31.10.2018 DA Den Europæiske Unions Tidende L 272/35
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/1634
af 30. oktober 2018
om forlængelse af fravigelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 for så vidt angår mindsteafstanden fra kysten og mindstedybden for anvendelsen af vod brugt fra fartøjer, der fisker efter glaskutling (Aphia minuta) i visse italienske territorialfarvande
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 af 21. december 2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1626/94 , særlig artikel 13, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I henhold til er det forbudt at anvende trukne redskaber inden for 3 sømil fra kysten eller inden for 50 m-dybdekurverne, hvis en sådan dybde nås tættere på kysten.
(2) Kommissionen kan efter anmodning fra en medlemsstat give tilladelse til fravigelse af , såfremt en række betingelser fastsat i artikel 13, stk. 5 og 9, er opfyldt.
(3) En fravigelse af artikel 13, stk. 1, i nævnte forordning vedrørende anvendelsen af vod brugt fra fartøjer, der fisker efter glaskutling (Aphia minuta) i territorialfarvandene i det geografiske underområde 9 som defineret i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 blev indrømmet indtil den 31. marts 2014 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 988/2011 .
(4) Der blev givet tilladelse til en forlængelse af fravigelsen indtil den 31. marts 2018 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2407 .
(5) Den 23. maj 2018 modtog Kommissionen en anmodning fra Italien om at forlænge fravigelsen, der udløb den 31. marts 2018. Italien fremlagde ajourførte oplysninger som begrundelse for forlængelsen af fravigelsen.
(6) Italien vedtog forvaltningsplanen ved dekret i henhold til . Den vedtagne forvaltningsplan er indført som ledsageforanstaltning for hele fravigelsens varighed.
(7) Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) vurderede i juli 2018 den fravigelse, Italien har anmodet om, og den dertil hørende opdaterede forvaltningsplan. Den samlede vurdering fra STECF er positiv, og oplysningerne om biologi og økologi, flåde og indsats er godt præsenteret. STECF bemærkede, at de foreslåede målsætninger i forvaltningsplanen er forenelige med målene i og med de relevante bestemmelser i artikel 6. Tilstedeværelsen af andre arter i fangsterne er temmelig tilfældig. Vod brugt fra fartøjer til fangst af glaskutling kan betragtes som selektive redskaber, mens virkningerne af sådanne vod brugt på arter opført i bilag III til forordning (EF) nr. 1967/2006 kan anses for at være meget lav for disse arter. STECF bemærkede, at forvaltningsplanen indeholder mange elementer til overvågning og forvaltning af fiskeriaktiviteterne. STECF fremhævede behovet for visse præciseringer om redskabernes samspil på havbunden, overvågningen og de videnskabelige data. Italien blev anmodet om at undersøge disse spørgsmål. For at tage fat på spørgsmålet om bedre videnskabelige data, har de italienske myndigheder forpligtet sig til at opdatere forvaltningsplanen og styrke de obligatoriske rapporteringsforpligtelser med forpligtelsen til at fremlægge foreløbige videnskabelige rapporter ved udgangen af fangstperioden 2019-2020.
(8) Den forlængelse af fravigelsen, som Italien har anmodet om, opfylder betingelserne i og .
(9) Der er særlige geografiske begrænsninger, dels i form af fastlandssoklens begrænsede størrelse og dels i form af den geografiske fordeling af målarten, der udelukkende forekommer i visse zoner i kystområder med en dybde på under 50 m. Fiskebankerne er derfor begrænsede.
(10) STECF gav udtryk for en vis bekymring med hensyn til manglen på ajourførte data om den geografiske fordeling af fiskeriaktiviteter i forhold til fordelingen af havgræshabitater. Det bør dog bemærkes, at hvad angår indvirkningen på havbunden, har iagttagelserne om bord i fangstperioderne vist, at vod fra fartøjer kun fungerer effektivt på ren havbund med sand eller mudder, mens det er forbudt at fiske over Posidonia-enge. På baggrund af ovenstående konkluderes det, at fiskeri med vod fra fartøjer ikke har nogen væsentlig indvirkning på beskyttede habitater og er meget selektivt, eftersom voddene indhales i vandsøjlen og ikke rører havbunden, i og med at ophaling af materiale fra havbunden ville skade målarterne og gøre det praktisk taget umuligt at udvælge de arter, der fiskes efter, fordi de er så små.
(11) Fiskeri med vod brugt fra fartøjer udøves tæt på kysten på lavt vand. Dette fiskeri er af en sådan art, at det ikke kan udøves med andre redskaber.
(12) Den fravigelse, som Italien har anmodet om, berører 117 fartøjer.
(13) Den forvaltningsplan, Italien har forelagt, sikrer, at fiskeriindsatsen ikke intensiveres i fremtiden, eftersom der kun udstedes fiskeritilladelser til de 117 fartøjer, som Italien allerede har udstedt tilladelse til, og som repræsenterer en samlet fiskeriindsats på 5 886,9 kW.
(14) Anmodningen gælder for fartøjer, der har udøvet det pågældende fiskeri i mere end fem år.
(15) Disse fartøjer er opført på en liste, der er sendt til Kommissionen i overensstemmelse med kravene i .
(16) Det berørte fiskeri opfylder kravene i , idet den italienske forvaltningsplan udtrykkeligt forbyder fiskeri hen over disse habitater.
(17) Kravene i finder ikke anvendelse, da de vedrører trawlere.
(18) Hvad angår kravet om mindstemaskestørrelse i , bør det bemærkes, at Italien i sin forvaltningsplan i overensstemmelse med har givet tilladelse til en fravigelse af dette krav, eftersom det pågældende fiskeri er meget selektivt, har en ubetydelig indvirkning på havmiljøet og ikke udøves hen over beskyttede habitater.
(19) Det berørte fiskeri opfylder rapporteringskravene i .
(20) Det pågældende fiskeri finder sted meget tæt på kysten og berører derfor ikke fiskeriet fra fartøjer, der anvender andre redskaber end trawl, vod eller lignende trukne redskaber.
(21) Fiskeri med vod brugt fra fartøjer reguleres i den italienske forvaltningsplan for at sikre, at fangsterne af de arter, der er opført i bilag III til forordning (EF) nr. 1967/2006, er minimale. Desuden er fiskeri efter Aphia minuta i henhold til afsnit 5.1.2, litra a), i den italienske forvaltningsplan begrænset til en fangstperiode, der løber fra den 1. november til den 31. marts hvert år, og til højst 60 dage pr. fartøj for hver fangstperiode.
(22) Fiskeri med vod brugt fra fartøjer er ikke rettet mod blæksprutter.
(23) Den italienske forvaltningsplan omfatter foranstaltninger til overvågning af fiskeriet som krævet i henhold til .
(24) Der bør derfor gives tilladelse til den forlængelse af fravigelsen, der anmodes om.
(25) Italien bør aflægge rapport til Kommissionen rettidigt i overensstemmelse med den overvågningsplan, der er fastlagt i den italienske forvaltningsplan.
(26) Ved at begrænse fravigelsens varighed vil det være muligt at sikre, at der hurtigt kan træffes korrigerende foranstaltninger, hvis den rapport, der forelægges Kommissionen, skulle vise en ringe bevaringsstatus for de udnyttede bestande, samtidig med at det giver mulighed for at udbygge det videnskabelige grundlag for en forbedret forvaltningsplan.
(27) Fravigelsen bør derfor gælde indtil den 31. marts 2021.
(28) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: