Search for a command to run...
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2393 af 13. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013, (EU) nr. 1307/2013, (EU) nr. 1308/2013 og (EU) nr. 652/2014 om forenkling af den fælles landbrugspolitik)
I forordning (EU) nr. 1305/2013 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2, stk. 1, andet afsnit, foretages følgende ændringer:
a) Litra n) affattes således:
»n) »ung landbruger«: en landbruger, som er højst 40 år på det tidspunkt, hvor ansøgningen indsendes, har tilstrækkelige faglige kvalifikationer og kompetencer, og som for første gang etablerer sig på en landbrugsbedrift som driftsleder; etableringen kan ske enten på egen hånd eller sammen med andre landbrugere, uanset dens juridiske form«.
b) Følgende litra tilføjes:
»s) »etableringsdato«: den dato, hvor ansøgeren udfører eller fuldfører en eller flere af de handlinger, der vedrører den i litra n) omhandlede etablering.«
2) Artikel 8, stk. 1, litra h), nr. ii), affattes således:
»ii) en tabel, der for hver foranstaltning, for hver type operation med en specifik ELFUL-bidragssats, for den i artikel 37, stk. 1, og artikel 39a omhandlede type operation samt for teknisk bistand viser Unionens samlede planlagte bidrag og ELFUL's gældende bidragssats. Hvis det er relevant, skal denne tabel særskilt vise ELFUL-bidragssatsen til mindre udviklede regioner og til andre regioner«.
3) Artikel 14, stk. 4, affattes således:
»4. Udgifter, der er støtteberettiget under denne foranstaltning, skal være til tilrettelæggelse og gennemførelse af overførsel af viden eller information. Infrastruktur, der er installeret som følge af demonstration, kan anvendes, efter at operationen er fuldført. I tilfælde af demonstrationsprojekter kan støtten også omfatte relevante investeringsomkostninger. Udgifter til deltagernes rejse, indkvartering og dagpenge samt omkostninger til afløsningen af landbrugerne er også støtteberettigede. Alle udgifter, som fastsættes i henhold til dette stykke, betales til støttemodtageren.«
4) I artikel 15 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 2 affattes således:
»2. Modtageren af støtte i overensstemmelse med stk. 1, litra a) og c), er enten udbyderen af rådgivning eller uddannelse eller forvaltningsmyndigheden. Hvis forvaltningsmyndigheden er modtager, udvælges udbyderen af rådgivning eller uddannelse af et organ, der er funktionelt uafhængigt af forvaltningsmyndigheden. Støtte i henhold til stk. 1, litra b), ydes til den myndighed eller det organ, der udvælges til at oprette bedriftsforvaltnings-, vikar- og landbrugsrådgivningstjenester samt rådgivningstjenester for skovbrugere.«
b) Stk. 3, første afsnit, affattes således:
»3. De myndigheder eller organer, som udvælges til at yde rådgivning, skal have passende ressourcer i form af regelmæssigt uddannet og kvalificeret personale, rådgivningserfaring og pålidelighed med hensyn til de områder, som de rådgiver inden for. Udbyderne under denne foranstaltning udvælges gennem en udvælgelsesprocedure, der er åben for både offentlige og private organer. Denne udvælgelsesprocedure skal være objektiv og udelukke ansøgere med interessekonflikter.«
c) Følgende stykke indsættes:
»3a. Med henblik på anvendelsen af denne artikel skal medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 65, stk. 1, foretage enhver kontrol hos udbyderen af rådgivning eller uddannelse.«
5) I artikel 16 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1, indledningen, affattes således:
»1. Støtte under denne foranstaltning omfatter ny deltagelse eller deltagelse i de fem foregående år af landbrugere og grupper af landbrugere i:«.
b) Stk. 2 og 3 affattes således:
»2. Støtte under denne foranstaltning kan også dække omkostninger ved oplysnings- eller reklameaktiviteter, som gennemføres af producentsammenslutninger, vedrørende produkter omfattet af kvalitetsordninger, der modtager støtte i henhold til denne artikels stk. 1. Uanset må disse aktiviteter kun gennemføres i det indre marked.
3. Støtte i henhold til stk. 1 udbetales som et årligt incitament, hvis niveau fastlægges i overensstemmelse med de faste omkostninger ved deltagelse i ordninger, hvortil der ydes støtte, i en periode på højst fem år.
For så vidt angår den første deltagelse forud for ansøgningen om støtte i henhold til stk. 1 reduceres den maksimale varighed på fem år med det antal år, der er gået mellem den første deltagelse i en kvalitetsordning og tidspunktet for ansøgningen om støtte.
I nærværende stykke forstås ved »faste omkostninger« omkostningerne ved at melde sig ind i en støttet kvalitetsordning og det årlige bidrag for at deltage i denne ordning, herunder eventuelle omkostninger ved kontrol af, om ordningens varespecifikationer overholdes.
I denne artikel forstås ved »landbruger« en aktiv landbruger, jf. betydningen i , som den finder anvendelse i den pågældende medlemsstat.«
6) I artikel 17 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1, litra b), affattes således:
»b) vedrører forarbejdning, afsætning og/eller udvikling af landbrugsprodukter, der er omfattet af bilag I til TEUF, eller bomuld, undtagen fiskeriprodukter; outputtet af produktionsprocessen kan være et produkt, der ikke er omfattet af nævnte bilag; hvis støtten ydes i form af finansielle instrumenter, kan inputtet også være et produkt, der ikke er omfattet af nævnte bilag, forudsat at investeringen bidrager til et eller flere af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne«.
b) Stk. 5 affattes således:
»5. Der kan ydes støtte til unge landbrugere, som for første gang etablerer sig på en landbrugsbedrift som driftsleder, for så vidt angår investeringer for at efterkomme EU-standarder for landbrugsproduktion, herunder sikkerhed på arbejdspladsen. En sådan støtte kan ydes i højst 24 måneder fra datoen for virksomhedsetableringen som defineret i programmet for udvikling af landdistrikterne, eller indtil de handlinger, der er defineret i forretningsplanen, jf. artikel 19, stk. 4, er afsluttet.«
7) I artikel 19 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 4 affattes således:
»4. Ansøgningen om støtte efter stk. 1, litra a), nr. i), skal indgives senest 24 måneder efter datoen for virksomhedsetableringen.
Støtte i henhold til stk. 1, litra a), er betinget af, at der forelægges en forretningsplan. Gennemførelsen af forretningsplanen skal påbegyndes senest ni måneder fra datoen for afgørelsen om at yde støtte. Forretningsplanen skal have en varighed på højst fem år.
Det skal fremgå af forretningsplanen, at den unge landbruger skal overholde , som den finder anvendelse i den pågældende medlemsstat, inden for 18 måneder efter datoen for afgørelsen om at yde støtte.
Medlemsstaterne fastlægger de i artikel 2, stk. 1, litra s), omhandlede handlinger i programmerne for udvikling af landdistrikterne.
Medlemsstaterne definerer øvre og nedre tærskler pr. støttemodtager eller bedrift for adgang til støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. i) og iii). Den nedre tærskel for støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. i), skal være højere end den øvre tærskel for støtte i henhold til stk. 1, litra a), nr. iii). Støtte er begrænset til bedrifter, der falder ind under definitionen af mikrovirksomheder og små virksomheder.«
b) Følgende stk. indsættes:
»4a. Uanset bestemmelserne i kan støtte efter nærværende artikels stk. 1, litra a), nr. i), også ydes i form af finansielle instrumenter eller som en kombination af tilskud og finansielle instrumenter.«
c) Stk. 5 affattes således:
»5. Støtte i henhold til stk. 1, litra a), udbetales i mindst to rater. Raterne kan være degressive. Betalingen af den sidste rate i henhold til stk. 1, litra a), nr. i) og ii), er betinget af, at forretningsplanen gennemføres korrekt.«
8) I artikel 20 tilføjes følgende stykke:
»4. Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse, når støtten ydes i form af finansielle instrumenter.«
9) I artikel 23 foretages følgende ændringer:
a) Titlen affattes således:
»Artikel 23
Etablering, regenerering eller renovering af skovlandbrugssystemer«.
b) Stk. 1 affattes således:
»1. Støtte i henhold til artikel 21, stk. 1, litra b), ydes til private jordholdere og kommuner og sammenslutninger heraf og skal dække omkostningerne til etablering, regenerering og/eller renovering og en årlig præmie pr. hektar til dækning af omkostningerne ved vedligeholdelse i en periode på højst fem år.«
10) I artikel 28 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 6, andet afsnit, affattes således:
»Ved beregning af de i første afsnit omhandlede betalinger fratrækker medlemsstaterne det nødvendige beløb for at udelukke dobbeltfinansiering af de praksisser, der omhandles i . Medlemsstaterne kan beregne fradraget som et fast, gennemsnitligt beløb, der gælder for alle berørte støttemodtagere, som udfører den pågældende operationstype.«
b) Stk. 9 affattes således:
»9. Støtten kan med henblik på bevarelse og på bæredygtig anvendelse og udvikling af genetiske ressourcer i landbruget, herunder fremmede ressourcer, ydes til operationer, der ikke er omfattet af bestemmelserne i stk. 1-8. Sådanne forpligtelser kan opfyldes af andre støttemodtagere end de i stk. 2 omhandlede.«
11) I artikel 29 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Støtte i henhold til denne foranstaltning ydes pr. ha landbrugsareal til landbrugere eller grupper af landbrugere, der forpligter sig til på frivillig basis at overgå til eller opretholde økologiske landbrugsmetoder og metoder som defineret i forordning (EF) nr. 834/2007, og som er aktive landbrugere som omhandlet i , som den finder anvendelse i den pågældende medlemsstat.«
b) Stk. 4, andet afsnit, affattes således:
»Ved beregning af de i første afsnit omhandlede betalinger fratrækker medlemsstaterne det nødvendige beløb for at udelukke dobbeltfinansiering af de praksisser, der omhandles i . Medlemsstaterne kan beregne fradraget som et fast, gennemsnitligt beløb, der gælder for alle berørte støttemodtagere, som udfører de pågældende delforanstaltninger.«
12) Artikel 30, stk. 1, andet afsnit, affattes således:
»Ved beregning af betalinger vedrørende den i første afsnit omhandlede støtte fratrækker medlemsstaterne det nødvendige beløb for at udelukke dobbeltfinansiering af de praksisser, der omhandles i . Medlemsstaterne kan beregne fradraget som et fast, gennemsnitligt beløb, der gælder for alle berørte støttemodtagere, som udfører de pågældende delforanstaltninger.«
13) I artikel 31 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 2 affattes således:
»2. Betalingerne ydes til landbrugere, som forpligter sig til at drive landbrug i områder, der er udpeget i henhold til artikel 32, og som er aktive landbrugere som omhandlet i , som den finder anvendelse i den pågældende medlemsstat.«
b) Stk. 5, første afsnit, affattes således:
»5. Ud over de betalinger, som omhandles i stk. 2, kan medlemsstaterne yde betalinger under denne foranstaltning mellem 2014 og 2020 til støttemodtagere i områder, der var støtteberettiget i henhold til , i programmeringsperioden 2007-2013. For støttemodtagere i områder, som ikke længere er støtteberettiget efter den nye afgrænsning, der er omhandlet i artikel 32, stk. 3, nedsættes disse betalinger gradvis over en periode på højst fire år. Denne periode påbegynder på den dato, hvor afgrænsningen i henhold til artikel 32, stk. 3, er afsluttet, dog senest i 2019. Disse betalinger starter på højst 80 % af den gennemsnitlige betaling, der fastsættes i programmet for programmeringsperioden 2007-2013 i henhold til , , og slutter senest i 2020 på højst 20 %. Når anvendelsen af gradvis nedsættelse resulterer i, at betalingsniveauet når 25 EUR, kan medlemsstaterne fortsætte betalingerne på dette niveau, indtil udfasningsperioden er afsluttet.«
14) Artikel 33, stk. 1, affattes således:
»1. Betalinger for dyrevelfærd under denne foranstaltning ydes til landbrugere, der på frivillig basis påtager sig at gennemføre operationer, som omfatter en eller flere forpligtelser på dyrevelfærdsområdet, og som er aktive landbrugere som omhandlet i , som den finder anvendelse i den pågældende medlemsstat.«
15) I artikel 36 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1 foretages følgende ændringer:
i) Litra c) affattes således:
»c) et redskab til indkomststabilisering i form af finansielle bidrag til gensidige fonde, der yder kompensation til landbrugere i alle sektorer for et voldsomt fald i deres indkomst«.
ii) Følgende litra tilføjes:
»d) et sektorspecifikt redskab til indkomststabilisering i form af finansielle bidrag til gensidige fonde, der yder kompensation til landbrugere i en bestemt sektor for et voldsomt fald i deres indkomst.«
b) Stk. 2 affattes således:
»2. I denne artikel forstås ved »landbruger« en aktiv landbruger, jf. betydningen i , som den finder anvendelse i den pågældende medlemsstat.«
c) Stk. 3 affattes således:
»3. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b), c) og d), er »gensidig fond« en ordning, som medlemsstaten har godkendt i henhold til sin nationale ret, og som giver de tilsluttede landbrugere mulighed for at forsikre sig selv, hvorved der ydes kompensation til de tilsluttede landbrugere for økonomiske tab som følge af udbrud af ugunstige vejrforhold eller en dyre- eller plantesygdom eller et skadedyrsangreb eller en miljøhændelse eller for et voldsomt fald i deres indkomst.«
d) Stk. 5, andet afsnit, udgår.
16) Artikel 37, stk. 1, første afsnit, affattes således:
»1. Der kan kun ydes støtte i henhold til artikel 36, stk. 1, litra a), til forsikringskontrakter, der dækker ugunstige vejrforhold, en dyre- eller plantesygdom eller et skadedyrsangreb eller en miljøhændelse eller en foranstaltning vedtaget i overensstemmelse med direktiv 2000/29/EF med henblik på at udrydde eller kontrollere en plantesygdom eller et skadedyrsangreb, der tilintetgør mere end 20 % af landbrugerens gennemsnitlige årlige produktion i den foregående treårsperiode eller af et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes. Der kan bruges indekser til at beregne landbrugerens årlige produktion. Den anvendte beregningsmetode skal gøre det muligt at fastsætte den enkelte landbrugers faktiske tab i et givet år.«
17) I artikel 38 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 3 foretages følgende ændringer:
i) Første afsnit affattes således:
»3. De finansielle bidrag, der er nævnt i artikel 36, stk. 1, litra b), må kun vedrøre:
a) de administrative omkostninger ved at oprette den gensidige fond fordelt degressivt over højst tre år
b) de beløb, som den gensidige fond betaler som finansiel kompensation til landbrugere. Desuden kan det finansielle bidrag vedrøre renter på kommercielle lån, som den gensidige fond har optaget for at betale finansiel kompensation til landbrugere i tilfælde af krise
c) supplering af de årlige betalinger til fonden
d) den gensidige fonds startkapital.«
ii) Tredje afsnit udgår.
b) Stk. 5, første afsnit, affattes således:
»5. Støtten må ikke overstige den maksimale støttesats, der er fastsat i bilag II. Støtte i henhold til stk. 3, litra b), skal tage hensyn til enhver støtte, der allerede ydes i henhold til stk. 3, litra c) og d).«
18) I artikel 39 foretages følgende ændringer:
a) Overskriften affattes således:
»Artikel 39
Indkomststabiliseringsredskab for landbrugere i alle sektorer«.
b) Stk. 1 affattes således:
»1. Støtte i henhold til artikel 36, stk. 1, litra c), ydes kun, hvis faldet i indtægter overstiger 30 % af de gennemsnitlige årlige indtægter for den enkelte landbruger i den foregående treårsperiode eller af et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes. Indkomst i artikel 36, stk. 1, litra c), omfatter summen af indtægter, som landbrugeren modtager fra markedet, herunder enhver form for offentlig støtte, med fradrag af inputomkostninger. Betalinger fra den gensidige fond til landbrugerne skal udligne mindre end 70 % af indkomsttabet i det år, hvor producenten bliver berettiget til at modtage denne bistand. Der kan bruges indekser til at beregne landbrugerens årlige tab af indtægter.«
c) Stk. 4 og 5 affattes således:
»4. De finansielle bidrag, der er nævnt i artikel 36, stk. 1, litra c), må kun vedrøre:
a) de administrative omkostninger ved at oprette den gensidige fond fordelt degressivt over højst tre år
b) de beløb, som den gensidige fond betaler som finansiel kompensation til landbrugere. Desuden kan det finansielle bidrag vedrøre renter på kommercielle lån, som den gensidige fond har optaget for at betale finansiel kompensation til landbrugere i tilfælde af krise
c) supplering af de årlige betalinger til fonden
d) den gensidige fonds startkapital.
5. Støtten må ikke overstige det maksimumsbeløb, der er fastsat i bilag II. Støtte i henhold til stk. 4, litra b), skal tage hensyn til enhver støtte, der allerede ydes i henhold til stk. 4, litra c) og d).«
19) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 39a
Indkomststabiliseringsredskab for landbrugere i en bestemt sektor
1. Støtte i henhold til artikel 36, stk. 1, litra d), må kun ydes i behørigt begrundede tilfælde, og hvis faldet i indtægter overstiger en tærskel på mindst 20 % af den enkelte landbrugers gennemsnitlige årlige indtægter i den foregående treårsperiode eller af et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes. Der kan bruges indekser til at beregne landbrugerens årlige tab af indtægter. Indkomst i artikel 36, stk. 1, litra d), omfatter summen af indtægter, som landbrugeren modtager fra markedet, herunder enhver form for offentlig støtte, med fradrag af inputomkostninger. Betalinger fra den gensidige fond til landbrugerne skal udligne mindre end 70 % af indkomsttabet i det år, hvor producenten bliver berettiget til at modtage denne bistand.
2. Artikel 39, stk. 2-5, finder anvendelse på støtte ydet i henhold til artikel 36, stk. 1, litra d).«
20) I artikel 45 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 5 affattes således:
»5. Hvis der ydes støtte gennem et finansielt instrument i henhold til , kan driftskapital være støtteberettigede udgifter. Sådanne støtteberettigede udgifter må ikke overstige 200 000 EUR eller 30 % af de samlede støtteberettigede udgifter til investeringen, alt efter hvilket beløb der er størst.«
b) Følgende stykke tilføjes:
»7. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, når støtten ydes i form af finansielle instrumenter.«
21) I artikel 49 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:
»Uanset første afsnit kan forvaltningsmyndigheden i ekstraordinære, behørigt begrundede tilfælde, hvor det på grund af arten og beskaffenheden af typen af de pågældende operationer ikke er muligt at fastlægge udvælgelseskriterier, efter samråd med overvågningsudvalget fastlægge en anden udvælgelsesmetode, der skal beskrives i programmet for udvikling af landdistrikterne.«
b) Stk. 2 og 3 affattes således:
»2. Den myndighed i medlemsstaten, der er ansvarlig for udvælgelsen af operationer, sikrer, at operationerne, med undtagelse af operationerne i henhold til artikel 18, stk. 1, litra b), artikel 24, stk. 1, litra d), artikel 28-31, artikel 33-34 og artikel 36-39a, udvælges i overensstemmelse med de udvælgelseskriterier, der er nævnt i stk. 1, og efter en åben og veldokumenteret procedure.
3. Støttemodtagerne kan udvælges efter indkaldelse af forslag og under anvendelse af kriterier om økonomisk, social og miljømæssig effektivitet.«
c) Følgende stykke tilføjes:
»4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, når støtten ydes i form af finansielle instrumenter.«
22) I artikel 59, stk. 4, foretages følgende ændringer:
a) Litra f) affattes således:
»f) 100 % for et beløb på 100 mio. EUR i 2011-priser, der er tildelt Irland, for et beløb på 500 mio. EUR i 2011-priser, der er tildelt Portugal, og for et beløb på 7 mio. EUR i 2011-priser, der er tildelt Cypern«.
b) Følgende litra tilføjes:
»h) den bidragssats, der er fastsat i for det finansielle instrument, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 38, stk. 1, litra c).«
23) I artikel 60 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Uanset kan det i tilfælde af hasteforanstaltninger som følge af naturkatastrofer, katastrofale hændelser eller ugunstige vejrforhold eller en pludselig og betydelig ændring af medlemsstatens eller regionens socioøkonomiske forhold, fastsættes i programmerne for udvikling af landdistrikterne, at udgifter vedrørende ændringer af programmet kan være støtteberettigede fra den dato, hvor begivenheden fandt sted.«
b) Stk. 2, andet afsnit, affattes således:
»Med undtagelse af generalomkostninger som omhandlet i artikel 45, stk. 2, litra c), for så vidt angår investeringer i foranstaltninger, som falder inden for anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF, er det kun udgifter, der er afholdt, efter at en ansøgning er blevet indgivet til den kompetente myndighed, der betragtes som støtteberettigede. Medlemsstaterne kan dog i deres program fastsætte, at udgifter til hasteforanstaltninger som følge af naturkatastrofer, katastrofale hændelser eller ugunstige vejrforhold eller en pludselig og betydelig ændring af medlemsstatens eller regionens socioøkonomiske forhold, og som støttemodtageren har afholdt, efter at begivenheden indtraf, også er støtteberettigede.«
c) Stk. 4 affattes således:
»4. Der skal fremlægges belæg for modtagernes betalinger i form af fakturaer og dokumenter, der beviser betalingen. Hvis dette ikke er muligt, skal betalinger underbygges af dokumenter med tilsvarende bevisværdi, undtagen for de støtteformer, der er omhandlet i , bortset fra nævnte bestemmelses litra a).«
24) Artikel 62, stk. 2, affattes således:
»2. Hvor der ydes støtte på grundlag af standardomkostninger eller ekstraomkostninger og indkomsttab i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, litra a) og b), for så vidt angår indkomsttab og vedligeholdelsesomkostninger, og artikel 28-31, artikel 33 og artikel 34, sørger medlemsstaterne for, at de relevante beregninger er tilstrækkelige og nøjagtige og fastlagt på forhånd på grundlag af en rimelig, retfærdig og verificerbar beregningsmetode. Med henblik herpå skal et organ, som er funktionelt uafhængigt af de myndigheder, der er ansvarlige for programgennemførelsen, og som besidder den rigtige ekspertise, foretage beregningerne eller bekræfte, at beregningerne er korrekte og nøjagtige. En erklæring, der bekræfter, at beregningerne er korrekte og nøjagtige, indgår i programmet for udvikling af landdistrikterne.«
25) I artikel 66, stk. 1, udgår litra b).
26) Artikel 74, litra a), affattes således:
»a) høres og afgive udtalelse før offentliggørelsen af den relevante indkaldelse af forslag om kriterierne for udvælgelse af finansierede operationer, som revideres på grundlag af programmeringsbehovene«.
27) Bilag II ændres som anført i bilag I til nærværende forordning.
I forordning (EU) nr. 1306/2013 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 26 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 2 udgår.
b) Stk. 3 og 4 affattes således:
»3. Kommissionen vedtager senest den 30. juni i det kalenderår, for hvilket tilpasningssatsen finder anvendelse, gennemførelsesretsakter om fastsættelse af tilpasningssatsen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 116, stk. 2.
4. Indtil den 1. december i det kalenderår, for hvilket tilpasningssatsen finder anvendelse, kan Kommissionen på grundlag af nye oplysninger vedtage gennemførelsesretsakter om tilpasning af den efter stk. 3 fastsatte tilpasningssats. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 116, stk. 2.«
2) Artikel 38, stk. 3, affattes således:
»3. Har en retslig procedure eller administrativ prøvelse opsættende virkning, afbrydes den i stk. 1 eller 2 omhandlede frist, efter hvilken den automatiske frigørelse sker, for så vidt angår beløbet svarende til de pågældende foranstaltninger, så længe den nævnte procedure eller administrative prøvelse varer, forudsat at Kommissionen modtager en begrundet udtalelse fra medlemsstaten senest den 31. januar i år N + 4.«
3) Artikel 43, stk. 1, litra a), affattes således:
»a) beløb, som i henhold til artikel 40, 52 og 54 samt, for så vidt angår udgifter under EGFL, artikel 41, stk. 2, og artikel 51 skal indbetales til Unionens budget, herunder påløbne renter«.
4) Artikel 54, stk. 3, litra a), nr. ii), affattes således:
I forordning (EU) nr. 1307/2013 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 4 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1 foretages følgende ændringer:
i) Litra h) affattes således:
»h) »permanente græsarealer og permanente græsningsarealer« (der tilsammen benævnes »permanente græsarealer«): arealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, hvad enten der er tale om naturlige (selvsåede) eller dyrkede (tilsåede) arealer, og som er holdt uden for bedriftens omdrift i fem år eller mere, og, såfremt det besluttes af medlemsstaterne, som ikke er pløjet op i fem år eller mere; det kan omfatte andre arter, f.eks. buske og/eller træer, der kan afgræsses og, såfremt det besluttes af medlemsstaterne, andre arter, f.eks. buske og/eller træer, der producerer dyrefoder, forudsat at græs og andet grøntfoder forbliver fremherskende. Medlemsstaterne kan også beslutte at betragte følgende som permanente græsarealer:
i) arealer, der kan afgræsses, og som indgår i en etableret lokal praksis, hvor græs og andet grøntfoder ikke traditionelt er fremherskende i græsningsområder, og/eller
ii) arealer, der kan afgræsses, hvor græs og andet grøntfoder ikke er fremherskende eller ikke findes i græsningsområder«.
ii) Følgende afsnit tilføjes:
»Uanset første afsnit, litra f) og h), kan de medlemsstater, der inden den 1. januar 2018 har accepteret parceller, der er braklagt som agerjord, fortsat acceptere dem som sådan efter denne dato. Fra den 1. januar 2018 bliver de braklagte parceller, der i henhold til nærværende afsnit er blevet accepteret som agerjord i 2018, permanente græsarealer i 2023 eller derefter, hvis betingelserne i litra h) er opfyldt.«
I forordning (EU) nr. 1308/2013 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 33 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1, litra f), affattes således:
»f) kriseforebyggelse og -styring, herunder vejledning af andre producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer, producentsammenslutninger eller individuelle producenter.«
b) I stk. 3, første afsnit, foretages følgende ændringer:
i) Litra c) og d) affattes således:
»c) salgsfremstød og kommunikation, herunder tiltag og aktiviteter med henblik på diversificering og konsolidering på frugt- og grøntsagsmarkederne, hvad enten dette sker som forebyggelse eller i en kriseperiode
d) støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde og finansielle bidrag til gensidige fonde efter udbetaling af kompensation til tilsluttede producenter, som oplever et voldsomt fald i deres indkomst som følge af negative markedsforhold«.
ii) Følgende litra tilføjes:
»i) vejledning af andre producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer, producentsammenslutninger eller individuelle producenter.«
c) Stk. 5, andet og tredje afsnit, affattes således:
»Miljøforanstaltninger skal opfylde de krav, som gælder for tilsagn som led i miljø- og klimavenligt landbrug eller økologisk landbrug, jf. , og og .
I forordning (EU) nr. 652/2014 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 4 tilføjes følgende stykke:
»4. Ved vedtagelse af flerårige tiltag kan budgetforpligtelserne opdeles i årlige trancher. Hvis budgetforpligtelserne opdeles således, indgår Kommissionen forpligtelser for de årlige trancher under hensyntagen til udviklingen i tiltagene, de anslåede behov og de disponible budgetmidler.«
2) Artikel 13, stk. 5, udgår.
3) Artikel 22, stk. 5, udgår.
4) Artikel 27, stk. 5, udgår.
Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. januar 2018.
Dog finder:
a) artikel 3, nr. 11), litra a) og b), anvendelse fra den 1. januar 2015
b) artikel 1, nr. 23), litra b), anvendelse fra den 1. januar 2016 og
c) artikel 4, nr. 3), anvendelse fra den 1. januar 2019.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 13. december 2017.
EUT C 306 af 15.9.2017, s. 64.
Europa-Parlamentets holdning af 12.12.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 12.12.2017.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af , , , , og ().
»ii) hvis det beløb, der skal inddrives fra støttemodtageren i forbindelse med en enkeltbetaling til en støtteordning eller støtteforanstaltning, uden renter ligger mellem 100 EUR og 250 EUR, og den pågældende medlemsstat har en tærskelværdi for ikke at forfølge national gæld svarende til det beløb, der skal inddrives i henhold til national lovgivning, eller højere«.
5) I artikel 63, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
»Hvis det er nationale regler eller EU-regler om offentlige udbud, der er tilsidesat, fastsættes den del af støtten, der tilbagetrækkes eller ikke udbetales, i forhold til, hvor alvorlig tilsidesættelsen af reglerne er, og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Transaktionens lovlighed og formelle rigtighed berøres kun for så vidt angår den del af støtten, der tilbagetrækkes eller ikke udbetales.«
6) Artikel 72, stk. 2, affattes således:
»2. Uanset denne artikels stk. 1, litra a), kan medlemsstaterne beslutte, at:
a) landbrugsparceller med et areal på op til 0,1 ha, for hvilke der ikke er ansøgt om betaling, ikke behøver at blive anmeldt, såfremt sådanne parcellers samlede areal ikke overstiger 1 ha, og/eller beslutte, at en landbruger, som ikke ansøger om arealrelateret direkte betaling, ikke behøver at anmelde sine landbrugsparceller, såfremt det samlede areal ikke overstiger 1 ha. Landbrugeren skal i alle tilfælde angive i sin ansøgning, at vedkommende råder over landbrugsparceller, og på begæring fra de kompetente myndigheder angive, hvor de ligger
b) landbrugere, der deltager i ordningen for mindre landbrugere, jf. afsnit V i forordning (EU) nr. 1307/2013, ikke behøver at anmelde de landbrugsparceller, hvor en ansøgning om betaling ikke har fundet sted, medmindre en sådan angivelse er påkrævet i forbindelse med anden støtte.«
7) Artikel 75, stk. 1, tredje og fjerde afsnit, affattes således:
»Uanset nærværende stykkes første og andet afsnit kan medlemsstaterne dog:
a) inden den 1. december, men ikke før den 16. oktober, udbetale forskud på op til 50 % for direkte betalinger
b) inden den 1. december udbetale forskud på op til 75 % for støtte, der er tildelt til udvikling af landdistrikterne som omhandlet i artikel 67, stk. 2.
For støtte, der er tildelt til udvikling af landdistrikterne som omhandlet i artikel 67, stk. 2, finder nærværende stykkes første og andet afsnit anvendelse på støtteansøgninger eller betalingsanmodninger, der er indgivet fra og med ansøgningsåret 2019.«
b) I stk. 2 tilføjes følgende afsnit:
»Medlemsstaterne kan beslutte, at:
a) arealer, der ikke har været pløjet op i fem år eller mere, betragtes som permanente græsarealer som omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra h), forudsat at arealerne anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, hvad enten der er tale om naturlige (selvsåede) eller dyrkede (tilsåede) arealer, og at de i fem år eller mere ikke har indgået i bedriftens omdrift
b) permanente græsarealer kan omfatte andre arter, f.eks. buske og/eller træer, der fremstiller dyrefoder, i områder, hvor græs og andet grøntfoder er fremherskende, og/eller
c) arealer, der kan afgræsses, hvor græs og andet grøntfoder ikke er fremherskende eller ikke findes i græsningsområder, betragtes som permanente græsarealer som omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra h).
Medlemsstaterne kan på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier beslutte at anvende deres beslutning i henhold til nærværende stykkes tredje afsnit, litra b) og/eller c), på hele eller en del af deres område.
Medlemsstaterne giver senest den 31. marts 2018 Kommissionen meddelelse om enhver beslutning, der træffes i henhold til nærværende stykkes tredje og fjerde afsnit.«
2) I artikel 6, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:
»Hvis en medlemsstat gør brug af muligheden i artikel 36, stk. 4, andet afsnit, kan det nationale loft, der er fastsat i bilag II for den pågældende medlemsstat for det pågældende år, overskrides med det beløb, der er beregnet efter reglerne i nævnte afsnit.«
3) I artikel 9 foretages følgende ændringer:
a) Følgende stykke tilføjes:
»3a. Ud over stk. 1, 2 og 3 kan medlemsstaterne beslutte, at der ikke må ydes direkte betalinger til landbrugere, som ikke er registreret for deres landbrugsaktiviteter i et nationalt skatteregister eller socialsikringsregister.«
b) Stk. 4 affattes således:
»4. Stk. 2, 3 og 3a finder ikke anvendelse på landbrugere, der i det foregående år kun har modtaget direkte betalinger, der ikke overstiger et vist beløb. Medlemsstaterne fastsætter dette beløb på grundlag af objektive kriterier som f.eks. deres nationale eller regionale karakteristika, og det må højst udgøre 5 000 EUR.«
c) Stk. 6 affattes således:
»6. Medlemsstaterne giver senest den 1. august 2014 Kommissionen meddelelse om enhver beslutning som omhandlet i stk. 2, 3 eller 4 og senest den 31. marts 2018 om enhver beslutning som omhandlet i stk. 3a. I tilfælde af ændringer af sådanne beslutninger giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse herom senest to uger efter den dato, hvor enhver beslutning om at ændre blev truffet.«
d) Følgende stykker tilføjes:
»7. Medlemsstaterne kan fra 2018 eller fra ethvert efterfølgende år beslutte, at kun et eller to af de tre kriterier, der er anført i stk. 2, tredje afsnit, kan gøres gældende af personer eller sammenslutninger af personer, der falder ind under bestemmelserne i stk. 2, første og andet afsnit, til støtte for, at de er aktive landbrugere. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om en sådan beslutning senest den 31. marts 2018, hvis den finder anvendelse fra 2018, eller, hvis den finder anvendelse fra et efterfølgende år, senest den 1. august i det år, der går forud for dens anvendelse.
8. Medlemsstaterne kan beslutte at ophøre med at anvende stk. 2 fra 2018 eller ethvert efterfølgende år. De giver Kommissionen meddelelse om en sådan beslutning senest den 31. marts 2018, hvis den finder anvendelse fra 2018, eller, hvis den finder anvendelse fra et efterfølgende år, senest den 1. august i det år, der går forud for dens anvendelse.«
4) Artikel 11, stk. 6, affattes således:
»6. Medlemsstaterne kan årligt revidere deres beslutninger om nedsættelse af betalinger i overensstemmelse med denne artikel, forudsat at en sådan revision ikke fører til en nedsættelse af de beløb, der er til rådighed for udvikling af landdistrikterne.
Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de beslutninger, der er truffet i overensstemmelse med denne artikel, og om det anslåede resultat af nedsættelser for årene indtil 2019 senest den 1. august i det år, der går forud for anvendelsen af sådanne beslutninger, idet den seneste mulige dato for en sådan meddelelse er den 1. august 2018.«
5) I artikel 14 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:
»Medlemsstaterne kan beslutte at revidere de beslutninger, der er omhandlet i dette stykke, med virkning fra kalenderåret 2019 og underretter Kommissionen om enhver beslutning på grundlag af en sådan revision senest den 1. august 2018. Enhver beslutning på grundlag af en sådan revision må ikke medføre et fald i den procentsats, der er meddelt Kommissionen i overensstemmelse med første, andet, tredje og fjerde afsnit.«
b) I stk. 2 tilføjes følgende afsnit:
»Medlemsstaterne kan beslutte at revidere de beslutninger, der er omhandlet i dette stykke, med virkning fra kalenderåret 2019 og underretter Kommissionen om enhver beslutning på grundlag af en sådan revision senest den 1. august 2018. Enhver beslutning på grundlag af en sådan revision må ikke medføre en stigning i den procentsats, der er meddelt Kommissionen i overensstemmelse med første, andet, tredje og fjerde afsnit.«
6) Artikel 31, stk. 1, litra g), affattes således:
»g) hvis medlemsstaterne anser det nødvendigt, en lineær nedsættelse af værdien af betalingsrettigheder under grundbetalingsordningen på nationalt eller regionalt plan for at dække tilfælde omhandlet i denne forordnings artikel 30, stk. 6. Desuden kan medlemsstater, der allerede gør brug af denne lineære nedsættelse, i samme år også anvende en lineær nedsættelse af værdien af betalingsrettigheder under grundbetalingsordningen på nationalt eller regionalt plan for at dække tilfælde omhandlet i denne forordnings artikel 30, stk. 7, første afsnit, litra a) og b)«.
7) I artikel 36, stk. 4, tilføjes følgende afsnit:
»For hver medlemsstat kan det beløb, der beregnes i henhold til første afsnit, forhøjes med højst 3 % af det relevante årlige nationale loft, jf. bilag II, efter fradrag af det beløb, der fremkommer ved anvendelse af artikel 47, stk. 1, for det relevante år. Hvis en medlemsstat anvender en sådan forhøjelse, tager Kommissionen højde herfor, når den fastsætter det årlige nationale loft for den generelle arealbetalingsordning i henhold til nærværende stykkes første afsnit. Medlemsstaterne meddeler i den forbindelse senest den 31. januar 2018 Kommissionen de årlige procentsatser, som det beløb, der beregnes i henhold til nærværende artikels stk. 1, skal forhøjes med i hvert kalenderår fra 2018.
Medlemsstaterne kan én gang om året revidere deres beslutning efter nærværende stykkes andet afsnit og skal underrette Kommissionen om enhver beslutning på grundlag af en sådan revision senest den 1. august i det år, der går forud for dens anvendelse.«
8) I artikel 44 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 2 affattes således:
»2. Med forbehold af antallet af afgrøder, der kræves i henhold til stk. 1, finder de maksimale tærskler, der er fastsat deri, ikke anvendelse på bedrifter, hvis græs eller andet grøntfoder eller braklagt eller opdyrket jord med afgrøder under vand i en betydelig del af året eller i en betydelig del af dyrkningscyklussen dækker mere end 75 % af agerjorden. I sådanne tilfælde må hovedafgrøden på den resterende del af agerjorden ikke dække mere end 75 % af denne del af agerjorden, undtagen når den resterende del er dækket af græs eller andet grøntfoder eller braklagt jord.«
b) Stk. 3, litra a) og b), affattes således:
»a) hvor mere end 75 % af agerjorden anvendes til produktion af græs eller andet grøntfoder eller til dyrkning af bælgfrugter, er braklagt eller er omfattet af en kombination af sådanne anvendelser
b) hvor mere end 75 % af det støtteberettigede landbrugsareal er anvendt som permanente græsarealer, til produktion af græs eller andet grøntfoder eller til dyrkning af afgrøder under vand i en betydelig del af året eller i en betydelig del af dyrkningscyklussen eller er omfattet af en kombination af sådanne anvendelser«.
c) Stk. 4, andet afsnit, affattes således:
»Vinterafgrøder og forårsafgrøder betragtes dog som særskilte afgrøder, også selv om de tilhører samme slægt. Triticum spelta betragtes som en særskilt afgrøde i forhold til afgrøder, der tilhører samme slægt.«
9) I artikel 46 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1, første afsnit, affattes således:
»1. Hvis en bedrifts agerjord dækker mere end 15 hektar, sikrer landbrugeren fra den 1. januar 2015, at et areal, der mindst svarer til 5 % af den pågældende bedrifts agerjord, som landbrugeren anmeldte i overensstemmelse med , og, hvis de af medlemsstaten anses for at være miljømæssige fokusområder i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, herunder arealerne omhandlet i det nævnte stykkes litra c), d), g), h), k) og l), er miljømæssigt fokusområde.«
b) I stk. 2 foretages følgende ændringer:
i) I første afsnit tilføjes følgende litraer:
»k) arealer med elefantgræs
l) arealer med silphium perfoliatum
m) braklagt jord til nektarplanter (pollen og nektarrige arter)«.
ii) Andet afsnit affattes således:
»Med undtagelse af arealerne på den bedrift, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra g), h), k) og l), skal det miljømæssige fokusområde høre til bedriftens agerjord. For områder omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra c) og d), kan det miljømæssige fokusområde også støde op til den agerjord på bedriften, som landbrugeren har anmeldt i overensstemmelse med .«
c) Stk. 4, litra a) og b), affattes således:
»a) hvor mere end 75 % af agerjorden anvendes til produktion af græs eller andet grøntfoder, er braklagt, anvendes til dyrkning af bælgfrugter eller er omfattet af en kombination af disse anvendelser
b) hvor mere end 75 % af det støtteberettigede landbrugsareal er permanente græsarealer, anvendes til produktion af græs eller andet grøntfoder eller til dyrkning af afgrøder under vand i en betydelig del af året eller i en betydelig del af dyrkningscyklussen eller er omfattet af en kombination af sådanne anvendelser.«
10) I artikel 50 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 5 affattes således:
»5. Betalingen til unge landbrugere ydes pr. landbruger i en periode på fem år fra den første indgivelse af ansøgningen om betaling til unge landbrugere, forudsat at denne indgivelse finder sted senest fem år efter etableringen som omhandlet i stk. 2, litra a). Denne periode på fem år gælder også for landbrugere, der har modtaget betaling til unge landbrugere som følge af betalingsanmodninger indgivet før ansøgningsåret 2018.
Uanset første afsnit, andet punktum, kan medlemsstaterne beslutte, at perioden på fem år for unge landbrugere, der har etableret sig i overensstemmelse med stk. 2, litra a), i perioden 2010-2013, reduceres med det antal år, der er gået mellem etableringen som omhandlet i stk. 2, litra a), og den første indgivelse af ansøgningen om betaling til unge landbrugere.«
b) Stk. 6, litra a) og b), affattes således:
»a) mellem 25 % og 50 % af den gennemsnitlige værdi af de betalingsrettigheder (ejet eller forpagtet), som landbrugeren råder over, eller
b) mellem 25 % og 50 % af et beløb, der beregnes ved at dividere en fast procentdel af det nationale loft for kalenderåret 2019, jf. bilag II, med antallet af alle støtteberettigede hektar, der blev anmeldt i 2015 i overensstemmelse med artikel 33, stk. 1. Denne faste procentdel skal være lig med andelen af det nationale loft, der er tilbage for grundbetalingsordningen i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, for 2015.«
c) Stk. 7 affattes således:
»7. Medlemsstater, der anvender artikel 36, skal hvert år beregne summen af betalingen til unge landbrugere ved at gange et tal, der svarer til en værdi på mellem 25 % og 50 % af den generelle arealbetaling beregnet i overensstemmelse med artikel 36, med antallet af støtteberettigede hektar, som landbrugeren har anmeldt i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2.«
d) Stk. 8, første afsnit, affattes således:
»8. Uanset denne artikels stk. 6 og 7 kan medlemsstaterne hvert år beregne summen af betalingen til unge landbrugere ved at gange et tal, der svarer til en værdi på mellem 25 % og 50 % af den nationale gennemsnitlige betaling pr. hektar, med antallet af rettigheder, som landbrugeren har aktiveret i henhold til artikel 32, stk. 1, eller med antallet af støtteberettigede hektar, som landbrugeren har anmeldt i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2.«
e) Stk. 10, første afsnit, affattes således:
»10. I stedet for at anvende stk. 6-9 kan medlemsstaterne tildele et årligt fast beløb pr. landbruger, som beregnes ved at gange et fast antal hektar med et tal, der svarer til en værdi på mellem 25 % og 50 % af den nationale gennemsnitlige betaling pr. hektar som fastsat i overensstemmelse med stk. 8.«
11) I artikel 52 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 5 udgår.
b) Stk. 6 affattes således:
»6. Koblet støtte er en produktionsbegrænsningsordning, der udbetales årligt på grundlag af fastsatte arealer og udbytter eller et fastsat antal dyr og overholder finansielle lofter, som skal fastsættes af medlemsstaterne for hver foranstaltning og meddeles Kommissionen.«
c) Følgende stykke tilføjes:
»10. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 70 for at supplere denne forordning med hensyn til foranstaltninger til at forhindre modtagere af frivillig koblet støtte i at lide under strukturel uligevægt på markedet i en sektor. Disse delegerede retsakter kan tillade medlemsstaterne at beslutte, at sådan støtte fortsat kan udbetales indtil 2020 på grundlag af de produktionsenheder, hvortil der i en tidligere referenceperiode blev ydet frivillig koblet støtte.«
12) Artikel 53, stk. 6, affattes således:
»6. Medlemsstaterne kan senest den 1. august i et givet år genoverveje deres beslutning i henhold til dette kapitel og med virkning fra det følgende år beslutte:
a) at bevare, øge eller nedsætte den procentsats, der er fastsat i henhold til stk. 1, 2 og 3, inden for de deri fastsatte grænser, hvor det er relevant, eller at bevare eller nedsætte den procentsats, der er fastsat i henhold til stk. 4
b) at ændre betingelserne for tildeling af støtten
c) at ophøre med at yde støtte i henhold til dette kapitel.
Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om enhver sådan beslutning senest på den dato, der er angivet i første afsnit.«
13) I artikel 70 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 2 affattes således:
»2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 3, artikel 7, stk. 3, artikel 8, stk. 3, artikel 9, stk. 5, artikel 20, stk. 6, artikel 35, artikel 36, stk. 6, artikel 39, stk. 3, artikel 43, stk. 12, artikel 44, stk. 5, artikel 45, stk. 5 og 6, artikel 46, stk. 9, artikel 50, stk. 11, artikel 52, stk. 9 og 10, artikel 57, stk. 3, artikel 58, stk. 5, artikel 59, stk. 3, artikel 64, stk. 5, artikel 67, stk. 1 og 2, og artikel 73, tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra den 1. januar 2014. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af syvårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa- Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.«
b) Stk. 3 affattes således:
»3. Den i artikel 2, artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 3, artikel 7, stk. 3, artikel 8, stk. 3, artikel 9, stk. 5, artikel 20, stk. 6, artikel 35, artikel 36, stk. 6, artikel 39, stk. 3, artikel 43, stk. 12, artikel 44, stk. 5, artikel 45, stk. 5 og 6, artikel 46, stk. 9, artikel 50, stk. 11, artikel 52, stk. 9 og 10, artikel 57, stk. 3, artikel 58, stk. 5, artikel 59, stk. 3, artikel 64, stk. 5, artikel 67, stk. 1 og 2, og artikel 73, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.«
c) Stk. 5 affattes således:
»5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 3, artikel 7, stk. 3, artikel 8, stk. 3, artikel 9, stk. 5, artikel 20, stk. 6, artikel 35, artikel 36, stk. 6, artikel 39, stk. 3, artikel 43, stk. 12, artikel 44, stk. 5, artikel 45, stk. 5 og 6, artikel 46, stk. 9, artikel 50, stk. 11, artikel 52, stk. 9 og 10, artikel 57, stk. 3, artikel 58, stk. 5, artikel 59, stk. 3, artikel 64, stk. 5, artikel 67, stk. 1 og 2, og artikel 73, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«
14) Bilag X ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.
Hvis mindst 80 % af de producenter, som er tilsluttet en producentorganisation, er omfattet af et eller flere identiske tilsagn som led i miljø- og klimavenligt landbrug eller økologisk landbrug, jf. , og og , regnes hvert af disse tilsagn som en miljøforanstaltning, jf. nærværende stykkes første afsnit, litra a).«
2) Artikel 34, stk. 4, affattes således:
»4. Den procentsats på 50 %, der er nævnt i stk. 1, forhøjes til 100 % ved:
a) tilbagekøb fra markedet af frugt og grøntsager, der ikke overstiger 5 % af hver producentorganisations afsatte produktionsmængde, og som afhændes:
i) ved gratis uddeling til velgørende institutioner eller stiftelser, der af medlemsstaterne er godkendt til dette formål, til brug i deres arbejde til fordel for personer, som i henhold til national ret har ret til offentlig understøttelse, navnlig fordi de ikke råder over tilstrækkelige midler til deres underhold
ii) ved gratis uddeling til fængsler, skoler og offentlige uddannelsesinstitutioner, de i artikel 22 omhandlede institutioner og feriekolonier samt til hospitaler og alderdomshjem, som medlemsstaterne udpeger, idet de træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at disse mængder uddeles som supplement til de mængder, disse institutioner normalt indkøber
b) tiltag i forbindelse med vejledning af andre producentorganisationer eller af producentsammenslutninger, der er anerkendt i overensstemmelse med eller , forudsat at disse organisationer eller sammenslutninger er fra områder i de medlemsstater, der er nævnt i nærværende forordnings artikel 35, stk. 1, eller individuelle producenter.«
3) Artikel 35 affattes således:
»Artikel 35
National finansiel bistand
1. I de områder af medlemsstaterne, hvor producenterne i sektoren for frugt og grøntsager er organiseret i en grad, der er betydeligt lavere end gennemsnittet i Unionen, kan medlemsstaterne yde producentorganisationerne en national finansiel bistand, som ikke må overstige 80 % af de finansielle bidrag, der er omhandlet i artikel 32, stk. 1, litra a), og op til 10 % af værdien af en sådan producentorganisations afsatte produktionsmængde. Denne støtte supplerer driftsfonden.
2. Producenters organiseringsgrad i et område af en medlemsstat anses for at være betydeligt lavere end gennemsnittet i Unionen, hvis den gennemsnitlige organiseringsgrad har været mindre end 20 % i tre på hinanden følgende år forud for gennemførelsen af det operationelle program. Organiseringsgraden beregnes som værdien af den frugt- og grøntsagsproduktion, der er opnået i det pågældende område og afsat af producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger, der er anerkendt i overensstemmelse med eller , divideret med den samlede værdi af den frugt- og grøntsagsproduktion, der er opnået i området.
3. Medlemsstater, der yder national finansiel bistand i overensstemmelse med stk. 1, underretter Kommissionen om de områder, der opfylder kriterierne i stk. 2, og om den nationale finansielle bistand, der ydes til producentorganisationer i de pågældende områder.«
4) Artikel 37, litra d), nr. ii), affattes således:
»ii) betingelser, der vedrører artikel 33, stk. 3, første afsnit, litra a), b), c) og i)«.
5) Artikel 38, stk. 1, litra i), affattes således:
»i) salgsfremme-, kommunikations-, uddannelses- og vejledningsforanstaltninger i forbindelse med kriseforebyggelse og krisestyring«.
6) I artikel 62 tilføjes følgende stykke:
»5. Medlemsstaterne kan anvende dette kapitel på områder, der producerer vin egnet til fremstilling af vinbrændevin med en geografisk betegnelse, der er registreret i overensstemmelse med bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 . Med henblik på dette kapitel kan disse områder behandles som områder, hvor der kan fremstilles vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse.
7) I artikel 64 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1, andet afsnit, indsættes følgende litra:
»ca) ansøgeren har ikke vinstokke, der er plantet uden tilladelse, jf. denne forordnings artikel 71, eller uden en plantningsrettighed, jf. og «.
b) I stk. 2 affattes indledningen således:
»2. Hvis det samlede areal, som de støtteberettigede ansøgninger i stk. 1 i et givet år vedrører, er større end det område, medlemsstaten stiller til rådighed, gives tilladelserne efter en forholdsmæssig fordeling af hektar til alle ansøgere på grundlag af det areal, som de har ansøgt om tilladelse til. I forbindelse med ydelse af sådan støtte kan der fastsættes et minimums- og/eller maksimumsareal pr. ansøger, og ydelsen kan også ske helt eller delvist i henhold til et eller flere af følgende objektive og ikkediskriminerende prioritetskriterier:«.
c) Følgende stykke indsættes:
»2a. Såfremt medlemsstaten beslutter at anvende et eller flere af de kriterier, der er omhandlet i stk. 2, kan medlemsstaten tilføje en yderligere betingelse om, at ansøgeren skal være en fysisk person, som er højst 40 år det år, hvor ansøgningen indgives.«
d) Stk. 3 affattes således:
»3. Medlemsstaterne offentliggør de kriterier i stk. 1, 2 og 2a, som de anvender, og underretter straks Kommissionen herom.«
8) I artikel 148 foretages følgende ændringer:
a) Følgende stykke indsættes:
»1a. Hvis medlemsstaterne ikke gør brug af de muligheder, der er nævnt i denne artikels stk. 1, kan en producent, en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer kræve, at enhver leverance af råmælk til en virksomhed, der forarbejder råmælk, skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne og/eller være genstand for et skriftligt tilbud om en kontrakt fra de første opkøbere, på betingelserne i denne artikels stk. 4, første afsnit.
Hvis den første opkøber er en mikrovirksomhed, en lille eller en mellemstor virksomhed som defineret i henstilling 2003/361/EF, er kontrakten og/eller tilbuddet om en kontrakt ikke obligatorisk, uden at dette berører parternes mulighed for at gøre brug af en standardkontrakt udarbejdet af en brancheorganisation.«
b) I stk. 2 affattes indledningen således:
»2. Kontrakten og/eller tilbuddet om en kontrakt som omhandlet i stk. 1 og 1a skal:«.
c) Stk. 3 affattes således:
»3. Uanset stk. 1 og 1a er det ikke nødvendigt med en kontrakt og/eller et tilbud om en kontrakt, hvis råmælken leveres af et medlem af et kooperativ til det kooperativ, vedkommende er medlem af, hvis kooperativets vedtægter eller de regler og afgørelser, der er fastsat i eller truffet i henhold til vedtægterne, indeholder bestemmelser, der har tilsvarende virkning som dem, der er fastsat i stk. 2, litra a), b) og c).«
d) I stk. 4, andet afsnit, affattes indledningen og litra a) således:
»Uanset første afsnit gælder ét eller flere af følgende:
a) Hvis en medlemsstat beslutter at gøre en skriftlig kontrakt om levering af råmælk obligatorisk i henhold til stk. 1, kan den fastsætte:
i) en forpligtelse for parterne til at aftale et forhold mellem en given leveret mængde og den pris, der skal betales for den pågældende levering
ii) en minimumsvarighed, der kun finder anvendelse på skriftlige kontrakter mellem en landbruger og den første opkøber af råmælk; en sådan minimumsvarighed skal være mindst seks måneder og må ikke hæmme det indre markeds funktion«.
9) Artikel 149, stk. 1, affattes således:
»1. En producentorganisation i mælke- og mejerisektoren, som er anerkendt i henhold til artikel 161, stk. 1, kan på vegne af sine tilsluttede landbrugere for så vidt angår en del af eller hele deres fælles produktion føre forhandlinger om kontrakter om levering af råmælk fra en landbruger til en virksomhed, der forarbejder råmælk, eller til en virksomhed, der indsamler råmælk, i den i artikel 148, stk. 1, tredje afsnit, anvendte betydning.«
10) I artikel 152 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1, litra b), affattes således:
»b) der er oprettet på initiativ af producenterne, og som udfører mindst en af følgende aktiviteter:
i) fælles forarbejdning
ii) fælles distribution, herunder i form af fælles salgsplatform eller fælles transport
iii) fælles emballering, mærkning eller salgsfremstød
iv) fælles tilrettelæggelse af kvalitetskontrol
v) fælles brug af udstyr eller lagerfaciliteter
vi) fælles forvaltning af affald direkte forbundet med produktionen
vii) fælles indkøb af rå- og hjælpestoffer
viii) andre fælles aktiviteter i form af tjenesteydelser, der forfølger et af de mål, der er anført i dette stykkes litra c)«.
b) Følgende stykker indsættes:
»1a. Uanset artikel 101, stk. 1, i TEUF kan en producentorganisation, der er anerkendt i henhold til nærværende artikels stk. 1, planlægge produktionen, optimere produktionsomkostningerne, markedsføre og forhandle kontrakter om levering af landbrugsprodukter på vegne af sine medlemmer for hele eller en del af deres samlede produktion.
De aktiviteter, der er omhandlet i første afsnit, kan finde sted:
a) såfremt en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr. i)-vii), udøves reelt og således bidrager til opfyldelse af målene i artikel 39 i TEUF
b) såfremt producentorganisationen koncentrerer udbuddet og afsætter sine medlemmers produkter til markedet, uanset om ejerskabet til landbrugsprodukter overgår fra producenterne til producentorganisationen eller ej
c) uanset om den forhandlede pris er den samme for den samlede produktion fra nogle af eller alle medlemmerne eller ej
d) såfremt de pågældende producenter ikke er medlemmer af nogen anden producentorganisation for så vidt angår de produkter, der er omfattet af aktiviteterne i første afsnit
e) såfremt landbrugsproduktet ikke er omfattet af en leveringsforpligtelse, der følger af landbrugerens medlemskab af et kooperativ, som ikke selv er medlem af den pågældende producentorganisation, i henhold til bestemmelserne i kooperativets vedtægter eller til de regler og afgørelser, der er fastlagt i eller truffet i medfør af disse vedtægter.
Medlemsstaterne kan dog i behørigt begrundede tilfælde fravige betingelsen i andet afsnit, litra d), hvor tilsluttede medlemmer har to særskilte produktionsenheder beliggende i forskellige geografiske områder.
1b. I denne artikel omfatter henvisninger til producentorganisationer også sammenslutninger af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til artikel 156, stk. 1, hvis sådanne sammenslutninger opfylder de krav, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1.
1c. Den nationale konkurrencemyndighed, der er omhandlet i , kan i konkrete tilfælde beslutte, at en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1a, første afsnit, fremover skal ændres, ophøre eller slet ikke finde sted, hvis den finder, at dette er nødvendigt for at forhindre, at konkurrence udelukkes, eller hvis den finder, at formålene i artikel 39 i TEUF bringes i fare.
For så vidt angår forhandlinger, der omfatter mere end én medlemsstat, træffes den afgørelse, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, af Kommissionen uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3.
Når den nationale konkurrencemyndighed handler i henhold til nærværende stykkes første afsnit, giver den Kommissionen skriftlig meddelelse, inden eller straks efter at den har iværksat den første formelle foranstaltning som led i undersøgelsen, og den giver Kommissionen meddelelse om de beslutninger, der er truffet, straks efter at de er vedtaget.
De afgørelser, der er omhandlet i dette stykke, finder tidligst anvendelse fra den dato, hvor de meddeles de pågældende virksomheder.«
c) Stk. 3 udgår.
11) I artikel 154 foretages følgende ændringer:
a) Følgende stykke indsættes:
»1a. Medlemsstaterne kan efter anmodning beslutte at udstede mere end en anerkendelse til en producentorganisation, der opererer i flere af de sektorer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, forudsat at producentorganisationen opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 1 for hver sektor, for hvilken den søger om anerkendelse.«
b) Stk. 2 og 3 affattes således:
»2. Medlemsstaterne kan bestemme, at producentorganisationer, der har opnået anerkendelse inden den 1. januar 2018, og som opfylder betingelserne i stk. 1, skal betragtes som anerkendte producentorganisationer i henhold til artikel 152.
3. For så vidt angår producentorganisationer, som er anerkendt inden den 1. januar 2018, men som ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i denne artikels stk. 1, tilbagekalder medlemsstaterne deres anerkendelse senest den 31. december 2020.«
12) I artikel 157 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1, litra c), tilføjes følgende numre:
»xv) fastsættelse af standardklausuler om værdideling som omhandlet i artikel 172a, herunder deling af markedsbonusser og -tab, der fastsætter, hvordan en eventuel udvikling af relevante markedspriser på de pågældende produkter eller andre råvaremarkeder skal fordeles mellem dem
xvi) gennemførelse af foranstaltninger til at forebygge og styre risici vedrørende dyresundhed og plantebeskyttelse samt miljømæssige risici.«
b) Følgende stykke indsættes:
»1a. Medlemsstaterne kan efter anmodning beslutte at udstede mere end en anerkendelse til en brancheorganisation, der opererer i flere af de sektorer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, forudsat at brancheorganisationen opfylder betingelserne i stk. 1 og, hvor det er relevant, stk. 3, for hver sektor, for hvilken den søger om anerkendelse.«
c) I stk. 3, litra c), tilføjes følgende numre:
»xii) fastsættelse af standardklausuler om værdideling som omhandlet i artikel 172a, herunder deling af markedsbonusser og -tab, der fastsætter, hvordan en eventuel udvikling af relevante markedspriser på de pågældende produkter eller andre råvaremarkeder skal fordeles mellem dem
xiii) gennemførelse af foranstaltninger til at forebygge og styre risici vedrørende dyresundhed og plantebeskyttelse samt miljømæssige risici.«
13) I artikel 159 affattes overskriften således:
(Vedrører ikke den danske tekst).
14) I artikel 161 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1 affattes indledningen og litra a) således:
»1. Medlemsstaterne anerkender efter anmodning alle juridiske personer eller klart definerede dele af sådanne enheder som producentorganisationer i mælke- og mejerisektoren, forudsat at:
a) de er oprettet af producenter i mælke- og mejerisektoren og på deres initiativ og forfølger et bestemt formål, der kan omfatte ét eller flere af følgende mål:
i) at sikre, at produktionen planlægges og tilpasses efter efterspørgslen, navnlig hvad angår kvalitet og mængde
ii) at koncentrere udbud og afsætning af medlemmernes produktion
iii) at optimere produktionsomkostninger og stabilisere producentpriser«.
b) Stk. 2 affattes således:
»2. Medlemsstaterne kan beslutte, at producentorganisationer, der er anerkendt efter national ret inden den 2. april 2012, og som opfylder betingelserne i stk. 1, skal betragtes som anerkendte producentorganisationer.«
15) I artikel 168 foretages følgende ændringer:
a) Følgende stykke indsættes:
»1a. Hvis medlemsstaterne ikke gør brug af de muligheder, der er nævnt i denne artikels stk. 1, kan en producent, en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer for så vidt angår landbrugsprodukter fra en sektor omhandlet i artikel 1, stk. 2, bortset fra sektorerne for mælk, mejeriprodukter og sukker, kræve, at enhver leverance af dens produkter til en forarbejdningsvirksomhed eller en distributør skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne og/eller være genstand for et skriftligt tilbud om en kontrakt fra de første købere på de betingelser, der er fastsat i nærværende artikels stk. 4 og stk. 6, første afsnit.
Hvis den første køber er en mikrovirksomhed, en lille eller en mellemstor virksomhed som defineret i henstilling 2003/361/EF, er kontrakten og/eller tilbuddet om en kontrakt ikke obligatorisk, uden at dette berører parternes mulighed for at gøre brug af en standardkontrakt udarbejdet af en brancheorganisation.«
b) I stk. 4 affattes indledningen således:
»4. Enhver kontrakt eller ethvert kontrakttilbud, jf. stk. 1 og 1a, skal:«.
c) Stk. 5 affattes således:
»5. Uanset stk. 1 og 1a er en kontrakt eller et tilbud om en kontrakt ikke nødvendig, hvis de pågældende produkter leveres af et medlem af et kooperativ til det kooperativ, vedkommende er medlem af, hvis kooperativets vedtægter eller regler og afgørelser fastlagt i eller truffet i henhold til disse vedtægter indeholder bestemmelser, der har tilsvarende virkning som dem, der er fastsat i stk. 4, litra a), b) og c).«
16) Artikel 169, 170 og 171 udgår.
17) Følgende afdeling indsættes:
»Afdeling 5a
Klausuler om værdideling
Artikel 172a
Værdideling
Uden at dette berører eventuelle særlige klausuler om værdideling inden for sukkersektoren, kan landbrugere, herunder sammenslutninger af landbrugere, og deres første opkøber aftale klausuler om værdideling, herunder deling af markedsbonusser og -tab, der fastsætter, hvordan en eventuel udvikling af relevante markedspriser på de pågældende produkter eller andre råvaremarkeder skal fordeles mellem dem.«
18) Artikel 184, stk. 1, affattes således:
»1. De toldkontingenter for import af landbrugsprodukter, der overgår til fri omsætning i Unionen eller dele deraf, eller de toldkontingenter for import af landbrugsprodukter fra Unionen til tredjelande, der helt eller delvist forvaltes af Unionen, og som følger af internationale aftaler indgået i henhold til TEUF eller af andre retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 43, stk. 2, eller artikel 207 i TEUF, åbnes og/eller forvaltes af Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af denne forordnings artikel 186 og gennemførelsesretsakter i medfør af denne forordnings artikel 187.«
19) Artikel 188 affattes således:
»Artikel 188
Tildeling af toldkontingenter
1. Kommissionen offentliggør via en passende webpublikation resultaterne af tildelingen af toldkontingenter på grundlag af de anmeldte ansøgninger og under hensyntagen til de til rådighed værende kontingenter og de anmeldte ansøgninger.
2. Ved den i stk. 1 omhandlede offentliggørelse henvises der, hvor det er relevant, tillige til nødvendigheden af at afvise ansøgninger, der er under behandling, suspendere indgivelsen af ansøgninger eller tildele uudnyttede mængder.
3. Medlemsstaterne udsteder import- og eksportlicenser til de mængder, der er ansøgt om inden for import- og eksportkontingenterne, inden for rammerne af de respektive tildelingskoefficienter, og efter at koefficienterne er offentliggjort af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 1.«
20) I artikel 209 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1, andet afsnit, affattes således:
»Artikel 101, stk. 1, i TEUF gælder ikke for aftaler, vedtagelser og samordnet praksis blandt landbrugere, landbrugssammenslutninger eller sammenslutninger af sådanne sammenslutninger, eller producentorganisationer, som er anerkendt i henhold til denne forordnings artikel 152 eller 161, eller sammenslutninger af producentorganisationer, som er anerkendt i henhold til denne forordnings artikel 156, i det omfang de vedrører produktion eller salg af landbrugsprodukter eller benyttelse af fælles anlæg til oplagring, behandling eller forædling af landbrugsprodukter, medmindre formålene i artikel 39 i TEUF bringes i fare.«
b) I stk. 2 indsættes følgende afsnit efter første afsnit:
»Landbrugere, landbrugssammenslutninger eller sammenslutninger af sådanne sammenslutninger, eller producentorganisationer, som er anerkendt i henhold til denne forordnings artikel 152 eller 161, eller sammenslutninger af producentorganisationer, som er anerkendt i henhold til denne forordnings artikel 156, kan dog anmode om en udtalelse fra Kommissionen om, hvorvidt disse aftaler, vedtagelser og samordnede praksisser er forenelige med de formål, der er fastsat i artikel 39 i TEUF.
Kommissionen behandler omgående anmodninger om udtalelser og tilsender ansøgeren sin udtalelse senest fire måneder efter modtagelsen af en fuldstændig anmodning. Kommissionen kan på eget initiativ eller på anmodning fra en medlemsstat ændre indholdet af en udtalelse, navnlig hvis ansøgeren har afgivet urigtige oplysninger eller har misbrugt udtalelsen.«
21) I artikel 222 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1 affattes indledningen således:
»1. I perioder med alvorlige skævheder på markederne kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter med den hensigt, at artikel 101, stk. 1, i TEUF ikke finder anvendelse på aftaler og vedtagelser mellem landbrugere, landbrugssammenslutninger eller sammenslutninger af sådanne sammenslutninger eller anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af anerkendte producentorganisationer og anerkendte brancheorganisationer inden for en af de i denne forordnings artikel 1, stk. 2, nævnte sektorer, under forudsætning af at sådanne aftaler og vedtagelser ikke underminerer et velfungerende indre marked, ene og alene har til formål at stabilisere den berørte sektor og henhører under en eller flere af følgende kategorier:«.
b) Stk. 2 udgår.
22) Artikel 232, stk. 2, udgår.
23) Bilag VII og VIII ændres som angivet i bilag III til denne forordning.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1089 af 6. juli 2015 om fastsættelse for 2015 af budgetlofterne for visse ordninger for direkte støtte, jf. Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, og om fastsættelse af andelen til den særlige minerydningsreserve i Kroatien (EUT L 176 af 7.7.2015, s. 29).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 af 15. maj 2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale, om ændring af Rådets direktiv 98/56/EF, 2000/29/EF og 2008/90/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 882/2004 og (EF) nr. 396/2005 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af Rådets afgørelse 66/399/EØF, afgørelse 76/894/EØF og beslutning 2009/470/EF (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 (EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16).«
I bilag II til forordning (EU) nr. 1305/2013 foretages følgende ændringer:
1) I rækken vedrørende artikel 17, stk. 3, Vedr.: Investeringer i fysiske aktiver, Landbrugssektoren, Maksimumsbeløb i EUR eller sats: 40 %, fjerde kolonne, affattes indledningen og første led således:
»Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i andre regioner
Ovenstående satser kan forhøjes med yderligere 20 procentpoint, forudsat at den maksimale kombinerede støtte ikke overstiger 90 %, for:
— unge landbrugere for højst fem år fra datoen for virksomhedsetableringen som anført i programmet for udvikling af landdistrikterne, eller indtil de aktioner, der er defineret i forretningsplanen omhandlet i artikel 19, stk. 4, er afsluttet«.
2) I rækken vedrørende artikel 17, stk. 3, Vedr.: Investeringer i fysiske aktiver, Forarbejdning og afsætning af produkter opført i bilag I til TEUF, Maksimumsbeløb i EUR eller sats: 40 %, affattes fjerde kolonne således:
»Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i andre regioner
Ovenstående satser kan forhøjes med yderligere 20 procentpoint, forudsat at den maksimale kombinerede støtte ikke overstiger 90 % for operationer, der støttes indenfor rammerne af EIP, for kollektive investeringer og integrerede projekter eller operationer med tilknytning til en sammenlægning af producentorganisationer«.
3) Rækkerne vedrørende artikel 37, stk. 5, artikel 38, stk. 5, og artikel 39, stk. 5, affattes således:
»37, stk. 5 Afgrøde-, dyre- og planteforsikring 70 % Af den skyldige forsikringspræmie 38, stk. 5 Gensidige fonde i forbindelse med ugunstige vejrforhold, dyre- og plantesygdomme, skadedyrsangreb og miljøhændelser 70 % Af de støtteberettigede omkostninger 39, stk. 5 Indkomststabiliseringsredskab 70 % Af de støtteberettigede omkostninger«
I bilag X til forordning (EU) nr. 1307/2013, tabellen »Omregnings- og vægtningsfaktorer, omhandlet i artikel 46, stk. 3«, foretages følgende ændringer:
1) Rækken »Arealer med lavskov med kort omdriftstid« affattes således:
»Arealer med lavskov med kort omdriftstid (pr. 1 m2) Ikke relevant 0,5 0,5 m2«
2) Rækken »Arealer med kvælstofbindende afgrøder« affattes således:
»Arealer med kvælstofbindende afgrøder (pr. 1 m2) Ikke relevant 1 1 m2«
3) Følgende rækker tilføjes:
»Arealer med elefantgræs Ikke relevant 0,7 0,7 m2 Arealer med silphium perfoliatum Ikke relevant 0,7 0,7 m2 Braklagt jord til nektarplanter (pollen og nektarrige arter) Ikke relevant 1,5 1,5 m2«
I bilag VII og VIII til forordning (EU) nr. 1308/2013 foretages følgende ændringer:
1) I bilag VII, del II, nr. 1, litra c), affattes andet led således:
»— det maksimale totale alkoholindhold overstige 15 % vol. for vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, der er fremstillet uden tilsætning, eller hvor tilsætning kun er sket ved de delvise koncentrationsprocesser, der er opført på listen i bilag VIII, del I, afdeling B, punkt 1, forudsat at varespecifikationen i det tekniske dossier for den pågældende beskyttede oprindelsesbetegnelse giver mulighed herfor«.
2) Bilag VIII, del I, afdeling A, nr. 3, affattes således:
»3. I år med usædvanligt ugunstige vejrforhold kan medlemsstaterne øge grænsen/grænserne i nr. 2 med 0,5 % som en undtagelse for de berørte områder. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne stigninger.«
Udgifter til landdistriktsudviklingsprogrammer i programmeringsperioden 2014-2020, der er godkendt i overensstemmelse med , vil fortsat være berettigede til et bidrag fra ELFUL, hvis den er udbetalt til modtagerne senest den 31. december 2023. Kommissionen vil behandle videreførelsen af støtten til udvikling af landdistrikterne efter 2020 i sit forslag til den næste flerårige finansielle ramme.
Kommissionen bekræfter, at den agter at revidere funktionsmåden og effektiviteten af risikostyringsværktøjer, der for tiden er omfattet af forordning (EU) nr. 1305/2013, i forbindelse med sit forslag om modernisering og forenkling af den fælles landbrugspolitik.
Kommissionen bekræfter, at den agter at vurdere effektiviteten og forholdsmæssigheden af sanktionerne for LEADER i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014.
Kommissionen bekræfter, at den reserve til kriser i landbrugssektoren, og godtgørelse af bevillinger vedrørende finansiel disciplin, jf. og , vil blive gennemgået i forbindelse med forberedelserne til den næste FFR med henblik på at muliggøre en effektiv og rettidig indgriben i tilfælde af en krise på markedet.
Kommissionen støtter strategien med en enkelt revisionsmodel, som bekræftet i den foreslåede artikel 123 den nye finansforordning. Kommissionen bekræfter også, at den nuværende retlige ramme for forvaltning og kontrol af landbrugsudgifter, der er fastlagt ved forordning (EU) nr. 1306/2013, allerede giver mulighed for en sådan tilgang, og dette er blevet taget op i dens revisionsstrategi for perioden 2014-2020. Hvis certificeringsorganets udtalelse afgivet i overensstemmelse med betragtes som pålidelig, tager Kommissionen også hensyn til denne udtalelse ved vurderingen af behovet for revision af det pågældende betalingsorgan.
Kommissionen bekræfter, at den agter at se på udbuds- og efterspørgselssituationen for vegetabilske proteiner i EU og at overveje muligheden for at udvikle en »europæisk planteproteinstrategi« med henblik på at tilskynde til yderligere produktion af vegetabilske proteiner i EU på en økonomisk og miljømæssigt forsvarlig måde.
Kommissionen bekræfter, at forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter allerede i artikel 219 og 221 indeholder det fornødne retsgrundlag til, forudsat at der er budgetmidler til rådighed, at kunne tackle markedsforstyrrelser og andre specifikke problemer, herunder på regionalt plan, med mulighed for at yde direkte finansiel støtte til landbrugere. Hertil kommer, at Kommissionens forslag om at tilføje et sektorspecifikt indkomststabiliseringsredskab til forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne vil give medlemsstaterne mulighed for i deres programmer for udvikling af landdistrikterne at kompensere landbrugere i en bestemt sektor i tilfælde af et væsentligt fald i deres indkomst.
Kommissionen bekræfter endvidere, at artikel 219 gør det muligt, i tilfælde af markedsforstyrrelser eller trussel herom, at indføre EU-ordninger, hvorefter støtten ydes til producenter, der forpligter sig til at reducere deres produktion på frivillig basis, herunder de nødvendige oplysninger til gennemførelsen af en sådan ordning (eksempel: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2016/1612, EUT L 242 af 9.9.2016, s. 4).
Kommissionen minder om, at reglerne om samarbejde mellem producenterne vedrørende anerkendelse af tværnationale producentorganisationer, tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer og tværnationale brancheorganisationer, herunder det nødvendige administrative samarbejde mellem de berørte medlemsstater, for øjeblikket er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/232. Gennemførelsen og hensigtsmæssigheden af disse regler vil blive taget op i forbindelse med det igangværende arbejde med at modernisere og forenkle den fælles landbrugspolitik.
Kommissionen bekræfter, at den har iværksat et initiativ vedrørende fødevarekæden, der nu er på vej gennem de forskellige stadier, der kræves i retningslinjerne for bedre lovgivning. Den vil træffe beslutning om et eventuelt lovgivningstiltag, når denne procedure er afsluttet, muligvis i første halvdel af 2018.
Kommissionen noterer sig aftalen mellem Europa-Parlamentet og Rådet om ændringerne til artikel 152, 209, 222 og 232. Kommissionen bemærker, at de ændringer, som Europa-Parlamentet og Rådet er blevet enige om, er væsentlige og indsat uden en konsekvensanalyse som krævet i punkt 15 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. Dette fører til en uønsket grad af juridisk og proceduremæssig usikkerhed, hvis virkninger ikke er kendt.
Eftersom ændringerne til Kommissionens oprindelige forslag tilsammen medfører en væsentlig ændring af de retlige rammer, konstaterer Kommissionen med bekymring, at nogle af de nye bestemmelser til fordel for producentorganisationer kan føre til, at mindre landbrugs rentabilitet bringes i fare, og at forbrugernes interesser tilsidesættes. Kommissionen bekræfter sin vilje til at opretholde effektiv konkurrence i landbrugssektoren og til i fuld udstrækning at virkeliggøre målsætningen for den fælles landbrugspolitik, der er fastsat i artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Kommissionen skal i denne forbindelse bemærke, at de ændringer, som medlovgiverne har vedtaget, kun indebærer meget begrænsede muligheder både for Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder for at gribe ind for at sikre en effektiv konkurrence.
Kommissionens samlede tilslutning til omnibusforslaget, herunder til de ændringer, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, udelukker ikke eventuelle fremtidige forslag, som Kommissionen måtte fremsætte på disse områder inden for rammerne af reformen af den fælles landbrugspolitik for perioden efter 2020 og andre initiativer, der specifikt har til formål at afhjælpe en række af de spørgsmål, der blev berørt af den tekst, som Europa-Parlamentet og Rådet nu er blevet enige om.
Kommissionen beklager, at de meget begrænsede muligheder for både Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder for at gribe ind for at sikre en effektiv konkurrence ikke er blevet afhjulpet på tilfredsstillende vis af medlovgiverne, og giver udtryk for bekymring over de mulige konsekvenser af denne begrænsning for både landbrugere og forbrugere. Kommissionen fremfører, at lovteksten skal fortolkes på en måde, der er forenelig med traktaten, navnlig hvad angår muligheden for, at Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder kan gribe ind, hvis en producentorganisation, der dækker en stor del af markedet, forsøger at begrænse medlemmernes handlefrihed. Kommissionen beklager, at denne mulighed ikke fremgår klart af lovteksten.
