, stk. 3
—
Dækkede indskud
—
Samlet risikoeksponering
—
Kapitalgrundlag
—
Egentlig kernekapitalprocent
—
Nedskrivningsrelevante passiver
—
Gearingsgrad
—
Likviditetsdækningsgrad
—
Net stable funding ratio
—
Interbanklån
—
Interbankindskud
() Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149).
() Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1).
() Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1).
() Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter (se side 1 i denne EUT).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).
() Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
() Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
() Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
() Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 af 16. april 2014 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for institutters indberetning med henblik på tilsyn i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (EUT L 191 af 28.6.2014, s. 1).
