14.11.2017 DA Den Europæiske Unions Tidende L 295/49
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/2068
af 13. november 2017
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF , særlig artikel 23, stk. 5, sammenholdt med samme forordnings artikel 13, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I overensstemmelse med modtog Kommissionen den 9. oktober 2015 en ansøgning fra Decco Iberica Post Cosecha S.A.U om godkendelse af kaliumsorbat som basisstof. Kommissionen modtog den 14. juli 2016 en opdateret ansøgning. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 23, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1107/2009.
(2) Kommissionen anmodede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) om videnskabelig bistand. Den 12. maj 2017 gav autoriteten Kommissionen en teknisk rapport om kaliumsorbat. Kommissionen forelagde vurderingsrapporten og udkastet til nærværende forordning om afvisning af godkendelse af kaliumsorbat for Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 20. juli 2017 og færdiggjorde dem inden komitéens møde den 6. oktober 2017.
(3) Det fremgår af den dokumentation, som ansøgeren har fremsendt, at kaliumsorbat opfylder kriterierne for fødevarer, jf. .
(4) Der blev i den tekniske rapport fra autoriteten peget på specifikke problemer vedrørende eksponering for kaliumsorbat, navnlig via rester som følge af anvendelse som pesticid. Autoriteten konkluderede, at oplysningerne om restkoncentrationer var meget begrænsede, og at man derfor ikke kunne foretage en pålidelig vurdering af risikoen for forbrugerne. Det kan ikke udelukkes, at det acceptable daglige indtag af kaliumsorbat overskrides, fordi forbrugeren eksponeres yderligere for rester af kaliumsorbat som følge af anvendelse som pesticid.
(5) Europa-Kommissionen opfordrede ansøgeren til at fremsætte sine bemærkninger til autoritetens tekniske rapport og til udkastet til vurderingsrapport. Ansøgeren fremsatte ingen bemærkninger.
(6) I Kommissionens vurderingsrapport er det derfor ikke fastslået, at kravene i er opfyldt. Kaliumsorbat bør derfor ikke godkendes som basisstof.
(7) Denne forordning er ikke til hinder for, at der kan indgives en ny ansøgning vedrørende godkendelse af kaliumsorbat som basisstof i overensstemmelse med .
(8) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: