Energieffektivitetsdirektivet med nye mål for energibesparelser frem mod 2030

21.12.2018 DA Den Europæiske Unions Tidende L 328/210

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/2002

af 11. december 2018

om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure , og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Begrænsning af energiefterspørgslen er en af de fem dimensioner af strategien for energiunionen, som blev fastlagt ved Kommissionens meddelelse af 25. februar 2015 med titlen »En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik«. Forbedring af energieffektiviteten gennem hele energikæden, herunder energiproduktion, -transmission og -distribution samt i slutanvendelsen af energi, vil være til gavn for miljøet, forbedre luftkvaliteten og folkesundheden, reducere drivhusgasemissioner, øge energisikkerheden ved at reducere afhængigheden af import af energi fra lande uden for Unionen, mindske energiomkostningerne for husholdninger og virksomheder, bidrage til at afhjælpe energifattigdom og føre til øget konkurrenceevne, mere beskæftigelse og øget økonomisk aktivitet i hele økonomien og derved forbedre borgernes livskvalitet. Dette er i overensstemmelse med Unionens tilsagn inden for rammerne af energiunionen og den globale klimadagsorden, som blev fastlagt ved Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer, som fulgte den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (»Parisaftalen«), hvor parterne forpligtede sig til at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 °C i forhold til det førindustrielle niveau og fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU er et element i udviklingen hen imod energiunionen, hvor energieffektivitet skal behandles som en selvstændig energikilde. Der bør tages hensyn til princippet »energieffektivitet først« ved fastsættelsen af nye regler for forsyningssiden og på andre politikområder. Kommissionen bør sikre, at energieffektivitet og efterspørgselsstyring kan konkurrere på lige vilkår med produktionskapaciteten. Energieffektivitet skal indgå i overvejelserne, når der træffes beslutninger vedrørende planlægning af energisystemet eller vedrørende finansiering. Forbedringer af energieffektiviteten skal foretages, når de er mere omkostningseffektive end tilsvarende løsninger på forsyningssiden. Dette burde bidrage til at udnytte de mange fordele ved energieffektivitet for Unionen, navnlig for borgere og virksomheder.

(3) Energieffektivitet bør anerkendes som et afgørende element og et prioriteret hensyn i fremtidige investeringsbeslutninger vedrørende Unionens energiinfrastruktur.

(4) At nå et ambitiøst energieffektivitetsmål kræver, at hindringer ryddes af vejen, med henblik på at gøre det lettere at investere i energieffektivitetsforanstaltninger. Et skridt i den retning er Eurostats præcisering af 19. september 2017 om, hvordan kontrakter om energimæssig ydeevne kan registreres i nationale opgørelser, som fjerner usikkerheder og letter brugen af sådanne kontrakter.

(5) Det Europæiske Råd, der fandt sted den 23. og 24. oktober 2014, støttede et energieffektivitetsmål på 27 % for 2030 på EU-plan, som skal revideres i 2020 med et mål på 30 % på EU-plan for øje. I sin beslutning af 15. december 2015 med titlen »Mod en europæisk energiunion« opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til tillige at vurdere, hvorvidt et mål for energieffektivitet på 40 % kan gennemføres inden for samme periode. Det er derfor hensigtsmæssigt at ændre direktiv 2012/27/EU med henblik på at tilpasse det til 2030-perspektivet.

(6) Behovet for, at Unionen når sine energieffektivitetsmål på EU-plan udtrykt i primærenergiforbrug og/eller endeligt energiforbrug, bør fastlægges tydeligt i form af et mål på mindst 32,5 % i 2030. Prognoser udarbejdet i 2007 viste et primærenergiforbrug i 2030 på 1 887 Mtoe og et endeligt energiforbrug på 1 416 Mtoe. En reduktion på 32,5 % giver henholdsvis 1 273 Mtoe og 956 Mtoe i 2030. Dette mål, der er af samme art som Unionens 2020-mål, bør vurderes af Kommissionen med henblik på at opjustere det senest i 2023 i tilfælde af væsentlige nedbringelser af omkostningerne eller om nødvendigt for at opfylde Unionens internationale forpligtelser med hensyn til dekarbonisering. Der er ingen bindende mål på medlemsstatsplan i 2020- og 2030-perspektiverne, og medlemsstaternes frihed til at fastsætte deres nationale bidrag på grundlag af enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet bør fortsat ikke begrænses. Medlemsstaterne bør fastsætte deres vejledende nationale energieffektivitetsbidrag under hensyntagen til, at Unionens energiforbrug i 2030 skal være på maksimalt 1 273 Mtoe primærenergi og/eller maksimalt 956 Mtoe endelig energi. Det betyder, at der i Unionen bør ske en reduktion på 26 % af primærenergiforbruget og 20 % af det endelige energiforbrug, sammenlignet med niveauet i 2005. Der er behov for en regelmæssig evaluering af fremskridtene hen imod at nå Unionens mål for 2030, og en sådan evaluering er foreskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 .

(7) Energisystemernes operationelle effektivitet er på ethvert givet tidspunkt påvirket af evnen til at tilføre nettet strøm fra forskellige kilder — med forskellige grader af inerti og opstartstider — på en let og fleksibel måde. En forbedring af denne effektivitet vil muliggøre en bedre udnyttelse af vedvarende energi.

(8) Forbedring af energieffektiviteten kan bidrage til højere økonomisk output. Medlemsstaterne og Unionen bør sigte mod at nedbringe energiforbruget, uanset niveauet for økonomisk vækst.

(9) Medlemsstaternes forpligtelse til at udarbejde langsigtede strategier for tilvejebringelse af investeringer i og lettelse af renovering af den nationale bygningsmasse og at meddele disse til Kommissionen er fjernet fra direktiv 2012/27/EU og føjet til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU , hvor denne forpligtelse passer til de langsigtede planer for næsten energineutrale bygninger og dekarboniseringen af bygninger.

(10) I lyset af klima- og energirammen for 2030 bør den energispareforpligtelse, der er fastsat i direktiv 2012/27/EU, forlænges ud over 2020. Denne forlængelse vil skabe større stabilitet for investorer og derved tilskynde til langsigtede investeringer og energieffektivitetsforanstaltninger, såsom gennemgribende renovering af bygninger med det langsigtede mål at fremme en omkostningseffektiv omdannelse af eksisterende bygninger til næsten energineutrale bygninger. Energispareforpligtelsen har en central rolle i skabelsen af lokal vækst og beskæftigelse og bør fastholdes for at sikre, at Unionen kan nå sine energi- og klimamål ved at skabe yderligere muligheder, og for at bryde forbindelsen mellem energiforbrug og vækst. Samarbejde med den private sektor er vigtigt for at kunne vurderede betingelser, hvorefter der kan frigøres private investeringer til energieffektivitetsprojekter, og for at udvikle nye indtægtsmodeller for innovation på energieffektivitetsområdet.

(11) Foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten har også en positiv indvirkning på luftkvaliteten, da mere energieffektive bygninger bidrager til at mindske efterspørgslen efter opvarmningsbrændsel, herunder fast opvarmningsbrændsel. Energieffektivitetsforanstaltninger bidrager derfor til at forbedre luftkvaliteten i og uden for bygninger, ligesom de medvirker til en omkostningseffektiv opnåelse af målene for Unionens luftkvalitetspolitik, som navnlig fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 .

(12) Medlemsstaterne er forpligtet til at opnå kumulative energibesparelser i slutanvendelserne for hele forpligtelsesperioden 2021-2030, hvilket svarer til nye årlige besparelser på mindst 0,8 % af det endelige energiforbrug. Dette krav vil kunne opfyldes af nye politiktiltag, der vedtages i den nye forpligtelsesperiode fra 1. januar 2021 til 31. december 2030, eller ved hjælp af nye individuelle foranstaltninger som følge af politiktiltag, der er vedtaget i eller før den foregående periode, forudsat at de individuelle foranstaltninger, som medfører energibesparelser, indføres i den nye periode. Med henblik herpå bør medlemsstaterne kunne anvende en ordning for energispareforpligtelser, alternative politiktiltag eller begge dele. Derudover bør der indføres forskellige muligheder, herunder hvorvidt energi anvendt til transport helt eller delvis medtages i det beregningsmæssige grundscenarie, for at give medlemsstaterne fleksibilitet med hensyn til, hvordan de beregner mængden af deres energibesparelser, samtidig med at det sikres, at kravet om nye årlige kumulative energibesparelser i slutanvendelserne svarende til mindst 0,8 % opfyldes.

(13) Det ville dog være uforholdsmæssigt at pålægge Cypern og Malta et sådant krav. Energimarkedet i disse små ømedlemsstater har særlige karakteristika, der i væsentlig grad begrænser det spektrum af foranstaltninger, der er til rådighed med henblik på at opfylde energispareforpligtelsen, såsom eksistensen af en enkelt distributør af elektricitet, manglen på naturgasnet og fjernvarme- og fjernkølingssystemer såvel som oliedistributionsselskabernes ringe størrelse. Til disse særlige karakteristika kommer energimarkedets ringe størrelse i disse medlemsstater. Derfor bør Cypern og Malta kun være forpligtet til at opnå nye kumulative energibesparelser i slutanvendelserne svarende til 0,24 % af det endelige energiforbrug for perioden 2021-2030.

(14) Når de anvender en ordning for energispareforpligtelser, bør medlemsstaterne på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier udpege forpligtede parter blandt energidistributører, energileverandører i detailleddet og distributører eller detailforhandlere af brændstof til transport. Udpegelse eller fritagelse for udpegelse af visse kategorier af sådanne distributører eller detailforhandlere bør ikke anses for at være uforenelig med princippet om ikkediskrimination. Medlemsstaterne kan derfor vælge, om sådanne distributører eller detailforhandlere eller kun visse kategorier heraf udpeges som forpligtede parter.

(15) Medlemsstaternes foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten på transportområdet kan medregnes i opnåelsen af deres forpligtelse til energibesparelser i slutanvendelserne. Sådanne foranstaltninger omfatter politikker, der bl.a. er dedikeret til at fremme mere effektive køretøjer, skift i transportform til cykling, gang og kollektiv transport, eller mobilitets- og byplanlægning, der reducerer behovet for transport. Desuden er ordninger, som fremskynder udbredelsen af nye, mere effektive køretøjer, eller politikker til fremme af overgangen til mere effektive brændstoffer, der nedbringer energiforbruget pr. kilometer, også mulige at medregne, forudsat at reglerne om væsentlighed og additionalitet i bilag V til direktiv 2012/27/EU, som ændret ved nærværende direktiv, er overholdt. Sådanne foranstaltninger bør, hvis det er relevant, være i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale politikrammer, der er fastlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU .

(16) Foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 , og som resulterer i verificerbare forbedringer af energieffektiviteten, der kan måles eller anslås, kan anses for at være en omkostningseffektiv måde for medlemsstaterne at opfylde deres energibesparelsesforpligtelse i henhold til direktiv 2012/27/EU som ændret ved nærværende direktiv.

(17) Som alternativ til kravet om, at de forpligtede parter skal opnå den mængde kumulative energibesparelser i slutanvendelserne, der kræves i henhold til som ændret ved nærværende direktiv, bør det være muligt for medlemsstaterne at tillade eller kræve i deres forpligtelsesordninger, at de forpligtede parter bidrager til en national energisparefond.

(18) Uden at det berører artikel 7, stk. 4 og 5, som indført ved nærværende direktiv, bør medlemsstaterne og de forpligtede parter gøre brug af alle tilgængelige midler og teknologier for at opnå de krævede kumulative energibesparelser i slutanvendelserne, herunder ved at fremme af bæredygtig teknologi i effektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer, effektiv opvarmnings- og kølingsinfrastruktur og energisyn eller tilsvarende forvaltningssystemer, forudsat at de angivne energibesparelser overholder kravene i artikel 7 i og bilag V til direktiv 2012/27/EU som ændret ved nærværende direktiv. Medlemsstaterne bør tilstræbe en høj grad af fleksibilitet i forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af alternative politiktiltag.

(19) Langsigtede energieffektivitetsforanstaltninger vil fortsat give energibesparelser efter 2020, men for at bidrage til opfyldelsen af Unionens energieffektivitetsmål for 2030 bør disse foranstaltninger give nye besparelser efter 2020. På den anden side bør energibesparelser opnået efter den 31. december 2020 ikke medregnes i de kumulative energibesparelser i slutanvendelserne, som kræves for perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2020.

(20) De nye besparelser bør være supplerende i forhold til status quo, således at besparelser, der under alle omstændigheder ville være fremkommet, ikke bør medregnes i opnåelsen af energibesparelseskravene. Ved beregning af virkningen af indførte foranstaltninger bør der kun medregnes nettobesparelser, målt som den ændring i energiforbruget, der direkte kan tilskrives den pågældende energieffektivitetsforanstaltning. Med henblik på at beregne nettobesparelserne bør medlemsstaterne fastlægge et grundscenarie for, hvordan situationen ville udvikle sig uden den pågældende foranstaltning. Det pågældende politiktiltag bør vurderes på baggrund af dette grundscenarie. Medlemsstaterne bør tage hensyn til, at der i samme periode kan blive iværksat andre politiktiltag, som også kan have en indvirkning på mængden af energibesparelser, så ikke alle ændringer, der er konstateret siden indførelsen af et bestemt politiktiltag, der evalueres, kan tilskrives udelukkende dette politiktiltag. Den forpligtede, deltagende eller bemyndigede parts handlinger bør reelt bidrage til opnåelsen af de angivne energibesparelser for at sikre opfyldelsen af væsentlighedskravet.

(21) Det er vigtigt, hvor det er relevant, at tage alle led i energikæden i betragtning i beregningen af energibesparelser for at øge potentialet for energibesparelser ved transmission og distribution af elektricitet.

(22) Effektiv vandforvaltning kan yde et væsentligt bidrag til energibesparelser. Vand- og spildevandssektorerne står for 3,5 % af elforbruget i Unionen, og denne andel forventes at stige. Samtidig står vandlækager for 24 % af den samlede vandmængde, der forbruges i Unionen, og energisektoren er den største forbruger af vand med 44 % af forbruget. Potentialet for energibesparelser ved hjælp af intelligente teknologier og processer bør undersøges fuldt ud.

(23) I overensstemmelse med artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør Unionens energieffektivitetspolitikker være inkluderende og derfor sikre energieffektivitetsforanstaltningers tilgængelighed for forbrugere, der er berørt af energifattigdom. Forbedringer af bygningers energieffektivitet bør navnlig gavne sårbare husholdninger, herunder husholdninger, der er berørt af energifattigdom, og, hvor det er relevant, personer, der bor i socialt boligbyggeri. Medlemsstaterne kan allerede kræve, at forpligtede parter medtager det sociale sigte i energibesparende foranstaltninger i relation til energifattigdom, og denne mulighed bør udvides til alternative politiktiltag og nationale energisparefonde og bør ændres til en forpligtelse, samtidig med at medlemsstaterne får mulighed for at bevare fuld fleksibilitet med hensyn til deres størrelse, omfang og indhold. Hvis en ordning for energispareforpligtelser ikke tillader foranstaltninger vedrørende individuelle energiforbrugere, kan medlemsstaten træffe foranstaltninger til at afhjælpe energifattigdom alene ved hjælp af alternative politiktiltag.

(24) Omkring 50 millioner husholdninger i Unionen er berørt af energifattigdom. Energieffektivitetsforanstaltninger må derfor nødvendigvis stå i centrum for enhver omkostningseffektiv strategi til at bekæmpe energifattigdom og forbrugersårbarhed, og de supplerer socialsikringspolitikker på medlemsstatsplan. For at sikre, at energieffektivitetsforanstaltninger mindsker energifattigdommen for lejere på bæredygtig vis, bør sådanne foranstaltningers omkostningseffektivitet samt deres overkommelighed for ejere og lejere af fast ejendom tages i betragtning, og der bør garanteres passende økonomisk støtte til sådanne foranstaltninger på medlemsstatsplan. Det er nødvendigt, at Unionens bygningsmasse på lang sigt overgår til næsten energineutrale bygninger i overensstemmelse med målene i Parisaftalen. Det nuværende tempo for bygningsrenoveringer er utilstrækkeligt, og de bygninger, der bebos af borgere med lave indkomster, som er berørt af energifattigdom, er de vanskeligste at nå. De foranstaltninger, der er fastsat i dette direktiv, med hensyn til energispareforpligtelser, ordningerne for energispareforpligtelser og alternative politiktiltag er derfor af særlig betydning.

(25) Lavere forbrugerudgifter til energi bør opnås ved at hjælpe forbrugerne med at nedbringe deres energiforbrug gennem nedbringelse af bygningers energibehov og forbedringer af apparaters effektivitet, hvilket bør kombineres med tilgængeligheden af lavenergitransportformer, som er integreret med offentlig transport og cykling.

(26) Det er afgørende at øge bevidstheden hos alle unionsborgere om fordelene ved øget energieffektivitet og at give dem nøjagtige oplysninger om måder, hvorpå det kan opnås. Øget energieffektivitet er også yderst vigtig for Unionens energiforsyningssikkerhed, da det reducerer afhængigheden af import af brændsel og brændstof fra tredjelande.

(27) Omkostninger og fordele ved alle de energieffektivitetsforanstaltninger, der træffes, herunder tilbagebetalingstider, bør gøres fuldstændig gennemsigtige for forbrugerne.

(28) Medlemsstaterne bør ved gennemførelsen af direktiv 2012/27/EU som ændret ved nærværende direktiv, og når de træffer andre foranstaltninger på energieffektivitetsområdet, være særligt opmærksomme på synergier mellem energieffektivitetsforanstaltninger og den effektive udnyttelse af naturressourcerne i overensstemmelse med den cirkulære økonomis principper.

(29) Medlemsstaterne bør, når de benytter nye forretningsmodeller og teknologier, bestræbe sig på at fremme og lette udbredelsen af energieffektivitetsforanstaltninger, herunder gennem innovative energitjenester for store og små kunder.

(30) Som en del af foranstaltningerne i Kommissionens meddelelse af 15. juli 2015 med titlen »En ny aftale for energiforbrugere« og inden for rammerne af energiunionen og strategien for opvarmning og køling er der behov for at styrke forbrugernes minimumsrettigheder til nøjagtige, pålidelige, klare og rettidige oplysninger om deres energiforbrug. Artikel 9-11 i og bilag VII til direktiv 2012/27/EU bør ændres for at give mulighed for hyppig og øget feedback om energiforbrug, hvor det er teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt henset til de måleanordninger, der er installeret. Det præciseres i nærværende direktiv, at hvorvidt fordelingsmåling er omkostningseffektiv eller ej, afhænger af, om de dermed forbundne omkostninger står i et rimeligt forhold til de potentielle energibesparelser. Vurderingen af, om fordelingsmåling er omkostningseffektiv, kan tage hensyn til virkningerne af andre konkrete, planlagte foranstaltninger i en given bygning, såsom en eventuel kommende renovering.

(31) Det præciseres endvidere i dette direktiv, at rettigheder vedrørende fakturering og oplysninger om fakturering eller forbrug bør gælde for forbrugere af opvarmning, køling eller varmt brugsvand fra en central kilde, selv hvor de ikke har noget direkte, individuelt kontraktforhold med en energileverandør. Definitionen af udtrykket »slutkunde« kan forstås således, at det kun omfatter fysiske eller juridiske personer, der køber energi på grundlag af en direkte, individuel kontrakt med en energileverandør. Med henblik på de relevante bestemmelser bør udtrykket »slutbruger« derfor indføres for at henvise til en bredere gruppe af forbrugere og bør ud over slutkunder, der køber opvarmning, køling eller varmt brugsvand til egen slutanvendelse, også omfatte beboere i individuelle bygninger eller individuelle enheder i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål, hvor sådanne enheder forsynes fra en central kilde, og beboerne ikke har nogen direkte eller individuel kontrakt med energileverandøren. Udtrykket »fordelingsmåling« bør henvise til måling af forbruget i de individuelle enheder i sådanne bygninger.

(32) For at opnå gennemsigtighed i opgørelsen af det individuelle forbrug af varmeenergi og derved lette gennemførelsen af fordelingsmåling bør medlemsstaterne sikre, at de har indført gennemsigtige, offentligt tilgængelige nationale regler om fordeling af omkostningerne i forbindelse med opvarmning, køling og forbrug af varmt brugsvand i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål. Ud over at sikre gennemsigtighed kunne medlemsstaterne overveje at træffe foranstaltninger til at styrke konkurrencen inden for levering af fordelingsmålingstjenester og derved bidrage til at sikre, at eventuelle omkostninger, der bæres af slutbrugerne, er rimelige.

(33) Senest den 25. oktober 2020 bør nyinstallerede varmemålere og varmefordelingsmålere kunne fjernaflæses for at sikre en omkostningseffektiv og hyppig levering af forbrugsoplysninger. Det er hensigten, at de ændringer af direktiv 2012/27/EU, der indføres ved nærværende direktiv, vedrørende måling af opvarmning, køling og varmt brugsvand, fordelingsmåling og omkostningsfordeling i forbindelse med opvarmning, køling og varmt brugsvand, fjernaflæsningskrav, fakturerings- og forbrugsoplysninger om opvarmning og køling samt varmt brugsvand, omkostninger ved adgang til målings- og faktureringsoplysninger samt forbrugsoplysninger om opvarmning, køling og varmt brugsvand og mindstekrav til fakturerings- og forbrugsoplysninger om varme, køling og varmt brugsvand, kun anvendes på opvarmning, køling og varmt brugsvand fra en central kilde. Medlemsstaterne kan frit beslutte, om walk-by- eller drive-by-teknologier skal betragtes som fjernaflæselige eller ej. Fjernaflæselige anordninger kræver ikke adgang til individuelle lejligheder eller enheder for at kunne aflæses.

(34) Medlemsstaterne bør tage det faktum i betragtning, at en vellykket implementering af nye teknologier til måling af energiforbruget kræver øgede investeringer i uddannelse og kompetencer for både brugere og energileverandører.

(35) Faktureringsoplysninger og årsopgørelser er en vigtig måde at informere kunderne om deres energiforbrug. Data om forbrug og omkostninger kan også indeholde andre oplysninger, som giver forbrugerne mulighed for at sammenligne deres nuværende aftale med andre tilbud og at gøre brug af klagebehandling og alternative tvistbilæggelsesmekanismer. I betragtning af at tvister vedrørende fakturaer er en almindelig kilde til forbrugerklager og en faktor, der bidrager til en vedvarende lav grad af forbrugertilfredshed og -engagement i forhold til deres energileverandører, er det imidlertid nødvendigt at gøre fakturaerne enklere, klarere og lettere at forstå, samtidig med at det sikres, at særskilte instrumenter, såsom faktureringsoplysninger, informationsværktøjer og årsopgørelser, indeholder alle de nødvendige oplysninger til at sætte forbrugerne i stand til at regulere deres energiforbrug, sammenligne tilbud og skifte leverandør.

(36) Medlemsstaternes foranstaltninger bør understøttes af veltilrettelagte og effektive finansielle EU-instrumenter, såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og af finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), som bør støtte investeringer i energieffektivitet på alle trin i energikæden og anvende en omfattende cost-benefit-analyse med en model med differentierede kalkulationsrenter. Den finansielle støtte bør fokusere på omkostningseffektive metoder til at øge energieffektiviteten, hvilket ville føre til et fald i energiforbruget. EIB og EBRD bør sammen med nationale erhvervsfremmende banker tilrettelægge, skabe og finansiere programmer eller projekter, der er skræddersyet til effektivitetssektoren, herunder til energifattige husholdninger.

(37) Med henblik på at gøre det muligt for bilagene til direktiv 2012/27/EU og de harmoniserede referenceværdier for effektiviteten at blive ajourført er det nødvendigt at udvide de beføjelser, der er delegeret til Kommissionen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(38) Med henblik på at kunne evaluere effektiviteten af direktiv 2012/27/EU som ændret ved nærværende direktiv bør der indføres et krav om at foretage en overordnet gennemgang af det pågældende direktiv og om at fremlægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 28. februar 2024. Denne gennemgang bør finde sted efter den globale statusopgørelse under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer i 2023 for at muliggøre indførelsen af nødvendige tilpasninger til denne proces, idet der også tages hensyn til økonomiske og innovative udviklinger.

(39) Lokale og regionale myndigheder bør tildeles en ledende rolle i forbindelse med udviklingen og tilrettelæggelsen, gennemførelsen og vurderingen af de foranstaltninger, der er fastsat i direktiv 2012/27/EU, således at de er i stand til at tage behørigt hensyn til de særlige forhold, der kendetegner deres klima, kultur og samfund.

(40) Som følge af de teknologiske fremskridt og den voksende andel af vedvarende energikilder i elproduktionssektoren bør standardkoefficienten for besparelser i kWh elektricitet revideres med henblik at afspejle ændringer i primærenergifaktoren (PEF) for elektricitet. Beregninger, som afspejler energimikset i PEF for elektricitet, baseres på årlige gennemsnitsværdier. Opgørelsesmetoden for »fysisk energiindhold« anvendes for nuklear el- og varmeproduktion, og metoden for »teknisk konverteringseffektivitet« anvendes for produktion af elektricitet og varme fra fossile brændsler og biomasse. For ikkebrændbar vedvarende energi anvendes direkte ækvivalens baseret på den »samlede primærenergi« som metode. Til beregning af primærenergiandelen for elektricitet i kraftvarmeproduktion anvendes den i bilag II til direktiv 2012/27/EU fastlagte metode. Der anvendes en gennemsnitlig markedsstilling snarere end en marginal. Konverteringseffektiviteten antages at være 100 % for ikkebrændbar vedvarende energi, 10 % for geotermiske kraftværker og 33 % for atomkraftværker. Beregningen af den samlede effektivitet for kraftvarmeproduktion baseres på de seneste data fra Eurostat. Hvad angår systemgrænser, er PEF 1 for alle energikilder. PEF-værdien henviser til 2018 og bygger på data interpoleret fra den seneste udgave af PRIMES-referencescenariet for 2015 og 2020 og tilpasset med data fra Eurostat indtil 2016. Analysen omfatter medlemsstaterne og Norge. Datasættet for Norge er baseret på data fra det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet.

(41) Energibesparelser, som er en følge af gennemførelsen af EU-ret, bør ikke medregnes, medmindre de stammer fra en foranstaltning, der går videre end det, der som minimum kræves af den pågældende EU-retsakt, enten ved at fastsætte mere ambitiøse energieffektivitetskrav på medlemsstatsplan eller ved at styrke foranstaltningens udbredelse. Bygninger rummer et betydeligt potentiale for yderligere at øge energieffektiviteten, og renovering af bygninger yder et vigtigt og langsigtet bidrag med stordriftsfordele til øgede energibesparelser. Det er derfor nødvendigt at tydeliggøre, at det er muligt at medregne alle energibesparelser som følge af foranstaltninger til fremme af renovering af eksisterende bygninger, forudsat at de overstiger de besparelser, som ville være fremkommet uden politiktiltaget, og forudsat at medlemsstaten dokumenterer, at den forpligtede, deltagende eller bemyndigede part faktisk har bidraget til opnåelsen af de energibesparelser, som er medregnet.

(42) I overensstemmelse med strategien for energiunionen og principperne om bedre lovgivning bør der lægges større vægt på reglerne for overvågning og kontrol med henblik på gennemførelsen af ordninger for energispareforpligtelser og alternative politiktiltag, herunder kravet om at kontrollere et statistisk repræsentativt udvalg af foranstaltninger. I direktiv 2012/27/EU som ændret ved nærværende direktiv bør der ved en statistisk signifikant andel og en repræsentativ prøve af foranstaltningerne til forbedring af energieffektiviteten forstås et krav om at udtage en delmængde af en statistisk population af de pågældende energibesparende foranstaltninger på en sådan måde, at den præcist afspejler hele populationen af alle energibesparende foranstaltninger, således at det bliver muligt at drage rimeligt pålidelige konklusioner med hensyn til tilliden til foranstaltningerne som helhed.

(43) Energi produceret på eller i bygninger ved hjælp af vedvarende energiteknologier reducerer mængden af energi leveret fra fossile brændsler. Reduktionen af energiforbruget og anvendelsen af energi fra vedvarende kilder i bygningssektoren er vigtige foranstaltninger til at reducere Unionens energiafhængighed og drivhusgasemissioner, navnlig i betragtning af de ambitiøse klima- og energimål, der er fastsat for 2030, og den globale forpligtelse, der blev påtaget inden for rammerne af Parisaftalen. Med henblik på deres kumulative energispareforpligtelse kan medlemsstaterne, hvor det er relevant, medregne energibesparelser fra vedvarende energi til eget brug, der produceres på eller i bygninger, for at opfylde deres energibesparelseskrav.

(44) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(45) Målene for dette direktiv, nemlig at opfylde Unionens mål for energieffektivitet på 20 % senest i 2020 og på mindst 32,5 % senest i 2030 og at bane vejen for yderligere energieffektivitetsforbedringer derefter, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingernes omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at opfylde disse mål.

(46) Direktiv 2012/27/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV: