Format for rapportering af undersøgelser og programmer mod planteskadegørere

(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1231 af 27. august 2020 om formatet for og vejledningen vedrørende de årlige rapporter om undersøgelsesresultaterne og om formatet for de flerårige undersøgelsesprogrammer og de praktiske ordninger, der er omhandlet i henholdsvis artikel 22 og 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031)

— Specifikke mål for programmet, der blev opnået det pågældende år

— Link til det nationale websted med flere oplysninger (hvis tilgængeligt).«

DEL II

Format for og vejledning om, hvordan resultaterne af de undersøgelser, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), indberettes

Skabelonerne og vejledningen om, hvordan resultaterne af de undersøgelser, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), indberettes:

1. Elementer i den årlige rapport om EU-karantæneskadegørere og skadegørere, der er omfattet af foranstaltningerne i og , i områder, hvor skadegørerne ikke vides at forekomme

1.1. Skabelon

»Rapport om årlige undersøgelsesresultater i [år] for EU-karantæneskadegørere og skadegørere, der er omfattet af foranstaltningerne i og , i områder, hvor skadegørerne ikke vides at forekomme

| 1. Skadegørere undersøgt i grupper | 2. Skadegørere | 3. Geografisk placering | 4. Undersøgelsessteder | 5. Risikoområder | 6. Område for målpopulationen | 7. Undersøgt område for målpopulationen (%) | 8. Plantemateriale/vare | 9. Liste over plantearter | 10. Tidspunkter | 11. Oplysninger om undersøgelsen: A) Antal visuelle undersøgelser, pr. gruppe, hvis det er relevant B) Antal prøver i alt C) Antal symptomfrie prøver, hvis det er relevant D) Type fælder (eller anden alternativ metode (f.eks. sweepnet)) E) Antal fælder (eller anden alternativ metode) F) Antal indfangningssteder (hvis forskelligt fra antal fælder eller alternativ metode) G) Type test (f.eks. mikroskopisk identifikation, PCR, ELISA osv.) H) Samlet antal test I) Andre foranstaltninger (f.eks. sporhunde, droner, helikoptere, oplysningskampagner osv.) J) Antal andre foranstaltninger. | Resultater/Udbrud (skal knyttes til EUROPHYT-Outbreaks) | 14. Bemærkninger | | | | | | | | | | | | | | -------------------------------------------- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ | ------------------------ | ----------------------- | ----------------- | ------------------------------ | -------------------------------------------- | ------------------------ | -------------------------- | ---------------- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | ------------------------------------------------------- | ----------------- | ----------- | | | | | | | | | | | | | 12. Antal positive resultater pr. skadegører | 13. Anmeldelsesnummer/-numre for udbrud, jf. gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | Beskrivelse | Nummer | A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | Nummer/numre | Dato/datoer | | | | | | | | | | | | | Gruppe 1 — Godkendte produktionssteder | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | Gruppe n | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | Skadegører 1 | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | Skadegører 2 | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | Skadegører 3 | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | Skadegører n | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

«

1.2. Vejledning i udfyldelse af skabelonen

I kolonne 1: Med undtagelse af »Gruppe 1 — godkendte produktionssteder« er det valgfrit at indberette pr. gruppe af skadegørere. Hvis det er relevant, angiv den undersøgte gruppe af skadegørere samlet (f.eks. skadegørere på citrusfrugter, løvskove, nåleskove, korn, kartofler, og andre (angiv nærmere)). I de tilfælde, hvor en skadegører indgår i flere grupper, indberettes oplysningerne for den pågældende skadegører i hver gruppe.

For »Gruppe 1 — godkendte produktionssteder« angives listen over skadegørere, for hvilke der er foretaget undersøgelser, og resultaterne af undersøgelsen, idet der anvendes mere end én række, når det er nødvendigt for at angive forskellige undersøgelsessteder i kolonne 4 »Undersøgelsessteder«. I denne gruppe angives data pr. skadegører uden aggregering på gruppeniveau. Godkendte produktionssteder er de steder, hvis operatør har fået tilladelse af den kompetente myndighed til at udstede plantepas.

I kolonne 2: Angiv skadegørerens videnskabelige navn (som anført i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 eller i en specifik foranstaltning vedrørende en given skadegører) ved brug af én række pr. skadegører.

I kolonne 3: Angiv de geografiske steder, hvor undersøgelsen fandt sted, om muligt ved brug af de tilgængelige lavere NUTS-niveauer. Hvis skadegørere indberettes pr. gruppe, er det muligt at aggregere dataene for alle skadegørerne i gruppen i én række. Hvis skadegørere ikke indberettes pr. gruppe, er det muligt at aggregere dataene i én række pr. skadegører. Det er også muligt at bruge så mange rækker som antallet af angivne steder, hvis det er relevant.

I kolonne 4: Angiv kun undersøgelsesstederne ved brug af flere rækker pr. skadegører, hvis det kræves i henhold til de specifikke lovkrav vedrørende undersøgelsen af skadegørere, og angiv antal undersøgte steder. Hvis skadegørere indberettes pr. gruppe, er det muligt at aggregere dataene for alle skadegørerne i gruppen i én række. Hvis skadegørere ikke indberettes pr. gruppe, er det muligt at aggregere dataene i én række pr. skadegører og angive det samlede antal undersøgelsessteder. Ved anvendelse af »andet« angives, hvad det er:

1. Friland (produktionsområde): 1.1. mark (agerjord, græsarealer), 1.2. frugtplantage/vinmark, 1.3. planteskole, 1.4. skov.

2. Friland (andet): 2.1. private haver, 2.2. offentlige steder, 2.3. beskyttet område, 2.4. vilde planter i andre områder end beskyttede områder, 2.5. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender emballagemateriale af træ, træindustrien, vådområder, kunstvandings- og dræningsanlæg osv.).

3. Fysisk lukkede betingelser: 3.1. drivhus, 3.2. privat sted bortset fra drivhus, 3.3. offentligt sted bortset fra drivhus, 3.4. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender emballagemateriale af træ, træindustrien).

I kolonne 5, 6 og 7: Frivilligt eller, hvis det er relevant, under overholdelse af specifikke lovkrav vedrørende undersøgelsen af skadegørere.

I kolonne 5: Angiv, hvilke risikoområder der er identificeret baseret på skadegørerens/skadegørernes biologi, forekomsten af værtsplanter, økoklimatiske forhold og risikosteder.

I kolonne 6: Angiv det samlede område, der er dækket af målpopulationen (ha) i medlemsstaten.

I kolonne 7: Angiv andelen af det undersøgte område for målpopulationen (undersøgt område/område for målpopulation) i procent.

I kolonne 8: Angiv planter, frugter, frø, jord, emballagemateriale, træ, maskiner, køretøjer, vektor, vand eller andet og beskriv den specifikke situation. Angiv kun resultaterne i flere rækker pr. skadegører, hvis listen over de varer, der skal undersøges, præciseres i det specifikke lovkrav vedrørende undersøgelsen af skadegørere.

I kolonne 9: Angiv listen over plantearter/slægter, der blev undersøgt. Brug kun én række pr. planteart/slægt, hvis det kræves i henhold til det specifikke lovkrav vedrørende undersøgelsen af skadegørere.

I kolonne 10: Angiv de måneder i året, hvor undersøgelserne blev gennemført. Hvis skadegørere indberettes pr. gruppe, er det muligt at aggregere dataene for alle skadegørerne i gruppen i én række. Hvis skadegørere ikke indberettes pr. gruppe, er det muligt at aggregere dataene i én række pr. skadegører.

I kolonne 11: Angiv nærmere oplysninger om undersøgelsen under hensyntagen til de specifikke lovkrav vedrørende undersøgelsen af skadegørere for de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne i en given kolonne ikke er relevante. Med undtagelse af antallet af visuelle undersøgelser, der kan indberettes pr. gruppe, skal alle andre data indberettes pr. skadegører, medmindre der angives en begrundelse for indberetning pr. gruppe i kolonne 14 (»Bemærkninger«). Hvis det kræves i henhold til de specifikke lovkrav vedrørende undersøgelsen af skadegørere, anvendes flere rækker (f.eks. til indberetning af forskellige typer test og antal).

I kolonne 12: Angiv antal positive resultater pr. skadegører. Dette antal kan afvige fra antallet af udbrud, når der indgår flere positive resultater i en anmeldelse af udbrud.

I kolonne 13: Angiv anmeldelserne af udbrud det år, undersøgelsen fandt sted.

I kolonne 14: Angiv andre oplysninger, der måtte være relevante, og i påkommende tilfælde oplysninger om resultater af undersøgelser af symptomfrie planter med positive resultater.

2. Elementer i den årlige rapport om statistisk baserede årlige undersøgelsesresultater for EU-karantæneskadegørere i områder, hvor skadegørerne ikke vides at forekomme, i forbindelse med gennemførte statistisk baserede undersøgelser

2.1. Skabelon

»Rapport af statistisk baserede årlige undersøgelsesresultater for visse EU-karantæneskadegørere og visse skadegørere, der er omfattet af foranstaltningerne i og , i [år] (valgfrit, medmindre andet udtrykkeligt kræves i henhold til lovgivningen og anvendelsen heraf træder i stedet for anvendelsen af skabelon 1.1)

| 1. Skadegører | 2. Geografisk placering | 3. Undersøgelsessteder | 4. Tidspunkter | A. Undersøgelsesdefinition (inputparametre for RiBESS+) | B. Prøveudtagning | C. Resultaterne af undersøgelsen | 22. Bemærkninger | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | ----------------- | ------------------------------------- | ----------------------- | ------------------------------- | ------------------------------------------------------- | --------------------------------------------------------- | ---------------------------------------------- | --------------------------------- | ---------------------- | ----------------- | ----------------------------- | ----------------- | ------------------------------- | -------------------------------- | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ | --------------------------- | --------------------- | ------------ | ----------- | | | | | | | | | | | | | | | | | | 5. Målpopulation | 6. Epidemiologiske enheder | 7. Påvisningsmetoder | 8. Prøveudtagningseffektivitet | 9. Metodefølsomhed | 10. Risikofaktorer (aktiviteter, lokaliteter og områder) | 11. Antal inspicerede epidemiologiske enheder | 12. Antal visuelle undersøgelser | 13. Antal prøver | 14. Antal fælder | 15. Antal indfangningssteder | 16. Antal test | 17 Antal andre foranstaltninger | 18 Resultater | 19. Anmeldelsesnummer/-numre for de anmeldte udbrud i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 | 20. Opnået konfidensniveau | 21. Udgangsprævalens | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | Værtsarter | Areal (ha eller anden relevant enhed) | Inspektionsenheder | Beskrivelse | Enheder | Visuelle undersøgelser | Indfangning | Testning | Andre foranstaltninger | Risikofaktor | Risikoniveauer | Antal lokaliteter | Relative risici | Andel af værtsplantepopulationen | Positiv | Negativ | Ubestemt | Nummer/numre | Dato/datoer | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

«

2.2. Vejledning i udfyldelse af skabelonen

Forklar de underliggende antagelser for undersøgelsens udformning pr. skadegører. Sammenfat og begrund:

— målpopulationen, den epidemiologiske enhed og inspektionsenhederne

— påvisningsmetoden og metodefølsomheden

— risikofaktorerne med angivelse af risikoniveauer og tilsvarende relative risici og andele af værtsplantepopulationen.

I kolonne 1: Angiv skadegørerens videnskabelige navn (som anført i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 eller i en specifik foranstaltning vedrørende en given skadegører).

I kolonne 2: Angiv de geografiske steder, hvor undersøgelsen fandt sted, om muligt ved brug af de tilgængelige lavere NUTS-niveauer.

I kolonne 3: Angiv undersøgelsesstederne ved brug af flere rækker pr. skadegører, hvis det kræves i henhold til de specifikke lovkrav vedrørende undersøgelsen af skadegørere. Indberet altid de undersøgelser, der er gennemført på godkendte produktionssteder, i en anden række. Ved anvendelse af »andet« angives, hvad det er:

1. Friland (produktionsområde): 1.1. mark (agerjord, græsarealer), 1.2. frugtplantage/vinmark, 1.3. planteskole, 1.4. skov.

2. Friland (andet): 2.1. private haver, 2.2. offentlige steder, 2.3. beskyttet område, 2.4. vilde planter i andre områder end beskyttede områder, 2.5. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender emballagemateriale af træ, træindustrien, vådområder, kunstvandings- og dræningsanlæg osv.).

3. Fysisk lukkede betingelser: 3.1. drivhus, 3.2. privat sted bortset fra drivhus, 3.3. offentligt sted bortset fra drivhus, 3.4. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender emballagemateriale af træ, træindustrien).

I kolonne 4: Angiv de måneder i året, hvor undersøgelserne blev gennemført.

I kolonne 5: Angiv den valgte målpopulation og listen over værtsarter og område, der er omfattet af undersøgelsen. Målpopulationen defineres som en række inspektionsenheder. Dens størrelse udtrykkes typisk i hektar for landbrugsarealer, men kan også udtrykkes i partier, marker, væksthuse osv. Begrund valget i de underliggende antagelser. Angiv de undersøgte inspektionsenheder. »Inspektionsenhed«: planter, plantedele, varer, materialer, skadegørervektorer, som er blevet undersøgt for at identificere og påvise forekomst af skadegørere. Hvis oplysninger om området for målpopulationen ikke er tilgængelige, angiv N/A og antal inspektionsenheder i målpopulationen.

I kolonne 6: Angiv de undersøgte epidemiologiske enheder med beskrivelse og måleenhed. »Epidemiologisk enhed«: et homogent område, hvor interaktionerne mellem skadegøreren, værtsplanterne og de abiotiske og biotiske faktorer og forhold vil føre til samme epidemiologi, hvis skadegøreren forekommer. De epidemiologiske enheder er en underopdeling af målpopulationen, og de er epidemiologisk homogene med mindst én værtsplante. I nogle tilfælde kan hele værtsplantepopulationen i en region/et område/et land defineres som en epidemiologisk enhed. Det kan være NUTS-regioner, byområder, skove, rosenhaver eller bedrifter eller hektarer. Valget begrundes i de underliggende antagelser.

I kolonne 7: Angiv de anvendte metoder i forbindelse med undersøgelsen, herunder antallet af aktiviteter i hvert enkelt tilfælde, afhængigt af de specifikke lovkrav vedrørende undersøgelsen af de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne for en given kolonne ikke er tilgængelige.

I kolonne 8: Angiv et skøn over prøveudtagningseffektiviteten. Ved prøveudtagningseffektivitet forstås sandsynligheden for at udvælge inficerede plantedele fra en inficeret plante. For vektorer er det metodens effektivitet med hensyn til at indfange en positiv vektor, når den forekommer i undersøgelsesområdet. For jord er det effektiviteten af udtagningen af en jordprøve, hvori skadegøreren forekommer, når skadegøreren forekommer i undersøgelsesområdet.

I kolonne 9: »Metodefølsomhed«: sandsynligheden for, at en metode kan påvise forekomst af skadegørere. Metodefølsomheden defineres som sandsynligheden for, at en virkelig positiv vært påvises og bekræftes som positiv, og den ikke er fejlidentificeret. Det er forholdet mellem prøveudtagningseffektiviteten (dvs. sandsynligheden for at udvælge inficerede plantedele fra en inficeret plante) og den diagnostiske følsomhed (karakteriseret ved de visuelle undersøgelser og/eller laboratorietest, der anvendes i identifikationsprocessen).

I kolonne 10: Angiv risikofaktorerne i forskellige rækker ved brug af så mange rækker som nødvendigt. Angiv for hver risikofaktor risikoniveauet og den tilsvarende relative risiko og andelen af værtsplantepopulationen.

I kolonne B: Angiv nærmere oplysninger om undersøgelsen under hensyntagen til de specifikke lovkrav vedrørende undersøgelsen af skadegørere for de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne i en given kolonne ikke er relevante. De oplysninger, der skal anføres i disse kolonner, vedrører oplysningerne i kolonne 7 »Påvisningsmetoder«.

I kolonne 15: Angiv antal indfangningssteder, hvis dette antal afviger fra antal fælder (kolonne 14) (f.eks. hvis den samme fælde anvendes forskellige steder).

I kolonne 18: Angiv antal prøver, der er fundet positive eller negative, og ubestemte prøver. »Ubestemte prøver« er de analyserede prøver, for hvilke der ikke er fremkommet resultater på grund af forskellige faktorer (f.eks. under påvisningsniveau, ikke behandlet prøve, ikke identificeret, gammel osv.).

I kolonne 19: Angiv anmeldelserne af udbrud det år, undersøgelsen fandt sted.

I kolonne 20: Angiv undersøgelsens følsomhed som defineret i ISPM 31. Det opnåede konfidensniveau med hensyn til status som fri for skadegørere beregnes på grundlag af udførte undersøgelser (og/eller prøveudtagninger) i forhold til metodefølsomheden og udgangsprævalensen.

I kolonne 21: Angiv udgangsprævalensen på grundlag af et skøn foretaget forud for undersøgelsen af den sandsynlige faktiske forekomst af skadegøreren på marken. Udgangsprævalensen er fastsat som et mål for undersøgelsen og svarer til den afvejning, som de ansvarlige for risikostyringen foretager, mellem risikoen for at have skadegøreren og de ressourcer, der er til rådighed for undersøgelsen. For en sporingsundersøgelse fastsættes typisk en værdi på 1 %.

DEL III

Elementer i den årlige rapport om sammenfatning af undersøgelsesresultaterne og opdatering af status for de undersøgte skadegørere som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra c)

I rapporten sammenfattes undersøgelsesresultaterne, og status for hver skadegører, der indgår i den årlige undersøgelse, opdateres i overensstemmelse med den internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger (ISPM 8) og følgende skabelon:

»Opdatering af status for skadegørere for hver skadegører, der indgår i den årlige undersøgelse, i overensstemmelse med den internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger (ISPM 8)

«

BILAG II

Format for de flerårige undersøgelsesprogrammer som omhandlet i og de praktiske ordninger for anvendelse af de elementer, der er fastsat i samme artikel

DEL I

Generelle oplysninger som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a)

1. Skabelon

Generelle oplysninger for [år]

— Medlemsstat:

— Kompetent myndighed:

— Kontaktperson (navn, stilling i den kompetente myndighed, organisationens navn, telefonnummer og funktionel e-mailkonto):

— Specifikt mål for hvert år i det flerårige undersøgelsesprogram (for yderligere oplysninger, se litra a) i afsnittet nedenfor, »Praktiske ordninger«):

— Begrundelse i henhold til , og , hvis visse EU-karantæneskadegørere, skadegørere, der midlertidigt kan betegnes som EU-karantæneskadegørere, eller prioriterede skadegørere ikke indgår i det flerårige undersøgelsesprogram (undersøgelse en gang om året) (for yderligere oplysninger, se litra b) i afsnittet nedenfor, »Praktiske ordninger«:

Skadegører	Begrundelse for manglende medtagelse i det flerårige undersøgelsesprogram

— Metoder til registrering og indberetning af de indsamlede oplysninger (for yderligere oplysninger, se litra c) i afsnittet nedenfor, »Praktiske ordninger«:

— Sammenfatning udarbejdet af medlemsstaten til den brede offentlighed (til offentliggørelse på Kommissionens websted, mellem 350-2 000 ord) (for yderligere oplysninger, se litra d) i afsnittet nedenfor, »Praktiske ordninger«):

2. Praktiske ordninger

a) Beskriv kort og angiv årsagen til fordelingen af skadegørerne i de 5-7 år i det flerårige program.

b) I overensstemmelse med , og anføres begrundelser for hver skadegører, der ikke er omfattet af det flerårige undersøgelsesprogram.

c) I oplysningerne om de metoder, der anvendes til registrering og indberetning af de indsamlede oplysninger, gives en kort beskrivelse af de vigtigste metoder, der anvendes i forbindelse med gennemførelse og indberetning af undersøgelserne på medlemsstatens område.

d) I sammenfatningen til den brede offentlighed angives følgende:

— en kort beskrivelse og anvendelsesområdet for det flerårige undersøgelsesprogram

— en kort beskrivelse af den metode, der skal anvendes til undersøgelser, herunder ny eller innovativ teknologi (hvis relevant)

— det samlede antal skadegørere, der er omfattet

— et link til den kompetent nationale myndigheds websted med flere oplysninger (hvis tilgængeligt).

DEL II

Skabeloner for flerårige undersøgelsesprogrammer som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b)

1. Elementer i det flerårige undersøgelsesprogram om EU-karantæneskadegørere og skadegørere, der er omfattet af foranstaltningerne i og , i områder, hvor skadegørerne ikke vides at forekomme

1.1. Skabelon

»Flerårigt undersøgelsesprogram for [år] vedrørende EU-karantæneskadegørere og skadegørere, der er omfattet af foranstaltningerne i og , i områder, hvor skadegørerne ikke vides at forekomme

| 1. År | 2. Skadegører undersøgt i grupper | 3. Skadegører | 4. Geografisk placering | 5. Undersøgelsessteder | 6. Risikoområder | 7. Plantemateriale/vare | 8. Liste over plantearter | 9. Tidspunkter | 10. Oplysninger om undersøgelsen: A) Antal visuelle undersøgelser pr. gruppe B) Antal prøver i alt C) Antal symptomfrie prøver, hvis det er relevant D) Type fælder (eller anden alternativ metode (f.eks. sweepnet)) E) Antal fælder (anden indsamlingsmetode) F) Antal indfangningssteder (hvis forskelligt fra date indberettet under E)) G) Type test (f.eks. mikroskopisk identifikation, PCR osv.) H) Antal test I) Andre foranstaltninger (f.eks. sporhunde, droner, helikoptere, oplysningskampagner osv.) J) Antal andre foranstaltninger. | 11. Bemærkninger | | | | | | | | | | | | ----------- | -------------------------------------- | -------------- | ------------------------ | ----------------------- | ----------------- | ------------------------ | -------------------------- | --------------- | ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | ----------------- | | | | | | | | | | | | Beskrivelse | Nummer | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | | | | | | | | | | | | | År 1 | Gruppe 1 - Godkendte produktionssteder | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | Gruppe 2 | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | År n | Gruppe 1 - Godkendte produktionssteder | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | Gruppe 2 | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

«

1.2. Praktiske ordninger

I kolonne 2: Med undtagelse af »Gruppe 1 — godkendte produktionssteder« er det valgfrit at planlægge undersøgelserne pr. gruppe af skadegørere. Hvis det er relevant, angiv den gruppe af skadegørere, som skal undersøges, samlet (f.eks. skadegørere på citrusfrugter, løvskove, nåleskove, korn, kartofler, og andre (angiv nærmere)). I de tilfælde, hvor en skadegører skal indgå i flere grupper, angives oplysningerne for den pågældende skadegører i hver gruppe i programmet.

For »Gruppe 1 — godkendte produktionssteder« angives listen over skadegørere, for hvilke der foretages undersøgelser, og resultaterne af undersøgelsen, idet der anvendes mere end én række, når det er nødvendigt for at angive forskellige undersøgelsessteder i kolonne 5 »Undersøgelsessteder«. I denne gruppe angives data pr. skadegører uden aggregering på gruppeniveau. Godkendte produktionssteder er de steder, hvis operatør har fået tilladelse af den kompetente myndighed til at udstede plantepas.

I kolonne 3: Angiv skadegørerens videnskabelige navn (som anført i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 eller i en specifik foranstaltning vedrørende en given skadegører) ved brug af én række pr. skadegører.

I kolonne 4: Angiv de geografiske steder, hvor undersøgelsen vil finde sted, om muligt ved brug af de lavere NUTS-niveauer, der er tilgængelige på dette tidspunkt. Hvis skadegørere indberettes pr. gruppe, er det muligt at aggregere dataene for alle skadegørerne i gruppen i én række. Hvis skadegørere ikke indberettes i grupper, er det muligt at aggregere dataene i én række pr. skadegører. Det er også muligt at bruge så mange rækker som antallet af angivne steder, hvis det er relevant.

I kolonne 5: Angiv undersøgelsesstederne ved brug af flere rækker pr. skadegører, hvis det kræves i henhold til de specifikke lovkrav vedrørende undersøgelsen af skadegørere, og angiv antal steder, der skal undersøges. Hvis skadegørere indberettes pr. gruppe, er det muligt at aggregere dataene for alle skadegørerne i gruppen i én række. Hvis skadegørere ikke indberettes pr. gruppe, er det muligt at aggregere dataene i én række pr. skadegører og angive det samlede antal undersøgelsessteder. Ved anvendelse af »andet« angives, hvad det er:

1. Friland (produktionsområde): 1.1. mark (agerjord, græsarealer), 1.2. frugtplantage/vinmark, 1.3. planteskole, 1.4. skov.

2. Friland (andet): 2.1. private haver, 2.2. offentlige steder, 2.3. beskyttet område, 2.4. vilde planter i andre områder end beskyttede områder, 2.5. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender emballagemateriale af træ, træindustrien, vådområder, kunstvandings- og dræningsanlæg osv.).

3. Fysisk lukkede betingelser: 3.1. drivhus, 3.2. privat sted bortset fra drivhus, 3.3. offentligt sted bortset fra drivhus, 3.4. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender emballagemateriale af træ, træindustrien).

I kolonne 6: Frivilligt eller, hvis det er relevant, under overholdelse af specifikke lovkrav vedrørende undersøgelsen af skadegørere. Angiv risikoområderne baseret på skadegørerens/skadegørernes biologi, forekomsten af værtsplanter, økoklimatiske forhold og risikosteder.

I kolonne 7: Angiv planter, frugter, frø, jord, emballagemateriale, træ, maskiner, køretøjer, vektor, vand eller andet og beskriv den specifikke situation. Angiv kun de planlagte aktiviteter pr. vare i programmet ved brug af flere rækker, hvis listen over de varer, der skal undersøges, præciseres i det specifikke lovkrav vedrørende undersøgelsen af skadegørere.

I kolonne 8: Angiv listen over plantearter/slægter, der vil blive undersøgt. Hvis det kræves i henhold til det specifikke lovkrav vedrørende undersøgelsen af skadegørere, skal listen over plantearter/slægter angives i programmet i forskellige rækker for hver planteart/slægt.

I kolonne 9: Angiv de måneder i året, hvor undersøgelserne vil blive gennemført. Hvis skadegørere indberettes pr. gruppe, er det muligt at aggregere dataene for alle skadegørerne i gruppen i én række. Hvis skadegørere ikke indberettes i grupper, er det muligt at aggregere dataene i én række pr. skadegører.

I kolonne 10: Angiv nærmere oplysninger om undersøgelsen under hensyntagen til de specifikke lovkrav vedrørende de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne i en given kolonne ikke vil være tilgængelige. Det er kun muligt at aggregere dataene fra denne kolonne på samme niveau for gruppen af skadegørere for antallet af visuelle undersøgelser. Hvis det kræves i henhold til de specifikke lovkrav vedrørende undersøgelsen af skadegørere, anvendes forskellige rækker (f.eks. plan for anvendelse af forskellige typer test og antal).

2. Relevante elementer i det flerårige undersøgelsesprogram vedrørende statistisk baserede undersøgelser af EU-karantæneskadegørere og skadegørere, der er omfattet af foranstaltningerne i og , i områder, hvor skadegørerne ikke vides at forekomme, i forbindelse med gennemførelsen af statistisk baserede undersøgelser

I det flerårige undersøgelsesprogram sammenfattes og begrundes undersøgelsen, herunder dens inputparametre, og den planlagte prøveudtagning.

2.1. Skabelon

»Statistisk baserede undersøgelsesprogrammer i [år] for EU-karantæneskadegørere og skadegørere, der er omfattet af foranstaltningerne i og , i områder, hvor skadegørerne ikke vides at forekomme

| 1. År | 2. Skadegører | 3. Geografisk placering | 4. Undersøgelsessteder | 5. Tidspunkter | A. Undersøgelsesdefinition (inputparametre for RiBESS+) | B. Planlagt prøveudtagning | 19. Forventet konfidensniveau | 20. Udgangsprævalens | 21. Bemærkninger | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | ----------------- | ------------------------------------- | ------------------------------- | ------------------------------- | -------------------- | --------------------------------------------------------- | ------------------------------------------------------- | ------------------------------ | ---------------------- | ----------------- | ----------------------------- | ----------------- | --------------------------------- | -------------------------------- | | | | | | | | | | | | | | | | | | | 6. Målpopulation | 7. Epidemiologiske enheder | 8. Planlagte påvisningsmetoder | 9. Prøveudtagningseffektivitet | 10. Metodefølsomhed | 11. Risikofaktorer (aktiviteter, lokaliteter og områder) | 12. Antal epidemiologiske enheder, der skal inspiceres | 13. Antal undersøgelser | 14. Antal prøver | 15. Antal fælder | 16. Antal indfangningssteder | 17. Antal test | 18. Antal andre foranstaltninger | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | Værtsarter | Areal (ha eller anden relevant enhed) | Antal inspektionsenheder | Beskrivelse | Enheder | Visuelle undersøgelser | Indfangning | Testning | Andre foranstaltninger | Risikofaktorer | Risikoniveauer | Antal lokaliteter | Relative risici | Andel af værtsplantepopulationen | | | | | | | | | | | | | | | | | | | 1 | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | N | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | N | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

«

2.2. Praktiske ordninger

Forklar de underliggende antagelser for undersøgelsens udformning pr. skadegører. Sammenfat og begrund:

— målpopulationen, den epidemiologiske enhed og inspektionsenhederne

— påvisningsmetoden og metodefølsomheden

— risikofaktorerne med angivelse af risikoniveauer og tilsvarende relative risici og andele af værtsplantepopulationen.

I kolonne 2: Angiv skadegørerens videnskabelige navn (som anført i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 eller i en specifik foranstaltning vedrørende en given skadegører).

I kolonne 3: Angiv de geografiske steder, hvor undersøgelsen vil finde sted, om muligt ved brug af de tilgængelige lavere NUTS-niveauer.

I kolonne 4: Angiv undersøgelsesstederne ved brug af flere rækker pr. skadegører, hvis det kræves i henhold til de specifikke lovkrav vedrørende undersøgelsen af skadegørere. Planlæg altid de undersøgelser, der gennemføres på godkendte produktionssteder, i en anden række. Ved anvendelse af »andet« angives, hvad det er:

1. Friland (produktionsområde): 1.1. mark (agerjord, græsarealer), 1.2. frugtplantage/vinmark, 1.3. planteskole, 1.4. skov.

2. Friland (andet): 2.1. private haver, 2.2. offentlige steder, 2.3. beskyttet område, 2.4. vilde planter i andre områder end beskyttede områder, 2.5. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender emballagemateriale af træ, træindustrien, vådområder, kunstvandings- og dræningsanlæg osv.).

3. Fysisk lukkede betingelser: 3.1. drivhus, 3.2. privat sted bortset fra drivhus, 3.3. offentligt sted bortset fra drivhus, 3.4. andet, med specifikation i hvert enkelt tilfælde (f.eks. havecenter, handelsområder, der anvender emballagemateriale af træ, træindustrien).

I kolonne 5: Angiv de måneder i året, hvor undersøgelserne vil blive gennemført.

I kolonne 6: Angiv den valgte målpopulation og listen over værtsarter og område, der er omfattet af undersøgelsen. Målpopulationen defineres som en række inspektionsenheder. Dens størrelse udtrykkes typisk i hektar for landbrugsarealer, men kan også udtrykkes i partier, marker, væksthuse osv. Begrund valget i de underliggende antagelser i kolonne 21 (»Bemærkninger«). Angiv de undersøgte inspektionsenheder. »Inspektionsenhed«: planter, plantedele, varer, materialer, skadegørervektorer, som undersøges for at identificere og påvise forekomst af skadegørere. Hvis oplysninger om området for målpopulationen ikke er tilgængelige, angiv N/A og antal inspektionsenheder i målpopulationen.

I kolonne 7: Angiv de epidemiologiske enheder, der skal undersøges, med beskrivelse og måleenhed. En epidemiologisk enhed defineres som et homogent område, hvor interaktionerne mellem skadegøreren, værtsplanterne og de abiotiske og biotiske faktorer og forhold vil føre til samme epidemiologi, hvis skadegøreren forekommer. De epidemiologiske enheder er en underopdeling af målpopulationen, og de er epidemiologisk homogene med mindst én værtsplante. I nogle tilfælde kan hele værtsplantepopulationen i en region/et område/et land defineres som en epidemiologisk enhed. Det kan være NUTS-regioner, byområder, skove, rosenhaver eller bedrifter eller hektarer. Valget begrundes i de underliggende antagelser.

I kolonne 8: Angiv de metoder, der anvendes i forbindelse med undersøgelsen, herunder antallet af aktiviteter i hvert enkelt tilfælde, afhængigt af de specifikke lovkrav vedrørende undersøgelsen af de enkelte skadegørere. Angiv N/A, hvis oplysningerne for en given kolonne ikke er tilgængelige. Angiv ja/nej i »Visuelle undersøgelser« og anfør nærmere oplysninger om metoder til indfangning, testning og andre foranstaltninger.

I kolonne 9: Angiv et skøn over prøveudtagningseffektiviteten. Ved prøveudtagningseffektivitet forstås sandsynligheden for at udvælge inficerede plantedele fra en inficeret plante. For vektorer er det metodens effektivitet med hensyn til at indfange en positiv vektor, når den forekommer i undersøgelsesområdet. For jord er det effektiviteten af udtagningen af en jordprøve, hvori skadegøreren forekommer, når skadegøreren forekommer i undersøgelsesområdet.

I kolonne 10: »Metodefølsomhed« defineres som sandsynligheden for, at en metode kan påvise forekomst af skadegørere. Metodefølsomheden defineres som sandsynligheden for, at en virkelig positiv vært påvises og bekræftes som positiv, og den ikke er fejlidentificeret. Det er forholdet mellem prøveudtagningseffektiviteten (dvs. sandsynligheden for at udvælge inficerede plantedele fra en inficeret plante) og den diagnostiske følsomhed (karakteriseret ved den visuelle undersøgelse og/eller laboratorietest, der anvendes i identifikationsprocessen).

I kolonne 11: Angiv risikofaktorerne i forskellige rækker ved brug af så mange rækker som nødvendigt. Angiv for hver risikofaktor risikoniveauet og den tilsvarende relative risiko og andelen af værtsplantepopulationen.

I kolonne B: Angiv antallet af planlagte aktiviteter og aktivitetstypen. Angiv N/A, hvis oplysningerne for en given kolonne ikke er tilgængelige. De oplysninger, der skal anføres i disse kolonner, vedrører oplysningerne i kolonne 8 »Planlagte påvisningsmetoder«.

I kolonne 16: Angiv antal indfangningssteder, hvis dette antal afviger fra antal fælder (kolonne 15) (f.eks. hvis den samme fælde anvendes forskellige steder).

I kolonne 20: Angiv undersøgelsens følsomhed som defineret i ISPM 31. Det opnåede konfidensniveau med hensyn til status som fri for skadegørere beregnes på grundlag af udførte undersøgelser (og/eller prøveudtagninger) i forhold til metodefølsomheden og udgangsprævalensen.

I kolonne 21: Angiv udgangsprævalensen på grundlag af et skøn foretaget forud for undersøgelsen af den sandsynlige faktiske forekomst af skadegøreren på marken. Udgangsprævalensen er fastsat som et mål for undersøgelsen og svarer til den afvejning, som de ansvarlige for risikostyringen foretager, mellem risikoen for at have skadegøreren og de ressourcer, der er til rådighed for undersøgelsen. For en sporingsundersøgelse fastsættes typisk en værdi på 1 %.