Search for a command to run...
(Rådets forordning (Euratom) 2018/1563 om Det Europæiske Atomenergifællesskabs forsknings- og uddannelsesprogram (2019-2020), som komplementerer Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation)
Ved denne forordning oprettes Det Europæiske Atomenergifællesskabs forsknings- og uddannelsesprogram for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020 (»2019-2020-programmet«) og reglerne for deltagelse i dette program, herunder deltagelse i programmer under finansieringsorganer, der forvalter støtte, som ydes i overensstemmelse med denne forordning, og i aktiviteter, der gennemføres i fællesskab i henhold til denne forordning og rammeprogrammet for forskning og innovation Horisont 2020 (»Horisont 2020-rammeprogrammet«) oprettet ved forordning (EU) nr. 1291/2013, fastlægges.
I denne forordning forstås ved:
a) »forsknings- og innovationsaktiviteter«: hele spektret af aktiviteter i forbindelse med forskning, teknologisk udvikling, demonstration og innovation, herunder fremme af samarbejde med tredjelande og internationale organisationer, formidling og optimering af resultater og stimulering af uddannelse og mobilitet blandt forskerne i Det Europæiske Atomenergifællesskab (»Fællesskabet«)
b) »direkte aktioner«: forsknings- og innovationsaktiviteter, der gennemføres af Kommissionen gennem Det Fælles Forskningscenter (»JRC«)
c) »indirekte aktioner«: forsknings- og innovationsaktiviteter, som Fællesskabet eller Unionen (»Unionen« eller »EU«) yder finansiel støtte til, og som iværksættes af deltagerne
d) »offentlig-privat partnerskab«: et partnerskab, hvor parter fra den private sektor, Fællesskabet og, hvor det er relevant, andre parter, såsom organer i den offentlige sektor, forpligter sig til i fællesskab at støtte udvikling og gennemførelse af et program for forskning og innovation eller forsknings- og innovationsaktiviteter
e) »offentlig-offentligt partnerskab«: et partnerskab, hvor organer i den offentlige sektor eller organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt plan, sammen med Fællesskabet forpligter sig til i fællesskab at støtte udvikling og gennemførelse af et program for forskning og innovation eller forsknings- og innovationsaktiviteter.
1. 2019-2020-programmets generelle mål er at gennemføre forskning og uddannelse på det nukleare område med vægt på fortsat forbedring af nuklear sikkerhed, sikring og strålingsbeskyttelse, navnlig for potentielt at bidrage til den langsigtede dekarbonisering af energisystemet på en sikker og effektiv måde. Det generelle mål skal nås gennem de aktiviteter, der er angivet i bilag I, i form af direkte og indirekte aktioner, som forfølger de specifikke mål i stk. 2 og 3.
2. 2019-2020-programmets indirekte aktioner har følgende specifikke mål:
a) at støtte sikkerheden i nukleare systemer
b) at bidrage til udvikling af sikre langsigtede løsninger til håndtering af radioaktivt slutaffald, herunder endelig geologisk deponering samt separation og transmutation
c) at støtte udviklingen og bæredygtigheden af nuklear ekspertise og topkvalitet i Unionen
d) at støtte strålingsbeskyttelse og udvikling af medicinske anvendelser af stråling, herunder blandt andet sikker levering og anvendelse af radioisotoper
e) at arbejde hen imod demonstration af gennemførligheden af fusion som energikilde ved at udnytte eksisterende og fremtidige fusionsanlæg
f) at skabe fundamentet for fremtidige fusionskraftanlæg ved at udvikle materialer, teknologier og skitseprojekter
g) at fremme innovation og industriel konkurrenceevne
h) at sikre tilgængelighed og brug af forskningsinfrastrukturer af paneuropæisk relevans.
3. 2019-2020-programmets direkte aktioner har følgende specifikke mål:
a) at forbedre den nukleare sikkerhed, herunder nuklear reaktor- og brændselssikkerhed, affaldshåndtering, herunder endelig geologisk deponering samt separation og transmutation, dekommissionering og nødberedskab
1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af 2019-2020-programmet er på 770 220 000 EUR. Beløbet fordeles således:
a) indirekte aktioner i programmet for fusionsforskning og -udvikling: 349 834 000 EUR
b) indirekte aktioner vedrørende nuklear fission, sikkerhed og strålingsbeskyttelse: 151 579 000 EUR
c) direkte aktioner: 268 807 000 EUR.
Kommissionens administrative udgifter til gennemførelsen af 2019-2020-programmets indirekte aktioner må i 2019-2020-programmets løbetid gennemsnitligt højst udgøre 6 % af summen af de beløb, der er angivet i første afsnit, litra a) og b).
2. Finansieringsrammen for 2019-2020-programmet kan dække udgifter til aktiviteter vedrørende forberedelse, overvågning, kontrol, revision og evaluering, der er nødvendige i forbindelse med forvaltningen af programmet og opfyldelsen af dets mål, navnlig undersøgelser og ekspertmøder, for så vidt de vedrører denne forordnings generelle mål, og udgifter til IT-netværk med fokus på informationsbehandling og -udveksling samt alle andre udgifter til teknisk eller administrativ bistand, som Kommissionen måtte afholde i forbindelse med forvaltningen af 2019-2020-programmet. Udgifterne til fortsatte og gentagne aktioner såsom kontrol, revision og IT-netværk dækkes inden for grænserne af Kommissionens administrative udgifter fastsat i stk. 1.
3. Bevillinger kan om nødvendigt, og hvis det er behørigt begrundet, opføres i budgettet efter 2020 til dækning af udgifter til teknisk eller administrativ bistand for fortsat at kunne forvalte aktioner, der endnu ikke er afsluttet den 31. december 2020.
4. Hvis direkte aktioner bidrager til initiativer, der er iværksat af enheder, som har fået overdraget gennemførelsesopgaver af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, og artikel 15, betragtes dette bidrag ikke som en del af finansieringsbidraget til disse initiativer.
5. Budgetforpligtelserne kan opdeles i årsrater. Kommissionen bevilger hvert år årsraterne under hensyntagen til de støttemodtagende aktioners fremskridt, de beregnede behov og de disponible budgetmidler.
1. 2019-2020-programmet er åbent for associering af:
a) tiltrædelseslande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser eller lignende aftaler
b) medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) eller lande eller territorier, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, og som opfylder alle følgende kriterier:
i) en god kapacitet inden for videnskab, teknologi og innovation
ii) gode resultater i forbindelse med deltagelse i EU-programmer for forskning og innovation
iii) en retfærdig og rimelig behandling af intellektuelle ejendomsrettigheder
c) lande eller territorier, der er associeret med det syvende Euratomrammeprogram eller Euratoms program for forskning og uddannelse 2014-2018.
2. Specifikke vilkår og betingelser for associerede landes deltagelse i 2019-2020-programmet, herunder det finansielle bidrag baseret på det associerede lands bruttonationalprodukt, fastsættes ved internationale aftaler mellem Unionen og de associerede lande.
1. 2019-2020-programmet gennemføres via indirekte aktioner, der bruger en eller flere af de former for finansiel støtte, som er fastsat i finansforordningen, navnlig tilskud, priser, indkøb og finansielle instrumenter. Fællesskabets støtte består endvidere af direkte aktioner i form af forsknings- og innovationsaktiviteter, der gennemføres af JRC.
2. Uden at det berører Euratomtraktatens artikel 10, kan Kommissionen overlade en del af gennemførelsen af 2019-2020-programmet til de finansieringsorganer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).
Kommissionen kan desuden overlade gennemførelsen af indirekte aktioner efter 2019-2020-programmet til organer, der er oprettet under eller omhandlet i Horisont 2020-rammeprogrammet.
3. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 3, afgørelsen om godkendelse af finansiel støtte til indirekte aktioner.
1. En retlig enheds deltagelse i indirekte aktioner, der gennemføres efter 2019-2020-programmet, er underlagt de regler, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1290/2013, jf. dog stk. 2 og 3.
2. Med henblik på 2019-2020-programmet omfatter de »sikkerhedsregler«, der er omhandlet i , medlemsstaternes forsvarsinteresser som omhandlet i Euratomtraktatens artikel 24.
Uanset kan Kommissionen eller finansieringsorganet, hvad angår resultater, der skabes af deltagere, som har modtaget finansiel støtte fra Fællesskabet, gøre indsigelse mod overdragelse af ejendomsretten eller udstedelse af eksklusive eller ikkeeksklusive licenser til tredjemand, der er etableret i et tredjeland, som ikke er associeret med 2019-2020-programmet, hvis Kommissionen eller finansieringsorganet finder, at overførslen eller udstedelsen ikke tjener til at udvikle Unionens økonomiske konkurrenceevne eller er uforenelig med etiske principper eller sikkerhedshensyn. »Sikkerhedshensyn« omfatter medlemsstaternes forsvarsinteresser som omhandlet i Euratomtraktatens artikel 24.
Uanset har Fællesskabet og dets fællesforetagender med henblik på udvikling, gennemførelse og overvågning af Fællesskabets politikker og programmer eller forpligtelser, der følger af internationalt samarbejde med tredjelande og internationale organisationer, ret til at få adgang til resultater, der skabes af deltagere, som har modtaget finansielle bidrag fra Fællesskabet. Denne adgangsret omfatter ret til at bemyndige tredjemand til at bruge resultaterne i forbindelse med offentlige indkøb og ret til at give underlicens og er begrænset til ikkekommerciel og ikkekonkurrencemæssig anvendelse og gives royaltyfrit.
3. Den deltagergarantifond, der er oprettet i medfør af forordning (EU) nr. 1290/2013, dækker den risiko, der er forbundet med de skyldige beløb, som ikke kan inddrives fra deltagere i aktioner, der er finansieret gennem tilskud fra Kommissionen eller finansieringsorganer i henhold til denne forordning.
1. For at nå målene i 2019-2020-programmet og håndtere de udfordringer, som er fælles for 2019-2020-programmet og Horisont 2020-rammeprogrammet, kan aktiviteter, som går på tværs af de indirekte aktioner, der er anført i bilag I, og de indirekte aktioner, der gennemfører særprogrammet under Horisont 2020-rammeprogrammet, jf. Rådets afgørelse 2013/743/EU , opnå finansiel støtte fra EU.
2. Den finansielle støtte omhandlet i stk. 1 kan være en kombination af finansiel støtte til indirekte aktioner fastsat ved denne forordnings og og gennemføres via en fælles finansieringsordning.
2019-2020-programmet sikrer effektiv fremme af ligestilling mellem kønnene og ligestillingsaspektet i indholdet af forsknings- og innovationsaktiviteterne.
1. Alle forsknings- og innovationsaktiviteter under 2019-2020-programmet, gennemføres under overholdelse af etiske principper og den relevante nationale lovgivning, EU-lovgivning samt internationale lovgivning, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention og dens tillægsprotokoller.
Der lægges særlig vægt på proportionalitetsprincippet, retten til privatlivets fred, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til personlig fysisk og psykisk integritet, retten til ikkediskrimination og behovet for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed.
2. Forsknings- og innovationsaktiviteter, der gennemføres efter 2019-2020-programmet, må udelukkende være rettet mod civile anvendelsesformål.
1. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 3, arbejdsprogrammer for gennemførelse af indirekte aktioner. Sådanne arbejdsprogrammer skal muliggøre anvendelse af bottom-up-tilgange, der forfølger målene på innovative måder.
Arbejdsprogrammerne skal fastsætte de grundlæggende elementer for gennemførelsen af aktionerne i overensstemmelse med finansforordningen, herunder deres detaljerede mål, den tilknyttede finansiering og en tidsplan samt en flerårig tilgang og strategiske retningslinjer for de efterfølgende gennemførelsesår.
2. For direkte aktioner udarbejder Kommissionen i overensstemmelse med afgørelse 96/282/Euratom et flerårigt arbejdsprogram med en mere detaljeret beskrivelse af målene og de videnskabelige og teknologiske prioriteringer, der er fastsat i bilag I, og en tidsplan for gennemførelsen.
I det flerårige arbejdsprogram omhandlet i første afsnit skal der ligeledes tages hensyn til relevante forskningsaktiviteter, som medlemsstaterne, de associerede lande og de europæiske og internationale organisationer gennemfører. Det ajourføres efter behov.
3. Arbejdsprogrammerne omhandlet i stk. 1 og 2 skal tage højde for det videnskabelige, teknologiske og innovative niveau på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan og for relevante politiske, markedsmæssige og samfundsmæssige tendenser. De ajourføres efter behov.
4. Arbejdsprogrammerne omhandlet i stk. 1 og 2 skal indeholde et afsnit, som udpeger de tværgående aktiviteter, der er omhandlet i artikel 8.
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Udvalget mødes i to forskellige sammensætninger, der beskæftiger sig med henholdsvis fissionsaspekterne og fusionsaspekterne i 2019-2020-programmet.
Med henblik på at lette gennemførelsen af 2019-2020-programmet godtgør Kommissionen i forbindelse med hvert møde i udvalget som fastlagt på dagordenen i overensstemmelse med sine retningslinjer udgifterne til én repræsentant pr. medlemsstat og én ekspert eller rådgiver pr. medlemsstat for de dagsordenspunkter, hvor en medlemsstat har behov for særlig ekspertise.
3. Når der henvises til dette stykke, finder undersøgelsesproceduren i anvendelse.
4. Når udvalgets udtalelse skal indhentes ved skriftlig procedure, afsluttes denne procedure uden resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller et flertal af udvalgsmedlemmerne anmoder herom, inden for tidsfristen for afgivelse af udtalelsen.
Kommissionen underretter regelmæssigt udvalget omhandlet i artikel 12 om de generelle fremskridt med gennemførelsen af 2019-2020-programmet og forelægger det rettidige oplysninger om alle indirekte aktioner, der foreslås eller finansieres i henhold til 2019-2020-programmet.
1. Ved gennemførelsen af 2019-2020-programmet inddrages der, hvis det er relevant, rådgivning og bidrag fra:
a) Euratoms Videnskabelige og Tekniske Udvalg, jf. Euratomtraktatens artikel 134
b) uafhængige rådgivende grupper nedsat af Kommissionen og bestående af eksperter på højt niveau
c) dialogfora oprettet i henhold til internationale aftaler om videnskab og teknologi
d) fremadrettede aktiviteter
e) målrettede offentlige høringer (herunder, hvis det er relevant, regionale og nationale myndigheder eller interessenter) og
f) gennemsigtige og interaktive processer, der sikrer støtte til ansvarlig forskning og innovation.
2. Der tages også fuldt hensyn til de forsknings- og innovationsdagsordener, der bl.a. opstilles af europæiske teknologiplatforme, fælles programlægningsinitiativer og europæiske innovationspartnerskaber.
Der skal i 2019-2020-programmet lægges særlig vægt på at sikre tilstrækkelig deltagelse af og innovationsindvirkning på små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og den private sektor i almindelighed. Kvantitative og kvalitative vurderinger af SMV'ers deltagelse gennemføres som en del af evaluerings- og overvågningsordningerne.
For at nå målene i denne forordnings artikel 3 kan 2019-2020-programmets specifikke aktiviteter gennemføres gennem:
a) fællesforetagender oprettet på grundlag af Euratomtraktatens kapitel 5
b) offentlig-offentlige partnerskaber baseret på finansieringsordningen for samfinansieringsaktioner i programmet
c) kontraktlige offentlig-private partnerskaber som omhandlet i .
1. Enheder, der er etableret i tredjelande, og internationale organisationer kan deltage i 2019-2020-programmets indirekte aktioner på de betingelser, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1290/2013. Undtagelser fra det generelle princip herfor er fastsat i nærværende forordnings artikel 7. 2019-2020-programmet skal fremme internationalt samarbejde med tredjelande og internationale organisationer med henblik på at:
a) styrke Unionens ekspertise og tiltrækningskraft inden for forskning og innovation såvel som dens økonomiske og industrielle konkurrenceevne
b) imødegå fælles samfundsmæssige udfordringer effektivt
c) støtte Unionens udenrigs- og udviklingspolitiske mål i komplementaritet med udenrigspolitiske programmer og udviklingsprogrammer og tilstræbe synergi med andre EU-politikker.
2. Med det mål at fremme samarbejde med bestemte tredjelande eller grupper af tredjelande gennemføres der målrettede aktioner på grundlag af en strategisk tilgang såvel som fælles interesse, prioriteter og gensidigt udbytte, idet der tages hensyn til tredjelandenes videnskabelige og teknologiske formåen og markedsmulighederne samt de forventede virkninger.
Der skal opfordres til gensidig adgang til tredjelandsprogrammer. For at maksimere indvirkningen fremmes samordning og synergi med medlemsstaternes og de associerede landes initiativer. Samarbejdets karakter kan variere alt efter, hvilke partnerlande der er tale om.
Ved fastlæggelse af samarbejdets prioriteter skal der tages hensyn til udviklingen i Unionens politik, mulighederne for samarbejde med tredjelande og en retfærdig og rimelig behandling af intellektuelle ejendomsrettigheder.
1. Ved gennemførelsen af 2019-2020-programmet skal kommunikations- og formidlingsaktiviteter anses som en integreret del af de aktioner, der støttes af 2019-2020-programmet.
2. Kommunikationsaktiviteter som omhandlet i stk. 1 kan omfatte:
a) initiativer, der har til formål at øge kendskabet til Euratomprogrammet og lette adgangen til finansiering over 2019-2020-programmet, navnlig for de regioner og typer af deltagere, der har en relativt lav deltagelse
b) målrettet assistance til projekter og konsortier for at give dem adgang til nødvendig viden og færdigheder til at optimere kommunikation, udnyttelse og formidling af resultater
c) initiativer til fremme af dialog og debat om videnskabelige, teknologiske og innovationsrelaterede spørgsmål med offentligheden og udnyttelse af sociale medier og andre innovative teknologier og metodologier
d) kommunikation af EU's politiske prioriteter, forudsat at de vedrører denne forordnings målnavnlig Kommissionens rettidige og omhyggelige videregivelse af oplysninger til medlemsstaterne.
3. Med forbehold af Euratomtraktaten og den relevante EU-ret kan formidlingsaktiviteter som omhandlet i stk. 1 omfatte:
a) aktioner, der samler resultater fra en række projekter, herunder projekter, der finansieres via andre kilder, i brugervenlige databaser og rapporter, der sammenfatter de vigtigste konklusioner
b) formidling af resultater til politiske beslutningstagere, herunder standardiseringsorganer, for at fremme de pågældende organers anvendelse af resultater af betydning for deres politik på internationalt, EU-, nationalt og regionalt plan.
1. Det kontrolsystem, der oprettes med henblik på gennemførelsen af denne forordning, udformes, så det giver rimelig sikkerhed for tilstrækkelig styring af risiciene i forbindelse med operationernes effektivitet og virkning og for de bagvedliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed under hensyntagen til programmernes flerårige karakter og arten af de berørte betalinger.
2. Kontrolsystemet omhandlet i stk. 1 skal sikre en passende balance mellem tillid og kontrol under hensyntagen til administrative og andre omkostninger ved kontrol på alle niveauer, navnlig for deltagerne, således at 2019-2020-programmets mål kan nås, og programmet kan tiltrække de bedste forskere og de mest innovative virksomheder.
3. Som en del af kontrolsystemet omhandlet i stk. 1 baseres revisionsstrategien for udgifter, der afholdes i forbindelse med indirekte aktioner efter 2019-2020-programmet, på finansiel revision af et repræsentativt udsnit af udgifter på tværs af hele 2019-2020-programmet. Et sådant repræsentativt udsnit suppleres af en udvælgelse baseret på en vurdering af de risici, der er forbundet med udgifterne.
Revision af udgifter i forbindelse med indirekte aktioner efter 2019-2020-programmet gennemføres på en ensartet måde i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet med henblik på at minimere revisionsbyrden for deltagerne.
1. Ved gennemførelsen af aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning, træffer Kommissionen egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes gennem foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved tilbagesøgning af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved administrative og økonomiske sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. Kommissionen, eller dens befuldmægtigede, og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til denne forordning.
Kommissionen kan foretage kontrol op til to år efter den endelige betaling, uden at dette berører stk. 3.
3. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet, i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 , for at fastslå, om der har været tale om svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt finansieret i henhold til 2019-2020-programmet.
4. Samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om ydelse af tilskud som følge af gennemførelsen af denne forordning skal indeholde bestemmelser, der udtrykkeligt giver Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og disse undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive kompetencer, uden at det berører stk. 1, 2 og 3.
1. Kommissionen overvåger årligt gennemførelsen, herunder fremskridt og resultater, af 2019-2020-programmet. Kommissionen forelægger det i artikel 12 omhandlede udvalg oplysninger herom.
2. Kommissionen aflægger rapport om resultaterne af overvågningen omhandlet i stk. 1 og gør dem offentligt tilgængelige.
1. Evalueringer gennemføres tids nok til, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
Senest den 31. december 2022 gennemfører Kommissionen med bistand fra uafhængige eksperter udvalgt på grundlag af en gennemsigtig proces en efterfølgende evaluering af 2019-2020-programmet. Denne evaluering skal dække baggrunden for foranstaltningerne, gennemførelsen og resultaterne heraf samt foranstaltningernes langsigtede virkninger og bæredygtighed, og indgå i grundlaget for en afgørelse om en eventuel forlængelse, ændring eller udsættelse af en efterfølgende foranstaltning.
2. Uanset stk. 1 er direkte og indirekte aktioner i 2019-2020-programmet underlagt separate evalueringer.
3. Ved evalueringerne omhandlet i stk. 1 og 2 vurderes de fremskridt, der er sket i forhold til de mål, der er fastsat i artikel 3, under hensyntagen til de relevante resultatindikatorer, der er defineret i bilag II.
4. Medlemsstaterne giver Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at kunne overvåge og evaluere de pågældende foranstaltninger, hvis det er relevant, og sådanne oplysninger foreligger.
5. Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg konklusionerne af evalueringerne omhandlet i stk. 1 og 2 og sine bemærkninger hertil.
1. Forordning (Euratom) nr. 1314/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2019.
2. Uden at det berører stk. 1, er aktiviteter eller aktioner, der får finansiel støtte fra Fællesskabet i henhold til forordning (Euratom) nr. 1314/2013, fortsat omfattet af de regler, der gælder for disse aktiviteter eller aktioner, indtil deres afslutning, gennemførelse eller lukning. Hvis det er nødvendigt, varetages eventuelle tilbageværende opgaver for det udvalg, som er nedsat i henhold til forordning (Euratom) nr. 1314/2013, af det udvalg, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 12.
3. Den finansieringsramme, der er omhandlet i artikel 4, kan også anvendes til at dække de udgifter til teknisk og administrativ bistand, der er nødvendige for at sikre overgangen mellem 2019-2020-programmet og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til forordning (Euratom) nr. 1314/2013.
4. Uanset finansforordningens artikel 209, stk. 3, andet afsnit, tildeles årlige tilbagebetalinger, der er frembragt via et finansielt instrument i henhold til forordning (EU) nr. 1291/2013 og som følge af manglende udnyttelse af midler, der stilles til rådighed i henhold til nærværende forordning eller forordning (Euratom) nr. 1314/2013, til 2019-2020-programmet.
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Luxembourg, den 15. oktober 2018.
Udtalelse af 6.7.2018 (EUT C 237 af 6.7.2018, s. 38).
Rådets forordning (Euratom) nr. 1314/2013 af 16. december 2013 om forsknings- og uddannelsesprogrammet for Det Europæiske Atomenergifællesskab (2014-2018), som komplementerer Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 948).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104).
EUT L 358 af 16.12.2006, s. 62.
Rådets beslutning 2007/198/Euratom af 27. marts 2007 om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling og om tilståelse af fordele til det (EUT L 90 af 30.3.2007, s. 58).
b) at forbedre sikkerheden i forbindelse med nuklear teknologi, herunder nuklear sikkerhedskontrol, ikkespredning, bekæmpelse af ulovlig handel og nuklear eftersporing
c) at styrke den videnskabelige ekspertise på det nukleare område med henblik på standardisering
d) at fremme videnforvaltning, uddannelse og erhvervsuddannelse
e) at støtte EU's politik inden for nuklear sikkerhed og sikring.
Enhver ny aktivitet, der tildeles JRC, skal analyseres af Styrelsesrådet for JRC for at kontrollere, om den er i overensstemmelse med eksisterende aktiviteter i medlemsstaterne.
4. 2019-2020-programmet gennemføres på en sådan måde, at det sikres, at indsatsområderne og de støttede aktiviteter er relevante for ændrede behov og tager hensyn til, at videnskab, teknologi, innovation, politikudformning, markeder og samfundet hele tiden udvikler sig, med henblik på at udnytte de menneskelige og finansielle ressourcer bedst muligt og at undgå dobbeltarbejde inden for nuklear forskning og udvikling i Unionen.
5. Inden for de specifikke mål i stk. 2 og 3 kan nye og uventede behov, der opstår under gennemførelsen af 2019-2020-programmet, inddrages. Dette kan, hvis det er behørigt begrundet, omfatte reaktioner på nye muligheder, kriser og trusler, behov vedrørende udviklingen af nye EU-politikker og pilotforsøg vedrørende aktioner, der forventes støttet i fremtidige programmer.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
Rådets forordning (Euratom) nr. 1908/2006 af 19. december 2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under Det Europæiske Atomenergifællesskabs syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2011) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 1).
Rådets forordning (Euratom) nr. 139/2012 af 19. december 2011 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i indirekte aktioner under Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2012-2013) (EUT L 47 af 18.2.2012, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 af 11. december 2013 om reglerne for deltagelse og formidling i »Horisont 2020 for forskning og innovation (2014-2020)« og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1906/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 81).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Kommissionens afgørelse 96/282/Euratom af 10. april 1996 om reorganisering af Det Fælles Forskningscenter (EFT L 107 af 30.4.1996, s. 12).
Udtalelse af 11.9.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
Rådets afgørelse 2013/743/EU af 3. december 2013 om særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse 2006/971/EF, 2006/972/EF, 2006/973/EF, 2006/974/EF og 2006/975/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 965).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
Ved at nå de mål, der er fastsat i artikel 3, vil 2019-2020-programmet styrke resultaterne inden for de tre prioriteter i Horisont 2020-rammeprogrammet, nemlig videnskabelig topkvalitet, industrielt lederskab og samfundsmæssige udfordringer.
Kernekraft udgør et element i debatten om bekæmpelse af klimaændringer og mindskning af Europas afhængighed af importeret energi. Inden for en bredere sammenhæng med at finde frem til fremtidens bæredygtige energimiks vil 2019-2020-programmet gennem sine forskningsaktiviteter også bidrage til debatten om fordele og begrænsninger i forbindelse med nuklear fissionsenergi med henblik på en lavemissionsøkonomi. Når der sikres løbende forbedring af den nukleare sikkerhed, vil mere avanceret kernekraftteknologi også kunne stille betydelige forbedringer i udsigt hvad angår effektivitet og forbrug af ressourcer og frembringe mindre affald end de nuværende teknologier. Der vil blive lagt størst mulig vægt på nukleare sikkerhedsaspekter.
2019-2020-programmet styrker rammeprogrammet for forskning og innovation på det nukleare område og koordinerer medlemsstaternes forskningsaktiviteter for derved at undgå dobbeltarbejde, fastholde en kritisk masse på nøgleområder og sikre, at offentlige midler udnyttes bedst muligt. Samordningen vil imidlertid ikke forhindre medlemsstaterne i at have programmer til opfyldelse af nationale behov.
Strategien for at udvikle fusion som en pålidelig mulighed for kommerciel CO2-fri energiproduktion følger en køreplan med delmål hen imod målet om elektricitetsproduktion inden 2050. For at gennemføre denne strategi skal der ske en omstrukturering af aktiviteterne på fusionsområdet i EU, herunder styring, finansiering og forvaltning, for at sikre, at fokus flyttes fra ren forskning til udformning, opførelse og drift af fremtidige anlæg, såsom ITER, DEMO og senere anlæg. Dette kræver et nært samarbejde mellem hele EU's fusionsforskersamfund, Kommissionen og de nationale finansieringsorganer.
For at fastholde den ekspertise i EU, der er nødvendig for at nå disse mål, skal 2019-2020-programmet yderligere styrke sin rolle inden for uddannelse gennem etablering af uddannelsesfaciliteter af paneuropæisk interesse, der udbyder særlige programmer. Det skal fortsat fremme det europæiske forskningsrum og den videre integration af nye medlemsstater og associerede lande.
For at sikre, at de indirekte aktioner i 2019-2020-programmet gensidigt forstærker medlemsstaternes og den private sektors forskningsaktiviteter, skal arbejdsprogrammernes prioriteter fastlægges på grundlag af passende bidrag fra nationale offentlige myndigheder og interessenter inden for nuklear forskning, der indgår i organer eller rammer såsom teknologiplatforme og tekniske fora vedrørende nukleare systemer og sikkerhed, håndtering af slutaffald og strålingsbeskyttelse/risiko ved lave doser og fusionsforskning og eventuelle relevante organisationer eller fora på det nukleare område.
a) Støtte til sikkerheden i nukleare systemer (samfundsmæssige udfordringer, videnskabelig topkvalitet og industrielt lederskab)
I overensstemmelse med det generelle mål støtte til fælles forskningsaktiviteter vedrørende sikker drift og dekommissionering af reaktorsystemer (herunder brændselskredsløbsanlæg) i brug i EU eller, for så vidt det er nødvendigt for at opretholde bred ekspertise i nuklear sikkerhed i EU, de reaktortyper, der eventuelt vil blive anvendt i fremtiden, med fuldt fokus på de sikkerhedsmæssige aspekter, herunder alle aspekter af brændselskredsløbet, såsom separation og transmutation.
b) Bidrag til udvikling af sikre langsigtede løsninger til håndtering af radioaktivt slutaffald, herunder endelig geologisk deponering samt separation og transmutation (videnskabelig topkvalitet og samfundsmæssige udfordringer)
Fælles og/eller koordinerede forskningsaktiviteter vedrørende de resterende centrale aspekter af geologisk deponering af brugt brændsel og langlivet radioaktivt affald og demonstration af teknologier og sikkerhed, hvis det er relevant. Disse aktiviteter skal fremme udviklingen af en fælles EU-holdning til de primære problemer, der er forbundet med affaldshåndtering fra udledning af brændsel til bortskaffelse.
Forskningsaktiviteter vedrørende håndtering af andre radioaktive affaldsstrømme, for hvilke der i øjeblikket ikke findes industrielt udviklede processer.
c) Støtte til udvikling og bæredygtighed af nuklear ekspertise og topkvalitet i Unionen (videnskabelig topkvalitet)
Fremme af fælles uddannelses- og mobilitetsaktiviteter mellem forskningscentre og erhvervsliv og mellem de forskellige medlemsstater og associerede lande samt støtte til opretholdelsen af tværfaglige nukleare kompetencer med det formål at sikre tilstedeværelsen af kvalificerede forskere, ingeniører og medarbejdere i den nukleare sektor i EU på lang sigt.
d) Støtte til strålingsbeskyttelse og udvikling af medicinske anvendelser af stråling, herunder bl.a. sikker levering og anvendelse af radioisotoper (videnskabelig topkvalitet og samfundsmæssige udfordringer)
Fælles og/eller koordineret forskning, navnlig i risiciene fra lave doser fra industriel, medicinsk eller miljømæssig eksponering, i krisestyring i forbindelse med uheld, der involverer stråling, og i radioøkologi for at tilvejebringe et paneuropæisk videnskabeligt og teknologisk grundlag for et robust, retfærdigt og socialt acceptabelt beskyttelsessystem.
Forskningsaktiviteter vedrørende medicinske anvendelser af ioniserende stråling og driftsmæssige sikkerhedsaspekter af strålingsbeskyttelse og anvendelse heraf.
e) Arbejde hen imod demonstration af gennemførlighed af fusion som energikilde ved at udnytte eksisterende og fremtidige fusionsanlæg (industrielt lederskab og samfundsmæssige udfordringer)
Støtte til fælles forskning, der gennemføres af medlemmer af EUROfusion, og eventuelle enheder omhandlet i litra i), for at sikre en hurtig start af højeffektiv drift af ITER, herunder anvendelse af relevante anlæg (herunder, hvis det er relevant, JET — Joint European Torus), integreret modellering ved hjælp af bl.a. højtydende computere og uddannelsesaktiviteter for at forberede den næste generation af forskere og ingeniører.
f) Skabelse af fundamentet for fremtidige fusionskraftanlæg ved at udvikle materialer, teknologier og skitseprojekter (industrielt lederskab og samfundsmæssige udfordringer)
Støtte til fælles forskning, der gennemføres af medlemmer af Eurofusion og eventuelle enheder omhandlet i litra i), for at udvikle og kvalificere materialer til et demonstrationskraftværk, hvilket bl.a. kræver forberedelse af et relevant materialeprøvningsanlæg og forhandlinger om EU's deltagelse i en passende international ramme for dette anlæg. I denne udvikling og kvalificering anvendes alle mulige niveauer af den eksperimentelle, beregningsmæssige og teoretiske kapacitet, der er til rådighed.
Støtte til fælles forskning, der gennemføres af medlemmer af Europæiske aftale om udvikling af fusionsenergi og eventuelle enheder omhandlet i litra i), som omhandler forhold i forbindelse med reaktordrift og udvikler og demonstrerer alle relevante teknologier til et fusionsdemonstrationskraftværk. Disse aktiviteter omfatter udarbejdelse af skitseprojekter til et komplet demonstrationskraftværk samt undersøgelse af mulighederne i stellaratorer som kraftværksteknologi.
g) Fremme af innovation og erhvervslivets konkurrenceevne (industrielt lederskab)
Gennemføre eller støtte videnforvaltning og teknologioverførsel fra forskning, der samfinansieres af 2019-2020-programmet, til industri, som udnytter alle innovative aspekter af forskningen.
Fremme innovation bl.a. gennem åben adgang til videnskabelige publikationer, en database til videnforvaltning og -formidling og fremme teknologiske fag i uddannelsesprogrammer.
På lang sigt skal 2019-2020-programmet støtte forberedelse og udvikling af en konkurrencedygtig industrisektor på fusionsenergiområdet, der fremmer inddragelsen af den private sektor og i givet fald SMV'er, navnlig via gennemførelsen af en teknologisk køreplan hen imod et fusionskraftværk med aktiv inddragelse af industrien i design- og udviklingsprojekterne.
h) Sikring af tilgængelighed og anvendelse af forskningsinfrastrukturer af paneuropæisk relevans (videnskabelig topkvalitet)
Aktiviteter til støtte for opbygning, modernisering, anvendelse og fortsat tilgængelighed af centrale forskningsinfrastrukturer i 2019-2020-programmet samt relevant adgang til disse infrastrukturer og samarbejde mellem dem.
i) Det europæiske fusionsprogram
Det fælles aktivitetsprogram om gennemførelse af en køreplan hen imod målet om elektricitetsproduktion inden 2050 samfinansieret gennem EUROfusion-tilskuddet (samfinansieringsaktion i programmet) tildelt under forordning (Euratom) nr. 1314/2013 til juridiske enheder, der etableres eller udpeges af medlemsstater og eventuelle tredjelande, som er associeret med 2019-2020-programmet. EUROfusion-tilskuddet kan fortsat finansieres under 2019-2020-programmet. Det fælles program kan omfatte naturalier fra Fællesskabet, såsom videnskabelig og teknisk udnyttelse af JET-anlægget, jf. Euratomtraktatens artikel 10, eller udstationering af ansatte i Kommissionen.
Prioriteterne for direkte aktioner fastlægges gennem høring af Kommissionens politikansvarlige generaldirektorater og Styrelsesrådet for JRC.
JRC's nukleare aktiviteter skal støtte gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/71/Euratom og 2011/70/Euratom samt Rådets konklusioner, der giver højeste prioritet til de højeste standarder for nuklear sikkerhed i EU og internationalt.
JRC skal navnlig bidrage til den forskning i nuklear sikkerhed, der er nødvendig for sikker og fredelig anvendelse af kerneenergi og andre ikkefissionsanvendelser. JRC skal skabe et videnskabeligt grundlag for de relevante EU-politikker og efter behov reagere inden for rammerne af sin mission og kompetence over for nukleare begivenheder, uheld og ulykker. Til det formål skal JRC gennemføre forskning og vurderinger, fastsætte referencer og standarder og tilbyde målrettet uddannelse. Det tilstræbes at skabe synergi med relevante tværgående initiativer med henblik på at optimere de menneskelige og finansielle ressourcer og undgå overlapning inden for nuklear forskning og udvikling i Unionen. JRC's aktiviteter på disse områder vil blive udøvet under hensyntagen til relevante initiativer på regionalt plan, medlemsstats- eller EU-plan med henblik på at udforme det europæiske forskningsrum.
a) Forbedre den nukleare sikkerhed, herunder: nuklear reaktor- og brændselssikkerhed, affaldshåndtering, herunder endelig geologisk deponering samt separation og transmutation; dekommissionering og nødberedskab
JRC skal bidrage til udviklingen af værktøjer og metoder til at opnå høje sikkerhedsstandarder for kernereaktorer og brændselskredsløb, som er relevante for Europa. Disse værktøjer og metoder omfatter:
1) analyser af alvorlige ulykker; modeller og metodologier til vurdering af driftssikkerhedsmargener for nukleare anlæg; støtte til udviklingen af en fælles EU-tilgang til evalueringen af avancerede brændselskredsløb og -designs; undersøgelse og formidling af erfaringer fra driften. JRC vil videreføre sit europæiske clearinginstitut for nukleare operatørers operationelle erfaringer for at koncentrere sine aktiviteter om nukleare sikkerhedsudfordringer efter Fukushima med appel til medlemsstaternes kompetencer på dette område
2) minimering af videnskabelig usikkerhed i forudsigelsen af nukleart affalds opførsel over lang tid og spredningen af radionuklider i miljøet; centrale aspekter af forskning i afvikling af nukleare anlæg
3) udveksling af oplysninger med relevante parter for at styrke EU's kapacitet til at reagere over for nukleare uheld og ulykker gennem forskning i beredskabssystemer og modeller for radiologisk spredning i luften og ved at mobilisere ressourcer og ekspertise til analyse og modellering af nukleare ulykker.
b) Forbedre sikkerheden i forbindelse med nuklear teknologi, herunder nuklear sikkerhedskontrol, ikke-spredning, bekæmpelse af ulovlig handel og nuklear eftersporing
Der skal rettes størst mulig opmærksomhed mod ikkespredning. JRC vil:
1) udvikle avancerede metodologier samt metoder og teknologier til detektion og verificering med henblik på at støtte Fællesskabets sikkerhedskontrol og styrke den internationale sikkerhedskontrol
2) udvikle og anvende forbedrede metoder og teknologier med henblik på at forebygge, detektere og reagere på nukleare og radioaktive uheld, herunder kvalifikation af detektionsteknologi og udvikling af nukleare eftersporingsmetoder og -teknikker til bekæmpelse af ulovlig handel i synergi med den globale CBRN-ramme (kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear)
3) støtte gennemførelsen af traktaten om ikkespredning af kernevåben og EU-relaterede strategier gennem analyse, undersøgelser og opfølgning af den tekniske udvikling inden for eksportkontrolsystemer, som kan støtte Kommissionens og EU's relevante tjenestegrene.
c) Styrkelse af den videnskabelige ekspertise på det nukleare område med henblik på standardisering
JRC skal videreudvikle det videnskabelige grundlag for nuklear sikkerhed og sikring. Der vil blive lagt vægt på forskning i aktiniders, konstruktionsmaterialers og nukleare materialers grundlæggende egenskaber og opførsel. For at støtte standardisering i EU vil JRC tilvejebringe de nyeste nukleare standarder, referencedata og målinger, herunder udvikling og gennemførelse af relevante databaser og vurderingsværktøjer. JRC vil støtte videreudvikling af medicinske anvendelser, navnlig ny kræftbehandling baseret på alfabestråling.
d) Fremme af videnforvaltning, uddannelse og erhvervsuddannelse
JRC skal være på forkant med ny udvikling inden for forskning og instrumentering samt sikkerheds- og miljøbestemmelser. Til dette formål skal en rullende investeringsplan for de videnskabelige infrastrukturer gennemføres.
For at bevare Unionens førende stilling inden for nuklear sikkerhed og sikring skal JRC udvikle videnforvaltningsværktøjer, overvåge tendenser inden for menneskelige ressourcer i EU gennem sit europæiske observatorium for menneskelige ressourcer på det nukleare område og udbyde målrettede uddannelsesprogrammer, der også omfatter dekommissioneringsaspekter.
e) Støtte til EU's politik på området for nuklear sikkerhed og sikring
JRC skal styrke sin ekspertise og topkvalitet for at tilvejebringe uafhængig videnskabelig og teknisk dokumentation, som kan være nødvendig for at støtte EU's politik inden for nuklear sikkerhed og sikring.
Som Euratoms GIF-ansvarlige for Generation IV Forum (GIF) vil JRC fortsat koordinere Fællesskabets bidrag til GIF. JRC vil fortsætte og videreudvikle det internationale forskningssamarbejde med centrale partnerlande og internationale organisationer (såsom Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) og Kerneenergiagenturet (NEA) i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD)) med henblik på at fremme Unionens politikker på området for nuklear sikkerhed og sikring.
For at nå sine generelle mål vil 2019-2020-programmet støtte supplerende aktiviteter (direkte og indirekte, koordinering og stimulering af fælles programlægning), som sikrer synergi mellem forskning i løsning af fælles udfordringer (såsom materialer, kølemiddelteknologi, referencedata på det nukleare område, modellering og simulering, fjernhåndtering, affaldshåndtering og strålingsbeskyttelse).
For at nå målene i 2019-2020-programmet vil relevante forbindelser og grænseflader, såsom fælles forslagsindkaldelser, blive sikret med særprogrammet under Horisont 2020-rammeprogrammet.
2019-2020-programmet kan bidrage til de lånefaciliteter og egenkapitalfaciliteter, der udvikles i Horisont 2020-rammeprogrammet, og som vil blive udvidet til at omfatte målene i artikel 3.
Det internationale samarbejde på området for nuklear forskning og innovation med udgangspunkt i fælles mål og gensidig tillid skal fortsættes med henblik på at skabe klare og betydelige fordele for Unionen og dens miljø. Som bidrag til at nå de specifikke mål, der er fastsat i artikel 3, vil Fællesskabet søge at styrke Unionens videnskabelige og tekniske ekspertise gennem internationale samarbejdsaftaler og fremme den europæiske nukleare industris adgang til nye vækstmarkeder.
Internationale samarbejdsaktiviteter vil blive fremmet gennem multilaterale rammer (såsom IAEA, OECD, ITER og GIF) og gennem eksisterende eller nyt bilateralt samarbejde med lande med et stærkt F&U-grundlag og et stærkt industrielt grundlag samt forskningsanlæg i drift, under projektering eller under opførelse.
Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (EUT L 172 af 2.7.2009, s. 18).
Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (EUT L 199 af 2.8.2011, s. 48).
For hvert af de specifikke mål i 2019-2020-programmet fastlægges i dette bilag et antal nøgleresultatindikatorer til vurdering af resultater og indvirkninger, som kan justeres under gennemførelsen af 2019-2020-programmet.
a) Støtte til sikkerheden i nukleare systemer
— antal støttede projekter (fælles forskning og/eller koordinerede aktioner), der sandsynligvis vil føre til påviselige forbedringer af praksis inden for nuklear sikkerhed i Europa
b) Bidrag til udvikling af sikre langsigtede løsninger til håndtering af radioaktivt slutaffald, herunder endelig geologisk deponering samt separation og transmutation
— antal projekter, der bidrager til udviklingen af sikre langsigtede løsninger til håndtering af radioaktivt slutaffald
c) Støtte til udvikling og bæredygtighed af nuklear ekspertise og topkvalitet i Unionen
— uddannelse gennem forskning — antal ph.d.-studerende og forskere med doktorgrad, der støttes gennem Euratoms fissionsprojekter
— antal stipendiatstuderende og studerende i Euratoms fusionsprogram
d) Støtte til strålingsbeskyttelse og udvikling af medicinske anvendelser af stråling, herunder blandt andet sikker levering og anvendelse af radioisotoper
— antal projekter, der sandsynligvis vil have en påviselig indvirkning på reguleringspraksis i forbindelse med strålingsbeskyttelse og på udviklingen af medicinske anvendelser af stråling
e) Arbejdet hen imod demonstration af gennemførlighed af fusion som energikilde ved at udnytte eksisterende og fremtidige fusionsanlæg
— antal publikationer i førende fagfællebedømte tidsskrifter
f) Skabelse af fundamentet for fremtidige fusionskraftanlæg ved at udvikle materialer, teknologier og skitseprojekter
— procentdel af delmål i køreplanen for fusionsenergi for perioden 2014-2020, som nås i 2019-2020-programmet
g) Fremme af innovation og industriel konkurrenceevne
— antal spin-off-effekter fra fusionsforskning i 2019-2020-programmet
— patentansøgninger frembragt af og patenter tildelt på grundlag af forskningsaktiviteter støttet af 2019-2020-programmet
h) Sikring af tilgængelighed og anvendelse af forskningsinfrastrukturer af paneuropæisk relevans
— antal forskere, som har adgang til forskningsinfrastruktur gennem støtte fra 2019-2020-programmet.
a) Virkningsindikator for JRC's støtte til politikker
— antal tilfælde af håndgribelig og specifik indvirkning på EU's politikker som følge af JRC's støtte til tekniske og videnskabelige politikker
b) Indikator for JRC's videnskabelige produktivitet
— antal fagfællebedømte publikationer.
De indikatorer, der er nævnt i litra a) og b), kan repræsenteres i overensstemmelse med følgende fællesskabsmål for direkte aktioner:
— forbedre den nukleare sikkerhed, herunder: nuklear reaktor- og brændselssikkerhed, affaldshåndtering, herunder endelig geologisk deponering samt separation og transmutation; dekommissionering; nødberedskab
— forbedre sikkerheden i forbindelse med nuklear teknologi, herunder nuklear sikkerhedskontrol, ikke-spredning, bekæmpelse af ulovlig handel og nuklear eftersporing
— styrkelse af den videnskabelige ekspertise på det nukleare område med henblik på standardisering
— fremme af videnforvaltning, uddannelse og erhvervsuddannelse
— støtte til EU's politik inden for nuklear sikkerhed.
