Search for a command to run...
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 af 17. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår minimumsstandarder for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks)
I denne forordning forstås ved:
a) »drivhusgasemissioner«: drivhusgasemissioner som defineret i ,
b) »absolutte drivhusgasemissioner«: ton CO2-ækvivalenter som defineret i ,
c) »drivhusgasintensitet«: absolutte drivhusgasemissioner divideret med virksomhedsværdi, inkl. likvide beholdninger, udtrykt i millioner af euro
d) »virksomhedsværdi, inkl. likvide beholdninger« eller »EVIC«: det beløb, der ved regnskabsårets udgang udgør markedsværdien af A-aktier, markedsværdien af B-aktier og den regnskabsmæssige værdi af den samlede gæld og ikkekontrollerende interesser uden fratrækning af likvide beholdninger eller sekundær likviditet
e) »investeringsunivers«: det sæt investeringsinstrumenter, der udgør en given aktivklasse eller gruppe af aktivklasser
f) »basisår«: det første i en række år for et benchmark.
Administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen og administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks anvender 1,5 °C-scenariet med ingen eller begrænset overskridelse, jf. særrapporten om global opvarmning på 1,5 °C fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), som referencetemperaturscenarie med henblik på udformning af metodologien for opbygning af disse benchmarks.
EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks, som er baseret på værdipapirer, der er kapitalandele, og som er optaget til handel på et offentligt marked i Unionen eller i en anden jurisdiktion, har en samlet eksponering for de sektorer, der er angivet i hovedafdeling A-H og hovedafdeling L i bilag I til forordning (EF) nr. 1893/2006, som mindst svarer til det underliggende investeringsunivers' samlede eksponering for disse sektorer.
1. Administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks foretager en beregning af drivhusgasintensiteten eller i givet fald de absolutte drivhusgasemissioner for de benchmarks, der anvender samme valuta for alle deres underliggende aktiver.
2. Administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks foretager årligt en genberegning af drivhusgasintensiteten og de absolutte drivhusgasemissioner for disse benchmarks.
1. Benchmarkmetodologien for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks omfatter data om drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 3 på følgende måde:
a) Fra 23. december 2020, data om drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 3 for de sektorer for energi og minedrift, der er omhandlet i hovedgruppe 05-09 og 19-20 i bilag I til forordning (EF) nr. 1893/2006, som minimum
b) inden for to år fra 23. december 2020, data om drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 3 for de sektorer for transport, bygge- og anlægsvirksomhed, byggematerialer og industri, der er omhandlet i hovedgruppe 10-18, 21-33, 41, 42 og 43, 49-53 og 81 i bilag I til forordning (EF) nr. 1893/2006, som minimum
c) inden for fire år efter 23. december 2020, data om drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 3 for alle de andre sektorer, der er omhandlet i bilag I til forordning (EF) nr. 1893/2006.
2. Med henblik på stk. 1, litra a), fra 23. december 2020 til den 31. december 2021 kan administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen og administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks anvende fossile brændstofreserver, hvis de kan påvise, at de ikke kan beregne eller estimere data om drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 3.
Administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen og administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks kan i disse benchmarks øge vægtningen for de udstedere af de tilgrundliggende værdipapirer, der fastsætter og offentliggør mål for reduktion af drivhusgasemissioner, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) udstederne af de tilgrundliggende værdipapirer offentliggør på regelmæssig og nøjagtig vis deres drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 1, 2 og 3
b) udstederne af de tilgrundliggende værdipapirer har reduceret deres drivhusgasintensitet eller i givet fald deres absolutte drivhusgasemissioner, herunder drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 1, 2 og 3, med et gennemsnit på mindst 7 % om året i mindst tre på hinanden følgende år.
Med henblik på første afsnit opbygges drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 3 i overensstemmelse med den periode for gradvis indførelse, der er fastsat i artikel 5.
1. Følgende mål fastsættes for dekarboniseringsforløbet for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks:
a) for værdipapirer, der er kapitalandele, og som er optaget til handel på et offentligt marked i Unionen eller i en anden jurisdiktion, en årlig gennemsnitlig reduktion af drivhusgasintensiteten på mindst 7 %
b) for gældsinstrumenter, som ikke er udstedt af en statslig udsteder, hvor udstederen af disse gældsinstrumenter har værdipapirer, der er kapitalandele, og som er optaget til handel på et offentligt marked i Unionen eller i en anden jurisdiktion, en årlig gennemsnitlig reduktion af drivhusgasintensiteten på mindst 7 % eller en årlig gennemsnitlig reduktion af de absolutte drivhusgasemissioner på mindst 7 %
c) for gældsinstrumenter, som ikke er udstedt af en statslig udsteder, hvor udstederen af disse gældsinstrumenter ikke har værdipapirer, der er kapitalandele, og som er optaget til handel på et offentligt marked i Unionen eller i en anden jurisdiktion, en årlig gennemsnitlig reduktion af de absolutte drivhusgasemissioner på mindst 7 %.
2. De i stk. 1 omhandlede mål beregnes geometrisk, hvilket betyder, at den årlige minimumsreduktion af henholdsvis drivhusgasintensiteten og de absolutte drivhusgasemissioner på 7 % for år »n« beregnes på grundlag af drivhusgasintensiteten og de absolutte drivhusgasemissioner for år »n-1« ved anvendelse af en geometrisk progression fra basisåret.
3. Når gennemsnittet af EVIC for de for benchmarket tilgrundliggende værdipapirer er steget eller faldet i løbet af det foregående kalenderår, tilpasses EVIC for hver bestanddel ved at dividere den med en justeringsfaktor for inflation i virksomhedsværdien. Denne justeringsfaktor for inflation i virksomhedsværdien beregnes ved at dividere gennemsnittet af EVIC for benchmarkets bestanddele ved udgangen af kalenderåret med gennemsnittet af EVIC for benchmarkets bestanddele ved udgangen af det foregående kalenderår.
4. Administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen og administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks kompenserer for hvert år, hvor de i stk. 1 fastsatte mål ikke opfyldes, for disse ikke opfyldte mål ved en opjustering af målene i deres dekarboniseringsforløb for det efterfølgende år.
5. Administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks må ikke længere mærke deres benchmark som sådan i følgende tilfælde:
1. Ændringen i drivhusgasintensiteten og de absolutte drivhusgasemissioner beregnes som en procentvis forskel mellem på den ene side det vægtede gennemsnit af drivhusgasintensiteten eller de absolutte drivhusgasemissioner fra alle bestanddele af det pågældende EU-benchmark for klimaovergangen eller Paristilpassede EU-benchmark ved udgangen af år »n« og på den anden side det vægtede gennemsnit af drivhusgasintensiteten eller de absolutte drivhusgasemissioner fra alle bestanddele af de pågældende EU-benchmarks ved udgangen af år »n-1«.
2. Benchmarkadministratorer skal anvende et nyt basisår, når der sker væsentlige ændringer i beregningsmetodologien for drivhusgasintensitet eller absolutte drivhusgasemissioner.
Med henblik på første afsnit forstås ved et nyt basisår det år, i forhold til hvilket det i artikel 7 omhandlede dekarboniseringsforløb beregnes.
Valget af et nyt basisår må ikke berøre de artikel 7, stk. 5, fastsatte regler.
Drivhusgasintensiteten eller i givet fald de absolutte drivhusgasemissioner for EU-benchmarks for klimaovergangen, herunder drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 1, 2 og 3, skal være mindst 30 % lavere end drivhusgasintensiteten eller de absolutte drivhusgasemissioner i investeringsuniverset,
Med henblik på første afsnit opbygges drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 3 i overensstemmelse med den periode for gradvis indførelse, der er fastsat i artikel 5.
1. Administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen oplyser i deres metodologi, hvorvidt og hvordan de udelukker virksomheder.
2. Senest den 31. december 2022 efterlever administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen kravene i artikel 12, stk. 1, litra a)-c), og artikel 12, stk. 2.
Drivhusgasintensiteten eller i givet fald de absolutte drivhusgasemissioner for Paristilpassede EU-benchmarks, herunder drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 1, 2 og 3, skal være mindst 50 % lavere end drivhusgasintensiteten eller de absolutte drivhusgasemissioner i investeringsuniverset,
Med henblik på første afsnit opbygges drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 3 i overensstemmelse med den periode for gradvis indførelse, der er fastsat i artikel 5.
1. Administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks udelukker alle af følgende virksomheder fra disse benchmarks:
a) virksomheder, der er involveret i aktiviteter med tilknytning til kontroversielle våben
b) virksomheder, der er involveret i dyrkning og produktion af tobak
c) virksomheder, som af benchmarkadministratorer vurderes til at krænke FN's Global Compact-principper eller Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) retningslinjer for multinationale virksomheder
d) virksomheder, hvis indtægter fra efterforskning efter, minedrift, indvinding af, distribution eller raffinering af stenkul og brunkul er lig med 1 % eller derover
e) virksomheder, hvis indtægter fra efterforskning efter, indvinding af, distribution eller raffinering af oliebrændstoffer er lig med 10 % eller derover
f) virksomheder, hvis indtægter fra efterforskning efter, indvinding af, fremstilling eller distribution af gas er lig med 50 % eller derover
g) virksomheder, hvis indtægter fra produktion af elektricitet med en drivhusgasintensitet på mere end 100 g CO2 e/kWh er lig med 50 % eller derover.
Med henblik på litra a) forstås ved kontroversielle våben kontroversielle våben som omhandlet i internationale traktater og konventioner, FN's principper og i givet fald national lovgivning.
2. Administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks udelukker fra disse benchmarks alle virksomheder, som af dem selv eller eksterne dataleverandører bestemmes eller vurderes til i væsentlig grad at være til skade for et eller flere af miljømålene som defineret i i overensstemmelse med reglerne om estimeringer i nærværende forordnings artikel 13, stk. 2.
3. Administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks oplyser i deres benchmarkmetodologi alle yderligere udelukkelseskriterier, som de anvender, og som er baseret på klimarelaterede eller andre miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) faktorer.
1. Foruden kravene i bilag III til forordning (EU) 2016/1011 efterlever administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen og administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks følgende krav:
a) Administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen og administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks, som anvender estimeringer, der ikke er baseret på data fra en ekstern dataleverandør, formaliserer, dokumenterer og offentliggør den metodologi, som danner grundlag for sådanne estimeringer, herunder:
i) den tilgang, de har anvendt for at beregne drivhusgasemissioner, og de vigtigste antagelser og de forsigtighedsprincipper, der ligger til grund for disse estimeringer
ii) den forskningsmæssige metodologi, der er anvendt for at estimere manglende, ikkerapporterede eller underrapoterede drivhusgasemissioner
iii) de eksterne datasæt, der er anvendt ved estimeringen af manglende, ikkerapporterede eller underrapporterede drivhusgasemissioner.
b) Administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen og administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks, som anvender estimeringer, der er baseret på data fra en ekstern dataleverandør, formaliserer, dokumenterer og offentliggør samtlige af følgende oplysninger:
i) dataleverandørens navn og kontaktoplysninger
ii) den anvendte metodologi samt de vigtigste antagelser og forsigtighedsprincipper, når de foreligger
iii) et hyperlink til dataleverandørens websted og til den anvendte metodologi, når en sådan findes.
2. Med henblik på artikel 12, stk. 2, efterlever administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks følgende krav:
a) Administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks, som anvender estimeringer, der ikke er baseret på data fra en ekstern dataleverandør, formaliserer, dokumenterer og offentliggør den metodologi, som danner grundlag for sådanne estimeringer, herunder:
Administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen og administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks formaliserer, dokumenterer og offentliggør dekarboniseringsforløbene for disse benchmarks, det basisår, der er anvendt ved fastlæggelsen af disse dekarboniseringsforløb, og såfremt de mål, der er fastsat i det pågældende dekarboniseringsforløb ikke er opfyldt, begrundelsen for denne manglende opfyldelse og de skridt, de agter at tage for at nå det tilpassede mål, der er omhandlet i artikel 7, stk. 4.
1. Administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen og administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks sikrer, at data om drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 1, 2, og 3 er nøjagtige i overensstemmelse med globale eller europæiske standarder, f.eks. metoden vedrørende produkters miljøaftryk (PEF-metoden), metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (OEF-metoden) , Corporate Value Chain (Scope 3) Accounting and Reporting Standard , EN ISO 14064 eller EN ISO 14069.
2. Med henblik på stk. 1 giver administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen og administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks oplysninger i deres metodologi om den anvendte standard.
3. Administratorer af EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks sikrer sammenligneligheden og kvaliteten af data om drivhusgasemissioner.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juli 2020.
Rådets afgørelse (EU) 2016/1841 af 5. oktober 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 1).
COM(2019) 640 final.
IPCC, 2018: Global opvarmning på 1,5 °C. IPCC's særrapport om virkningerne af global opvarmning på 1,5 °C over det førindustrielle niveau og relaterede globale drivhusgasemissioner i forbindelse med en styrkelse af den globale reaktion på truslen fra klimaændringer, bæredygtig udvikling og bestræbelser på at udrydde fattigdom.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af ().
a) de i stk. 1 fastsatte mål er ikke opfyldt for et givet år, og der er ikke kompenseret for denne manglende opfyldelse i det efterfølgende år eller
b) de i stk. 1 fastsatte mål er ikke opfyldt ved tre lejligheder i en given periode på 10 på hinanden følgende år.
Benchmarkadministratorer kan igen mærke et benchmark som EU-benchmark for klimaovergangen eller Paristilpasset EU-benchmark, når det pågældende benchmark opfylder målet for dekarboniseringsforløbet i to på hinanden følgende år i træk efter fratagelsen af mærkningen, medmindre dette benchmark allerede har mistet sin mærkning to gange.
i) den tilgang og den forskningsmæssige metodologi, som de har anvendt, og de vigtigste antagelser og forsigtighedsprincipper, der ligger til grund for disse estimeringer
ii) de eksterne datasæt, der er anvendt ved estimeringen.
b) Administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks, som anvender estimeringer, der er baseret på data fra en ekstern dataleverandør, formaliserer, dokumenterer og offentliggør samtlige af følgende oplysninger:
i) dataleverandørens navn og kontaktoplysninger
ii) den anvendte metodologi samt de vigtigste antagelser og forsigtighedsprincipper, når de foreligger
iii) et hyperlink til dataleverandørens websted og til den anvendte metodologi, når en sådan findes.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).
Kommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1).
Value Chain (Scope 3) Accounting and Reporting Standard (September 2011). Supplement to the GHG Protocol Corporate Accounting and Reporting Standard.