Kommissionen indfører endelig antidumpingtold på wolframcarbid fra Kina i 2017

2.6.2017 DA Den Europæiske Unions Tidende L 142/53

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/942

af 1. juni 2017

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med et metallisk pulver med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

1.1. Gældende foranstaltninger

(1) Ved Rådets forordning (EØF) nr. 2737/90 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på 33 % på importen af wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) (»den oprindelige undersøgelse«). Ved afgørelse 90/480/EØF godtog Kommissionen tilsagn fra to store eksportører vedrørende den vare, der er genstand for foranstaltninger.

(2) Efter at de pågældende to kinesiske eksportører havde trukket deres tilsagn tilbage, ændrede Rådet — ved Rådets forordning (EF) nr. 610/95 — forordning (EØF) nr. 2737/90 og indførte en endelig told på 33 % på importen af wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid.

(3) Efter en udløbsundersøgelse blev disse foranstaltninger forlænget med yderligere fem år ved Rådets forordning (EF) nr. 771/98 .

(4) Efter en udløbsundersøgelse indførte Rådet — ved Rådets forordning (EF) nr. 2268/2004 — en endelig antidumpingtold på 33 % på importen af wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(5) Ved Rådets forordning (EF) nr. 1275/2005 ændrede Rådet definitionen af varedækningen, således at wolframcarbid blandet med et metallisk pulver også var omfattet.

(6) Efter en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 , forlængede Rådet foranstaltningerne med yderligere fem år ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 287/2011 (»den tidligere udløbsundersøgelse«).

1.2. Anmodning om en udløbsundersøgelse

(7) Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af de gældende foranstaltninger modtog Kommissionen den 7. december 2015 en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (»anmodningen om en fornyet undersøgelse«).

(8) Anmodningen blev indgivet på vegne af seks EU-producenter (»ansøgeren«), der tegner sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion af wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med et metallisk pulver (»wolframcarbid«).

(9) Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

1.3. Indledning

(10) Efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, fastslog Kommissionen, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 23. marts 2016 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009.

(11) En række brugere hævdede, at de forud for indledningen af den nuværende udløbsundersøgelse havde anmodet Kommissionen om, at der blev indledt en parallel interimsundersøgelse (i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3), hvis der blev indledt en udløbsundersøgelse. Denne påstand blev også gentaget efter fremlæggelsen af oplysninger.

(12) Til trods for denne påstand modtog Kommissionen dog ikke en sådan anmodning. De pågældende parter rejste kun spørgsmålet over for Kommissionen om, hvorvidt de tidligere konklusioner vedrørende dumping og skade stadig var gyldige. Disse spørgsmål var ikke kombineret med en anmodning om at indlede en interimsundersøgelse, og parterne fremlagde heller ikke nogen dokumentation, der viste, at der forelå ændrede omstændigheder af varig karakter. Kun en anmodning, der var underbygget med tilstrækkelige beviser, der viste ændrede omstændigheder af varig karakter, kan betragtes som en gyldig anmodning.

1.4. Interesserede parter

(13) I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen informerede desuden specifikt de kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter, de kinesiske myndigheder og de kendte importører og brugere om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(14) Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og godtgjorde, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt. De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(15) Der blev afholdt fire høringer i forbindelse med undersøgelsen: to høringer med en række brugere, én med EU-producenterne og én i tilstedeværelse af høringskonsulenten i handelsprocedurer for en importør/bruger.

a) Stikprøveudtagning

(16) I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den måske ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina

(17) I betragtning af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Kina anførtes det i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøveudtagning.

(18) For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Kina om at indsende de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(19) Der blev modtaget oplysninger i forbindelse med stikprøveudtagningen fra otte eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter i Kina.

(20) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen oprindeligt en stikprøve på tre eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter ud fra den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle berørte kendte eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter samt myndighederne i Kina hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil.

(21) Der blev udsendt spørgeskemaer til de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter, men ingen af dem fremsendte de ønskede oplysninger til Kommissionen. For at indsamle de oplysninger, som er nødvendige for at fastlægge sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade anså Kommissionens tjenestegrene det for nødvendigt at søge samarbejde fra de øvrige eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter, der fremsendte oplysninger i forbindelse med stikprøven. Alle berørte kendte eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter samt myndighederne i Kina blev hørt om udtagningen af den nye stikprøve. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil. Der blev derfor sendt spørgeskemaer til de resterende eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter. Ikke desto mindre fremsendte ingen af de kinesiske eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter de ønskede oplysninger til Kommissionen.

Stikprøveudtagning af EU-producenter

(22) Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Ifølge anmodningen om en fornyet undersøgelse findes der ni producenter af wolframcarbid i Unionen, hvoraf seks af dem producerer til det frie marked og tre af dem hovedsagelig producerer til bunden anvendelse. Alle seks EU-producenter/grupper af EU-producenter, der producerer til det frie marked, gav sig til kende i forbindelse med gennemgangen af repræsentativiteten, og tilsammen udgør de 65 % af den samlede EU-produktion. Kommissionen besluttede sig for at udtage stikprøver fra alle seks producenter. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger inden for fristen, og den foreløbige stikprøve blev derfor godkendt. Stikprøven blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(23) De tre producenter, der hovedsagelig producerer til det bundne marked, hverken samarbejdede eller modsatte sig undersøgelsen.

Stikprøveudtagning blandt importører/brugere

(24) For at afgøre om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, kontaktede Kommissionen 10 kendte importører/brugere og bad dem om at indsende de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(25) Syv virksomheder gav sig til kende inden for tidsfristen, og der blev sendt spørgeskemaer ud til dem alle. De var alle brugere.

b) Spørgeskemabesvarelser

(26) Kommissionen sendte spørgeskemaer til de seks stikprøveudtagne EU-producenter, til syv kendte brugere, til otte eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter i Kina og til 20 kendte producenter i potentielle referencelande (Canada, Japan og USA).

(27) Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra seks EU-producenter, fra otte brugere (hvor to var forretningsmæssigt forbundne), fra én producent i det potentielle referenceland USA og fra én producent i det potentielle referenceland Japan. Ingen af de kinesiske eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter besvarede spørgeskemaet.

(28) En tysk sammenslutning af ikkejernholdige metaller henvendte sig for at støtte fortsættelsen af foranstaltningerne.

c) Kontrolbesøg

(29) Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og deraf følgende skade samt om Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

EU-producenter

— Eurotungstène Poudres SA, Grenoble, Frankrig

— Global Tungsten & Powders spol. s r.o, Bruntál, Tjekkiet

— H. C. Starck GmbH & Co. KG, Goslar, Tyskland

— Tikomet Oy, Jyväskylä, Finland

— Treibacher Industrie AG, Althofen, Østrig

— Wolfram Bergbau und Hütten-GmbH Nfg.KG., St Peter, Østrig

Brugere

— Atlas Copco Secoroc AB, Fagersta, Sverige

— Betek GmbH & Co. KG, Aichhalden, Tyskland

— Gühring KG, Albstadt, Tyskland

— Konrad Friedrichs GmbH & Co. KG, Kulmbach, Tyskland

— Technogenia SAS, Sait-Jorioz, Frankrig

Producent i referencelandet

— Global Tungsten & Powders Corp., Towanda, USA.

1.5. Undersøgelsesperioden og den betragtede periode

(30) Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2012 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

2. DEN UNDERSØGTE VARE OG SAMME VARE

2.1. Den undersøgte vare

(31) Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med et metallisk pulver (»den undersøgte vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode 2849 90 30 og ex 3824 30 00 (Taric-kode 3824300010).

(32) Wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med et metallisk pulver er forbindelser af kulstof og wolfram, der fremstilles ved varmebehandling. Disse varer er mellemprodukter, der benyttes som råstoffer ved fremstilling af emner i hårdt metal såsom hårdtmetalskæreværktøjer og komponenter med stor slidstyrke, slidbestandige belægninger, borehoveder til olieboring og mineværktøjer samt præge- og lokkeværktøjer til strækning og formning af metaller.

(33) I den betragtede periode blev den undersøgte vare fremstillet i Unionen af »nye« råstoffer (malm, koncentrat, ammoniumparawolframat og oxider) ved en proces, der kaldes »ny produktion« og fra skrot ved en proces, der kaldes »genanvendelsesproduktion«. Skrot af hårdt metal opstår under produktionsprocessen hos virksomheder, der fremstiller hårdt metal, samt under produktionsprocessen for værktøj og hos slutbrugerne af varer af hårdt metal. I wolframbranchen kan skrot genanvendes ved at anvende kemisk genanvendelse eller gennem genvindingsprocessen for zink.

(34) Nyt wolframcarbid og kemisk genanvendt wolframcarbid har de samme fysiske og kemiske egenskaber og den samme anvendelse. Desuden er der i fremstillingsprocessen ingen adskillelse mellem wolframcarbid, der er fremstillet af nye råstoffer, og wolframcarbid, der er fremstillet af skrot.

(35) Gennem genvindingsprocessen for zink opstår wolframcarbid blandet med et metallisk pulver, f.eks. cobalt. Denne fremstillingsproces er en fysisk-mekanisk genanvendelsesproces og kvaliteten af produktet (det anvendte skrot) afgør kvaliteten af wolframcarbid.

(36) En række interesserede parter påstod, at det genvundne zinkpulver ikke burde være omfattet af denne undersøgelse på grund af forskellighed i produktionsomkostninger, forskellighed i efterspørgselsniveauet, forskellighed af kunder og forskellighed i anvendelsesformål i forhold til wolframcarbid, der er fremstillet af nye råstoffer.

(37) Genvundet zinkpulver hører under definitionen af wolframcarbid blandet med et metallisk pulver, som er en af de tre varetyper, der er omfattet af denne undersøgelse. Den nuværende undersøgelse viste, at genvundet zinkpulver har en lavere kemisk renhed og en bredere kornstørrelsesfordeling end wolframcarbid, der er fremstillet af nye råstoffer eller wolframcarbid, der er fremstillet af skrot gennem den kemiske genanvendelsesproces. Kvaliteten af det opnåede pulver afhænger af kvaliteten af skrottet. Selv om det genvundne zinkpulver ikke kan anvendes som wolframcarbid på alle anvendelsesområder, anvendes det som wolframcarbid til at fremstille visse værktøjer af hårdt metal. Det konkluderedes derfor, at denne type af wolframcarbid har samme fysiske og kemiske egenskaber og samme anvendelse som wolframcarbid fremstillet af nye råstoffer eller fra skrot ved hjælp af den kemiske genanvendelsesproces. Desuden er de øvrige punkter, der er nævnt i betragtning 36, såsom fremstillingsomkostninger og efterspørgsel, ikke som sådan relevante for definitionen af den undersøgte vare. Hvad angår den påståede forskellighed af kunder for genvundet zinkpulver, viste undersøgelsen, at tre af de interesserede parter, der stod bag denne påstand, faktisk var forbrugere af denne type vare, såvel som af wolframcarbid. Påstanden blev derfor afvist.

(38) Flere interesserede parter påstod, at den nuværende undersøgelse ikke burde omfatte wolframcarbid, der er fremstillet af skrot. Det blev hævdet, at den undersøgte vare, der importeres fra Kina, næsten udelukkende fremstilles af nye råstoffer, mens EU-erhvervsgrenen også fremstiller wolframcarbid fra genanvendte materialer. Disse parter hævdede, at omkostningerne ved fremstilling af wolframcarbid varierer afhængigt af de anvendte materialer, og at indsamling, transport og forarbejdning af skrot har en anden omkostningsstruktur.

(39) Produktionsomkostningernes variation afhængigt af det anvendte materiale (nye råstoffer eller skrot) er ikke i sig selv relevant for varedefinitionen, men snarere varens tekniske, fysiske og kemiske egenskaber samt de grundlæggende anvendelsesområder. Som det blev bekræftet under vurderingen af EU-erhvervsgrenens produktionsproces, skelnes der ikke mellem wolframcarbid, der er fremstillet af nye råstoffer og wolframcarbid, der er fremstillet af skrot. Visse EU-producenter anvender kun nye råstoffer i deres fremstillingsproces, mens andre også anvender skrot. Som nævnt i betragtning 34, har wolframcarbid, der er fremstillet af nye råstoffer, og wolframcarbid, der er fremstillet af skrot, de samme fysiske og kemiske egenskaber og den samme anvendelse. Under alle omstændigheder var der, som anført i betragtning 21, ingen af de kinesiske eksporterende producenter, der besvarede spørgeskemaet. Kommissionen var derfor hverken i stand til at vurdere deres fremstillingsproces, eller de varetyper, der eksporteres til Unionen. Påstanden om at den nuværende undersøgelse ikke bør omfatte wolframcarbid, der er fremstillet af skrot, blev derfor afvist.

(40) En bruger påstod, at undersøgelsen burde tage hensyn til forskellige handelskvaliteter af wolframcarbid, eftersom de forskellige kvaliteter af wolframcarbid (såsom ultrafin, standard og opkullet ved høj temperatur) har en indflydelse på priserne og prissammenligneligheden. Det blev desuden påstået, at de kinesiske eksporterende producenter er specialiseret i at fremstille wolframcarbid af standardkvalitet, hvorimod EU-erhvervsgrenen producerer det i alle kvaliteter.

(41) Denne påstand blev ikke dokumenteret og kunne ikke bekræftes i forbindelse med undersøgelsen. Den pågældende bruger fremlagde ingen dokumentation for en væsentlig prisforskel mellem de forskellige varetyper og kvaliteter. Denne påstand kunne heller ikke bekræftes gennem de oplysninger, der blev indsamlet under undersøgelsen. Som anført i betragtning 21, var der heller ingen af de kinesiske eksporterende producenter, der besvarede spørgeskemaet. Kommissionen var derfor ikke i stand til at vurdere bl.a., hvilken type varer, de fremstiller, deres omkostningsstruktur eller deres salgspriser. Denne påstand blev derfor afvist.

2.2. Samme vare

(42) Det konkluderedes i undersøgelsen, at den pågældende vare, der fremstilles og sælges af de eksporterende producenter til Unionen, er identisk hvad angår de fysiske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål for den vare, der fremstilles af EU-producenterne, og som sælges på EU-markedet, eller den vare, der fremstilles og sælges i referencelandet.

(43) Kommissionen konkluderede derfor, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

3. SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING

3.1. Dumping

Referenceland

(44) Ingen af de kinesiske eksporterende producenter blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for alle eksporterende producenter fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi. Af den grund skulle der vælges et tredjeland med markedsøkonomi (»referencelandet«).

(45) Amerikas Forenede Stater (»USA«) blev valgt som referenceland i de tidligere fornyede undersøgelser. I den nuværende undersøgelses indledningsmeddelelse foreslog Kommissionen at anvende USA som referenceland og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger.

(46) Kommissionen søgte at etablere et samarbejde i andre potentielle referencelande og kontaktede kendte producenter af wolframcarbid i Japan og Canada og opfordrede dem til at indsende de nødvendige oplysninger. Kommissionen kontaktede myndighederne i Israel, Japan, USA, Canada, Republikken Korea, Indien og Den Russiske Føderation og anmodede dem om at fremsende oplysninger vedrørende fremstillingen af wolframcarbid i deres respektive lande. Kommissionen modtog oplysninger fra Canada, Japan og USA om ca. 20 kendte producenter af samme vare i disse lande, og disse blev kontaktet og opfordret til at besvare et spørgeskema. Kun én producent i USA og én i Japan gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger.

(47) Begge markeder i USA og Japan var sammenlignelige med hensyn til antallet af indenlandske producenter, manglen på gældende antidumpingforanstaltninger og de betydelige mængder af import fra Kina. Dette tydede på, at begge markeder var konkurrencedygtige.

(48) Men hvor den japanske producent kun solgte en ubetydelig mængde af den samme vare på hjemmemarkedet, solgte den amerikanske producent ret betydelige mængder på sit hjemmemarked i undersøgelsesperioden.

(49) Selv om flere parter bemærkede, at producenten i USA var forretningsmæssigt forbundet med EU-erhvervsgrenen, er denne omstændighed i sig selv ikke en hindring for at vælge USA som referenceland. Ingen parter fremlagde dokumentation for, at denne forbindelse i dette tilfælde ville have en indvirkning på priserne på hjemmemarkedet i USA, og at USA derfor ikke ville være et passende referenceland.

(50) Flere interesserede parter hævdede også, at der ikke blev taget hensyn til de fremstillingsmetoder, der blev anvendt i USA, navnlig hvorvidt wolframcarbid blev fremstillet af nye råstoffer eller af skrot (jf. betragtning 33). Disse parter påstod, at disse forskellige fremstillingsmetoder påvirkede efterspørgslen og priserne på det amerikanske marked, hvilket der burde tages hensyn til. De hævdede endvidere, at priserne i USA lå på et særdeles højt niveau, fordi de amerikanske producenter havde indbringende kontrakter med den amerikanske hær.

(51) Som allerede nævnt i betragtning 34, har wolframcarbid, der er fremstillet af nye råstoffer, og wolframcarbid, der er fremstillet af skrot, de samme fysiske og kemiske egenskaber og den samme anvendelse. Derfor blev der heller ikke for USA's vedkommende sondret mellem wolframcarbid, der var fremstillet af nye råstoffer og wolframcarbid, der var fremstillet af skrot, i fremstillingsprocessen. Desuden viste undersøgelsen, at fremstillingsprocessen ikke havde nogen indvirkning på efterspørgslen og priserne.

(52) Selv om wolframcarbid netop anvendes til militære formål (konkluderet på grundlag af de oplysninger, der blev indsamlet under undersøgelsen) var der desuden ingen dokumentation for, at et samarbejde med regeringen påvirkede prisen på hjemmemarkedet for producenten i referencelandet.

(53) Endelig foreslog disse interesserede parter ikke et alternativt referenceland.

(54) De argumenter, der rejser tvivl om valget af USA som referenceland, blev derfor afvist.

(55) På grundlag af ovenstående og under hensyntagen til de mængder, der blev solgt på hjemmemarkedet af producenter i potentielle referencelande på tidspunktet for udvælgelsen, og eftersom USA også blev anvendt som referenceland i den oprindelige undersøgelse, samt dét at Kommissionen ikke modtog nogen bemærkninger fra interesserede parter, som kunne rejse tvivl om valget af USA som referenceland, blev USA anset for at være et egnet referenceland.

(56) Interesserede parter blev informeret om dette valg. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil.

Normal værdi

(57) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om referencelandsproducentens samlede hjemmemarkedssalg af den samme vare var repræsentativt i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette salg blev anset for repræsentativt, hvis det samlede salg til uafhængige kunder udgjorde mindst 5 % af den samlede kinesiske eksportsalgsmængde af den undersøgte vare til Unionen, som fastsat i betragtning 111, i den nuværende undersøgelsesperiode. På den baggrund var referencelandsproducentens salg af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(58) For referencelandsproducentens vedkommende undersøgte Kommissionen dernæst, om den samme vare, der solgtes på hjemmemarkedet, var fortjenstgivende i den nuværende undersøgelsesperiode, og derfor kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(59) Mængden af fortjenstgivende salg af samme vare udgjorde under 80 % af den samlede salgsmængde af samme vare, derfor baseredes den normale værdi på den faktiske hjemmemarkedspris beregnet som et vejet gennemsnit udelukkende af det fortjenstgivende salg.

Eksportpris

(60) Som nævnt i betragtning 21, blev eksportprisen som følge af den manglende samarbejdsvilje hos de kinesiske eksporterende producenter fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, dvs. ud fra oplysninger fra Eurostat, der blev justeret i forhold til oplysninger fra de brugere, der importerede wolframcarbid fra Kina.

(61) Eksport fra Kina foregik både i henhold til proceduren for aktiv forædling (»IPP«) og de normale ordninger. Idet den eksport (som vist i betragtning 111), der foregik under den normale ordning kun udgjorde 0,1 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode, blev det anset for at være ubetydeligt, og beregningerne blev foretaget udelukkende på grundlag af eksportprisen under IPP.

Sammenligning

(62) Kommissionen sammenlignede den normale værdi og den fastsatte eksportpris på grundlag af priserne ab fabrik. I tilfælde, hvor det er begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, blev eksportprisen og den normale værdi justeret for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for transportomkostninger (indenlandsk fragt og søfragt) og eksportafgift på 5 % (ophævet i maj 2015) baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, dvs. på grundlag af oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse.

(63) Flere interesserede parter påstod, at de kinesiske producenter har en komparativ fordel hvad angår prisen på råvaren, navnlig ammoniumparawolframat, og dermed lavere produktionsomkostninger. Denne påstand blev også gentaget efter fremlæggelsen af oplysninger. De hævdede også, at de kinesiske eksporterende producenter havde en mere effektiv produktion og stordriftsfordele. Disse elementer bør tages i betragtning ved beregningen af dumpingmargenen.

(64) Som anført i betragtning 21, fremsendte ingen af de kinesiske eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter dog en spørgeskemabesvarelse til Kommissionen. Endvidere fremlagde ingen af de interesserede parter beviser, der støttede deres påstand. Det var derfor ikke muligt at vurdere denne påståede komparative fordel over for referencelandsproducenten i de kinesiske producenters fremstillingsproces. Påstanden blev derfor afvist.

(65) Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte en række brugere, at forskelle i kvalitet afhængig af anvendelsen, samt produktionsomkostninger og salg skulle tages i betragtning ved beregningen af dumping- og skadesmargenerne.

(66) I denne henseende, som anført ovenfor i betragtning 34 og 37, har de tre varetyper de samme fysiske og kemiske egenskaber og samme anvendelsesformål. Som anført i betragtning 21, var der heller ingen af de kinesiske eksporterende producenter, der besvarede spørgeskemaet. Kommissionen var derfor ikke i stand til at vurdere bl.a., hvilken type varer, de fremstiller, forskelle i kvalitet og i deres endelige anvendelse, deres omkostningsstruktur eller deres salgspriser. Denne påstand blev derfor afvist.

(67) Flere brugere hævdede desuden efter fremlæggelsen af oplysninger, at ved ikke at anvende varekontrolnumre i denne undersøgelse afveg Kommissionen fra sin normale praksis.

(68) I den oprindelige undersøgelse blev det fastslået, at der ikke var behov for at anvende forskellige varekontrolnumre for at differentiere mellem varetyperne, bl.a. med henblik på beregningen af dumpingmargener.

(69) Den nuværende undersøgelse bekræftede, at der ikke skete nogen ændringer i de faktiske omstændigheder, der ville have berettiget en afvigelse fra den oprindelige metode. På grund af det manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenter, som nævnt i betragtning 21, var det desuden ikke muligt at foretage en sammenligning mellem den vare, der fremstilles og sælges i referencelandet, og den vare, der eksporteres fra Kina til Unionen. Påstanden blev derfor afvist.

Dumpingmargen

(70) Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi med den vejede gennemsnitlige eksportpris som fastlagt ovenfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(71) På dette grundlag var den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring, fragt), Unionens grænse, ufortoldet, over 40 %.

(72) En række interesserede parter hævdede, at de kinesiske eksporterende producenters overgang til at fremstille varer i efterfølgende produktionsled, gør det højst usandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter vil sælge til dumpingpriser.

(73) Det skal bemærkes, at den dumpingmargen, der blev fastsat i betragtning 71, var i overensstemmelse med den metode, der er defineret i grundforordningens artikel 2. Ingen af de kinesiske eksporterende producenter samarbejdede og indsendte de relevante oplysninger til beregning af dumpingmargener. De pågældende parter fremlagde heller ikke nogen beviser til støtte for deres påstand. Påstanden blev afvist.

(74) Flere interesserede parter påstod, at de oplysninger, der var indhentet fra de kinesiske eksporterende producenter og referencelandsproducenten, var mangelfulde og ikke gav mulighed for en egentlig sammenligning pr. varetype. De fremførte, at oplysningerne burde være indsamlet pr. varetype.

(75) Denne påstand blev ikke dokumenteret. Det blev fastsat under undersøgelsen — ligesom i de tidligere undersøgelser af samme vare — at forskellene i typer og kvalitet af wolframcarbid ikke havde en væsentlig indvirkning på omkostninger og priser. Den interesserede part fremlagde heller ingen dokumentation for en væsentlig prisforskel mellem de forskellige varetyper/kvaliteter. Som anført i betragtning 21, var der desuden ingen af de kinesiske eksporterende producenter, der besvarede spørgeskemaet, og Kommissionen kunne derfor ikke fastslå, hvilken type varer, de kinesiske eksporterende producenter fremstillede, eller en eventuel indvirkning på omkostninger og priser. Påstanden blev afvist.

3.2. Udvikling i importen ved foranstaltningernes bortfald

(76) For at fastslå sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne ophæves, blev følgende elementer analyseret: i) produktion, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, ii) oplagring af råstoffer og eksportafgiften på wolframkoncentrat, iii) den kinesiske eksport og EU-markedets tiltrækningskraft og iv) udviklingen i forbruget i Kina og landets andre vigtige eksportmarkeder.

3.2.1. Produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina

(77) I mangel af samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenter blev produktionen, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina fastlagt på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med artikel 18 grundforordningen, og på grundlag af følgende kilder: i) oplysninger, der blev indhentet i forbindelse med stikprøveudtagningen blandt eksporterende producenter, ii) oplysningerne i anmodningen om den fornyede undersøgelse (baseret på ansøgerens markedskendskab) og iii) oplysninger, der er offentligt tilgængelige, dvs. Metal Bulletin, der er specialiseret i at levere oplysninger om de globale markeder for stål, ikkejernholdige metaller og metalskrot.

(78) I den nuværende undersøgelsesperiode blev produktionen af wolframcarbid i Kina anslået til omkring 30 000 ton og produktionskapaciteten til mellem 42 000 og 50 000 ton, og den overskydende kapacitet er derfor mellem 12 000 og 20 000 ton. Den anslåede uudnyttede kapacitet udgjorde således mellem 94 % og 156 % af EU-forbruget (jf. betragtning 107) i den nuværende undersøgelsesperiode.

3.2.2. Oplagring af råstoffer og eksportafgiften på wolframkoncentrat

(79) På grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger konkluderede Kommissionen, at både under og efter den nuværende undersøgelsesperiode, rådede Kina over en oplagring af råstoffer (dvs. ammoniumparawolframat og wolframkoncentrat), hvorfra der kunne fremstilles over 25 000 ton wolframcarbid, og det betyder, at en betydelig mængde kunne blive tilgængelig på kort sigt. Undersøgelsen viste ingen tegn på en stigning i efterspørgslen på globalt plan efter fremstilling af wolframcarbid fra disse råstoffer.

(80) Desuden kontrollerer Kina 60 % af verdens reserver af wolframmalm og opkræver samtidig en eksportafgift på 20 % på wolframkoncentrat .

3.2.3. Kinesisk eksport og EU-markedets tiltrækningskraft

(81) Både eksportmængder fra Kina og EU-markedets tiltrækningskraft blev fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med artikel 18 grundforordningen ud fra følgende kilder: i) databasen over kinesiske eksportstatistikker, ii) de oplysninger fra Eurostat, der blev justeret i forhold til oplysninger fra de brugere, der importerede wolframcarbid fra Kina, som beskrevet i betragtning 106, iii) de oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med stikprøveudtagningen blandt eksporterende producenter, iv) de oplysninger om kinesiske priser på spotmarkedet, der blev indhentet i forbindelse med undersøgelsen, og v) et kinesisk pristilbud til Japan, som blev indsamlet under undersøgelsen.

(82) De vigtigste kendte kinesiske eksporterende producenter eksporterede ca. 20 % af deres produktion af den undersøgte vare, og andelen af eksport til Unionen og til andre tredjelande (Japan, Republikken Korea, USA osv.) var på ca. 1:3.

(83) Desuden steg andelen af den kinesiske eksport af den undersøgte vare til andre tredjelande med 10 % i den betragtede periode.

(84) Til trods for de gældende antidumpingforanstaltninger var Kina fortsat det land, der eksporterede mest wolframcarbid til Unionen. Importen af den undersøgte vare fra Kina var i undersøgelsesperioden over fem gange så stor som importen i 2012 (eller 406 %), svarende til en stigning på 6,9 procentpoint udtrykt i Unionens markedsandel (jf. betragtning 109 — fra 2,0 % i 2012 til 8,9 % i NUP). Dette viser den fortsatte kinesiske interesse i EU-markedet. Efter Japan er EU Kinas næststørste eksportmarked for wolframcarbid.

(85) For at vurdere EU-markedets tiltrækningskraft hvad angår priser blev de kinesiske priser ved eksport til Unionen sammenlignet med de kinesiske hjemmemarkedspriser og kinesiske eksportpriser til andre tredjelande.

(86) De gennemsnitlige kinesiske priser på hjemmemarkedet i NUP var op til 19 % lavere end de kinesiske priser ved eksport til Unionen.

(87) De kinesiske eksportpriser for salg til andre tredjelandsmarkeder i NUP var op til 25 % lavere end de kinesiske priser ved eksport til Unionen.

(88) Det forhold, at de kinesiske eksportpriser for den undersøgte vare til EU-markedet i NUP var højere end de kinesiske hjemmemarkedspriser og deres eksportpriser til andre tredjelandsmarkeder, er en stærk indikation af, at EU-markedet er attraktivt for de kinesiske eksporterende producenter.

(89) Det skal desuden bemærkes, at selv uden antidumpingforanstaltninger i andre tredjelande er Unionen fortsat Kinas næststørste eksportmarked (efter Japan) for wolframcarbid, som nævnt ovenfor i betragtning 84. I deres bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger erklærede flere brugere sig enige i, at der altid vil være efterspørgsel efter den kinesiske vare på EU-markedet.

(90) Flere interesserede parter påstod, at EU-markedets tiltrækning på de kinesiske producenter var forholdsvis lav. Parterne hævdede, at dette bekræftes af den omstændighed, at de kinesiske eksporterende producenter i de seneste ti år ikke tyede til omgåelse eller overvæltningsmetoder, ikke i væsentlig grad øgede deres eksport til eller markedsandele på EU-markedet, og ikke reducerede deres eksportpriser til Unionen.

(91) Selv om omgåelse eller overvæltningspraksis er gyldige indikatorer, der viser, hvorvidt visse eksporterende producenter kan have interesse i et bestemt marked på trods af gældende foranstaltninger, er de ikke altafgørende, når det skal fastslås om dette marked er attraktivt for import fra tredjelande. Parternes øvrige påstande kunne ikke bekræftes af resultaterne af undersøgelsen, der — som forklaret i betragtning 109 og 114 — fastslog en stigning i markedsandelen for kinesiske eksporterende producenter og et fald i deres eksportpriser til Unionen i løbet af den betragtede periode. Påstanden blev derfor afvist.

(92) En række interesserede parter fremførte, at der ikke er nogen antidumpingtold på wolframcarbid på andre markeder, og hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, er det derfor usandsynligt, at en del af denne uudnyttede kapacitet ville blive anvendt til at øge eksporten til Unionen.

(93) For det første kunne de kinesiske eksporterende producenter allerede eksportere til disse andre tredjelande uden antidumpingtold. For det andet, som anført i betragtning 107, steg forbruget på EU-markedet med 15 % i den betragtede periode. For det tredje, som forklaret i betragtning 111-112, foregik størstedelen af importen fra Kina under IPP (uden afgifter), og den mængde steg med 477 % i den betragtede periode. Hvis antidumpingtolden ophæves, vil den kinesiske eksport til Unionen derfor sandsynligvis stige. Påstanden blev afvist.

3.2.4. Udviklingen i forbruget i Kina og landets andre vigtige eksportmarkeder

(94) Med hensyn til den sandsynlige udvikling af det indenlandske forbrug i Kina fremkom der ikke oplysninger i forbindelse med undersøgelsen, som kunne tyde på en væsentlig stigning i det indenlandske forbrug i Kina i den nærmeste fremtid. Efter stigningen i den kinesiske eksport af wolframcarbid til EU (406 %) og andre tredjelande (10 %) (som forklaret i betragtning 83 og 84) konkluderede Kommissionen, at den indenlandske efterspørgsel i Kina ikke kan absorbere den uudnyttede kapacitet.

(95) Med hensyn til den sandsynlige udvikling i forbruget på andre store kinesiske eksportmarkeder (Japan, Republikken Korea og USA), fremkom der ikke i forbindelse med undersøgelsen oplysninger, der kunne tyde på en væsentlig stigning i den indenlandske efterspørgsel på disse markeder. Stigningen i den kinesiske eksportmængde til disse lande var på 8 % i den betragtede periode, hvorimod den kinesiske eksportmængde til USA faldt med 35 % i samme periode. Under hensyntagen til at Kina er verdens største producent af wolfram (jf. betragtning 192), og selv om der ikke foreligger oplysninger om den indenlandske produktion og import fra disse lande, konkluderede Kommissionen, at disse markeder ikke i betydelig grad kan absorbere den uudnyttede kapacitet i Kina.

3.2.5. Konklusion

(96) Konklusionen er, at den dumpingmargen, der blev fastsat i NUP, den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft tyder på, at en ophævelse af foranstaltningerne sandsynligvis vil føre til fortsat eller fornyet dumping, og at dumpingimporten vil indføres på EU-markedet i betydelige mængder. Det konkluderes derfor, at der er sandsynlighed for fortsat dumping, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger får lov at udløbe.

4. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET SKADE

4.1. Definition af EU-erhvervsgren og EU-produktion

(97) I Unionen fremstilles samme vare af ni virksomheder eller grupper af virksomheder, hvoraf seks virksomheder fremstiller og sælger på det frie marked, og de resterende tre selskaber fremstiller primært wolframcarbid til anvendelse i varer i de senere produktionsled (»bunden anvendelse«). De anses for at udgøre EU-erhvervsgrenen som defineret i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(98) En af brugerne understregede, at en af EU-producenterne anvender en anden KN-kode (8101 10 00), som ikke er omfattet af den nuværende undersøgelse, når producenten sælger sine produkter i Unionen. Brugeren mente derfor, at denne EU-producent ikke burde være en del af EU-erhvervsgrenen, som defineret i betragtning 97.

(99) De KN-koder, der anvendes ved salg af varer inden for Unionen, er irrelevante for definitionen af den pågældende vare og for definitionen af EU-erhvervsgrenen. Det afgørende er, om den vare, der fremstilles af EU-producenterne, falder ind under definitionen af den undersøgte vare, som anført i betragtning 31. Undersøgelsen viste, at den vare, der fremstilles af nævnte EU-producent, netop henhører under denne definition. Denne EU-producent er derfor en del af EU-erhvervsgrenen, som defineret i betragtning 97.

4.2. EU-forbruget

(100) Som nævnt i betragtning 97, fremstiller nogle af EU-producenterne hovedsagelig den undersøgte vare til bunden anvendelse som det primære råstof i fremstillingen af forskellige varer i efterfølgende produktionsled, og derfor blev forbruget på det bundne og det frie marked analyseret separat.

(101) Sondringen mellem det bundne og det frie marked er relevant for skadesanalysen, fordi varer bestemt til bunden anvendelse ikke er udsat for direkte konkurrence fra importerede varer, og de interne afregningspriser er fastsat inden for grupperne i overensstemmelse med forskellige prispolitikker og er derfor ikke pålidelige. Den produktion af varer, der er bestemt til det frie marked, er derimod i direkte konkurrence med importen af den undersøgte vare, og priserne er frie markedspriser.

(102) På grundlag af de indsamlede oplysninger fra de samarbejdsvillige EU-producenter og ansøgeren om EU-erhvervsgrenens samlede aktivitet (bunden og fri) fastslog Kommissionen, at ca. 31 % af den samlede EU-produktion var bestemt til bunden anvendelse.

(103) Når EU-erhvervsgrenen fremstiller varer til det frie marked, foregår det desuden under normale aftaler (EU-erhvervsgrenen ejer råstofferne) og inden for rammerne af forarbejdningsaftaler (kunden til wolframcarbid ejer råstofferne, og betaler en forarbejdningsafgift til EU-producenterne for at omdanne råstoffet til wolframcarbid). Forarbejdningsaftaler anvendes til genanvendelsesaktiviteter, idet kunderne leverer skrottet til EU-erhvervsgrenen til forarbejdning. I den nuværende undersøgelsesperiode blev 23 % af den samlede produktionsmængde fremstillet under en forarbejdningsaftale, hvoraf ca. 89 % var bestemt til EU-markedet. Den normale produktion til det frie marked må derfor være på omkring 46 % af den samlede produktion.

4.2.1. Det bundne forbrug

(104) Kommissionen fastsatte det bundne forbrug i Unionen på grundlag af den bundne anvendelse og det bundne salg på EU-markedet for alle kendte producenter i Unionen. På dette grundlag udviklede det bundne forbrug på EU-markedet sig som følger:

Tabel 1

Det bundne forbrug

	2012	2013	2014	NUP
Bundet forbrug (ton)	2 249	2 461	2 599	2 653
Indeks (2012 = 100)	100	109	116	118
Kilde: Spørgeskemabesvarelser, data fra Eurostat og oplysninger fra ansøgeren.

(105) I den betragtede periode steg det bundne forbrug i Unionen med 18 % og nåede op på 2 653 ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

4.2.2. Forbrug på det frie marked

(106) Kommissionen fastsatte forbruget på det frie marked i Unionen på grundlag af: a) mængden af alle kendte EU-producenters frie salg og b) den samlede importmængde til Unionen ifølge Eurostat. Hvad angår Kina, blev oplysningerne om importmængder fra Eurostat justeret i forhold til de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de samarbejdsvillige brugere, eftersom disse indberettede større importmængder end Eurostat.

(107) På dette grundlag udviklede det frie forbrug på EU-markedet sig som følger:

Tabel 2

Forbruget på det frie marked

	2012	2013	2014	NUP
Forbrug på det frie marked (ton)	11 151	11 778	13 815	12 814
Indeks (2012 = 100)	100	106	124	115
Kilde: Spørgeskemabesvarelser og Eurostat.

(108) EU-forbruget på det frie marked steg med 24 % mellem 2012 og 2014 og faldt så i NUP med 7 % i forhold til 2014 og nåede op på 12 814 ton. Generelt steg forbruget på EU-markedet med 15 % i den betragtede periode.

4.3. Import fra det pågældende land

4.3.1. Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land

(109) Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af Eurostats data, der blev justeret i forhold til de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de samarbejdsvillige brugere, eftersom disse samlet set indberettede større importmængder end Eurostat, som det også er nævnt i betragtning 106. Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 3

Importmængde og markedsandel

	2012	2013	2014	NUP
Kinesisk import (ton)	225	303	905	1 140
Indeks (2012 = 100)	100	135	402	506
Kinas markedsandel (%)	2,0	2,6	6,6	8,9
Indeks (2012 = 100)	100	127	325	441
Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser.

(110) Importen fra Kina steg betragteligt i den betragtede periode. I den nuværende undersøgelsesperiode blev 1 140 ton importeret fra Kina, hvilket er mere end fem gange så meget som importen fra Kina i begyndelsen af den betragtede periode (225 ton). Stigningen i importmængden oversteg stigningen i forbruget, og derfor steg den kinesiske markedsandel med 6,9 procentpoint i den betragtede periode, fra 2,0 % i 2012 til 8,9 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

4.3.1.1. Importordninger

(111) Importmængden fra Kina blev importeret via normale ordninger og IPP, som vist nedenfor:

Tabel 4

Importmængde og markedsandel pr. importordning

	2012	2013	2014	NUP
Normal importordning
Kinesisk import (ton)	29	8	10	10
Indeks (2012 = 100)	100	27	34	33
Kinas markedsandel (%)	0,3	0,1	0,1	0,1
Indeks (2012 = 100)	100	25	28	29
Aktiv forædling
Kinesisk import (ton)	196	295	895	1 131
Indeks (2012 = 100)	100	151	457	577
Kinas markedsandel (%)	1,8	2,5	6,5	8,8
Indeks (2012 = 100)	100	143	369	502
Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser.

(112) Stort set hele importen fra Kina foregik under IPP, og i løbet af den betragtede periode blev mængden næsten femdoblet. Importen under den normale ordning var ubetydelig i hele den betragtede periode (under 0,1 % i markedsandel) og udviste endda en faldende tendens.

4.3.2. Priser på importen fra det pågældende land og prisunderbud

(113) Kommissionen fastsatte tendensen for priserne på den kinesiske import på grundlag af oplysninger fra Eurostat, under hensyntagen til de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de samarbejdsvillige brugere. Da importmængden fra Kina under den normale importordning var ubetydelig, blev der set bort fra denne ved opgørelsen af den gennemsnitlige importpris og i beregningen af prisunderbuddet.

(114) De gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra Kina udviklede sig således:

Tabel 5

Importpriser (i EUR/ton) under IPP

	2012	2013	2014	NUP
Priser på import fra Kina (EUR/ton)	39 418	35 465	34 414	33 327
Indeks (2012 = 100)	100	90	87	85
Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser.

(115) Den gennemsnitlige pris på den vare, der blev importeret under IPP, faldt samlet set med 15 % i den betragtede periode. Dette prisfald fulgte faldet i priserne på råstoffer.

(116) Ud fra oplysningerne fra de samarbejdsvillige brugere og de importordninger, der blev anvendt ved import fra Kina, foregik al import fra Kina af den undersøgte vare under normale aftaler. Derfor — og for at sikre en retfærdig sammenligning — blev den del af EU-erhvervsgrenens salg, der foregik inden for rammerne af forarbejdningsaftaler, ikke taget med i betragtning ved beregningen af prisunderbuddet. Som nævnt i betragtning 113, var importen under den normale ordning ubetydelig i hele den betragtede periode, og den blev derfor ikke taget med. Beregningen af underbuddet var derfor kun baseret på importpriser under IPP.

(117) Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

— de vejede gennemsnitlige salgspriser for wolframcarbid, som EU-producenterne opkrævede af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet under normale aftaler, justeret til ab fabrik-niveau og

— de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser på importen ifølge Eurostat, idet der her blev taget hensyn til de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de samarbejdsvillige brugere, med passende justeringer for omkostninger efter importen.

(118) Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige priser i NUP og var i gennemsnit på 13,2 %. Denne beregning tager hensyn til den omstændighed, at det genvundne zinkpulver ikke blev importeret fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode, og det blev derfor ikke medregnet.

4.4. Importen fra andre tredjelande

(119) Importmængden til Unionen fra andre tredjelande end det pågældende land udviklede sig således: Både mængden og pristendensen er baseret på oplysninger fra Eurostat og omfatter alle importordninger (normal ordning, aktiv forædling og passiv forædling). Størstedelen af importen fra tredjelande er importeret under den normale ordning.

Tabel 6

Import fra andre tredjelande

	2012	2013	2014	NUP
Import (ton)	1 896	1 402	1 724	1 359
Indeks (2012 = 100)	100	74	91	72
Markedsandel (%)	17,0	11,9	12,5	10,6
Markedsandel for USA (%)	4,2	2,8	4,7	4,8
Gennemsnitlig pris i EUR/ton	54 525	52 342	40 543	39 878
Indeks (2012 = 100)	100	96	74	73
Markedsandel for Sydkorea (%)	1,4	2,3	2,0	2,4
Gennemsnitlig pris i EUR/ton	49 249	38 022	39 256	41 316
Indeks (2012 = 100)	100	77	80	84
Markedsandel for Vietnam (%)	1,3	1,0	1,1	0,9
Gennemsnitlig pris i EUR/ton	44 633	35 110	36 869	37 352
Indeks (2012 = 100)	100	79	83	84
Kilde: Eurostat.

(120) Den samlede import fra tredjelande faldt med 28 % i den betragtede periode. Deres udvikling fulgte ikke den generelle markedstendens, som blev udløst af det stigende forbrug, som beskrevet i betragtning 108. Først i 2014 steg importmængden sammenlignet med 2013 (med 23 %), men faldt derefter med 21 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2014. Derved faldt markedsandelen for denne import 17,0 % til 10,6 % i løbet af den betragtede periode.

(121) USA og Sydkorea fulgte ikke denne generelle tendens og steg en anelse i den betragtede periode, men lå dog på et lavere niveau i den nuværende undersøgelsesperiode end importen fra Kina gjorde. Desuden faldt den gennemsnitlige pris på import fra USA og Sydkorea i den betragtede periode, men forblev dog konstant over de gennemsnitlige salgspriser for den kinesiske eksport, der er importeret under IPP.

4.5. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.5.1. Generelle bemærkninger

(122) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(123) Som anført i betragtning 97, udgøres EU-erhvervsgrenen af ni virksomheder eller grupper af virksomheder, hvoraf seks virksomheder fremstiller og sælger på det frie marked, og de resterende tre virksomheder primært fremstiller til bunden anvendelse. Tre af de EU-producenter, der er aktive på det frie marked, og de tre producenter, der fremstiller til det bundne marked, er integreret i de senere produktionsled. Som nævnt i betragtning 22, besluttede Kommissionen desuden at undersøge alle de seks EU-producenter, der opererer på det frie marked med henblik på konstatering af den eventuelle skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(124) Ved konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer for hele EU-erhvervsgrenen på grundlag af oplysninger fra ansøgeren. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer, alene for de stikprøveudtagne virksomheder, ud fra de verificerede oplysninger i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(125) De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet og dumpingmargenens størrelse.

(126) De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, gennemsnitlige enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(127) Ved visse makroøkonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenen analyserede Kommissionen oplysningerne for det frie marked og det bundne marked hver for sig og foretog en sammenlignende analyse. Disse faktorer er: salg og markedsandel. Andre økonomiske indikatorer kunne dog kun med rimelighed undersøges ved at se på aktiviteten som helhed, herunder EU-erhvervsgrenens bundne anvendelse, fordi disse indikatorer afhænger af den samlede aktivitet, uanset om produktionen er bundet eller sælges på det frie marked. Disse faktorer er: produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, likviditet, investeringer, investeringsafkast, beskæftigelse, produktivitet og arbejdskraftomkostninger. For disse faktorer er det nødvendigt med en analyse af hele EU-erhvervsgrenen for at kunne opnå et fuldstændigt overblik over EU-erhvervsgrenens skadesituation, idet de omtalte informationer ikke kan opdeles for henholdsvis det bundne salg og det frie salg.

(128) For nogle mikroøkonomiske indikatorer (gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger og rentabilitet), skelnes der mellem normale aftaler og forarbejdningsaftaler. Dette skyldtes, at forarbejdningsaftaler ikke omfatter omkostningerne til råstoffer, og priserne er reelt set forarbejdningsgebyrer.

(129) Flere interesserede parter hævdede, at forarbejdningsaktiviteter ikke burde være omfattet af undersøgelsen, ud fra argumentet om at eftersom kunden ejer råstoffet, er det diskutabelt hvem den egentlige producent er. Endvidere hævdedes det, at produktionsomkostningerne for forarbejdning er lavere end produktionsomkostningerne for den normale produktion, hvor EU-erhvervsgrenen forbliver ejeren af råstoffet (eftersom råstof ikke er omfattet af forarbejdningsaftaler), og de to forretningsmodeller burde ikke blandes sammen i skadesanalysen.

(130) Undersøgelsen viste, at i EU-producenternes fremstillingsproces er det ikke muligt at adskille wolframcarbid, der er produceret under normale aftaler fra wolframcarbid, der er fremstillet under forarbejdningsaftaler. Kunderne kan ikke vide, om de har modtaget wolframcarbid, der er fremstillet af skrot eller nye råstoffer. Kun ved genvindingsprocessen for zink opereres der med partier, og, i dette tilfælde, modtager kunden wolframcarbid, der er fremstillet af kundens eget skrot. Men de mængder, der blev fremstillet gennem genvindingsprocessen for zink under forarbejdningsaftaler, var meget beskedne (mindre end 3 %) i forhold til EU-erhvervsgrenens samlede produktion i den betragtede periode. De mængder, der blev fremstillet gennem denne proces under forarbejdningsaftaler, fordrejer derfor ikke den generelle vurdering af EU-produktionen. Endvidere varierede andelen af produktionen under forarbejdningsaftaler set i forhold til den samlede EU-produktion fra det ene år til det andet afhængigt af tilgængeligheden af råstoffer på markedet.

(131) Vedrørende forskellen mellem produktionsomkostningerne under forarbejdningsaftaler og produktionsomkostningerne under normale aftaler, er dette ikke en grund til at udelukke forarbejdningsaktiviteter fra skadesundersøgelsen. Uanset hvad er denne forskel afspejlet i analysen. Derfor blev påstanden om, at forarbejdningsaftaler ikke burde være omfattet af undersøgelsen, afvist.

4.5.2. Makroøkonomiske indikatorer

4.5.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(132) Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

	2012	2013	2014	NUP
Produktion (ton)	12 667	13 903	15 068	14 668
Indeks (2012 = 100)	100	110	119	116
Produktionskapacitet (ton)	19 225	20 100	21 245	21 565
Indeks (2012 = 100)	100	105	111	112
Kapacitetsudnyttelse (%)	66	69	71	68
Indeks (2012 = 100)	100	105	108	103
Kilde: Spørgeskemabesvarelser, data fra Eurostat og oplysninger fra ansøgeren.

(133) Oplysningerne i tabellen ovenfor omfatter både produktion under normale aftaler og forarbejdningsaftaler, samt nye og genanvendte varer.

(134) Den samlede produktionsmængde steg med 16 % mellem 2012 og 2014 og faldt derefter en smule med 3 % fra 2014 til undersøgelsesperioden og nåede op på 14 668 ton. Samlet steg produktionsmængden med 16 % i den betragtede periode.

(135) Produktionskapaciteten steg også i den betragtede periode med 12 % og nåede op på 21 565 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Flere EU-producenter har også planer om at fortsætte med at øge deres produktionskapacitet i løbet af de næste 3-4 år.

(136) Desuden steg kapacitetsudnyttelsesgraden med 8 % mellem 2012 og 2014 og faldt derefter lidt i den nuværende undersøgelsesperiode, sammenlignet med 2012. Samlet set steg kapacitetsudnyttelsesgraden med 3 % i den betragtede periode til 68 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

4.5.2.2. Salgsmængde og markedsandel

(137) EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel på det frie marked udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Salgsmængde og markedsandel på det frie marked

	2012	2013	2014	NUP
Salgsmængde på EU's frie marked (ton)	9 030	10 073	11 186	10 314
Indeks (2012 = 100)	100	112	124	114
Markedsandel (%)	81,0	85,5	81,0	80,5
Indeks (2012 = 100)	100	106	100	99
Kilde: Spørgeskemabesvarelser, data fra Eurostat og oplysninger fra ansøgeren.

(138) Salgsmængden på det frie marked steg mellem 2012 og 2014 med 24 % og faldt derefter med 8 % mellem 2014 og undersøgelsesperioden. Samlet set steg salgsmængden med 14 % i den betragtede periode og nåede op på 10 314 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Denne udvikling følger stigningen i EU-forbruget i den samme periode.

(139) EU-erhvervsgrenens markedsandel på det frie marked steg med 4,5 procentpoint mellem 2012 og 2013 og faldt derefter med 5 procentpoint ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode og nåede op på 80,5 %. Samlet set faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel på det frie marked en smule med 0,5 procentpoint i den betragtede periode.

(140) For så vidt angår det bundne marked udviklede salgsmængden og markedsandelen sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Mængde og markedsandel på det bundne marked

	2012	2013	2014	NUP
Bundet forbrug (ton)	2 249	2 461	2 599	2 653
Indeks (2012 = 100)	100	109	116	118
Markedsandel (af de bundne og frie markeder i alt) (%)	17	17	16	17
Indeks (2012 = 100)	100	103	94	102
Kilde: Spørgeskemabesvarelser, data fra Eurostat og oplysninger fra ansøgeren.

(141) EU-erhvervsgrenens salgsmængde på det bundne marked (bestående af bunden anvendelse samt EU-erhvervsgrenens bundne salg) steg med 18 % i den betragtede periode, hvilket er lidt over stigningen i det samlede forbrug på både det bundne og det frie marked. Som følge heraf lå EU-erhvervsgrenens markedsandel på det bundne marked, udtrykt som en procentdel af det samlede forbrug (både det bundne og det frie marked) stort set stabilt i løbet af den betragtede periode på 17 %.

4.5.2.3. Vækst

(142) EU-erhvervsgrenens salgsmængde på det frie marked fulgte nøje udviklingen i EU-forbruget og steg med 14 % i den betragtede periode. Som følge heraf forblev EU-erhvervsgrenens markedsandel relativt stabil i hele den betragtede periode, undtagen i 2013, hvor den steg med 4,5 procentpoint sammenlignet med 2012.

4.5.2.4. Beskæftigelse og produktivitet

(143) Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Beskæftigelse og produktivitet

	2012	2013	2014	NUP
Antal ansatte	681	687	700	704
Indeks (2012 = 100)	100	101	103	103
Produktivitet (ton/ansat)	19	20	22	21
Indeks (2012 = 100)	100	109	116	112
Kilde: Spørgeskemabesvarelser, data fra Eurostat og oplysninger fra ansøgeren.

(144) Antallet af ansatte hos EU-erhvervsgrenen steg svagt i løbet af den betragtede periode med 3 % til 704 ansatte i den nuværende undersøgelsesperiode. Som følge af en større stigning i produktionen, steg produktiviteten i den betragtede periode med 12 %.

4.5.2.5. Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(145) Undersøgelsen viste, jf. betragtning 71, at importen af den undersøgte vare fra Kina fortsat kom ind på EU-markedet til betydelige dumpingpriser.

(146) Det lykkedes i vidt omfang EU-erhvervsgrenen at rejse sig igen efter virkningerne af tidligere dumping, og de gældende antidumpingforanstaltninger viste sig at være effektive. Således øgede EU-erhvervsgrenen sin salgsmængde med 14 %. Dens markedsandel faldt en smule med 0,5 procentpoint på det frie marked i den betragtede periode.

4.5.3. Mikroøkonomiske indikatorer

4.5.3.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne

(147) EU-producenternes vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder under normale aftaler på det frie marked i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Vejet gennemsnitlig enhedssalgspris

	2012	2013	2014	NUP
Vejet gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen (EUR/ton)	47 296	41 686	41 118	36 160
Indeks (2012 = 100)	100	88	87	76
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(148) EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser for mængder under normale aftaler faldt med 24 % i den betragtede periode. Prisfaldet fulgte faldet i priserne på råstoffer.

(149) EU-producenternes vejede gennemsnitlige enhedsforarbejdningsgebyr ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder under forarbejdningsaftaler til det frie marked i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Vejet gennemsnitligt enhedsforarbejdningsgebyr

	2012	2013	2014	NUP
Vejet gennemsnitligt enhedsforarbejdningsgebyr i Unionen (EUR/ton)	12 792	13 497	13 669	13 452
Indeks (2012 = 100)	100	106	107	105
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(150) EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige enhedsforarbejdningsgebyr for mængder under forarbejdningsaftaler steg med 5 % i den betragtede periode.

(151) For så vidt angår EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger og omkostninger til forarbejdning, var Kommissionen nødt til at anføre disse data i indekser, da der er tale om fortrolige forretningsoplysninger.

(152) EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger under normale aftaler udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 13

Vejede gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger under normale aftaler

	2012	2013	2014	NUP
Indeks (2012 = 100)	100	82	85	78
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(153) I den betragtede periode faldt de vejede gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger med 22 %. Produktionsomkostningerne fulgte også faldet i priserne på råstoffer.

(154) EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige enhedsforarbejdningsomkostninger under forarbejdningsaftaler udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 14

Vejede gennemsnitlige enhedsforarbejdningsomkostninger under forarbejdningsaftaler

	2012	2013	2014	NUP
Indeks (2012 = 100)	100	105	97	99
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(155) I den betragtede periode faldt de vejede gennemsnitlige enhedsforarbejdningsomkostninger med 1 %.

4.5.3.2. Arbejdskraftomkostninger

(156) EU-producenternes gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 15

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

	2012	2013	2014	NUP
Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat	65 626	70 243	73 736	71 898
Indeks (2012 = 100)	100	107	112	110
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(157) De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger steg med 12 % mellem 2012 og 2014 og faldt derefter med 2 % i den nuværende undersøgelsesperiode, sammenlignet med 2014. Samlet set steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger med 10 % i den betragtede periode.

4.5.3.3. Lagerbeholdninger

(158) EU-producenternes lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 16

Lagerbeholdninger

	2012	2013	2014	NUP
Slutlagre (ton)	1 201	1 095	923	1 069
Indeks (2012 = 100)	100	91	77	89
Slutlagre i procent af produktionen (%)	9	9	7	8
Indeks (2012 = 100)	100	91	77	89
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(159) Lagerniveauet faldt med 11 % i den betragtede periode. Lagerbeholdningerne udgjorde 8 % af produktionsmængden i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket blev anset for at være på et normalt niveau.

4.5.3.4. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(160) EU-erhvervsgrenens rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 17

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

	2012	2013	2014	NUP
Rentabilitet ved det samlede salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder — under normale aftaler og forarbejdningsaftaler (% af omsætningen)	11,9	16,8	13,6	11,6
Indeks (2012 = 100)	100	140	114	97
Likviditet (EUR)	63 654 025	57 060 905	54 583 859	40 680 386
Indeks (2012 = 100)	100	90	86	64
Investeringer (EUR)	19 902 447	21 890 061	25 810 548	15 752 867
Indeks (2012 = 100)	100	110	130	79
Investeringsafkast (%)	37,1	46,0	35,9	20,1
Indeks (2012 = 100)	100	124	97	54
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(161) Kommissionen beregnede EU-producenternes rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen af disse salg for EU-erhvervsgrenens samlede aktivitet (under normale aftaler og forarbejdningsaftaler). Rentabiliteten for aktiviteten under normale aftaler, der udgjorde 77 % af den samlede produktion i NUP, var lavere end rentabiliteten for aktiviteter under forarbejdningsaftaler. Desuden skal det bemærkes, at rentabiliteten for aktiviteter under normale aftaler var lavere end målfortjenesten på 10 %.

(162) EU-erhvervsgrenen var fortjenstgivende i hele den betragtede periode med udsving i rentabiliteten. Rentabiliteten steg således med 4,8 procentpoint i 2013 i forhold til 2012 og nåede op på 16,8 %, hvorefter den faldt i undersøgelsesperioden med 5,1 procentpoint til 11,6 %. Samlet set faldt rentabiliteten med 0,3 procentpoint i den betragtede periode.

(163) Tendensen for likviditeten, som er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter, forblev positiv i den betragtede periode. Den faldt dog betydeligt i den betragtede periode med 36 %.

(164) Investeringerne steg med 30 % mellem 2012 og 2014 og faldt derefter med 39 % ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode, sammenlignet med 2014. Samlet set faldt investeringerne med 21 % i den betragtede periode. I den betragtede periode var EU-erhvervsgrenens investeringer på over 80 mio. EUR. Investeringerne blev foretaget med henblik på at opnå en bedre udnyttelse af råstofferne og dermed opnå et fald i produktionsomkostningerne, f.eks. forbedring af sorteringen, forbedringer i genanvendelsesanlægget hvad angår sugeaktiviteter, og forbedringer af knusningsaktiviteter. Derudover foretog EU-erhvervsgrenen investeringer for at overholde de miljømæssige bestemmelser i Unionen. Der blev også foretaget investeringer for at øge effektiviteten ved at udskifte ældre teknologi med nyere, mere energieffektiv teknologi. Desuden blev der investeret i at erstatte en række ovne for at blive mere fleksibel med hensyn til blanding af hårdt og blødt skrot og for at kunne forarbejde et bredere sortiment af skrot.

(165) Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det var positivt i den betragtede periode. Det steg med 24 % i 2013 sammenlignet med 2012 og faldt derefter ved udgangen af undersøgelsesperioden med 25,9 procentpoint. Generelt steg investeringsafkastet med 17 procentpoint i den betragtede periode.

4.5.4. Konklusion vedrørende skade

(166) På grund af den gældende antidumpingtold fortsatte EU-erhvervsgrenen med at rejse sig igen efter virkningerne af tidligere skadevoldende dumping.

(167) Salgsmængderne og markedsandelen udviklede sig positivt i den betragtede periode, da EU-erhvervsgrenen kunne følge med stigningen i forbruget. Produktionen og kapacitetsudnyttelsen steg også i den betragtede periode.

(168) Skadesindikatorerne vedrørende EU-erhvervsgrenens finansielle resultater (rentabilitet, likviditet og investeringsafkast) var positive i den betragtede periode. Ikke desto mindre fulgte likviditeten en nedadgående tendens.

(169) I lyset af ovennævnte konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen rejste sig igen efter tidligere dumping, og at den ikke led væsentlig skade i den betragtede periode i den forstand, der er fastsat i grundforordningens artikel 3, stk. 5.

4.6. Sandsynligheden for fornyet skade

4.6.1. Indledende bemærkninger

(170) Undersøgelsen har vist, at importen fra Kina skete til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode, og at der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe.

(171) Da EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade, blev det vurderet, om der var sandsynlighed for fornyet skade, hvis foranstaltningerne over for Kina får lov at udløbe i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(172) For at fastsætte sandsynligheden for fornyet skade blev følgende elementer analyseret: i) den uudnyttede kapacitet og oplagring af råstoffer i Kina, ii) de mulige prisniveauer for den kinesiske import til EU-markedet af den undersøgte vare og iii) deres indvirkning på EU-erhvervsgrenen

4.6.2. Uudnyttet kapacitet og oplagring af råstoffer i Kina

(173) Som forklaret i betragtning 78, har Kina en omfattende uudnyttet kapacitet til produktion af wolframcarbid, der anslås til at være mellem 12 000 og 20 000 ton, hvilket udgjorde mellem 94 % og 156 % af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode.

(174) Som anført i betragtning 79, har Kina desuden opbygget et lager af råstoffer af wolframcarbid (dvs. ammoniumparawolframat og wolframkoncentrat), hvoraf mere end 25 000 ton af wolframcarbid kunne fremstilles inden for en kort periode.

(175) Hvis der ikke indføres antidumpingforanstaltninger, vil den uudnyttede kapacitet kombineret med lagret af råstoffer sandsynligvis blive anvendt til fremstilling til eksport til Unionen, da dette er et attraktivt marked for kinesiske eksporterende producenter, som beskrevet i betragtning 85 og i det følgende. Der er heller ikke noget, der tyder på, at der ville være en øget efterspørgsel efter wolframcarbid på markeder i andre tredjelande, samtidig med at forbruget i Unionen viste en stigende tendens, og som det også blev nævnt i betragtning 84, var EU-markedet Kinas største eksportmarked efter Japan i den nuværende undersøgelsesperiode. Importen fra Kina vil derfor sandsynligvis genindføres på EU-markedet i betydelige mængder.

(176) Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte flere brugere, at de kinesiske producenter vil foretrække at levere til de kinesiske producenter i senere produktionsled end at eksportere råstofferne til EU-markedet. Denne påstand blev dog ikke underbygget med nogen dokumentation, og den blev derfor afvist.

4.6.3. Mulige prisniveauer for importen fra Kina til EU-markedet

(177) Som en angivelse af det prisniveau, hvorpå det er sandsynligt, at kinesisk wolframcarbid vil blive importeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves, blev de kinesiske importpriser til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode taget i betragtning. Under IPP-ordningen underbød de EU-erhvervsgrenens priser med ca. 13,2 % i gennemsnit. I overvejelsen af de mulige priser under den normale importordning — uden antidumpingtold og med told — ville underbuddet desuden også være betydeligt og ville i gennemsnit ligge på 8,6 %.

(178) Desuden blev prisniveauet for importen fra Kina til andre tredjelande samt de kinesiske priser på hjemmemarkedet analyseret. I begge tilfælde var de kinesiske priser lavere end EU-erhvervsgrenens priser med op til 33 % i forhold til andre tredjelande, og med op til 28 % i forhold til priserne på det kinesiske hjemmemarked.

4.6.4. Virkning på EU-erhvervsgrenen

(179) Den betydelige uudnyttede kapacitet og oplagringen af råstoffer i Kina, der er anført i betragtning 173 og 174 i kombination med de prisforskelle, der er beskrevet i betragtning 85-87 og 177, vil tilskynde de kinesiske eksporterende producenter til inden for kort tid at eksportere betydelige mængder til lave priser på dumpingniveau på EU-markedet, hvis der ikke indføres antidumpingforanstaltninger.

(180) Disse store mængder af billigt wolframcarbid vil udøve et betydeligt pristryk på EU-erhvervsgrenen, som vil være nødt til at sænke sine priser for at kunne blive ved at sælge i EU. Samtidig vil EU-erhvervsgrenen også få reduceret sine salgsmængder, da de ikke vil kunne sænke deres priser til det samme lave niveau som de gennemsnitlige kinesiske eksportpriser. Der mindes om, som nævnt i betragtning 80, at de kinesiske eksporterende producenter har adgang til billigere råstoffer end EU-erhvervsgrenen, da Kina kontrollerer 60 % af verdens reserver af wolframmalm og samtidig opkræver en eksportafgift på 20 % for wolframkoncentrat, hvilket øger prisen på dette råstof for parter uden for Kina.

(181) Hvis priserne på den kinesiske import under IPP med en toldafgift oveni kan betragtes som et muligt benchmark for EU-erhvervsgrenens fremtidige salgspriser efter ophævelse af foranstaltningerne, vil EU-erhvervsgrenen ikke længere være fortjenstgivende, men vil blot få dækket sine udgifter ind, hvilket ikke er bæredygtigt. Dette scenario er faktisk et konservativt estimat, eftersom de kinesiske eksporterende producenter sandsynligvis vil sælge på EU-markedet til priser, som er endnu lavere end dette benchmark, på grundlag af de kinesiske priser, der er observeret i andre tredjelande. De ville have et incitament til at gøre dette for at reducere deres lagre af råstoffer, som forklaret i betragtning 79. I så fald vil EU-erhvervsgrenen være nødt til at fortsætte med at sænke deres salgspriser, hvilket vil medføre, at den normale aktivitet vil blive tabsgivende inden for kort tid (1-2 år). Desuden skal det bemærkes, at den undersøgte vare er kendetegnet ved store udsving i fortjenstmargenen. Som det fremgår af tabel 17, faldt EU-erhvervsgrenens rentabilitet med 5,2 procentpoint i løbet af kun to år (mellem 2013 og den fornyede undersøgelsesperiode).

(182) Derudover vil EU-erhvervsgrenen sandsynligvis blive tvunget til også at reducere sin produktionsmængde, fordi den ikke vil være i stand til at matche de lave kinesiske priser uden at lide tab. Reduktionen i mængde vil have en direkte virkning på aktiviteter under forarbejdningsaftaler. Wolframindustrien er en kapitalintensiv industri, for hvilken det er nødvendigt at opretholde en vis produktionsmængde for at holde de faste omkostninger på et rimeligt niveau. Stigningen i de faste omkostninger som følge af en reduktion i produktionen vil ikke kun medføre en stigning i produktionsomkostningerne for den normale aktivitet, men også forarbejdningsomkostningerne. Hvilket også vil have en negativ indvirkning på forarbejdningsaftalernes rentabilitet.

(183) Hvis der sker et fald i produktionsmængden på 25 % (3 700 ton eller 23 % af Kinas uudnyttede kapacitet) vil forarbejdningsomkostningerne for eksempel stige med 82 % og forarbejdningsaktiviteterne vil gå fra at være fortjenstgivende til at blive over 30 % tabsgivende. Dette blev også observeret i den tidligere undersøgelse, da et fald i produktionsmængden på ca. 50 % (6 400 ton) medførte et fald i rentabiliteten fra 7,6 % til -19,5 % på blot ét år.

(184) Forarbejdningsaktiviteterne giver kun mening ud fra et økonomisk synspunkt for EU-erhvervsgrenens kunder (brugere), så længe forarbejdningsgebyrerne (forarbejdningsomkostninger + margin), kombineret med prisen på skrot (for brugeren) er lavere end prisen på import af wolframcarbid fra Kina. Hvis denne grænse bliver overskredet, vil brugerne ikke længere have et incitament til at benytte sig af forarbejdningsaftaler med EU-erhvervsgrenen, men vil få leveret wolframcarbid fra Kina. Muligheden for at genforhandle forarbejdningsgebyrer med EU-erhvervsgrenen lader ikke til at være tilgængelig, eftersom EU-erhvervsgrenens forarbejdningsomkostninger vil stige, som forklaret ovenfor.

(185) Desuden kan EU-erhvervsgrenen ikke udelukkende arbejde under forarbejdningsaftaler, selv om forarbejdningsaktiviteter er mere fortjenstgivende end normale aktiviteter. Forarbejdning kan kun anvendes ved genanvendelsesaktiviteter, og EU-erhvervsgrenens kapacitet til at omdanne skrottet til wolframkoncentrat er for lav set i forhold til det samlede behov for wolframkoncentrat i fremstillingsprocessen. EU-erhvervsgrenen er derfor nødt til at opfylde en del af efterspørgslen efter wolframkoncentrat med leverancer af nye koncentrater under normale aftaler. Der er desuden ikke nok skrot på markedet, til at EU-erhvervsgrenen kan øge sin genanvendelseskapacitet.

(186) På baggrund af det ovenstående vil et fald i salgsprisen til et niveau, der som minimum er lig IPP-importprisen i NUP, med en toldafgift oveni, kombineret med en reduktion i mængden, gøre EU-erhvervsgrenen til en tabsgivende erhvervsgren.

(187) På grundlag af de kendsgerninger, der er beskrevet ovenfor, konkluderede Kommissionen, at hvis foranstaltningerne ophæves, er det sandsynligt, at der igen vil opstå væsentlig skade meget hurtigt. Navnlig er det sandsynligt, at de EU-producenter, der ikke er integreret i de senere produktionsled, inden for kort tid (1-2 år) vil blive tvunget til at afvikle deres virksomhed, da de på det frie marked vil blive direkte udsat for det nedadgående pristryk fra lavprisdumpingimporten fra Kina. To af disse virksomheder er ikke involveret i genanvendelsesaktiviteter og kan derfor ikke benytte sig af forarbejdningsaftalernes højere margener. Desuden vil de EU-producenter, der er integreret i de senere produktionsled, fortsat sælge wolframcarbid til forretningsmæssigt forbundne brugere til lavere priser, men forarbejdningsomkostningerne i forarbejdningsaftalerne vil stige som følge af faldet i produktionsmængden. På længere sigt (4-5 år) er det sandsynligt, at også de EU-producenter, der er integreret i de senere produktionsled, vil standse deres aktiviteter, da de ikke vil være i stand til at konkurrere med dette pres på længere sigt, eftersom deres forretningsmæssigt forbundne brugere også vil vælge at købe wolframcarbid fra Kina. Hvis det sker, vil der ikke længere være nogen produktion af dette strategiske råstof i Unionen.

5. UNIONENS INTERESSER

(188) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om opretholdelsen af antidumpingforanstaltninger på importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina som følge af konklusionerne i denne udløbsundersøgelse ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastsat på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes, brugernes og leverandørernes interesser. Alle interesserede parter fik, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2, mulighed for at fremsætte bemærkninger.

(189) Det bør erindres, at det i de foregående undersøgelser blev fastslået, at det ikke var i strid med Unionens interesser at vedtage foranstaltninger. Da nærværende undersøgelse er en udløbsundersøgelse med analyse af en situation, hvor der allerede har været antidumpingforanstaltninger gældende, giver det endvidere mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle uønskede negative virkninger for de berørte parter af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(190) På dette grundlag blev det undersøgt, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at opretholde foranstaltninger i denne bestemte sag trods konklusionerne om sandsynligheden for fortsat dumping og fornyet skade.

5.1. EU-erhvervsgrenens interesser

(191) På baggrund af konklusionerne om EU-erhvervsgrenens situation i betragtning 166-169 og som følge af argumenterne om analysen af sandsynligheden for fornyet skade, jf. betragtning 170-186, konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis vil opleve en alvorlig forværring af sin økonomiske situation, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe. Foranstaltningerne har vist sig at være af afgørende betydning for at beholde produktionen af wolframcarbid i Unionen, da EU-erhvervsgrenen ikke ville have kunnet modstå presset fra store mængder dumpingimport af wolframcarbid fra Kina, der blev solgt på EU-markedet til priser, der lå under EU-erhvervsgrenens.

(192) Det vurderes, at en opretholdelse af foranstaltningerne vil være til fordel for EU-erhvervsgrenen, som derefter burde være i stand til at fortsætte med at investere i ny teknologi til sine fremstillingsanlæg, især i dens genanvendelsesaktiviteter for at blive mere uafhængig af Kina, og dermed stå i en bedre situation med hensyn til manglen på nye råstoffer på markedet.

(193) Hvis foranstaltningerne derimod ophæves, vil det sandsynligvis have en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen. Det vil være en alvorlig trussel for EU-erhvervsgrenens eksistensgrundlag, der som følge heraf kan være nødt til at indstille deres aktiviteter, hvilket vil reducere både de tilgængelige forsyningskilder på EU-markedet samt konkurrencen. Hvis EU-producenterne indstiller deres produktion, vil Unionen primært være afhængig af import fra andre tredjelande, navnlig fra Kina, som ikke kun er verdens førende producent af wolfram, men som også ejer de fleste af verdens råstofreserver.

5.2. Brugernes interesser

(194) Ved indledningen blev ti kendte importører/brugere kontaktet. Syv brugere gav sig til kende inden for tidsfristen, og der blev sendt spørgeskemaer ud til dem alle. De indkøbte wolframcarbid fra Kina og andre tredjelande (Sydkorea, Vietnam, Japan, Israel og Indien) og fra EU-erhvervsgrenen. Disse brugere anvendte wolframcarbid til at fremstille cementeret carbid til at fremstille værktøjer af hårdt metal til forskellige brancher som f.eks. olie- og mineindustrien.

(195) Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra otte brugere (to af dem var forretningsmæssigt forbundne). De indrapporterede større importmængder fra Kina, end hvad der var registreret i Eurostat. Alle på nær én importerede kun den undersøgte vare under IPP. De samarbejdsvillige brugere tegnede sig for 32 % af forbruget på det frie marked i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Yderligere fem brugere henvendte sig for at støtte de gældende foranstaltninger, men besvarede ikke spørgeskemaet. Disse brugere tegnede sig for omkring 8 % af det samlede forbrug på det frie marked.

(196) En af de samarbejdsvillige brugere fremførte, at den havde behov for en specifik varetype i sin fremstillingsproces, som ikke blev fremstillet af EU-erhvervsgrenen i den krævede kvalitet, og anmodede om at blive fritaget for antidumpingtolden for denne særlige varetype. Den varetype, der importeredes af denne bruger, faldt dog ind under varedækningen som beskrevet i betragtning 31 og 32. Der var intet belæg for at udelukke visse varetyper fra varedækningen i undersøgelsen, inden for rammerne af den nuværende udløbsundersøgelse. Denne påstand blev derfor afvist.

(197) De syv øvrige samarbejdsvillige brugere hævdede, at de gældende antidumpingforanstaltninger havde en væsentlig negativ indvirkning på deres rentabilitet.

(198) Det fremgik af undersøgelsen, at den aktivitet, som omfattede wolframcarbid, hos disse brugere tegnede sig for mellem 55 % og 100 % af deres samlede omsætning i den nuværende undersøgelsesperiode. Nogle af brugerne var en del af en gruppe af virksomheder, og de solgte også de af deres varer, der var fremstillet af wolframcarbid, inden for denne gruppe, mens andre var selvstændige enheder. Disse virksomheder solgte værktøjer af cementeret wolframcarbid til uafhængige kunder på EU-markedet såvel som uden for Unionen. For salget uden for Unionen indkøbte brugerne hovedsagelig den undersøgte vare fra Kina under IPP, og der blev derfor ikke betalt importtold på denne import.

(199) Alle samarbejdsvillige brugere fremstillede en lang række varer, der anvendte den undersøgte vare. Omkostningerne til wolframcarbid ud af de samlede produktionsomkostninger svingede betydeligt fra en bruger til en anden, dvs. mellem 6 % og 50 %, afhængigt af typen af færdige varer. I nogle af de varer, der blev fremstillet af de samarbejdsvillige brugere, blev der tilført en betydelig merværdi og knowhow, og disse brugere kunne derfor opkræve betydelige margener, mens andre varer, hvori der blev tilført mindre merværdi, er mindre fortjenstgivende. Hertil kommer, at de fleste af de samarbejdsvillige brugere var rentable i den nuværende undersøgelsesperiode (med op til 15 %). Desuden viste undersøgelsen, at disse brugeres rentabilitet også blev påvirket af andre faktorer end de gældende antidumpingforanstaltninger, f.eks. lav efterspørgsel på de markeder, de var til stede på (olieboring og minedrift).

(200) De fem yderligere brugere, som er nævnt i betragtning 194, som henvendte sig for at støtte opretholdelsen af de gældende antidumpingforanstaltninger var EU-erhvervsgrenens kunder. Disse brugere fremførte, at selv om et fald i priserne på wolfram ville være til fordel for brugerne på kort sigt, vil de kinesiske priser sandsynligvis stige igen på mellemlang og lang sigt i mangel af konkurrence fra EU-erhvervsgrenen. De fremførte også, at en ophævelse af antidumpingforanstaltningerne ville få negative følger for genanvendelsesaktiviteterne i Unionen, idet import af store mængder af wolframcarbid til lave priser fra Kina ville gøre genanvendelsesaktiviteter i Unionen urentable. Endeligt fremhævede disse brugere deres interesse i at have flere forsyningskilder, herunder EU-erhvervsgrenen.

(201) Resultaterne af undersøgelsen viser, at brugerne kunne fortsætte med at købe wolframcarbid fra flere kilder. Dette omfattede importen af wolframcarbid fra Kina i betydelige mængder, uden at betale told som led i IPP-ordningen. De fleste af dem var fortjenstgivende. Selv om man med rimelighed kunne forvente, at visse brugere ville drage fordel af, i det mindste på kort sigt, tilgængeligheden af billigere import fra Kina, har foranstaltningerne ikke haft en alvorlig negativ indvirkning på dem, og dette bekræfter, at opretholdelsen af de gældende antidumpingforanstaltninger ikke har en alvorlig indvirkning på brugerne. Desuden støttede flere brugere opretholdelsen af foranstaltningerne.

(202) En række berørte parter fremførte, at vurderingen af virkningen af foranstaltninger på brugerne burde ske henover hele den periode, hvori foranstaltninger har været i kraft, ligesom i sagen vedrørende ferrosilicium , ud fra det argument at brugerne oplever langsigtede kumulative negative virkninger, der er uforholdsmæssige set i forhold til alle potentielle eller faktiske fordele for EU-producenterne.

(203) I denne henseende skal det bemærkes, at selv om foranstaltningerne har været gældende siden 1990, har brugerne været i stand til at absorbere stigningen i omkostninger og stadig være rentable. I den oprindelige undersøgelse og hver udløbsundersøgelse, der er gennemført siden da i relation hertil, har Kommissionen vurderet antidumpingforanstaltningernes indvirkning på brugerne. Hver gang har Kommissionen konkluderet, at opretholdelsen af antidumpingforanstaltningerne sandsynligvis ikke vil have alvorlige følger for brugerne i Unionen. Hertil kommer, at den aktuelle vurdering bekræftede denne konklusion på grundlag af den faktiske virkning af foranstaltningerne. Påstanden blev derfor afvist.

(204) Efter fremlæggelsen af oplysninger gav yderligere fire brugere af den undersøgte vare sig til kende, hvoraf tre er forretningsmæssigt forbundet med en af de samarbejdsvillige brugere, der indsendte en spørgeskemabesvarelse. En af dem er imidlertid placeret i Brasilien og anses derfor ikke for at være en interesseret part i denne undersøgelse. Disse virksomheder var imod opretholdelsen af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(205) Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte adskillige brugere desuden, at deres evne til at absorbere omkostningerne ved foranstaltningerne og forblive fortjenstgivende har nået grænsen. Det blev desuden hævdet, at disse brugere har vist og dokumenteret, at der ikke findes yderligere potentielle teknologiske forbedringer af varen, og at det er ved at blive umuligt at fortsætte med at afholde yderligere omkostninger.

(206) Som anført i betragtning 198, fremstillede de samarbejdsvillige brugere en lang række varer, der indeholder den undersøgte vare og wolframcarbids andel af de samlede produktionsomkostninger svingede betydeligt fra en bruger til en anden, dvs. mellem 6 % og 50 %, afhængigt af typen af færdige varer. Selv om det ikke kan udelukkes, at rentabiliteten varierer pr. vare, var de fleste af de samarbejdsvillige brugere fortjenstgivende i den nuværende undersøgelsesperiode (med op til 15 %). Påstanden afvises derfor.

(207) Ud fra dette konkluderede Kommissionen, at der for så vidt angår virkningen på brugerne ikke er tegn på, at opretholdelsen af foranstaltningerne vil få en betydelig negativ indvirkning på deres aktiviteter.

5.3. Leverandørernes interesser

(208) Ti virksomheder, der opererede på markedet for de foregående produktionsled, gav sig til kende og udtrykte deres støtte til videreførelsen af foranstaltningerne. Heraf var fire minevirksomheder og producenter af wolframkoncentrat og leverede til EU-erhvervsgrenen.

(209) De øvrige seks virksomheder var leverandører af genanvendte materialer til EU-erhvervsgrenen. De fremførte, at lukningen af EU-erhvervsgrenen i høj grad ville få en negativ indvirkning på deres aktivitet, fordi de ville miste deres kunder. De fremhævede også betydningen af genanvendelse af skrot i EU med argumentet om, at skrotmaterialer har et højere indhold af wolfram end malmkoncentratet, hvorved wolframskrottet bliver et værdifuldt råstof, som kan sænke omkostningerne til råstoffer for brugerne.

(210) På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at det er i leverandørernes interesse at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger.

5.4. Wolfram som et råstof af kritisk betydning

(211) Siden 2011 har wolfram været klassificeret som et råstof af kritisk betydning i Den Europæiske Union.

(212) Det er derfor i Unionens interesse at opretholde fremstillingen af wolfram i EU, fremme genanvendelse for at mindske forbruget af primære råstoffer og reducere den relative importafhængighed.

5.5. Konkurrence i Unionen

(213) En række interesserede parter påstod, at antidumpingforanstaltningerne havde forværret konkurrenceniveauet i Unionen, fordi de havde medført et mindre udvalg af leverandører. De fremførte, at alle EU-producenter havde samme prisniveau, hvilket ikke kunne anses for konkurrence.

(214) Der er seks EU-producenter på markedet, der anvender forskellige fremstillingsprocesser og forskellige råstoffer. Som nævnt i betragtning 33, anvender nogle af EU-producenterne kun nye råstoffer, og nogle anvender både nye råstoffer og skrot. Ved produktionsprocessen med nye råstoffer kan fremstillingsprocessen enten tage udgangspunkt i koncentrat, ammoniumparawolframat eller wolframoxider. Disse elementer har indflydelse på produktionsomkostningerne. Det gebyr, som EU-erhvervsgrenen opkræver af sine kunder, oveni prisen på ammoniumparawolframat afhænger af dens produktionsomkostninger. De seks EU-producenter er uafhængige af hinanden og konkurrerer med hinanden på EU-markedet. Desuden viste undersøgelsen, at der findes andre forsyningskilder på EU-markedet som USA, Vietnam og Sydkorea og Israel. Påstanden afvises derfor.

5.6. Konkurrencemæssige ulemper for producenter i de senere produktionsled

(215) En række interesserede parter hævdede, at de gældende foranstaltninger er en konkurrencemæssig ulempe for brugere i Unionen sammenlignet med brugernes konkurrenter i andre tredjelande, eftersom foranstaltningerne favoriserer brugere uden for EU på bekostning af brugere i Unionen. De påstod desuden, at eftersom tredjelandes brugere i de senere produktionsled nyder godt af et lavere omkostningsgrundlag, er disse brugere mere fortjenstgivende end deres konkurrenter i EU. Det blev endvidere hævdet, at den omstændighed, at Kina fjernede eksportafgiften på 5 % på wolframcarbid samt restriktionerne for varer i de foregående produktionsled (eksportkvoter på ammoniumparawolframat) i maj 2015 havde en negativ indvirkning på dem. De hævdede også, at hvis foranstaltningerne opretholdes, vil brugerne være nødt til at flytte deres produktionsanlæg til lande uden for Unionen for at undgå at miste deres kunder.

(216) Som anført i betragtning 198, viste undersøgelsen, at de fleste samarbejdsvillige brugere i Unionen var fortjenstgivende i den nuværende undersøgelsesperiode, og at andre faktorer end de gældende antidumpingforanstaltninger, f.eks. lav efterspørgsel på de markeder, de er på (olieboring og minedrift), påvirkede deres rentabilitet. Argumentet om, at brugere i andre tredjelande angiveligt skaber større fortjeneste end brugerne i Unionen, er irrelevant for vurderingen af Unionens interesser. Dertil kommer, at disse parter hverken kunne forklare, hvordan den omstændighed, at Kina fjernede eksportafgifter og restriktioner for varer i de foregående produktionsled skulle have en negativ virkning på brugerne, eller hvorfor påstanden ikke var underbygget med beviser. Påstanden om udflytning af en række brugere var ubegrundet, da disse brugeres rentabilitet afhænger af den type varer, der fremstilles, men samtidig også af andre faktorer, som f.eks. et fald i efterspørgslen efter disse varer. Under alle omstændigheder foreligger der ikke noget bevis for, at ophævelsen af foranstaltninger ville forhindre udflytning af brugerne. Påstanden i betragtning 214 afvises derfor.

5.7. Integration i de senere produktionsled

(217) En række interesserede parter påstod, at størstedelen af EU-producenterne af wolframcarbid er integrerede i de senere produktionsled, og derfor kan deres forretningsmæssigt forbundne producenter, der fremstiller redskaber, få fat i råstoffer til lavere priser end ikke integrerede brugere, hvilket medfører konkurrenceforvridende ulemper blandt brugerne.

(218) Undersøgelsen har vist, at ud af de seks EU-producenter af wolframcarbid til det frie marked, var tre af dem integreret i de senere produktionsled. Disse EU-producenter solgte den undersøgte vare til forretningsmæssigt forbundne virksomheder til markedspriser, og de havde derfor ikke nogen prisfordel hvad angår anskaffelse af råstoffer, i sammenligning med ikke integrerede brugere. Påstanden afvises derfor.

(219) Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte en række brugere, at de vertikalt integrerede leverandører også er konkurrenter til brugerne og forhindrer fair konkurrence, idet de kan standse leveringen af den undersøgte vare til brugerne.

(220) Undersøgelsen viste ingen tegn på, at EU-erhvervsgrenen vil ophøre med at sælge den undersøgte vare til ikke forretningsmæssigt forbundne brugere. I den betragtede periode steg salget fra de EU-producenter, der er integreret i de senere produktionsled, til ikke forretningsmæssigt forbundne brugere tværtimod med 16 %. Påstanden blev derfor afvist.

5.8. Manglende investeringer og forældede teknologier

(221) En række interesserede parter hævdede, at som følge af de gældende antidumpingforanstaltninger havde EU-erhvervsgrenen ikke noget incitament til at investere i nye teknologier. Disse parter påstod, at EU-erhvervsgrenen anvender gamle og forældede teknologier.

(222) Undersøgelsen viste dog, at som anført i betragtning 164, foretog EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode betydelige investeringer med henblik på at opnå en bedre udnyttelse af råstofferne og dermed mindske produktionsomkostningerne, forbedre effektiviteten, øge fleksibiliteten med hensyn til at blande hårdt og blødt skrot og på at forbedre overholdelsen af miljøbestemmelserne. Påstanden afvises derfor.

5.9. Råstoffer

(223) En række brugere påstod, at EU-erhvervsgrenens situation afhang af deres adgang til råstoffet, deres tilgængelighed og prisfastsætningen. Antidumpingforanstaltninger bør ikke kompensere for eventuelle ulemper med hensyn til at skaffe råstoffer.

(224) Der blev indført antidumpingforanstaltninger på grundlag af en konklusion om dumping fra de kinesiske eksporterende producenter, som forvoldte EU-erhvervsgrenen skade. Påstanden om, at antidumpingforanstaltninger kompenserer for ulemper med hensyn til at skaffe råstoffer, blev derfor afvist.

(225) Den nye EU-toldkodeks

(226) En række brugere hævdede, at der i artikel 169, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 , blev indført ændringer i Unionens toldbestemmelser med det resultat, at IPP ikke længere vil være tilladt for varer, der er omfattet af antidumpingforanstaltninger, eller at det i det mindste ikke længere vil være økonomisk levedygtigt. Derfor vil produktionsomkostningerne stige.

(227) Denne påstand er faktuelt forkert, fordi artikel 169, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2015/2446 ikke forbyder anvendelse af IPP i tilfælde af en antidumpingtold, men henviser til anvendelse af ækvivalente varer. Varer, der er importeret under IPP, vil derfor kun være underlagt en antidumpingtold, såfremt de yderligt forarbejdede varer senere overgår til fri omsætning i Unionen. Den gældende bestemmelse lige nu er, at de forarbejdede varer ikke vil være omfattet af nogen antidumpingtold, hvis de geneksporteres. Desuden har de interesserede parter ikke fremlagt nogen dokumentation for, at IPP ikke længere vil være økonomisk levedygtigt. Denne påstand blev derfor afvist.

(228) Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod en række brugere, at ændringer i EU-toldkodeksen vil begrænse anvendelsen af IPP på grund af en forøgelse af dokumentationen samt den høje risiko for manglende overholdelse, hvilket vil øge omkostningerne til råstoffer med op til 15 %.

(229) Det skal i den forbindelse bemærkes, at ændringerne i EU-toldkodeksen har til formål at forbedre sporbarheden af de varer, der er genstand for antidumpingforanstaltninger, som importeres under IPP. Det kan derfor ikke udelukkes, at dette vil føre til en forøgelse i de administrative omkostninger for virksomhederne. Brugerne fremlagde dog ingen understøttende dokumentation eller forklaring af, hvordan stigningen på 15 % var beregnet. I betragtning af påstandens hypotetiske karakter, blev den derfor afvist.

5.10. Foranstaltningernes varighed

(230) Interesserede parter fremførte, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af den undersøgte vare har været gældende siden 1990 og derfor ikke bør blive forlænget yderligere.

(231) I henhold til de bestemmelser, der er fastsat i grundforordningens artikel 11, stk. 2, skal sådanne foranstaltninger opretholdes, hvis der etableres fortsat eller fornyet skadevoldende dumping, og foranstaltningerne ikke er i strid med Unionens interesser som helhed. Alle betingelser var opfyldt i den nuværende undersøgelse. De berørte parter påviste heller ikke nogen særlig grund vedrørende Unionens generelle interesser, der ville tale imod foranstaltningerne. Kommissionen har derfor ingen anden mulighed end at indføre antidumpingforanstaltninger. Denne påstand afvises derfor.

5.11. Konklusion vedrørende Unionens interesser

(232) På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var nogen tvingende grunde vedrørende Unionens interesser, der taler imod opretholdelse af endelige antidumpingforanstaltninger på importen af wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med et metallisk pulver med oprindelse i Kina.

6. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

6.1. Foranstaltninger

(233) Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænkes at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning.

(234) Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte en række brugere, som anført i betragtning 65, at forskelle i kvalitet afhængig af anvendelsen, samt produktionsomkostninger og salg skulle tages i betragtning ved beregning af bl.a. skadesmargenen.

(235) Denne påstand er ubegrundet. Det erindres, at den aktuelle undersøgelse er en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, med henblik på at vurdere, om de gældende foranstaltninger bør opretholdes eller ophæves. Der blev ikke beregnet nogen ny skadesmargenen inden for rammerne af denne undersøgelse.

(236) Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede adskillige brugere desuden om, at foranstaltningerne burde få lov at udløbe, når proceduren for aktiv forædling udfases, dvs. om to år.

(237) I den forbindelse bør det bemærkes, at undersøgelsen ikke afslørede nogen særlige omstændigheder, der kunne begrunde en forlængelse af foranstaltningerne i en periode på mindre end fem år, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i grundforordningen.

(238) Det fremgår af det ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2, vedrørende importen af wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med et metallisk pulver med oprindelse i Kina bør opretholdes. Det skal erindres, at disse foranstaltninger består af værditold.

(239) Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036, har ikke afgivet udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING: