Nye regler for punktafgifter på alkohol og støtte til små producenter

Artikel 1

I direktiv 92/83/EØF foretages følgende ændringer:

1) I artikel 3, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Alle ingredienserne i øl, herunder ingredienser, der tilsættes efter fuldendt gæring, skal tages i betragtning ved måling af Plato-graden.

Uanset stk. 1, andet afsnit, kan medlemsstater, som den 29. juli 2020 ikke tager ingredienser i øl, der er blevet tilsat efter gæringen, i betragtning ved måling af Plato-graden, fortsætte hermed indtil den 31. december 2030.«

2) Artikel 5, stk. 1, affattes således:

»1. Medlemsstaterne kan for øl, som har et virkeligt alkoholindhold på ikke over 3,5 % vol., anvende reducerede satser, der kan ligge under minimumssatsen.«

3) I artikel 8, nr. 2, affattes indledningen således:

»2. »mousserende vin« alle varer, der henhører under KN-kode 2204 10, 2204 21 06, 2204 21 07, 2204 21 08, 2204 21 09, 2204 29 10 og 2205, og som«.

4) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 9a

1. Medlemsstaterne kan på følgende betingelser anvende reducerede punktafgiftssatser på vin, der fremstilles af små uafhængige vinproducenter:

— de reducerede satser gælder ikke for virksomheder, der i gennemsnit producerer over 1 000 eller for Maltas vedkommende over 20 000 hl vin om året

— de reducerede satser må ikke ligge mere end 50 % under den normale nationale punktafgiftssats.

2. Med henblik på de reducerede satser forstås ved »små uafhængige vinproducenter« en vinproducent, der er juridisk og økonomisk uafhængig af andre vinproducenter, og som benytter lokaler, der er fysisk adskilt fra andre vinproducenters lokaler og ikke drives på licens. Ved samarbejde mellem to eller flere små vinproducenter med en samlet årlig produktion på ikke over 1 000 eller 20 000 hl alt efter omstændighederne kan disse vinproducenter imidlertid behandles som en enkelt lille uafhængig vinproducent.

3. Medlemsstaterne påser, at de reducerede satser, de måtte fastsætte, på samme måde finder anvendelse på vin, der leveres på deres område fra små uafhængige vinproducenter i andre medlemsstater. De skal navnlig sikre, at ingen enkelt levering fra en anden medlemsstat pålægges større punktafgifter end deres nøjagtigt tilsvarende nationale produkter.«

5) I artikel 12, nr. 2, affattes indledningen således:

»2. »andre mousserende gærede drikkevarer« alle varer, der henhører under KN-kode 2206 00 31 og 2206 00 39, samt varer, der henhører under KN-kode 2204 10, 2204 21 06, 2204 21 07, 2204 21 08, 2204 21 09, 2204 29 10 og 2205, men som ikke er omfattet af artikel 8, som«

6) Artikel 13, stk. 2, affattes således:

»2. Med forbehold af denne artikels stk. 3 og artikel 13a anvender medlemsstaterne samme punktafgiftssats for alle de produkter, der pålægges punktafgift som andre ikke-mousserende gærede drikkevarer. Tilsvarende anvender de samme punktafgiftssats for alle de produkter, der pålægges punktafgift som andre mousserende gærede drikkevarer. De kan anvende samme punktafgiftssats for andre ikke-mousserende gærede drikkevarer og andre mousserende gærede drikkevarer.«

7) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 13a

1. Medlemsstaterne kan på andre gærede drikkevarer, der fremstilles af små uafhængige producenter, på følgende betingelser anvende reducerede punktafgiftssatser, som kan være forskellige alt afhængigt af de pågældende producenters årlige produktion:

— de reducerede satser gælder ikke for virksomheder, der producerer mere end i alt 15 000 hl af sådanne drikkevarer om året

— de reducerede satser må ikke ligge mere end 50 % under den normale nationale punktafgiftssats for andre gærede drikkevarer.

2. Med henblik på denne artikel skal de andre gærede drikkevarer opnås ved gæring af frugter, bær, grøntsager, en opløsning af honning i vand eller ved gæring af frisk saft eller koncentreret saft fra de ovennævnte ingredienser. Medlemsstaterne må ikke tillade tilsætning af alkohol eller andre alkoholholdige drikkevarer med henblik på fremstilling af andre gærede drikkevarer. Med henblik på denne artikel betragtes tilsætning af alkohol, som anvendes til at fortynde eller opløse aromaer i den mængde, der er strengt nødvendig, i det omfang alkoholindholdet ikke øges med mere end 1,2 % vol., ikke som tilsætning af alkohol med henblik på fremstilling af andre gærede drikkevarer. Tilsætningen af sådanne aromaer må ikke ændre det oprindelige produkts særpræg i væsentlig grad.

3. Medlemsstaterne kan begrænse anvendelsen af denne artikel til visse typer af andre gærede drikkevarer.

4. Med henblik på nærværende artikel forstås ved »små uafhængige producenter« en producent af andre gærede drikkevarer, der er juridisk og økonomisk uafhængig af andre producenter af gærede drikkevarer, og som benytter lokaler, der er fysisk adskilt fra andre producenters lokaler og som ikke drives på licens. Ved samarbejde mellem to eller flere små producenter med en samlet årlig produktion på ikke over 15 000 hl kan disse producenter imidlertid behandles som en enkelt lille uafhængig producent.

5. Medlemsstaterne påser, at de reducerede satser, de måtte fastsætte, på samme måde finder anvendelse på andre gærede drikkevarer, der leveres på deres område fra små uafhængige producenter i andre medlemsstater. De skal navnlig sikre, at ingen enkelt levering fra en anden medlemsstat pålægges større punktafgifter end nøjagtigt tilsvarende nationale produkter.«

8) Artikel 15 affattes således:

»Artikel 15

Ved anvendelse af direktiv 92/84/EØF og Rådets direktiv 2008/118/EF anses henvisninger til »vin« for ligeledes at omfatte andre gærede drikkevarer som defineret i dette afsnit.

---

Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 12).« "

9) Artikel 18, stk. 4, første afsnit, affattes således:

»4. Medlemsstaterne kan anvende en reduceret enhedssats for punktafgiften på de mellemklasseprodukter, der er defineret i bilag VII, del II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013.

---

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).« "

10) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 18a

1. Medlemsstaterne kan på mellemklasseprodukter, der fremstilles af små uafhængige producenter, på følgende betingelser anvende reducerede punktafgiftssatser, som kan være forskellige alt afhængigt af de pågældende producenters årlige produktion:

— de reducerede satser gælder ikke for virksomheder, der producerer mere end i alt 250 hl af sådanne drikkevarer om året

— de reducerede satser, der kan ligge under minimumssatsen, må ikke ligge mere end 50 % under den normale nationale punktafgiftssats for mellemklasseprodukter.

2. Medlemsstaterne kan begrænse anvendelsen af denne artikel til visse typer af mellemklasseprodukter.

3. Med henblik på nærværende artikel forstås ved »små uafhængige producenter« en producent af mellemklasseprodukter, der er juridisk og økonomisk uafhængig af andre producenter af mellemklasseprodukter, og som benytter lokaler, der er fysisk adskilt fra andre producenters lokaler og som ikke drives på licens. Ved samarbejde mellem to eller flere små producenter med en samlet årlig produktion på ikke over 250 hl kan disse producenter imidlertid behandles som en enkelt lille uafhængig producent.

4. Medlemsstaterne påser, at de reducerede satser, de måtte fastsætte, på samme måde finder anvendelse på andre mellemklasseprodukter, der leveres på deres område fra små uafhængige producenter i andre medlemsstater. De skal navnlig sikre, at ingen enkelt levering fra en anden medlemsstat pålægges større punktafgifter end nøjagtigt tilsvarende nationale produkter.«

11) I artikel 22 foretages følgende ændringer:

a) stk. 6 affattes således:

»6. Republikken Bulgarien kan anvende en reduceret punktafgiftssats på mindst 50 % af landets standardafgiftssats for ethanol, på ethanol, der produceres på frugtavleres destillerier, der på årsbasis producerer mere end ti hektoliter ethanol på grundlag af frugt, der leveres til dem af frugtavlerne selv. Anvendelsen af den reducerede afgiftssats er begrænset til højst 30 liter frugtbrændevin pr. producerende frugtavler pr. år og udelukkende til personligt forbrug. Når der er gjort brug af denne mulighed, må Republikken Bulgarien ikke anvende denne artikels stk. 8 igen.«

b) Følgende stykke indsættes:

»6a. Den Tjekkiske Republik og Republikken Polen kan anvende en reduceret punktafgiftssats på mindst 50 % af landets standardafgiftssats for ethanol, på ethanol, der produceres på frugtavleres destillerier, der på årsbasis producerer mere end ti hektoliter ethanol på grundlag af frugt, der leveres til dem af frugtavlerne selv. Anvendelsen af den reducerede afgiftssats er begrænset til højst 30 liter frugtbrændevin pr. producerende frugtavler pr. år og udelukkende til personligt forbrug.«

c) Følgende stykke tilføjes:

»8. Med forbehold af sådanne betingelser, som de fastsætter for at sikre en ukompliceret anvendelse af dette stykke, kan medlemsstaterne punktafgiftsfritage eller anvende reducerede punktafgiftssatser på ethanol, som forbruges af en privatperson, medlemmer af dennes familie eller dennes gæster, forudsat at der ikke finder noget salg sted, og som

a) fremstilles af nævnte privatperson af frugter, som en privatperson ejer og dyrker på samt leverer fra en grund, som den pågældende privatperson disponerer over, ved brug af et simpelt, lille destilleringsapparat, der er registreret hos den pågældende medlemsstats kompetente myndighed,

og/eller

b) fremstilles til nævnte privatperson i destillerier, der er godkendt af den pågældende medlemsstats kompetente myndighed, af frugter, som en privatperson ejer og dyrker på samt leverer fra en grund, som den pågældende privatperson disponerer over.

Medlemsstaterne begrænser anvendelsen af fritagelsen eller af de reducerede satser til højst 50 liter frugtbrændevin pr. producerende frugtavler pr. år.

Medlemsstater, der anvender sådanne fritagelser eller reducerede punktafgiftssatser,

12) Artikel 23 affattes således:

»Artikel 23

1. Den Franske Republik kan anvende en reduceret sats, der kan ligge under minimumssatsen, men som ikke må ligge mere end 50 % under den normale nationale punktafgiftssats for ethanol, på rom som defineret i punkt 1 i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 og fremstillet af sukkerrør høstet på fremstillingsstedet, jf. punkt 13) i bilag I til nævnte forordning, med et indhold af andre flygtige stoffer end ethanol og methanol på 225 g eller derover pr. hektoliter ren alkohol og med et virkeligt alkoholindhold på 40 % vol. eller derover.

2. Den Hellenske Republik kan anvende en reduceret sats, der kan ligge under minimumssatsen, men som dog

a) ikke må ligge mere end 50 % under den normale nationale punktafgiftssats for ethanol for så vidt angår destillerede anisprodukter som defineret i punkt 29 i bilag II til forordning (EF) nr. 110/2008, og som er farveløse og har et sukkerindhold på højst 50 g pr. liter, og hvor det færdige produkt med mindst den procentdel, som er fastsat i nævnte bestemmelse, udgøres af alkohol, der er aromatiseret ved destillation i traditionelle kobberklarepander til diskontinuerlig destillation med en kapacitet på højst 1 000 liter, samt brændevinsprodukter af presserester af druer som defineret i punkt 6 i bilag II til forordning (EF) nr. 110/2008, og som er destilleret i traditionelle destilleringsapparater til diskontinuerlig destillation

b) ikke må ligge mere end 85 % under den normale nationale punktafgiftssats for ethanol for så vidt angår ethanol fremstillet af frugt fra producentens husstand, og som destilleres i simple kobberdestilleringsapparater med en kapacitet på højst 130 liter eller i traditionelle destilleringsapparater af ler med en kapacitet på højst 40 liter, og som i begge tilfælde betjenes i højst otte dage om året og producerer højst fem hektoliter ren alkohol om året.

---

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af ().« "

13) I afsnit VI indsættes følgende artikel:

»Artikel 23a

1. Med forbehold af sådanne betingelser, som medlemsstaterne fastsætter for at sikre en ukompliceret anvendelse af nærværende direktivs artikel 4, 9a, 13a, 18a og artikel 22, stk. 1-3, udsteder medlemsstaterne efter anmodning en årlig attest til små uafhængige producenter, der er etableret på den pågældende medlemsstats område, som bekræfter deres samlede årlige produktion omhandlet i nævnte artikler, alt efter hvad der er relevant, og som bekræfter små uafhængige producenters overholdelse af kriterierne i nærværende direktivs artikel 4, stk. 2, artikel 9a, stk. 2, artikel 13a, stk. 4, artikel 18a, stk. 3, og artikel 22, stk. 2, alt efter hvad der er relevant. Det administrative dokument for varebevægelser i henhold til kapitel IV eller V i direktiv 2008/118/EF skal henvise til den attest, der nævnes i dette stykke.

2. Uanset denne artikels stk. 1 kan medlemsstaterne på betingelser, som de fastsætter for at sikre en korrekt og ukompliceret anvendelse af denne artikel og for at hindre svig, unddragelse eller misbrug, tillade, at små uafhængige producenter, jf. artikel 4, stk. 1, artikel 9a, stk. 1, artikel 13a, stk. 1, artikel 18a, stk. 1, og artikel 22, stk. 1, som er etableret på den pågældende medlemsstats område, selv attesterer deres overholdelse af kriterierne i artikel 4, stk. 2, artikel 9a, stk. 2, artikel 13a, stk. 4, artikel 18a, stk. 3, og artikel 22, stk. 2, alt efter hvad der er relevant, og den samlede årlige produktion omhandlet i disse artikler.

3. Medlemsstaterne anerkender på betingelser, som de fastsætter for at sikre en korrekt og ukompliceret anvendelse af denne artikel og for at hindre svig, unddragelse eller misbrug, attester for producenter, jf. artikel 4, stk. 1, artikel 9a, stk. 1, artikel 13a, stk. 1, artikel 18a, stk. 1, og artikel 22, stk. 1, som er udstedt af en anden medlemsstat, undtagen under behørigt begrundede omstændigheder.

4. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om fastsættelse af:

a) formatet på den i stk. 1 omhandlede attest

b) formatet på henvisningen til denne attest i det administrative dokument for varebevægelser i henhold til kapitel IV eller V i direktiv 2008/118/EF og

c) forskrifterne til udfærdigelse af det administrative dokument for varebevægelser i henhold til kapitel IV eller V i for så vidt angår selvcertificering.

14) Artikel 26 affattes således:

»Artikel 26

Henvisningerne i dette direktiv til KN-koder er henvisninger til koderne i Den Kombinerede Nomenklatur i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1602 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87.

---

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1602 af 11. oktober 2018 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 273 af 31.10.2018, s. 1)."

---

Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EUT L 256 af 7.9.1987, s. 1).« "

15) I artikel 27 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 1 foretages følgende ændringer:

i) Litra a) og b) affattes således:

»a) distribueres i form af alkohol, der er blevet fuldstændig denatureret i overensstemmelse med forskrifterne i den medlemsstat, hvor den er overgået til forbrug, når sådanne forskrifter er behørigt anmeldt skriftligt og godkendt i overensstemmelse med stk. 3 og 4.

Medlemsstaterne anvender kapitel V i direktiv 2008/118/EF

b) anvendes til fremstilling af produkter, der ikke er bestemt til konsum, forudsat at alkoholen er denatureret i henhold til en medlemsstats forskrifter for den pågældende anvendelse.

Nævnte fritagelse finder anvendelse, når en sådan denatureret alkohol:

— er blevet tilsat et produkt, der ikke er bestemt til konsum,

eller

— anvendes til vedligeholdelse og rengøring af fremstillingsudstyr, som anvendes til denne særlige fremstillingsproces.

Medlemsstaterne anvender kapitel IV i direktiv 2008/118/EF på bevægelser af denatureret alkohol, der endnu ikke er tilsat et produkt, der ikke er bestemt til konsum«

ii) Litra d) affattes således:

»d) anvendes til fremstilling af sådanne lægemidler, som er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og 2001/83/EF

---

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler ()."

16) Artikel 28 udgår.

17) I afsnit VIII indsættes følgende artikler:

»Artikel 28a

1. Kommissionen bistås af »Punktafgiftsudvalget«. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes .

Artikel 28b

Hvert femte år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv. Den første rapport forelægges senest den 31. december 2024.

Rapporten skal navnlig:

a) vurdere anvendelsen og virkningerne af de nationale bestemmelser, som vedtages og anvendes i henhold til artikel 5 og 9a, artikel 22, stk. 8, artikel 23a og artikel 27, stk. 2, litra f),

b) tage højde for relevante beviser for, at der foreligger virkninger af de bestemmelser, som vedtages og anvendes i henhold til nævnte artikler, såsom negative grænseoverskridende virkninger, øget forekomst af svig, indvirkning på det indre markeds gnidningsløse funktion og på folkesundheden, og

c) hvis medlemsstaterne anvender nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 22, stk. 8, vurdere tilstrækkeligheden af:

— de betingelser, som disse medlemsstater har fastsat for at forhindre enhver form for svig, unddragelse eller misbrug, og

— de krav og procedurer, som disse medlemsstater har indført for at sikre kontrol af produktion og forbrug og forebyggelse af grænseoverskridende virkninger.

Medlemsstaterne forelægger efter anmodning oplysninger, som kræves for at udarbejde rapporten, for Kommissionen.

Medlemsstater, som anvender nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 22, stk. 8, skal senest tre måneder efter det første års anvendelse af sådanne bestemmelser forelægge Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for at foretage den vurdering, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra c).

Rapporten ledsages, hvor det er relevant, af et lovgivningsforslag.«

Artikel 2

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2021 de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2022.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29.juli 2020.

På Rådets vegne

M.ROTH

Formand

Udtalelse af 24.10.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

EUT C 62 af 15.2.2019, s. 108.

Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (EFT L 316 af 31.10.1992, s. 21).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).