Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1368 af 6. august 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår støtte til biavlssektoren)
8.8.2015 DA Den Europæiske Unions Tidende L 211/9
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 , særlig artikel 57, første afsnit, litra a) og c), samt andet afsnit, og artikel 223, stk. 3,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 , særlig artikel 58, stk. 4, første afsnit, litra b), artikel 63, stk. 5, andet afsnit og artikel 64, stk. 7, første afsnit, litra a), samt andet afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Forordning (EU) nr. 1308/2013 erstattede Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 og fastsætter nye regler vedrørende støtte til biavlssektoren. Desuden gives Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter på området. For at sikre, at støtteordningen fungerer efter hensigten inden for rammerne af det nye retsgrundlag, er det nødvendigt at vedtage visse regler i form af sådanne retsakter. Disse retsakter bør erstatte Kommissionens forordning (EF) nr. 917/2004 . Nævnte forordning ophæves ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1366 .
(2) Af artikel 55, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 fremgår det, at medlemsstaterne kan udarbejde nationale programmer for biavlssektoren for en periode på tre år (»biavlsprogrammerne«). I henhold til artikel 55, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 skal medlemsstater, der benytter sig af denne mulighed, gennemføre en undersøgelse af produktions- og afsætningsstrukturen inden for biavlssektoren på deres områder. Det er nødvendigt at præcisere de elementer, som disse programmer og undersøgelser skal indeholde.
(3) De bilavlsprogrammer, som medlemsstaterne foreslår, skal godkendes af Kommissionen. Det er derfor nødvendigt at fastsætte en frist for medlemsstaternes meddelelse af programmerne og en procedure for Kommissionens godkendelse heraf.
(4) Da der er mange små producenter i biavlssektoren, bør medlemsstaterne og Kommissionen sikre, at biavlsprogrammerne er umiddelbart tilgængelige for offentligheden, når de er blevet godkendt.
(5) For at muliggøre fleksibilitet i gennemførelsen af biavlsprogrammerne og begrænse den administrative byrde, bør medlemsstaterne kunne ændre foranstaltningerne under gennemførelsen af disse programmer, forudsat at det samlede loft for overslagene over de årlige udgifter ikke overskrides, og at Unionens deltagelse i finansieringen af biavlsprogrammerne forbliver 50 % af medlemsstaternes udgifter. Der bør dog fastlægges procedureregler for betydelige ændringer af et program.
(6) Medlemsstaterne bør overvåge gennemførelsen af biavlsprogrammerne. Medlemsstaterne bør anvende en procedure for overvågning af kontrol i overensstemmelse med de almindelige kontrolprincipper i artikel 59 i forordning (EU) nr. 1306/2013. Medlemsstaterne bør meddele Kommissionen denne procedure sammen med programmerne.
(7) For at kontrollere, at betingelserne for tildeling af EU-støtte opfyldes, bør de deltagende medlemsstater udføre administrativ kontrol og kontrol på stedet. For så vidt angår kontrol på stedet, bør medlemsstaterne sikre, at mindst 5 % af støtteansøgerne kontrolleres. Medlemsstaterne skal udvælge stikprøven blandt samtlige ansøgere omfattende en tilfældigt udvalgt del for at opnå en repræsentativ fejlrate og en risikobaseret del med fokus på de områder, hvor risikoen for fejl er størst.
(8) I overensstemmelse med de almindelige bestemmelser om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, jf. artikel 54, 58 og 63 i forordning (EU) nr. 1306/2013, bør medlemsstaterne fastsætte et passende system for korrektioner og sanktioner, i henhold til hvilket enhver uretmæssig betaling, forhøjet med renter, der er beregnet i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 , inddrives. Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen om dette system sammen med programmerne.
(9) Biavlsåret bør dække en periode, der gør det muligt for medlemsstaterne at foretage kontroller i forbindelse med biavlsforanstaltningerne.
(10) Med henblik på at vurdere virkningen af biavlsprogrammerne og under hensyntagen til behovet for at begrænse medlemsstaternes og biavlssektorens administrative byrde, skal medlemsstaterne indsende en årlig gennemførelsesrapport til Kommissionen med en sammenfattende oversigt over udgifter og de resultater, der er opnået, ved brug af de resultatindikatorer, der er tilknyttet hver enkel programforanstaltning.
(11) Der bør ved gennemførelsen af biavlsprogrammerne sikres overensstemmelse mellem foranstaltningerne i biavlsprogrammerne og programmerne for udvikling af landdistrikter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 . Medlemsstaterne skal med henblik derpå i deres biavlsprogrammer beskrive, hvilke kriterier de har fastlagt for at sikre, at der ikke sker dobbeltfinansiering af biavlsprogrammerne i form af støtte til biavlssektoren i henhold til artikel 55 i forordning (EU) nr. 1308/2013 og støtte til udvikling af landdistrikterne i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013.
(12) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: