Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2018 af 18. december 2018 om særlige regler om den procedure, der skal følges for at udarbejde den risikovurdering af højrisikoplanter, -planteprodukter og andre -objekter, som er omhandlet i artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031)
Ved denne forordning fastsættes procedurerne for risikovurdering i henhold til med henblik på at sikre, at en sådan vurdering udarbejdes inden for en rimelig periode og på baggrund af en efterspørgsel efter import, som ledsages af et samlet teknisk dossier, og er underlagt en nærmere defineret procedure.
Et teknisk dossier med henblik på udarbejdelsen af den risikovurdering, der er omhandlet i må kun indsendes til Kommissionen af en national plantebeskyttelsesorganisation i et tredjeland.
Det tekniske dossier skal ledsages af elementer, der viser, at der er en efterspørgsel efter import i henhold til .
Det tekniske dossier skal for hver plante, planteprodukt eller andre -objekter indeholde alle de følgende elementer:
a) oplysninger om varen, herunder behandling og forarbejdning af varen
b) oplysninger om identificering af skadegørere, som potentielt er forbundet med varen i eksportlandet
c) oplysninger om plantesundhedsmæssige risikobegrænsende foranstaltninger og inspektioner
d) kontaktoplysninger på tredjelandets nationale plantebeskyttelsesorganisations kontaktpunkt, som er ansvarlig for kontakten til Kommissionen og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).
Det tekniske dossier skal også indeholde alle de elementer, der er nævnt i EFSA's dokument med titlen »Information required for dossiers to support demands for import of high risk plants, plant products and other objects as foreseen in Article 42 of Regulation (EU) 2016/2031«.
Ansøgeren kan angive de oplysninger, som, hvis de fremlægges, kan skade en bestemt tredjeparts konkurrencemæssige stilling, og som derfor bør behandles fortroligt, jf. artikel 6 i denne forordning. Der vedlægges i så fald dokumentation, hvis rigtighed skal kunne efterprøves.
Dossieret skal indgives på et af Unionens officielle sprog.
Kommissionen skal bekræfte modtagelsen af det tekniske dossier.
Den undersøger, om det tekniske dossier indeholder de oplysninger, der er beskrevet i artikel 3, stk. 1, litra a)-d), og kan anmode ansøgeren om yderligere oplysninger eller præciseringer, som indholdet og emnet i det tekniske dossier tilsiger.
Hvis Kommissionen konkluderer, at disse krav er opfyldt, skal den videresende det tekniske dossier til EFSA og underrette medlemsstaterne herom.
EFSA kontrollerer, at det tekniske dossier indeholder de oplysninger, der er beskrevet i artikel 3, stk. 2, og kan anmode ansøgeren om yderligere oplysninger eller præciseringer, som indholdet og emnet i det tekniske dossier tilsiger.
Efter denne kontrol udarbejder EFSA risikovurderingen.
EFSA kan i løbet af udarbejdelsen af risikovurderingen kommunikere direkte med ansøgeren for at anmode om yderligere oplysninger eller præciseringer.
EFSA underretter Kommissionen om enhver form for kommunikation med ansøgeren.
EFSA afslutter risikovurderingen inden for en rimelig frist og indsender den til Kommissionen. EFSA offentliggør risikovurderingen i EFSA Journal.
På baggrund af denne risikovurdering ændrer Kommissionen om nødvendigt listen over højrisikoplanter, -planteprodukter eller andre -objekter, jf. i overensstemmelse med artikel 42, stk. 4, i denne forordning.
I denne forordning finder bestemmelserne i om fortroligheden af oplysninger, som er indsendt af ansøgeren, tilsvarende anvendelse.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 14. december 2019.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2018.
EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4.
European Food Safety Authority (EFSA), K. Dehnen-Schmutz, JA. Jaques Miret, M. Jeger, R. Potting, A. Corini, G. Simone, S. Kozelska, I. Munoz Guajardo, G. Stancanelli and C. Gardi, 2018. Information required for dossiers to support demands for import of high risk plants, plant products and other objects as foreseen in Article 42 of Regulation (EU) 2016/2031. EFSA supporting publication 2018:EN-1492, 22pp. doi:10.2903/sp.efsa.2018.1492