Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/415 af 21. marts 2016 om tilbagetrækning af godtagelsen af et tilsagn for to eksporterende producenter og om ophævelse af afgørelse 2008/577/EF om godtagelse af et tilsagn, der er afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland)
Godtagelsen af tilsagnet fra virksomhederne JSC Acron, Veliky Novgorod, Rusland, og ►C1 PJSC Dorogobuzh ◄ , Dorogobuzh, Rusland, medlemmer af »Acron« Holding Company vedrørende importen af ammoniumnitrat fremstillet af disse virksomheder og solgt til den første uafhængige kunde i Unionen (Taric-tillægskode A532 ), trækkes hermed tilbage.
Afgørelse 2008/577/EF ophæves hermed.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
() EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.
() EUT L 198 af 23.8.1995, s. 1.
() EUT L 102 af 18.4.2002, s. 1.
() EUT L 185 af 12.7.2008, s. 1.
() EUT L 280 af 24.9.2014, s. 19.
() EUT L 185 af 12.7.2008, s. 43.
() EUT C 171 af 16.6.2012, s. 25.
() EUT L 277 af 11.10.2012, s. 8.
22.3.2016 DA Den Europæiske Unions Tidende L 75/10
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (»grundforordningen«), særlig artikel 8,
efter at have orienteret medlemsstaterne, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ved forordning (EF) nr. 2022/95 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland. Efter en udløbs- og interimsundersøgelse indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 658/2002 en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland. Efter endnu en udløbs- og interimsundersøgelse indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 661/2008 en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland. Efter endnu en udløbsundersøgelse indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 999/2014 en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland.
(2) Kommissionen godtog ved afgørelse 2008/577/EF (»afgørelsen«) et pristilsagn (»tilsagnet«), bl.a. fra de russiske producenter JSC Acron og JSC Dorogobuzh, medlemmer af Acron Holding Company (i det følgende samlet benævnt »Acron«), vedrørende importen af ammoniumnitrat fremstillet af disse virksomheder og solgt til den første uafhængige kunde i Unionen.
(3) Ved samme afgørelse godtog Kommissionen også et tilsagn fra Open Joint Stock Company (OJSC) Azot Cherkassy, Ukraine. Foranstaltningerne vedrørende importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Ukraine udløb den 17. juni 2012 , og det pågældende tilsagn udløb derfor samme dag.
(4) Ved samme afgørelse godtog Kommissionen også et tilsagn fra EuroChem-gruppen. Ved afgørelse 2012/629/EU trak Kommissionen sin godtagelse af tilsagnet fra EuroChem-gruppen tilbage, fordi tilsagnet ville være umuligt at gennemføre i praksis.
(5) Det godtagne tilsagn fra Acron er baseret på tre elementer, nemlig 1) indeksering af mindsteprisen i overensstemmelse med de offentlige internationale noteringer, 2) et kvantitativt loft og 3) en forpligtelse til ikke at sælge de varer, der er omfattet af tilsagnet, til de samme kunder i Den Europæiske Union, som de sælger andre varer til, med undtagelse af visse andre varer, for hvilke Acron har forpligtet sig til at overholde visse prisordninger.
(6) Da Kommissionen godtog tilsagnet, var salgsstrukturen i Acron af en sådan art, at Kommissionen anså risikoen for omgåelse af tilsagnet for at være begrænset, jf. betragtning 14 i afgørelse 2008/577/EF.
Acrons forretningsmæssige forbindelser
(7) I maj 2012 informerede Acron Kommissionen om, at den havde tænkt sig at erhverve en andel i en kemisk virksomhed i Unionen. I august 2012 informerede Acron Kommissionen om, at der var en ændring i dens virksomhedsstruktur, idet den havde erhvervet en minoritetsaktiepost i denne kemiske virksomhed i Unionen og indikerede, at denne ændring ikke havde nogen betydning for gennemførelsen af tilsagnet. Efter at have analyseret dokumentationen fra Acron var Kommissionen i første omgang ikke af den opfattelse, at denne ændring i Acrons virksomhedsstruktur havde nogen betydning for tilsagnet. Kommissionen kom imidlertid i besiddelse af nye oplysninger, der viser, at Acron indleverede ufuldstændige oplysninger, dengang den informerede Kommissionen om ændringerne i sin struktur. Det er navnlig det faktum, at denne EU-producent ikke blot fremstiller og sælger kemiske produkter, men også gødning — herunder ammoniumnitrat — som Kommissionen ikke blev informereret om. De nye oplysninger, Kommissionen kom i besiddelse af, viste også, at Acrons aktiebeholdning var steget yderligere, siden den informerede Kommissionen herom i august 2012.
Foreløbig vurdering
(8) Kommissionen analyserede følgerne af disse nye oplysninger og skønnede, at der var en høj risiko for krydskompensation. Hvis den gødningsproduktions- og gødningssalgsvirksomhed i Unionen, hvori Acron har erhvervet aktier, sælger nogen af sine varer til de samme kunder som Acron, kan priserne for disse transaktioner fastsættes således, at der kompenseres for de minimumsimportpriser, der indgår i tilsagnet. En sådan kompensation ville dog ikke kunne identificeres ved overvågning, idet prisstrukturen for de fleste af de varer, der produceres af den gødningsproduktions- og gødningssalgsvirksomhed, hvori Acron har erhvervet aktier, ikke er offentligt tilgængelige. Det kan derfor ikke vurderes, om de priser, kunderne betaler, svarer til værdien af varerne eller om priserne indeholder en eventuel rabat, der skal kompensere for de transaktioner, der er omfattet af tilsagnet, og som skal overholde en mindsteimportpris. Overvågningen af tilsagnet vil af den grund blive umulig at gennemføre i praksis.
(9) Kommissionen informerede Acron herom og meddelte, at den i lyset af de omstændigheder, der er nævnt i betragtning 7 og 8, vurderede, at tilsagnet burde trækkes tilbage. Acron fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger.
(10) Acron indgav skriftlige redegørelser og fik lejlighed til at blive hørt. Som reaktion på fremlæggelsesdokumentet gentog Acron de argumenter, der allerede var blevet fremført, da Acron oprindeligt blev underrettet om, at dens tilsagn var uforeneligt med dens aktiepost i en EU-producent af gødningsstoffer. Disse argumenter er blevet behandlet i fremlæggelsesdokumentet og er også blevet behandlet i denne forordning.
(11) Adskillige parter har fremsendt skriftlige redegørelser til Kommissionen til støtte for Acrons holdning (de var dog hverken adressater for Kommissionens fremlæggelse eller for anmodningen om kommentarer). Disse parter oplyste, at de ikke har været involveret i krydskompensation med Acron. Sådanne erklæringer reducerer dog ikke i sig selv risikoen for krydskompensation. Under alle omstændigheder er det almen praksis for Kommissionen ikke at godtage pristilsagn, hvis der er en betydelig risiko for krydskompensation, uanset om der faktisk har fundet krydskompensation sted.
(12) Acron hævdede at have handlet i god tro, da den informerede Kommissionen — i overensstemmelse med definitionen af en forretningsmæssigt forbundet part og i henhold til klausul 5.14 i tilsagnet — om nogle af ændringerne i sin virksomhedsstruktur.
(13) Acron hævdede desuden, at den burde betragtes som en finansiel investor i EU-virksomheden, og at Acrons aktiebeholdning kun giver begrænsede lovmæssige rettigheder i beslutningsprocesser, hvilket ikke giver Acron kontrol over denne virksomhed i henhold til EU-konkurrenceretten.
(14) Acron understregede, at EU-retten og de nationale konkurrenceregler ikke tillader udveksling af kommercielt følsomme oplysninger eller koordination af salg til konkurrenter inden for eller uden for EU, hvilket ville være nødvendigt, for at krydskompensation kunne finde sted.
(15) Kommissionen mener ikke, at Acrons argumenter kan accepteres af følgende grunde:
(16) For det første indeholder det tilsagn, der er afgivet af Acron, en definition af en forretningsmæssigt forbundet part. Det er fastsat i klausul 1 i tilsagnet, at ved ejerskab af mere end 5 % af aktierne i en virksomhed betragtes denne som en forretningsmæssigt forbunden part, og det er dette kriterium, der bør anvendes ved vurderingen af, om overvågningen af tilsagnet er mulig, og hvorvidt det kan gennemføres i praksis.
(17) Desuden henviser Kommissionen igen til problemerne med krydskompensation, som nævnt i betragtning 8. Herudover kan det ikke udelukkes, at nogle af prisnoteringerne (som ligger til grund for tilsagnets prisindekseringsmekanisme) ville blive påvirket af den forretningsmæssigt forbundne EU-producents salg.
(18) Acron erkendte selv, at den erhvervede aktiebeholdning i EU-producenten skaber en antagelse om, at der foreligger en risiko for krydskompensation, selv om det kan afkræftes. Overvejelser ud fra konkurrenceretten — enten i henhold til national lovgivning eller til EU-retten — om, at en sådan adfærd ikke teoretisk er i Acrons interesse, er ikke relevante for vurderingen af, om overvågningen af tilsagnet er mulig, og hvorvidt det kan gennemføres i praksis. Sådanne overvejelser mindsker heller ikke i sig selv risikoen for krydskompensation.
(19) Acron hævdede, at krydskompensation hverken er i dens egen forretningsmæssige interesse eller i den forretningsmæssigt forbundne EU-producents kommercielle interesse. Denne erklæring reducerer ikke i sig selv risikoen for krydskompensation, ikke mindst fordi begrebet økonomisk interesse ikke kan vurderes abstrakt. Ifølge Kommissionens vurdering kan incitamenterne for krydskompensation heller ikke udelukkes, idet både den forretningsmæssigt forbundne EU-producent og Acron sælger andre varer end ammoniumnitrat i Unionen — potentielt til de samme kunder. Det ville ikke være praktisk muligt, for ikke at sige umuligt, at spore sådanne salg i Unionen. I den forbindelse er det værd at notere sig den komplekse struktur for virksomhedsgrupperne hos både Acron og den forretningsmæssigt forbundne part. Der eksisterer derfor en betydelig risiko for krydskompensation ved salg af ammoniumnitrat og andre varer til de samme kunder.
(20) For det andet kan den EU-baserede producent kan ikke være underlagt overvågningsaktiviteter, idet den ikke kan være part i tilsagnet, da det ifølge grundforordningens artikel 8 kun er eksportører, der kan afgive tilsagn.
(21) For det tredje ville overvågningen af et sådant tilsagn være umulig at gennemføre i praksis (som beskrevet i betragtning 8 og 19), selv hvis EU-producenten kunne være part i tilsagnet — hvilket ikke er tilfældet.
(22) På baggrund af oplysningerne i Kommissionens besiddelse konkluderede Kommissionen, at der efter en ændring i Acrons virksomhedsstruktur er høj risiko for krydskompensation, og det tilsagn, som Kommissionen godtog fra Acron, bliver derfor umuligt at gennemføre i praksis og bør trækkes tilbage.
(23) Acron foreslog til sidst en supplerende overvågningsmekanisme i forbindelse med tilsagnet. Helt specifikt foreslog Acron, at den regelmæssigt ville forelægge Kommissionen en revideret beretning om pengestrømmene mellem de to grupper af virksomheder. Denne nye mekanisme ville dog gøre overvågningen af tilsagnet endnu mere kompleks og byrdefuld, og den ville ikke afbøde de identificerede risici og problemer for så vidt angår krydskompensation.
(24) Ingen af Acrons argumenter kan ændre Kommissionens vurdering af, at overvågningen af tilsagnet er blevet umulig at gennemføre i praksis.
(25) Kommissionen har derfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 9, og de relevante klausuler i tilsagnet, som giver Kommissionen mulighed for ensidigt at trække godtagelsen af tilsagnet tilbage, konkluderet, at godtagelsen af tilsagnet fra Acron, bør trækkes tilbage, og afgørelse 2008/577/EF bør ophæves. Den endelige antidumpingtold, der indførtes ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 999/2014 bør derfor finde anvendelse på import af den pågældende vare fremstillet af Acron (Taric-tillægskode A532) —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
